(72) (72) Til lejrmøderne i byerne vil tusindvis kaldes ud for at høre indbydelsen til festen: »Kom! for nu er det rede.« Luk.14,17. Efter at have opvækket folks interesse, bør vi ikke skære ned på disse møder, tage alle teltene ned og give indtryk af at mødet er ovre. Netop der, hvor hundredvis er blevet interesseret, kan det allerbedste udrettes, ved et trofast og alvorligt arbejde. Derfor bør møder blive holdt således, at den offentlige interesse fortsætter. ret
(72) Efter ét af lejrmøderne blev det overvejet om teltmøderne skulle fortsætte. Jeg fortalte brødrene om en drøm jeg havde haft. Jeg drømte at jeg så en halvfærdig bygning. Håndværkerne samlede deres redskaber sammen og var ved at forlade den i ufuldendt tilstand; men jeg bad dem indtrængende om at overveje denne sag. "Bygningen er ikke færdig," sagde jeg; "kom tilbage og arbejd indtil der er lagt tag på." Da kom de tilbage og fortsatte arbejdet. Således gav brødrene agt på mit råd, at vedblive og fortsætte arbejdet med lejrmødet. Resultatet blev at et antal mennesker antog sandheden. ret
(72) Der behøver ikke at være så mange fejl i det omkostelige arbejde der lægges i til lejrmøderne og teltmøderne; der behøver ikke at være så få neg at bringe til Mesteren. På steder hvor den nærværende sandheds standard aldrig er blevet opløftet, vil flere sjæle nu blive omvendte, fordi der nu er blevet arbejdet noget mere, end tidligere. For dem, hvis hænder synes at svækkes og miste deres greb, har jeg disse ord: "Grib endnu fastere om standarden." Tro siger: "Gå fremad." I må ikke svigte, ej heller miste (73) modet. Der er ingen trossvaghed hos ham, der hele tiden rykker frem. ret
(73) Efter et lejrmøde kan det nogle gange være svært at fastholde hovedtalerne i adskillige uger, for at udvikle den opvækkede interesse. Det kan være dyrt at beholde grunden og have det tilstrækkelige antal familietelte til at stå, for at fastholde et lejrmødes udseende. Det kan være noget af et offer for adskillige familier, at de forbliver på grunden, for at hjælpe prædikanter og bibelarbejdere med at besøge og bibelstudere med dem, som kommer til møderne og besøge folk i deres hjem, fortælle om de velsignelser de fik ved møderne og indbyde dem til at komme. Det vil uden tvivl være svært at sikre sig et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at fremføre værket vellykket. Men resultaterne vil retfærdiggøre anstrengelserne. Det er ved et sådant alvorligt og energisk arbejde som dette, at nogle af vore lejrmøder har været redskaber til at oprejse stærke og virksomme menigheder. Og det er ved præcis et så alvorligt arbejde, at den tredje engels budskab må fremføres til vore byers indbyggere. ret
(73) Nogle gange deltager et stort antal talere til et lejrmøde, i nogle få dage. Og netop når folks interesse er vækket til fulde, skynder næsten alle talerne sig væk til et andet møde og efterlader to eller tre talere bag sig, til at bekæmpe den deprimerende nedslagen og fjernelse af familietelte. Hvor meget bedre ville det ikke være, hvis møderne fortsatte i en længere tid; hvis personer ville komme fra hver menighed for at blive en måned eller længere tid og hjælpe til møderne og lære hvordan man arbejder acceptabelt. Så kunne de tage en værdifuld erfaring med til deres menigheder, når de kommer hjem igen. Hvor meget bedre ville det ikke være hvis nogle af de samme talere, som vækkede folks interesse under det størst besøgte møde, ville blive der og følge arbejdet op, ved et (74) grundigt organiseret og langtrukket arbejde. At lede møder på den måde vil kræve at adskillige er i gang samtidigt og det vil ikke lade nogle få mænd følge alle møderne. Men vi må huske på at dette arbejde udrettes »ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre.« Zak.4,6 ret
