Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 45fra side369

ren side - tilbage

Sundhedsreformen genoplives

(369)  Lydighed mod fysiske love
(369) Eftersom naturens love er Guds love, er det klart vor pligt at studere disse love omhyggeligt. Vi bør studere deres betingelser for vore egne legemer og indrette os efter dem. Uvidenhed til disse ting, er synd. ret

(369)  »Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer?« Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« 1.Kor.6,15.19.20. Vore legemer er Kristi købte ejendom og vi er ikke fri til at gøre med dem som vi vil. Dette har mennesket gjort. Det har behandlet sit legeme som om overtrædelse af dets love ikke blev straffet. På grund af en forvansket appetit er dets organer og kræfter blevet svækket, sygeliggjort og forkrøblet. Og disse resultater, som Satan har fremkaldt ved sine egne besnærende fristelser, bruger han til at håne Gud med. Han bringer det menneskelegeme som Kristus har købt til ejendom, frem for Gud og hvilken grim fremstilling af sin Skaber, er mennesket dog ikke blevet til?! Fordi mennesket har syndet mod sit legeme og har fordærvet hans veje, er Gud vanæret. ret

(369)  Oprigtigt omvendte mænd og kvinder, vil samvittighedsfuldt vise hensyn til livets love, som Gud har oprettet i deres væsen og derved undgå fysisk, mental og moralsk svaghed. Lydighed mod disse love må være en personlig opgave. Vi må selv lide for den overtrådte lovs onde følger. Vi må svare over for Gud, for vore vaner og skikke. Derfor er spørgsmålet (370) til os ikke: "Hvad vil verden sige?" men, "Hvordan skal jeg, der hævder at være en kristen, behandle den bolig, som Gud har givet mig? Skal jeg arbejde for mit højeste timelige og åndelig gode, ved at holde mit legeme som et tempel for Helligåndens iboen, eller skal jeg ofre mig selv til verdens idéer og skikke? ret

(370)  [Sund levevis bør gøres til et familieanliggende. Forældrene bør få øjnene op for de ansvar, Gud har givet dem. De bør sætte sig ind i sundhedsreformens grundsætninger og lære deres børn, at selvfornægtelsens vej er den eneste trygge vej. Ved deres tilsidesættelse af de fysiske love ødelægger hovedparten af jordens beboere evnen til selvbeherskelse og gør sig uskikkede til at værdsætte de evige værdier. Idet de med vilje er uvidende om deres legemes opbygning, leder de deres børn ind på selvtilfredsstillelsens vej og bereder således vejen for dem til at lide straffen for overtrædelsen af naturens love.] Det er ikke at vise skønsom interesse for deres familiers velfærd. [Barnet i hjemmet side 99] ret

(370)  Menigheden og helsereformen
Der er et budskab om helsereformen der skal fremlægges for alle menigheder. Der er et arbejde at gøre i enhver skole. Hverken forstander eller lærere bør betros undervisning af unge, før de har praktisk kundskab til dette emne. Nogle har tilladt sig at kritisere, betvivle og kværulere over de helsereformprincipper, de har så lidt erfaring om. De bør stå skulder ved skulder, hjerte til hjerte, sammen med dem der arbejder på rette måde. ret

(370)  [Helsereformen er blevet fremstillet i menighederne; men lyset er ikke blevet modtaget helhjertet. De egoistiske sundhedsnedbrydende vaner har modarbejdet det budskab, som skal berede et folk for Herrens store dag. Hvis menighederne forventer at blive stærke, må de leve den sandhed, (371) som Gud har givet dem. Hvis vore medlemmer ringeagter lyset angående dette emne, vil de høste de sikre følger heraf både i åndelig og fysisk henseende. Og indflydelsen fra dem, der har været medlemmer længe, vil påvirke dem, som nylig er kommet til troen. Herren arbejder ikke for at bringe mange til at forstå sandheden på grund af de menighedsmedlemmer, som aldrig er blevet omvendt og de, som en gang er blevet omvendt, men er faldet fra. Hvilken indflydelse ville disse have på nyomvendte? Ville de ikke gøre det budskab, som Gud har givet os for at vi skulle bringe det til andre, til intet? Tank o åb side 180-181] ret

