Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 49fra side394

ren side - tilbage

Vor holdning over for de civile myndigheder

(394)  (394) [Nogle af vore brødre har sagt og skrevet meget, som bliver opfattet som et udtryk for modstand mod myndighederne. Det er forkert, at vi på den måde giver anledning til misforståelse. Det er ikke klogt at blive ved med at kritisere det myndighederne gør. Det er ikke vor opgave at angribe enkeltpersoner eller institutioner. Vi bør vise stor forsigtighed, for at man ikke skal få det indtryk, at vi er i opposition til de borgerlige myndigheder. Det er sandt, at vi fører en aggressiv kamp, men vi skal finde vore våben i et tydeligt "Så siger Herren". Det er vor opgave at berede et folk til at bestå på Guds store dag. Vi skal ikke dreje ind på spor, så vi vækker strid eller modstand hos mennesker, som ikke hylder vor tro. ret

(394)  Vi bør ikke arbejde på en måde, som giver det udseende af, at vi samtykker i forræderi. I vore skrifter og i vore taler bør vi undgå ethvert udtryk, som løsreven fra sin sammenhæng kan opfattes således, at det ser ud til at være i strid med lov og orden. Vi bør omhyggeligt overveje alt, så man ikke skal få det indtryk af vore skrifter, at vi opfordrer til at være ulydig over for landet og dets love. Det kræves ikke af os, at vi skal trodse myndighederne. Der kommer en tid, hvor vi vil blive behandlet som forrædere, fordi vi holder os til bibelens sandhed, men vi skal ikke selv fremkalde disse tilstande ved ukloge handlinger, som vækker modstand og strid. ret

(394)  Den time kommer, hvor ubeherskede og fordømmende udtryk, som vore brødre i uforsigtighed har benyttet i tale eller skrift, vil blive brugt af vore fjender for at fordømme os. De vil ikke blot blive brugt til at fordømme dem, som har fremsat disse udtalelser, men anklagen vil blive rettet (395) mod hele adventistsamfundet. Vore anklagere vil sige, at på den eller den dag udtalte en af vore ledende mænd sig sådan angående de love, som myndighederne havde udstedt. Mange vil blive overrasket over, hvor meget der er blevet opbevaret og husket, som kan give vore modstanderes argumenter vægt. Mange vil blive overrasket, når de hører, hvordan deres egne ord er blevet forvrænget, så meningen er blevet en helt anden end den tilsigtede. Vore arbejdere bør derfor være forsigtige med, hvad de siger, til alle tider og under alle omstændigheder. De bør være på vagt, så at de ikke ved uoverlagte ord fremkalder en trængselstid før den store krise, som skal prøve menneskesjæle. ret

(395)  Jo færre direkte angreb vi retter mod myndigheder og magter, desto større arbejde vil vi kunne udføre både i Amerika og i andre lande. Fremmede nationer vil følge De forenede Staters eksempel. Selv om Amerika går i spidsen, vil den samme krise ramme vort folk i alle dele af verden. ret

(395)  Det er vor opgave at ophøje Guds lov og gøre den stor. Sandheden i Guds hellige ord skal åbenbares. Vi skal fremholde skriften som rettesnoren for vor vandel. I al beskedenhed, med en taktfuld ånd og i Guds kærlighed skal vi gøre det klart for menneskene, at Gud Herren har skabt himmelen og jorden og at den syvende dag er Herrens sabbat. ret

(395)  Vi skal gå frem i Herrens navn. Vi skal folde hans banner ud og fremholde hans ord. Når myndighederne nægter os at gøre dette, når de forbyder os at forkynde Guds bud og Jesu tro, da er vi nødt til at sige som apostlene: »Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.« Apg. 4,19-20. ret

(396)  (396) Sandheden skal fremholdes i Helligåndens kraft. Kun derved kan vore ord blive virkningsfulde. Kun ved Åndens kraft kan vi vinde sejr. Det menneskelige redskab må være drevet af Guds Ånd. Ved tro og frelse må arbejderne bevares ved Guds kraft. De må have Guds visdom, for at der ikke skal blive sagt noget, som kan ophidse mennesker til at spærre vejen for os. Ved at indprente åndelig sandhed skal vi berede et folk, som i ydmyghed og frygt kan gøre regnskab for deres tro over for de højeste myndigheder i verden. ret

(396)  Det er nødvendigt, at vi fremholder sandheden i al dens enkelthed og forkynder praktisk gudsfrygt. Dette bør vi gøre i Kristi ånd. Når vi lægger et sådant sindelag for dagen, vil det øve en god indflydelse på vore egne sjæle og dette vil virke overbevisende på andre. Giv Herren anledning til at arbejde gennem sine redskaber. Lad være med at mene, at du kan lægge planer for fremtiden. Vi bør erkende, at Gud står ved roret til enhver tid og under alle forhold. Han vil tage passende midler i anvendelse og opholde, forøge og opbygge sit folk. ret