(74) Arbejdet bør ikke stoppe når møderne på lejrgrunden slutter. Der er frembragt læresætninger, som er nye og fremmede for folk. Dem som er overbevist og som ønsker at acceptere sandheden, vil komme til at møde den mest faste og spidsfindige modstand. Præster, venner og bekendte vil gøre alt for at bortkaste sandhedens frø sået i hjertet. Vi må ikke lade frøene sådan blive kastet bort. Vi må ikke lade dem visne af mangel på fugtighed. ret
(74) Forandringer er tilbøjelig til at svække mødernes indflydelse. Fortsæt møderne på lejrgrunden, når som helt, det er muligt. Men når det synes tilrådeligt at flytte, så lad det store telt blive fjernet til en gunstig lokalitet og lad gudstjenesterne fortsætte dér. Der bør etableres en mission. Få fat i et passende sted og lad et antal arbejdere være med i at forme en missionsfamilie. Dette burde ledes af en mand og hans hustru, som er dygtige og helligede mennesker og hvis indflydelse vil give arbejdet karakter. ret
(74) Når tingene følges op efter et lejrmøde, er der brug for hjælpere i forskellige linjer og disse forretninger bør være ligesom en oplæringsskole for arbejdere. Lad unge mænd arbejde sammen med erfarne arbejdere, som vil bede sammen med dem og belære dem tålmodigt. Helligede kvinder bør gå ind i bibelarbejdet fra hjem til hjem. Nogle af arbejderne bør arbejde som kolportører og sælge litteratur og give skønsomt til dem, som ikke kan købe. ret
(74) Lad nogle af arbejderne deltage i religiøse samlinger i (75) andre menigheder og tage del i dem, eftersom der er anledning. Da Jesus var tolv år gammel, gik han i præsternes og rabbinernes skole i templet og stillede spørgsmål. I denne tempelskole, blev der dagligt ført studier, nogenlunde som vi fører bibelstudier. Jesus stillede spørgsmål som en elev, men hans spørgsmål gav de lærte præster noget at tænke på. Noget lignende kan ske i dag. Kloge unge mænd bør opmuntres til at deltage i møder af Unge-Menneskers-Kristne-Forbund, ikke for at diskutere, men for at ransage skrifterne med dem og stille hjælpende spørgsmål. ret
(75) Var arbejdet i disse forskellige linjer blevet gjort alvorligt og energisk, efter alle vore lejrmøder, ville der indsamles mange flere sjæle, som frugt af det frø, sået ved møderne. ret
(75) Lad arbejderne blive bekendt med folk og læse Kristi dyrebare ord for dem. Løft Jesus korsfæstet op blandt dem og snart vil dem, som har lyttet til advarselsbudskaberne fra prædikanterne i teltet og er blevet overbeviste, drages til at spørge efter yderligere information. Det er på tide at overbringe vor tros begrundelser med ydmyghed og frygt; ikke en slavisk frygt, men en varsom frygt for at vi ikke taler uklogt. Overbring sandheden i al dens yndighed, i enkelhed og oprigtighed, giv føde i rette tid og alle, deres del af måltidet. ret
(75) Dette arbejde kræver at I passer på sjæle, da de må aflægge et regnskab. Kristi ømhed må gennemtrænge medarbejderens hjerte. Hvis I har en kærlighed for sjæle, vil I åbenbare en øm bekymring for dem. I vil sende ydmyge, alvorlige og hjertefølte bønner for dem, I besøger. Duften af Kristi kærlighed vil åbenbares i jeres arbejde. Han, som gav sit eget liv for verdens (76) liv, vil samarbejde med den uselviske arbejder, for at gøre indtryk på menneskers hjerter. ret
(76) Evangelistens arbejde
Lær skrifterne, bed i familierne - dette er evangelistens arbejde og dette arbejde skal blandes med forkyndelse. Hvis det forsømmes, vil forkyndelsen, i et stort omfang, blive en fiasko. Kom nær til folk, med den personlige indsats. Lær dem at Guds kærlighed må komme ind i hjemmelivets helligdom. ret
(76) Uanset hvad, tag ikke æren selv. Arbejd ikke med et splittet sind og forsøge at tjene selvet og Gud samtidig. Hold selvet ude af syne. Lad jeres ord få den trætte og byrdebetyngede til at give deres byrder til Jesus. Arbejd som om I ser han, som er ved jeres højre hånd, parat til at give jer hans kraft og almægtige styrke i enhver kritisk situation. Herren er jeres Rådgiver, jeres Vejleder og Anføreren for jeres frelse. Han går foran jeres ansigt, sejrende og til sejr. ret
(76) Vejene og ved gærderne.
