(392) (392) Folket bør gøres bekendt med Kristi, den korsfæstede frelsers magt til at give evigt liv. Vi bør vise dem, at det gamle testamente med dets forbilleder og skygger i lige så høj grad er evangeliet som det nye testamente i dets åbenbarede kraft. Det nye testamente fremholder ikke en ny religion og det gamle testamente fremholder ikke en religion, som skal afløses af Det nye. Abel troede på Kristus og blev i lige så høj grad frelst ved hans kraft som Peter og Paulus. Enok var i lige så høj grad en Kristi repræsentant som den elskede discipel Johannes. Enok vandrede med Gud og han var ikke mere, thi Gud tog ham. Han fik betroet budskabet om Kristi genkomst. »Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: »Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle.« Judas 14-15. Det budskab, som Enok forkyndte og hans bortrykning til himmelen var et overbevisende vidnesbyrd for alle, som levede på hans tid. Disse kendsgerninger var et argument, som Metusalem og Noa kunne bruge med styrke for at vise, at de retfærdige kunne forvandles. ret
(392) Den Gud, som vandrede med Enok, var vor Herre og Frelser Jesus Kristus. Han var verdens lys dengang som nu. De, som levede dengang, manglede ikke lærere til at undervise dem om livets vej, for Noa og Enok var kristne. Tredje Mosebog indeholder evangeliet i forbilleder. Der kræves ubetinget lydighed nu som dengang. Det er af største vigtighed, at vi forstår betydningen af dette ord. ret
(392) Nogle spørger: Hvad er årsagen til menighedens tilstand? Svaret er: Vi lader vore tanker (393) blive ledet bort fra ordet. Hvis vi indtog Guds ord som føde for sjælen og hvis det blev behandlet med agtelse og ærbødighed, ville det ikke være nødvendigt med de mange og gentagne vidnesbyrd, som fremholdes. Så ville man tage imod og efterleve Skriftens enkle udtalelser. Vejl f menigh bd. 3 side 31-38]
(393) Dens levende principper er som blade på livets træ, til lægedom for folket.
(393) Den levende Guds ord er ikke blot skrevet, men talt. Bibelen er en Guds røst til os, lige så sikkert som om vi kunne høre det med vore ører. Hvis vi erkendte dette, med hvilken ærbødighed ville vi da ikke åbne Guds ord med og med hvilken alvor ville vi ikke søge dets forskrifter. Oplæsningen og holdningen til skriften ville være som om den Uendelige Person lyttede.
(393) Når Satan presser vore tanker med sine antydninger, kan vi, hvis vi har et »Så siger Herren,« drages ind i den Allerhøjestes skjulte telt.
(393) Mange efterligner ikke vort hellige Forbillede, fordi de ikke studerer de bestemte karaktertræk så meget. Så mange er fulde af travle planer og er altid aktive. Der er ikke tid eller plads til, at den dyrebare Jesus kan være en nær og kær ven. De retter ikke alle tanker og handlinger til ham og spørger: "Er dette Herrens vej?" Hvis de gjorde dette, ville de vandre med Gud, ligesom Enok gjorde.