(371)  Lad alle ransage deres egne metoder for at se om de ikke føjer sig i det, der er tydelig skadeligt for dem. Lad dem klare sig uden nogen usunde fornøjelser i spise og drikke. Nogle tager til fjerne lande, for et bedre klima; hvor de end er, skaber maven en marlarisk atmosfære for dem. De pådrager sig selv en lidelse, som ingen kan lindre. Lad dem få deres daglige livsvane, bragt i harmoni med naturens love; og ved at handle, såvel som tro, kan der skabes en atmosfære omkring sjæl og legeme, som vil være en duft af liv til liv. ret

(371)  Brødre vi er langt bagud. Mange af de ting som menigheden burde gøre, for at være en levende menighed, er ikke blevet gjort. På grund af en forvansket appetit, bringer mange sig selv i den sundhedstilstand hvor sjælens højeste interesser bekriges ustandseligt. Selvom sandheden overbringes i klare linjer, antages den ikke. Jeg ville ønske jeg kunne gøre dette klart for alle medlemmerne i vore menigheder. Vore vaner må bringes i overensstemmelse med Guds vilje. Vi har forvisningen: »Gud er den, som virker i jer,« men mennesket må gøre sin del for at styre appetitten og lidenskaben. Det religiøse liv kræver tanke- og hjertevirksomheden i overensstemmelse de guddommelige (372) kræfter. Intet menneske kan selv arbejde til sin frelse og Gud kan ikke gøre dette for mennesket, uden dets medvirken. Men når mennesket arbejder alvorligt, arbejder Gud sammen med ham og giver ham styrke til at blive en Guds søn.

------------
ret

(372)   [Mange siger når man taler med dem om helsespørgsmål: "Vi handler nok ofte mod bedre vidende." Men de indser ikke at de er ansvarlige for hver eneste stråle af lys, som de har fået om sin fysiske tilstand. De tænker ikke på at hver eneste vane ligger åben for Guds undersøgende øje. Vort fysiske liv må ikke behandles på en vilkårlig måde. Hvert organ, hver fiber i vor krop må beskyttes mod skadelige vaner og handlinger. Råd og vink side 15] ret

(372)  Kost
[Vore spise- og drikkevaner viser om vi er verdslige, eller om Herrens klare sandhed har skilt os fra verden. De som er udskilt, er hans særprægede folk som er nidkær til gode gerninger. Gud har talt i sit ord. I historien om Daniel og hans medbrødre findes der prædikener om helsereformen. Gud har talt i historien om Israels folk, som ikke fik kød, fordi han så at dette var det bedste for dem. Gud gav dem brød fra himmelen. »Mennesker spiste englebrød.« Sal 78,25 Men de opelskede deres jordiske appetit. Og jo mere de har samlet deres tanker om kødgryderne i Ægypten, desto mere hadede de den mad som Gud havde givet dem, for at de skulle holde sig friske både fysisk, moralsk og mentalt. De længtes efter kødgryderne, akkurat som mange i vore dage gør. samme s 304] ret

(372)  [Mange lider og mange går i graven på grund af manglende kontrol over appetitten. De spiser det som passer for deres forvente smag og derved svækker de deres fordøjelsesorganer (373) og skader evnen til at assimilere næringen, som skulle opholde livet. Men ved dette pådrager de sig akutte sygdomme, som alt for ofte ender med døden. Kroppens sarte organer bliver ofte udslidt ved selvødelæggende vaner og det hos mennesker som burde vide bedre. ret

(373)  Menighederne burde være trofaste og oprigtige overfor det lys som Gud har givet dem. Hvert enkelt medlem i menigheden burde lade fornuften råde og lægge bånd på appetitten. samme s 97-98] ret