Kristi befaling til hans folk er: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. Luk.14,23. ret
(76) Kaldet til evangeliets måltid skal først sendes ud på vejene og ved gærderne. Det skal gives til dem, som hævder at være på den kristnes erfarings veje - til medlemmerne i de forskellige menigheder. »Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!« Åb.2,7. I disse menigheder er der sande gudsdyrkere og der er falske gudsdyrkere. Et arbejde må gøres for dem, som er frafaldet deres første kærlighed, som har mistet deres første iver og interesse for åndelige ting. Vi må bringe advarslen frem for bekendende kristne, som overtræder (77) Guds lov. Budskabet skal gives til dem. ret
(77) Herren siger: »Og skriv til menighedens engel i Sardes: »Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.« Åb.3,1-3. ret
(77) Advarslen for den sidste menighed skal også proklameres for alle, som hævder at være kristne. Laodikæabudskabet skal gå ud til alle menighederne, som et skarpt, tveægget sværd: »Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget« og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!« vers 15-19. Det er vor gerning at forkynde dette budskab. Lægger vi alle anstrengelser i, for at menighederne bliver advaret? ret
(77) [Vi har et arbejde at gøre for prædikanterne i andre kirkesamfund. Gud ønsker at frelse dem. De kan ligesom vi opnå udødelighed alene ved tro og lydighed. Vi må virke for dem, så de kan opnå den. Gud ønsker, at de skal have del i hans særskilte (78) gerning for denne tid. Han vil, at de skal være iblandt dem, der giver hans husfolk mad i rette tid. Hvorfor skulle ikke de beskæftige sig med denne gerning? ret
(78) Vore prædikanter bør søge at komme i forbindelse med prædikanterne i andre samfund. Bed for og med disse mænd, for hvem Kristus går i forbøn. De bærer et højtideligt ansvar. Som Kristi sendebud skulle vi vise en dyb, alvorlig interesse for disse hjordens hyrder. ret
(78) Kaldet, der skal lyde »på vejene«, må forkyndes for alle, som tager aktiv del i verdens sysler, for lærere og ledere. De, der bærer tunge ansvar i det offentlige liv: læger og lærere, offentlige embedsmænd og forretningsmænd, bør få et klart og tydeligt budskab. »Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?« Mark. 8,36-37. ret
(78) Vi taler og skriver meget om de forsømte fattige; burde vi ikke også skænke de forsømte rige lidt opmærksomhed! Mange betragter denne klasse i samfundet som håbløs og de gør kun lidt for at åbne deres øjne, der ved Satans blændende og forblindende magt har tabt evigheden af syne i deres beregninger. Tusinder af rige mænd er gået uadvarede i graven, fordi de er blevet bedømt efter deres ydre væsen og forbigået som håbløse individer. Men hvor ligegyldige de end kan synes at være, er det blevet åbenbaret for mig, at de fleste i denne klasse mennesker føler sig betyngede i sjælen. Der er tusinder af rige mænd, som hungrer efter åndelig føde. Mange i det offentlige liv føler trang til noget, som de ikke har. Få, blandt dem, går i kirke, fordi de føler, at de ikke har noget udbytte deraf. Den lære, de hører, griber ikke sjælen. Skal vi ikke gøre nogen personlig bestræbelse til fordel for dem? ret
(78) Nogen vil sige: Kan vi ikke nå dem ved hjælp af skrifter? Der er mange, som ikke kan nås ad denne vej. (79) Hvad de behøver, er personligt arbejde. Skal de gå fortabelse i møde uden en særskilt advarsel? Således var det ikke i henrundne tider. Guds tjenere blev udsendt for at fortælle disse højtstående mænd, at kun i den Herre Jesus Kristus kunne de finde fred og hvile. ret