(396)  Herrens tjenere bør have en hellig iver, en nidkærhed, som er fuldstændig under hans herredømme. Der kan hurtigt nok komme stormfulde tider over os og vi bør ikke på egen hånd foretage os noget, som vil fremskynde dem. Der vil komme trængsler af en sådan art, at alle, som ønsker at tilhøre Gud og ham alene, vil blive drevet til ham. Før vi er blevet prøvet og lutret i prøvelsens ildovn, kender vi ikke os selv og det sømmer sig ikke for os at bedømme andres karakter eller at fordømme dem, som endnu ikke har fået den tredje engels budskabs lys. ret

(396)  Hvis vi ønsker, at mennesker skal blive overbevist om at den sandhed, som vi tror på, helliggør sjælen og forvandler karakteren, (397) må vi ikke blive ved med at rette voldsomme anklager imod dem. På den måde tvinger vi dem til at drage den slutning, at den lære, vi bekender os til, ikke kan være den kristne lære, fordi den ikke gør os venlige, høflige og hensynsfulde. Kristendommen giver sig ikke til kende ved heftige fordømmelser og anklager. ret

(397)  Mange iblandt os står i fare for at søge at få magten over andre og at vise hårdhed over for deres medmennesker. Der er fare for, at de, som har fået betroet et ansvar, kun vil anerkende én magt, nemlig en vanhellig viljes magt. Nogle har brugt denne magt på en samvittighedsløs måde og har skuffet dem dybt, som Herren bruger. En af de største forbandelser i denne verden og den viser sig overalt i menigheder og i samfundslivet. Menneskenes stræben efter overherredømmet. Menneskene er optaget af at sikre sig magt og anseelse. Til vor sorg og skam har denne ånd også gjort sig gældende inden for sabbatsholdernes rækker. Men det er kun de mennesker, som har lært sagtmodighed og ydmyghed i Kristi skole, der opnår åndelig fremgang. ret

(397)  Vi bør huske, at verden vil dømme os efter, hvad vi ser ud til at være, De, som søger at repræsentere Kristus, bør være forsigtige med ikke at lægge ukristelige karaktertræk for dagen. Inden vi går helt frem til fronten, bør vi sikre os, at Helligånden er blevet udøst over os fra det høje. Når dette sker, vil vi forkynde et bestemt budskab, men det bliver af langt mindre dømmende karakter end det, nogle iblandt os har forkyndt. Da vil alle de, som tror, blive langt mere ivrige efter, at vore modstandere skal blive frelst. Læg spørgsmålet om at dømme myndigheder og regeringer i Guds hånd. Lad os som trofaste vægtere i sagtmodighed og kærlighed forsvare sandhedens principper, som den er i Jesus. Vejl f menigh bd. 3 side 39-41] ret

(398)  Kærlighed blandt brødre
(398) De karaktertræk Guds lovlydige folk må have er tålmodighed, langmodighed, fred og kærlighed. Når kærligheden mangler, sker der et uopretteligt tab; for sjæle drives bort fra sandheden, også efter at de har været i forbindelse med Guds sag. Vore brødre i ansvarsfulde stillinger, som har indflydelse, bør erindre Paulus' ord, talt ved Helligånden: »Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag; men som der står skrevet: »Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig.« Rom.15,1-3. Han siger også: »Brødre, om nogen skulle blive overrasket af en synd, da hjælp et sådant menneske til rette, I åndelige, med sagtmodig ånd og se du selv til, at ikke også du bliver fristet. Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.« Gal.6,1-2. ret

(398)  Hav i tanke at helberedelsesarbejdet skal være vor byrde. Dette skal ikke gøres på en hovmodig, overlegen og mesterlig måde. Sig ikke ved jeres arbejdsmetoder, "Jeg har styrken, jeg vil bruge den," og udøse anklager over den fejlende. Gør jeres genoprettelse i »med sagtmodig ånd og se du selv til, at ikke også du bliver fristet.« Det arbejde vi har for os, at gøre for vore brødre, er ikke at skubbe dem til side, ikke gøre dem modløse og fortvivlede ved at sige: "Du har skuffet mig og jeg vil ikke forsøge at hjælpe dig." Han som sætter sig selv op, som fuld af visdom og styrke og betvinger en nedtrykt og fortvivlet sjæl, viser farisæisk ånd og indhyller sig i sin egen selvgjorte værdighedsklædning. I sin egen ånd (399) takker han Gud for at han ikke er ligesom andre mennesker og tror at hans handlemåde er prisværdig og at han er for stærk til at blive fristet. Men »mener nogen, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han jo sig selv. Vers 3. Han er selv i konstant fare. Han som ignorer sin broders alvorlige fornødenheder, vil i Guds forsyn blive bragt over den samme grund som hans bror har rejst over i prøvelser og sorg og ved bitter erfaring, vil det vise sig for ham, at han er ligeså hjælpeløs og trængende som den lidende han har afvist. »Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Vers 7. ret