(373)  Undgå yderligheder til begge sider
[Jeg ved at mange af vore brødre er modstandere af helsereformen både i deres hjerte og i deres praksis. Jeg forsvarer ikke ekstreme standpunkter. Men når jeg har set igennem mine manuskripter, har jeg set de bestemte vidnesbyrd og advarsler som jeg har givet om de farer som truer Guds folk, fordi de er fristet til at følge verdens skikke i at føje appetitten og vise hovmod i klædedragt. Mit hjerte er sygt og bedrøvet over at se på forholdende som de er i dag. Det siges at nogle af vore brødre har gået for vidt og lagt for stor vægt på disse spørgsmål. Men vil nogen våge at fortie sandheden om helsereformen, kun fordi enkelte har været for radikale og presset sine egne synspunkter frem om helsereformen, både i tide og utide? Verdens mennesker har i almindelighed gået meget langt til den modsatte yderlighed - at føje deres lyster og vise umådehold i mad og drikke. Resultatet af deres udskejelser ser vi overalt. ret

(373)  Mange som nu er under døden skygge, har forberedt sig til at gøre en gerning for Mesteren. Men de har ikke følt nogen hellig forpligtelse til at følge helsens love. De har ikke forstået at lovene for vor helse i sandhed er Guds love. de synes at have glemt dette faktum. Nogle har gået så vidt i selvforsagelse at de forsøger at leve på en utilstrækkelig kost, som ikke kan holde sundheden ved lige. De har ikke sørget for at skaffe sig nærende kost, som kan erstatte de skadelige madvarer som de har besluttet ikke at (374) bruge. De har heller ikke vist opfindsomhed eller interesse for at tilberede maden på en sund og tiltalende måde. Men kroppen må have den nødvendige næring for at kunne udføre sine funktioner. Når man først giver afkald på en hel del usunde ting og derefter går til yderlighed med at reducere både kvalitet og kvantitet af den sunde mand, så er det ikke efter helsereformens principper. En sådan fremgangsmåde er ikke helsereform, men tvært imod sundhedsskadelig. Råd og vink side 173] ret

(374)  Sand afholdenhed
Apostlen Paulus skriver: »Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« 1.Kor.9,24-27. ret

(374)  [Der findes mange som er slaver af fordærvelige vaner. Appetitten er den lov som hersker over dem. På grund af de dårlige vaner bliver disse menneskers moralske sans omtåget og deres evne til at fatte hellige ting bliver delvis ødelagt. Men er det nødvendig for en kristen at være så strengt afholdende? Jo, de kristne skal løfte fanen højt. Mådehold i mad, drikke og klæder er meget vigtig. Principperne må herske i stedet for appetitten og fantasien. De som spiser for meget, eller som spiser mad af dårlig kvalitet, bliver let ledet til tøjlesløshed »og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse«. 1.Tim.6,9 Guds medarbejdere burde bruge hver eneste trævl af sin indflydelse til at virke for udbredelsen af rigtige helseprincipper. ret

(374)  Det betyder meget at være tro mod (375) Gud. Han har krav på alle som er optaget i hans tjeneste. Gud ønsker at både sind og legeme skal holdes i den bedst mulige form og at alle evner og anlæg skal være under guddommelig kontrol. De skal være så friske og stærke som det er mulig at blive ved hjælp af omhyggelige og faste principper. Vi er forpligtet overfor Gud til at hellige os selv til ham uden forbehold, med sjæl og legeme og med alle evner og kræfter som han har givet os. Vi skal tjene ham med alt vi er og har. Al vor energi og dygtighed må stadig vokse i styrke og udvikles så længe nådens dag varer. Kun de som forstår at sætte pris på disse principper og som er opdraget til at tage vare på sit legeme på en fornuftig måde og med ærefrygt for Gud, bør vælges til at bære ansvar i dette værk. De som har været længe i sandheden og som alligevel ikke kan skelne mellem retfærdighedens principper og de onde principper og som kun har en tåget forestilling om Guds retfærdighed, nåde og kærlighed, burde blive fritaget for ansvar. Enhver menighed behøver et skarpt og tydeligt vidnesbyrd. Basunen må have en klar lyd. ret