(79) Himmelens majestæt kom til denne verden for at frelse den fortabte, faldne menneskeslægt. Hans arbejde omfattede ikke blot de forstødte, men også dem i høje, ærefulde stillinger. Forstående og taktfuldt arbejdede han for at få adgang til sjæle i de højere klasser, som ikke tænkte på Gud og ikke holdt hans bud. ret
(79) Den samme gerning fortsatte efter Kristi himmelfart. Det rører mit hjerte dybt, når jeg læser om den interesse, Herren viste for Kornelius. Kornelius var en mand i en høj stilling, en officer i den romerske hær, men han vandrede i streng overensstemmelse med alt det lys, han havde fået. Herren sendte et særskilt budskab til ham fra himmelen og ved et andet budskab pålagde han Peter at besøge ham og give ham lys. Det burde være en stor opmuntring for os i vort arbejde at tænke på Guds medlidenhed og ømme kærlighed til dem, der søger og beder om lys. ret
(79) Mange fremstilles for mig som værende i en lignende stilling som Kornelius, mænd, som Gud ønsker forenet med sin menighed. Deres sympati er på Herrens lovlydige folks side. Men de tråde, der binder dem til verden, holder dem fast. De besidder ikke moralsk mod til at stille sig på samme side som de ringe. Vi må gøre specielle anstrengelser for disse sjæle, som på grund af deres ansvar og fristelser behøver særlig hjælp. ret
(79) På grundlag af det lys, jeg har modtaget, ved jeg, at et tydeligt: »Så siger Herren«, nu bør tales til mænd, som har indflydelse og autoritet i verden. De er husholdere, som Gud har overladt betydningsfulde tillidshverv. Hvis de (80) vil tage imod hans kald, vil Gud bruge dem i sin sag. Vejl f menigh bd. 2 side 319-320] ret
(80) Der er mennesker i verden, som har gudsgivne kræfter til at organisere og som er brug for til at fremføre de sidste dages arbejde. Der er brug for mennesker, som kan tage ledelsen på institutionerne, mennesker der kan handle som ledere og undervisere i vore konferenser. Gud kalder på mennesker, som kan se forud og opdage det, der mangler at blive gjort; der kan handle som trofaste finansmænd, mennesker som vil stå klippefast i principperne i alle de farer og kriser der kan opstå. ret
(80) Nu har Guds sag nu brug for, som den har haft brug for i de senere år, talenter som det var Guds hensigt at den skulle have. Men så megen selviskhed er blevet indvævet på vore institutioner, at Herren ikke har arbejdet på at knytte dem til arbejdet, som burde knyttes til det. Han har set at de ikke ville blive reorganiseret og påskønnet ordentligt. ret
(80) Gud kalder på alvorlige og ydmyge medarbejdere, som vil føre sandheden til højere klasser. Det er ikke ved tilfældige berøringer, at velhavende, verdenselskende og verdensdyrkende sjæle drages til Kristus. Mænd og kvinder indgydt af missionsånd, dem som ikke svigter eller bliver modløse, må gøre afgjorte personlige bestræbelser. ret
(80) Vi bør holde bedemøder og bede Herren om at åbne vejen for sandheden, for at komme igennem i de befæstninger, hvor Satan har sat sin trone op og fordrive den skygge han har kastet tværs over deres stivej, som han forsøger at bedrage og ødelægge. Vi har denne forvisning: »En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.« Jak.5,16 ret
