Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 51fra side404

ren side - tilbage

Forberedelse til den sidste krise

(404)  (404) [Den store krise er lige foran os. Det vil kræve en urokkelig tro at bestå under dens prøvelser og fristelser og at udføre de pligter, som den medfører. Men vi kan vinde en herlig sejr. Ikke en eneste årvågen, bedende, troende sjæl vil blive fjendens bytte. ret

(404)  I den prøvetid, som ligger foran os, vil Gud holde sit løfte om at beskytte dem, som har holdt fast ved hans ord om udholdenhed. Kristus vil sige til sine trofaste: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over " Es. 26,20. Løven af Judas stamme, der er så frygtelig for dem, som forkaster hans nåde, vil være Guds Lam for de lydige og trofaste. Den skystøtte, som varsler vrede og rædsel for den, som overtræder Guds lov, er lys og nåde og befrielse for dem, som har holdt hans bud. Den arm, som vil slå oprørerne ned, har styrke til at udfri de lydige. Enhver, som er trofast, vil blive taget med. »Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himmelens yderste grænser.« Matt. 24,31. ret

(404)  Brødre, som Guds ords sandheder er blevet åbenbaret for, hvilken rolle vil I spille under de sidste begivenheder i denne verdens historie? Er I opmærksomme på disse alvorlige realiteter? Forstår I det ophøjede beredelsesværk, som foregår i himmelen og på jorden? Lad alle dem, der har taget imod lyset og haft anledning til at læse og høre profetien, give agt på det, som er skrevet der, »thi tiden er nær«. Ingen bør befatte sig med synden nu. Den er kilden til al elendigheden i vor verden. I bør ikke fortsat leve i døsighed og sløv (405) ligegyldighed. Der bør ikke være nogen usikkerhed med hensyn til jeres sjæles skæbne. Overbevis jer om, at I står helt på Herrens side. Lad oprigtige hjerter og skælvende læber spørge: "Hvem kan da bestå?" Har I brugt det allerbedste materiale til jeres karakterbygning i disse sidste dyrebare timer af prøvetiden? Har I lutret jeres sjæle for enhver form for urenhed? Har I fulgt lyset? Svarer jeres handlinger til jeres bekendelse? ret

(405)  Har Guds nådes mildnende, betvingende indflydelse en god virkning på jer? Har I hjerter, som kan føle, øjne, som kan se, ører, som kan høre? Har det været forgæves, at der er blevet forkyndt evig sandhed om jordens nationer? De er fordømt og bereder sig til straffedommene fra Gud. På denne tid, hvor der foregår begivenheder, som vil få evige konsekvenser, burde det folk, som har fået betroet vigtige sandheder, blive i Kristus. Lad jeres lys skinne, så det kan lyse for folkeslagene, som er ved at omkomme i deres synder! Indser I, at I er sat til at forsvare Guds bud over for dem, som træder dem under fødder? ret

(405)  Det er muligt at være en formel troende, som har taget delvis imod troen og alligevel blive fundet for let og gå glip af det evige liv. Det er muligt at praktisere nogle af bibelens påbud og blive betragtet som en kristen og alligevel gå fortabt, fordi man mangler de egenskaber, som har afgørende betydning for en kristen karakter. Hvis I ikke tager hensyn til de advarsler, som Gud har givet, eller hvis I behandler dem med ligegyldighed, eller hvis I nærer eller undskylder synd, er I med til at besegle jeres egen skæbne. I vil blive vejet på vægten og fundet for lette. Nåde, fred og tilgivelse vil for evigt blive trukket tilbage. Så er Jesus gået forbi for aldrig mere at komme inden for rækkevidde af jeres bønner og påkaldelser. Mens nåden endnu varer og Frelseren går i forbøn for os, må vi gøre et grundigt arbejde med evigheden for øje. ret

(406)  (406) Kristi genkomst til vor Jord vil ikke blive udsat ret længe. Dette må være grundtonen i ethvert budskab.

------------
ret

(406)  Det salige håb om Kristi andet komme med dets højtidelige realiteter må ofte fremholdes for folket. Forventningen om vor Herres åbenbaring, som snart skal finde sted, vil få os til at betragte jordiske ting som tomme og værdiløse.

------------
ret

(406)  Slaget ved Harmagedon vil snart blive udkæmpet. Han, som har navnet "Kongernes Konge og Herrernes Herre" skrevet på sin kappe, vil snart anføre himmelens hære. ret

(406)  Herrens tjenere kan ikke sige det samme i dag, som profeten Daniel sagde: »Den fastsatte tid var lang.« Det vil ikke vare længe, før Guds vidner har fuldført deres opgave og beredt Herrens vej.

------------
ret

(406)  Vi må lægge vore smålige, egoistiske planer til side og huske på, at vi har et arbejde, som er meget ophøjet og meget betydningsfuldt. Når vi udfører dette arbejde, lader vi den første, anden og tredje engels budskab lyde og bereder os på den måde for den anden engels komme fra himmelen. Denne engel skal oplyse jorden med sin herlighed.

------------
ret

(406)  Herrens dag sniger sig gradvis ind på os, men de, som anser sig for at være store og vise, kender ikke tegnene på Kristi komme eller på verdens ende. Lovløsheden tager overhånd og kærligheden er blevet kold hos de fleste. ret

(406)  Der er tusinder og atter tusinder, millioner og atter millioner, som nu træffer deres afgørelse for evigt liv eller evig død. Den mand, som er fuldstændig optaget (407) på sit kontor, den, som finder fornøjelse ved spillebordet, den, som ved velbehag giver efter for en fordærvet appetit, den forlystelsessyge, den, som går i teater og besøger balsalen, bekymrer sig ikke om evigheden. De er kun optaget af dette: Hvad skal vi spise? Hvad skal vi drikke? Hvad skal vi klæde os med? De er ikke med i den procession, som er på vej mod himmelen. De bliver anført af den store oprører og vil blive tilintetgjort sammen med ham.

