(479) (479) [Tiende og offergaver til Gud er en anerkendelse af hans krav på os i kraft af skabelsen, men de er også en anerkendelse af hans krav på os i kraft af genløsningen. Fordi vi får vor kraft fra Kristus, skal disse ofre strømme fra os til Gud. De skal stadig minde os om genløsningens krav, det største af alle krav, det krav, som indbefatter alle andre. Vi bør altid have det offer, som er bragt for vor skyld, for øje og det bør altid øve indflydelse på vore tanker og planer. Ja, Kristus skal være iblandt os som den korsfæstede! ret
(479) »Eller ved I ikke, .... at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme.« 1.Kor. 6,19-20. Hvilken pris er der ikke blevet betalt for os! Betragt korset og det offer, som er ophøjet der. Se på disse hænder, som er gennemboret af de grusomme nagler. Se på hans fødder, som er naglet fast til træet. Kristus bar vore synder på sit legeme. Denne lidelse, denne sjælekval, er prisen for din genløsning. Der blev givet denne befaling: "Red dem fra at gå evigt fortabt. Jeg har løskøbt dem." ret
(479) Ved du ikke, at han elskede os og gav sig selv hen for os, for at vi til gengæld skulle overgive os til ham? Hvorfor skulle alle de, som tager imod ham i tro, ikke give udtryk for deres kærlighed til Kristus, når han har givet udtryk for sin kærlighed til os, som han døde for? ret
(479) Kristus skildres som en person, der går ud og leder efter det får, som han har mistet. Det er hans kærlighed, som omslutter os og fører os tilbage til folden. Det er i kraft af hans kærlighed, at vi har den forret at kunne sidde sammen med ham i det himmelske. Når det velsignede lys fra Retfærdighedens Sol skinner ind i vore hjerter og vi hviler i fred og glæde i Herren, (480) så lad os prise Herren. Lad os prise ham, som er vort ansigts lys og vor Gud. Lad os ikke blot prise ham i ord, men ved at vie alt hvad vi er og har, til ham. ret
(480) Hvor meget skylder du min Herre? Det kan du ikke beregne. Alt, hvad du har, er hans, Vil du selv beholde det, som han gør krav på? Vil du egenkærligt holde fast ved det, om det var dit eget når han gør krav på det? Vil du holde det tilbage og bruge det til et andet formål end til at frelse sjæle? Det er på denne måde, at tusinder af sjæle går fortabt. Findes der en bedre måde til at vise, at vi sætter pris på Guds offer, på hans store gave til denne verden, end ved at give gaver og bringe ofre tillige med tak og pris fra vore læber, på grund af den store kærlighed, hvormed han har elsket os og draget os til sig? ret
(480) Vend jeres ansigt mod himmelen i bøn til Gud og fremstil jer for ham som hans tjenere med alt, hvad I har og sig: "Herre, vi giver dig dit eget tilbage." Når I står foran Golgatas kors og ser den evige Guds Søn korsfæstet for jer og I erkender denne uforlignelige kærlighed, denne vidunderlige åbenbarelse af nåden, da må jeres alvorlige spørgsmål være: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?" Han har sagt til jer: »Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!« Mark. 16,15. Når I, i Guds rige ser sjæle, som er blevet frelst ved jeres gaver og jeres tjeneste, vil I så ikke glæde jer over, at I fik anledning til at gøre dette arbejde? ret
(480) Der står skrevet om Kristi apostle: »Men de drog ud og prædikede alle vegne og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.« Mark. 16,20. Det himmelske univers venter endnu på kanaler, som barmhjertighedens strømme kan flyde igennem ud til hele verden. Den samme kraft, som apostlene havde, står nu til rådighed for dem, som vil gøre Guds tjeneste. ret
(481) (481) Fjenden vil anvende alle de midler, som står til hans rådighed, for at hindre lyset i at skinne på nye steder. Han vil ikke have, at sandheden skal bringes ud "som en luende fakkel". Vil vore brødre samtykke i, at han får held med sine planer om at hindre værket? ret
(481) Tiden går hurtigt over i evigheden. Vil nogen undlade at give Gud det, som strengt taget tilhører ham? Vil nogen nægte ham det, som man ikke får nogen fortjeneste ved at give, men som man heller ikke kan nægte at give uden at gøre fortræd? Herren har givet hvert menneske en gerning og de hellige engle ønsker, at vi skal udføre dette arbejde. Når I våger, beder og arbejder, er disse engle parate til at samarbejde med jer. Når forstanden bliver påvirket af Helligånden, vil alle de gode kræfter samarbejde for at gøre Guds vilje. Så vil menneskene give Gud det, som tilhører ham og sige: "Fra dig kommer det alt sammen og af din egen hånd har vi givet dig det." Måtte Gud tilgive sit folk, at det ikke har gjort dette. ret
(481) Søskende, jeg har forsøgt at gøre rede for sagen, sådan som den er, men forsøget svarer ikke på langt nær til virkeligheden. Vil I afslå min henstilling? Det er ikke mig, som appellerer til jer. Det er Herren Jesus, som gav sit liv for verden. Jeg har været lydig imod Guds vilje, imod hans krav. Vil I benytte anledningen til at ære Guds værk og vise respekt for de tjenere, som han har sendt ud for at gøre hans vilje ved at lede sjæle til himmelen? ret
(481) »For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til - ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt - som der står skrevet: Han strøede (482) ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid. Og han der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave!« 2.Kor. 9,6-15. Vejl f menigh bd. 3 side 66-68]