(80) Bed om bønner for sjæle I arbejder for; bring dem frem for menigheden som genstand for deres ydmyge bønner. Det er lige hvad menighedsmedlemmerne har brug for - at få deres tanker vendt bort fra deres ubetydelige problemer, (81) og føle en stor byrde, en personlig interesse, for en sjæl, der er lige ved at gå fortabt. Udvælg en anden og endnu en sjæl, søg daglig vejledning fra Gud, læg alle ting frem for ham, i alvorlig bøn og arbejd i guddommelig visdom. Når I gør dette, vil Gud give jer Helligånden til at domfælde og omvende sjælen. ret
(81) [Der er nogle, som specielt egner sig til at virke for højere klasser. Disse bør søge Herren daglig og gøre det til et studium, hvorledes de kan nå sådanne mennesker, ikke blot for at stifte et tilfældigt bekendtskab med dem, men for at kunne påvirke dem, ved personlig bestræbelse og levende tro og åbenbare en dyb kærlighed til deres sjæle, en virkelig interesse for, at de skal få kundskab om sandheden, som den er i Guds ord. samme] ret
(81) For at kunne nå disse klasser, må de troende selv være levende breve, »kendes og læses af alle mennesker.« 2.Kor.3,2. Vi repræsenterer ikke sandhedens ophøjende karakter så fuldt ud som vi kunne. Vi skal passe på at ikke blive snæversynede og selviske. Medmindre vi svigter, bør vi altid huske på dette med frygt og bæven. ret
(81) Lad dem som arbejder for de højere klasser, føre sig selv frem i sand værdighed og huske på at engle ledsager dem. Lad dem have deres sinds og hjertes forrådshus fyldt godt op med »der står skrevet.« Hæng Kristi dyrebare ord op, i huskeværelset. De skal værdsættes langt højere end sølv eller guld. ret
(81) Vi skal ikke skjule den kendsgerning, at vi er syvendedags adventister. Sandheden kan skamme sig over os, fordi vor handlemåde ikke er i harmoni med dets rene principper, men vi behøver ikke at skamme os over sandheden. Bekend jeres tro, når I har anledning til det. Når nogen spørger jer, så giv ham grund til det håb, som er hos jer, med ydmyghed og frygt. ret
(81) [Vi bliver først skikkede til at føre andre til det Guds Lam, som bærer (82) verdens synd, når vi til stadighed har en forståelse af betydningen af Kristi sonoffer. Vi må blive repræsentanter for den forvandlende kraft i Kristi blod, der skaffede os selv syndsforladelse. Først da kan vi nå de højere klasser.] ret
(82) I dette arbejde vil der komme megen modløshed, mange hjertestikkende åbenbaringer vil ske. [Kristus har sagt, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i Guds rige. Men for Gud er alt muligt. Han både kan og vil benytte menneskelige redskaber til at påvirke velhavende menneskers sind, som kun har beskæftiget sig med at tjene penge. ret
(82) Det himmelske univers har længe ventet på at samarbejde med menneskelige redskaber i denne gerning, som de har tilsidesat og forsømt. Mange, som har forsøgt sig i dette arbejde, har givet op i modløshed, skønt de kunne have opnået store resultater dersom de blot havde holdt ud. De, der trofast udfører denne gerning, vil blive rigt velsignet. Kristi retfærdighed vil gå foran, mens "Herrens herlighed slutter toget". ret
(82) Der vil ske mirakler i form af ægte omvendelse, mirakler som vi ikke forestiller os nu. De mægtigste mænd i denne verden står ikke uden for rækkevidden af Guds undergørende magt. Hvis de, som er Kristi medarbejdere, udnytter mulighederne, viser mod og trofasthed i opfyldelsen af deres pligter, vil Gud omvende mennesker, som har ansvarsfulde stillinger og som har forstand og indflydelse. Mange vil ved Helligåndens kraftfulde påvirkning gå ind for de guddommelige principper. Det selvtilstrækkelige rige menneske vil se sig selv i modsætning til den kærlige, selvfornægtende og selvopofrende Jesus, som elendig, ulykkelig, fattig, blind og nøgen; og blive så intetsigende i sine egne øjne, at det foretrækker Jesus frem for sig selv og tager imod det evige liv. ret