------------
ret

(407)  Hvis vi ikke forstår betydningen af de øjeblikke, som hastigt går over i evigheden og bereder os til at bestå på Guds store dag, er vi utro husholdere. Vægteren må vide, hvilken nattevagt han befinder sig i. Alt omkring os er nu præget af en alvor, som alle de, der tror på sandheden for denne tid, bør lægge mærke til. Deres handlinger bør være præget af, at de har Guds dag for øje. Guds straffedomme er ved at falde over verden og vi trænger til at berede os til denne store dag. ret

(407)  Vor tid er kostbar. Vi har kun en kort, ja, en meget kort prøvetid til at berede os for det kommende, evige liv. Vi har ingen tid at spilde på tilfældige ting. Vi bør vogte os for at læse Guds ord overfladisk.

------------
ret

(407)  Det er lige så sandt nu, som da Kristus var på jorden, at hver gang evangeliet foretager et indgreb i fjendens herredømme, møder man kraftig modstand fra hans vældige hære. Den kamp, som vi står lige over for, vil blive den frygteligste, som nogensinde har været udkæmpet. Men selv om Satan bliver fremstillet som en stærk kriger i fuld udrustning, vil hans fald alligevel blive fuldstændigt og alle, som slutter sig til ham og vælger oprøret i stedet for lovlydighed, vil blive tilintetgjort sammen med ham. ret

(408)  (408) Guds betvingende Ånd er allerede nu ved at blive draget bort fra verden. Orkaner, uvejr, storme, ildebrande og flodbølger, ulykker på hav og land forekommer hurtigt efter hinanden. Videnskaben forsøger at forklare alt dette. De tegn, som i stigende antal sker rundt omkring os og vidner om Guds Søns nært forestående komme, bliver tilskrevet alle mulige andre årsager end den rigtige. Menneskene kan ikke se de vagthavende engle, som holder de fire vinde tilbage, for at de ikke skal blæse, før Guds tjenere er blevet beseglet. Men når Gud byder sine engle at løse vindene, vil der blive en kamp, som ingen pen kan beskrive.

------------
ret

(408)  Kristi advarsel lyder til dem, som er ligegyldige i denne tid: »Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.« Åb. 3,16. Det billede, som er benyttet her - at udspy af munden - betyder, at han ikke kan opsende jeres bønner eller jeres tilkendegivelse af jeres kærlighed til Gud. Han kan ikke på nogen måde godkende jeres undervisning i hans ord eller jeres åndelige arbejde. Han kan ikke henvise til jeres religiøse øvelser og bede om, at der må blive skænket jer nåde.

------------
ret

(408)  Hvis sløret kunne blive trukket til side og hvis I kunne se Guds forsæt og de straffedomme, som snart skal falde over en domfældt verden og hvis I kunne se jeres egen stilling, ville I frygte og bæve for jeres egne og jeres medmenneskers sjæle. Da ville der stige alvorlige bønner og hjerteskærende angstråb op til himmelen. I ville græde mellem forhal og alter og bekende jeres åndelige blindhed og frafald. Vejl f menigh bd. 3 side 11-14]

------------
ret

(408)  »Stød i horn på Zion, helliger faste, udråb festlig samling, kald folket sammen, helliger et stævne, lad de gamle samles, kald børnene sammen; .... lad (409) brudgom gå ud af sit kammer, brud af sit telt! Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: »Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningers spot!« Joel.2,15-17. ret

(409)  »Vend om til mig af ganske hjerte, med faste og gråd og klage! Sønderriv hjerterne, ej eders klæder, vend om til Herren eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på miskundhed, han angrer det onde. Måske slår han om og angrer og levner velsignelse efter sig.« Vers 12-14.

------------
ret

(409)  Efter Israels frafald og bitre straf, var Guds nådesbudskab til det angrende folk således: »Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i ørkenen og tale hende kærligt til. Så giver jeg hende hendes vingårde der og Akors dal til en håbets dør. Der skal hun synge som i ungdommens dage, som da hun drog op fra Ægyptens land.« Hos.2,14-15.

------------
ret

(409)  »På hin dag, lyder det fra Herren, skal hun påkalde sin ægtemand og ikke mere Baalerne. Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes mund. .... Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med retfærd og ret, med miskundhed og barmhjertighed; jeg trolover mig med dig i troskab og du skal kende Herren.« Vers 16-20

------------
ret

(409)  »Og I skal kende, at jeg er i Israels midte og at jeg og ingen anden er Herren eders Gud; og mit folk skal I evighed ikke blive til skamme.« Joel.2,27. ret

(410)  (410) Advarsel, formaning, løfte det er alt sammen til os, til hvem verdens ende kommer. »Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!« 1.Tess.5,6.

------------
ret

(410)  »Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer.« Luk.21,34.

------------
ret

(410)  »Våg og bed, for, at I ikke skal falde i fristelse!« Mark.14,38. Vogt jer mod fjendens hemmelige adgangsvej, vogt jer mod gamle vaner og naturlige tilbøjeligheder, så de ikke forsvarer sig selv; driv dem tilbage og vær på vagt. Pas på tankerne, pas på planerne, at de ikke kredser om selvet. Våg over de sjæle, Kristus har købt for sit eget blod. Find anledninger til at gøre godt mod dem.

------------
ret

(410)  »Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer« Mark.13,36.

------------
ret

næste kapitel