(399)  »Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« Fil.2,1-5. ret

(399)  Jo tættere vi holder os til Kristus, jo mere sagtmodige, ydmyge og mistroiske over for os selv vi er, des fastere vil vort greb være om Kristus og jo større vil vor kraft, gennem Kristus, være til at omvende syndere; for det er ikke det menneskelige der bevæger sjælen. Himmelske forstandsvæsener vil samarbejde med mennesket og indprente sandheden i hjertet. Blivende i Kristus er vi i stand til at udøve indflydelse på andre; men det er på grund af hans nærvær som siger: »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt.28,20. Den kraft vi skal overvinde Satan med, er resultatet af Kristi virke, både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. ret

(400)  Den nærværende sandhed, på en venlig måde
(400) [Sandheden må fremholdes med guddommelig takt, venlighed og mildhed. Den må komme fra et hjerte, som er blevet blødgjort og medfølende.] Vi behøver at have et nært samfund med Gud, så selvet ikke rejser sig op, som det gjorde for Jehu og vi vil udøse en strøm af upassende ord, der ikke er som dug eller den stille regn der genopliver hendøende planter. [Vore ord må være milde, når vi søger at vinde sjæle. Gud bliver visdom for den, der søger visdom fra en guddommelig kilde. Lad os være opmærksomme på muligheder overalt. Vi må våge i bøn og være rede til i ydmyghed og frygt at give en begrundelse for det håb vi har. For at vi ikke skal give et menneske, for hvem Kristus døde, et uheldigt indtryk, må vi stadig opløfte vore hjerter til Gud, så vi kan tale de rette ord i rette øjeblik. Guds Ånd er din vejleder når du går ind for at virke for Gud. Helligånden lader det talte ord virke i kærlighed for mennesket. Når sandheden forkyndes under indflydelse af Kristi nåde, har den en livgivende kraft. ret

(400)  Guds plan er at nå hjertet først. Lad Gud frembringe den forvandlende kraft, når du forkynder sandheden. Fremfør kun sandheden og undgå henvisninger til modstanderens synspunkter. Sandheden kan skære dybt. Fremhold ordet i al enkelhed, så det udfolder sig klart og virkningsfuldt. ret

(400)  Idet trængslerne tager til omkring os, vil der ske både en adskillelse og en forening inden for vore rækker. Nogle, som nu er parate til at gribe til våben, vil, når der virkelig er fare på færde, åbenbare, at de ikke har bygget på den faste klippe; de vil give efter for fristelsen. De, der har haft stort lys og herlige privilegier, men ikke har benyttet sig af det, vil forlade os under et eller andet påskud. (401) De tog ikke imod kærlighed til sandheden, derfor vil de blive hyldet i fjendens bedrag; de vil lytte til forførende ånder og dæmoners lærdomme og falde fra troen. Men når forfølgelsens storme virkelig bryder løs, vil de gode får høre den gode hyrdes røst. Selvfornægtende bestræbelser vil blive udfoldet for at frelse de fortabte og mange, som er kommet bort fra folden, vil vende tilbage og følge den store hyrde. Guds folk vil slutte sig sammen og vise fjenden fælles front. I betragtning af den fælles fare vil kampen om overhøjheden ophøre; der vil ikke blive nogen diskussion om, hvem der skal regnes for den største. Ingen af de sande troende vil sige: "Jeg er tilhænger af Paulus, jeg af Apollos, jeg af Kefas." Alle vil aflægge det samme vidnesbyrd: "Jeg klynger mig til Kristus; jeg fryder mig i ham som min personlige Frelser." Kristus alene side 209-210] ret

(401)  [Sådan vil sandheden blive bragt ind i det praktiske liv og forme svaret på Kristi bøn som han har lovet før sin ydmygelse og død: »at alle må være et, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at også de må være et i os, for at verden skal tro at du har udsendt mig.« Joh. 17.21. Kærlighed til Kristus og brødrene vil være et vidne til verden om at vi har været hos Jesus og lært af ham. Da vil det tredje englebudskab vokse til et højt råb og hele verden vil blive oplyst af Herrens herlighed. Den sidste krise side 4]

------------
ret

(401)  Vor overbevisning behøver daglig at blive forstærket af ydmyg og oprigtig bøn og læsning af ordet. Medens vi hver har en individualitet, mens vi hver især bør stå fast ved vor overbevisning, må vi stå ved vor overbevisning som Guds sandhed og i den styrke som Gud giver. Hvis vi ikke gør det, vil de vristes ud af vort greb.

------------
ret

næste kapitel