(82) Omvendt til Kristus bliver han et redskab i Guds hånd til at formidle lyset. Han vil få en (83) speciel byrde for andre i denne forsømte klasse. Han vil føle, at han har fået tildelt et ansvar for den del af evangeliet, som angår dem, for hvem denne verden synes at være det eneste afgørende. Hans tid og penge bliver anvendt til Guds ære, hans evner og indflydelse kommer Guds sag til gode og menigheden vil blive styrket til større effektivitet. [Kristus alene side 294]
(83) Kristus belærer sine budbringere at også gå til dem på sidegaderne og gærderne, til jordens fattige og ydmyge. Mange af disse forstår ikke, hvad de må gøre for at blive frelst. Mange er sunket i synd. Mange er i sorg. Alle slags sygdomme plager dem, både i legeme og i sjæl. De længes efter at finde lindring for deres trængsler og Satan frister dem til at søge den i lyst og fornøjelser, der fører til fordærv og død. De bruger deres penge på det som ikke er brød og de arbejder for det som ikke mætter. Disse sjæle må ikke passere forbi. ret
(83) I vort arbejde med at forsvare Guds bud og udbedre bruddet der er sket på hans lov, skal vi blande medlidenhed for lidende mennesker med ind. Vi skal vise den største kærlighed til Gud; vi skal ophøje hans mindesmærke, som er blevet nedtrådt af uhellige fødder; og med hans arbejde skal vi vise barmhjertighed, næstekærlighed og den ømmeste medynk for det lidende og syndige menneske. ret
(83) På alle steder hvor sandheden overbringes, bør der fra først gøres et alvorligt arbejde for at forkynde evangeliet til fattige og for at helbrede den syge. Dette arbejde vil lægge mange af disse sjæle, som skal frelses, til menigheden, hvis arbejdet udføres trofast. ret
(83) [De, der arbejder i hjemmene, får lejlighed til at hjælpe på forskellig måde. De bør bede for de syge og gøre, hvad de kan, for at (84) lindre deres lidelser. De bør virke for de små i samfundet, for de fattige og undertrykte. Vi bør bede for og med de hjælpeløse, som ikke har viljekraft til at beherske de begæringer, som er blevet nedværdiget på grund af lidenskab. Der bør arbejdes alvorligt og udholdende for at frelse de mennesker, i hvis hjerter en interesse er vakt. Først må deres fysiske behov stilles og når de mærker vor uselviske kærlighed, vil de få lettere ved at tro på Kristi kærlighed. I Mesterens Tjeneste side 138] ret
(84) Dette er missionssygehjælpere bedst til; men andre bør knyttes til dem. Disse kan lære af deres kollegaer den bedste arbejdsmetode, skønt de ikke er specielt uddannet og oplært i sygehjælp. ret
(84) Snak, farisæisme og selvros er der rigeligt af; men dette vil aldrig vinde sjæle til Kristus. [En ren, hellig kærlighed, som den, der kom til syne i Kristi livsgerning, er som en vidunderlig duft. Den fylder hele huset, ligesom den vellugtende salve i Marias itubrudte krukke. Veltalenhed, kendskab til Guds ord og usædvanlige evner er alle dyrebare gaver når de forenes med kærlighed.] Men dygtighed alene, de udvalgte talenter alene kan ikke gå i stedet for kærlighed. ret
(84) Denne kærlighed må Guds arbejdere vise. [Kærlighed til Gud og til dem, for hvem Kristus døde, vil frembringe et resultat, som vi næppe kan forestille os.] Dem som ikke værner om og opelsker denne kærlighed, kan ikke blive succesrige missionærere. [Kristus alene side 295]