(375)  Hvis vi kunne vække vort folks moralske følsomhed overfor spørgsmålet om helsereformen, ville en stor sejr være vundet. Mådehold i alle ting her i livet må blive gennemført både i teori og praksis. Mådehold i mad og drikke, klædedragt og søvn hører med til det religiøse livs principper. Når sandheden kommer ind i sjælens helligdom, vil den give vejledning om behandlingen af kroppen. Det som har med menneskenes helse at gøre, må ikke betragtes på en ligegyldig måde. Vor evige skæbne vil være afhængig af den måde vi bruger vor tid, styrke og indflydelse på her i livet. samme s 124-125]

------------
ret

(375)  David erklærede »Jeg er underfuld skabt.« Når Gud har givet os en sådan bolig, hvorfor (376) skal enhver afdeling da ikke undersøges nøje? Sindets og hjertets kamre er de vigtigste. Hvorfor åbner vi da ikke disse skønne kamre og indbyder Herren Jesus til at komme ind og bo hos os, i stedet for at bo i husets kælderetage og nyde sanselige og forringende fornøjelser? ret

(376)  Undervisning om helsereformen
[Vore prædikanter bør tilegne sig kundskab om helsereformen. De har brug for at blive bekendt med fysiologi og hygiejne; de bør forstå de love som behersker det fysiske liv og disse loves forhold til sindets og sjælens sundhed. Tusinder og atter tusinder ved kun lidt om det vidunderlige legeme som Gud har givet dem, eller om den pleje som det skulle have: de anser det for mere vigtigt at studere emner af langt mindre betydning. Her har prædikanterne en opgave. Når de indtager et rigtigt standpunkt i denne sag, vil meget være vundet. I deres eget liv og i deres egne hjem bør de lyde livets love, følge rigtige principper og leve sundt. De vil da være i stand til at tale om dette emne på den rette måde og lede folk længere og længere frem i reformarbejdet. Når de selv lever i lyset, kan de bringe et meget værdifuldt budskab til dem som behøver netop et sådant vidnesbyrd. ret

(376)  Der er dyrebare velsignelser og rige erfaringer at opnå, hvis prædikanterne vil forene fremholdelsen af helsespørgsmålet med alt deres arbejde i menigheden. Folk må have lyset angående helsereformen. Dette arbejde er blevet forsømt og mange er nær ved at dø i deres behov for det lys som de burde have fået og som de må have før de vil opgive egenkærlige nydelser. ret

(376)  Formændene i vore konferencer trænger til at forstå, at det er på høje tid at de stiller sig på den rigtige (377) side i dette spørgsmål. Prædikanter og lærere skal give andre det lys de har fået. Deres arbejde på ethvert område er påkrævet. Gud vil hjælpe dem; han vil styrke sine tjenere som tager et fast standpunkt og som ikke lader sig rokke fra sandheden og retfærdigheden af hensyn til selvforherligelsen. Evangeliets tjenere side 172]

------------
ret

(377)  [En uddannelse som følger helsemissionens retningslinjer, er et skridt i den rigtige retning. Den er af den største betydning for at vække menneskene til at se deres moralske ansvar. hvis prædikanterne havde taget fat på dette oplysningsarbejde og fulgt det lys som Gud har givet os, ville vi have set en tydelig og bestemt reformation i vort folks vaner med mad og drikke og klæder. Men nogle af prædikanterne har afgjort stået i vejen for helsereformens arbejde. De har holdt folket tilbage med deres lunkenhed, deres fordømmende bemærkninger og sine spøgefulde morsomheder. Men både prædikanter og en stor skare af andre er døde fordi de ikke fulgte lyset. Alligevel er der nogle som endnu ikke har lært visdom. ret

(377)  Det er kun med den største kamp og pågåenhed at det er lykkes at få fremgang. Guds folk har ikke været villige til at fornægte selvet. De har ikke bøjet deres vilje og deres sind under Guds vilje. Men både i de lidelser som de selv har haft og i den indflydelse som de har øvet over andre, har de set de sikre følger af deres genstridighed.