(84) Lad alle, som bestemmer sig for Kristus, blive sat i arbejde for andre, som er døde i overtrædelser og synder. Hvor sandheden end er blevet proklameret og folk er blevet opvækket og omvendte, skal de troende straks forene sig i næstekærlighedshandlinger. Hvor bibelsandheden end er blevet overbragt, (85) skal der begynde et arbejde, i praktisk gudsfrygt. Hvor en menighed er oprettet, skal der gøres et missionsarbejde for de hjælpeløse og lidende. ret
(85) Omsorg for vore egne fattige
Vi er pålagt at »gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.« Gal.6,10. I vort velgørende arbejde, bør der ydes særlig hjælp til dem, som under sandhedens præsentation, har erkendt synd og er blevet omvendte. Vi må have en omsorg for dem, som har moralsk mod til at antage sandheden, dem som mister deres stilling som følge deraf og nægtes arbejde, som de skal underholde deres familier med. Der bør gøres tilvejebringelser for at hjælpe den værdigt trængende og give arbejde til dem, som elsker Gud og holder hans bud. De bør ikke efterlades uden hjælp og føle at de er enten tvunget til at arbejde på sabbaten eller lide nød. De, som tager deres standpunkt på Herrens side, skal kunne se et varmhjertet, selvfornægtende og selvopofrende folk i syvendedags adventisterne, der næstekærligt og glædeligt hjælper deres brødre i nød. Det er især denne klasse Herren taler om, når han siger: »bring hjemløse stakler i hus.« Es.58,7. ret
(85) Menighedsembedsmænd og arbejdere
[Der bør udvises stor omhu ved valg af embedsmænd i nye menigheder. Det bør være mænd og kvinder, som er virkelig omvendt. Lad det blive dem, der egner sig bedst til at give undervisning og kan være til tjeneste både i ord og gerning. Der er et skrigende behov, for at få noget gjort på alle fronter. I Mesterens Tjeneste side 76] ret
(85) Lad aldrig menighedens interesse dø hen. Udtænk metoder der vil bringe en dyb og levende interesse i de nye menigheder. Alle som er knyttet til menigheden, bør føle et personligt (86) ansvar. Alle bør arbejde efter bedste evne for at styrke menigheden og gøre møderne så fulde af liv, at udefrakommende vil tiltrækkes og bliver interesserede. Alle bør føle at det er en synd at lade interessen dale, når vi har så hellige og højtidelige sandheder fra de levende orakler at gentage, om og om igen. Indskærp for alle nødvendigheden om Helligåndens døm, menighedsmedlemmernes helligelse, så at de vil være levende, voksende, frugtbare træer i Herrens plantage. ret
(86) Gud kalder på selvfornægtende og selvopofrende arbejdere. Dem som helliger deres gudsgivne tid til at jagte sjæle, slide og slæbe for sjæle, bevogte sjæle som de der må aflægge et regnskab, vil få en rig erfaring. Idet de overbringer Guds ords dyrebare sandheder til andre, vil deres egne hjerter åbnes op for ordet. De vil blive undervist af den Store Lærer. ret
(86) [Kristus har åbnet en kilde for den syndige, lidende verden og der lyder en røst, fuld af himmelsk nåde: »Kom, alle I tørstende sjæle; kom og drik.« I skal få livets vand uforskyldt. Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Og hvem der vil, han skal komme. Hver eneste sjæl, både kvinder og mænd, skal bringe dette budskab, skriften skal opfyldes: »Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale« og »floder i det tørre land,« og »I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.« Es. 41,18; 43,19; 12,3. At jeg må kende ham 27.nov]