------------
ret

(377)  Menigheden er i en historisk epoke. Hver dag er den i kamp og på march. På alle kanter er vi omringet af usynlige fjender. Vi vil enten sejre ved den nåde og kraft som vi har fået fra Gud, eller vi vil blive besejret. Jeg beder indtrængende om at de som har indtaget en neutral holdning til helsereformen, må omvende sig. Dette lys er dyrebart. Herren har givet (378) mig dette budskab og jeg henstiller til alle som bærer ansvar i en eller anden gren af Guds værk, at de må give agt på sandheden og lade den råde i hjerte og liv. Kun på denne måde kan vi møde de fristelser som vi sikkert vil møde her i verden. ret

(378)  Hvad er grunden til at nogle af vore prædikanter viser så lidt interesse for helsereformen? Årsagen til dette er at budskabet om at vise mådehold i alle ting, går imod deres selviske vaner og skikke. På nogle steder har dette været den store anstødssten som har hindret vore medlemmer i at studere helsereformen og leve efter den. En person som ved sin egen lære eller ved sit eksempel modsiger det vidnesbyrd som Gud har givet sine tjenere, må ikke sættes til side som en lærer af folket. En sådan lærer vil kun skabe forvirring. Hans foragt for helsereformen gør ham uskikket til at være Herrens budbringer. ret

(378)  Det lys som Gud har givet i sit ord om dette emne, er tydelig. Og menneskene vil blive prøvet på mange forskellige måder for at vise om de vil give agt på lyset. Hver eneste menighed og hver eneste familie behøver at få undervisning om kristelig afhold. Alle bør vide hvordan de skal spise og drikke for at bevare helsen. Vi er kommet til de sidste begivenheder i verdens historie. Der må være enighed og harmoni i rækken af sabbatsholdere. De som stiller sig reserveret til oplysningsarbejdet om helsereformen, følger ikke den store Læges eksempel og ledelse. Jesus sagde: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« Matt.16,24. Råd og vink side 367-368]

------------
ret

(378)  [Herren har vist mig at ved helsereformens praktiske indflydelse, vil mange, mange blive reddet fra fysisk, åndelig og moralsk degeneration. (379) Der vil blive holdt sundhedsforedrag og udgivet en mangfoldighed af skrifter. Helsereformens principper vil få en velvillig modtagelse og mange vil blive oplyst. Den indflydelse som helsereformen har med sig, vil overgive sig til alle, som ønsker lys og de vil gå frem skridt for skridt for at modtage de særskilte sandheder for denne tid.] Således møder sandheden og retfærdigheden hinanden. [Evangeliets tjenere side 181]

------------
ret

(379)  Livet er en hellig betroelse, som kun Gud kan sætte os i stand til at holde og bruge til hans ære. Men han som formede legemets underfulde opbygning, vil sørge specielt for at holde det i orden, hvis mennesker ikke lægger sig på tværs af ham. Ethvert talent vi har fået betroet vil han hjælpe os til at udnytte og bruge i overensstemmelse med Giverens vilje. Dage, måneder og år lægges til vort liv, så vi kan få anledninger og muligheder til at finde ud af, hvordan vi skal klare os hver især. Og arbejde i vor uselviskhed for andres velfærd. Derved kan vi opbygge Kristi rige og tydeliggøre Guds herlighed.

------------
ret

(379)  [Evangelisk arbejde, evangelisk virksomhed og sundhedsarbejde bør følges ad. Evangeliet bør være knyttet til principperne for en fornuftig sundhedsreform. Kristendommen skal omsættes i det praktiske liv. En ærlig og grundig reform bør gennemføres.] Sand bibelreligion er en strøm af Guds kærlighed til faldne det menneske. Guds folk skal vokse i ligefremme linjer, så de kan indprente deres hjerter, som søger sandheden og som ønsker at gøre deres del rigtigt, i denne voldsomt alvorlige tidsalder. [Vi skal fremholde sundhedsreformens principper for folket og gøre alt for at få vore medmennesker til at indse betimeligheden af disse principper og rette sig efter dem. I Mesterens Tjeneste side 161]

------------
ret

næste kapitel