Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 8fra side91

tilbage

Dåben

(91)  Betydningen af denne bestemmelse
(91) [Dåben og Herrens nadver er to mindesmærker, det ene uden for og det andet inden for menigheden. På disse anordninger har Kristus indskrevet det sande Guds navn. ret

(91)  Kristus har gjort dåben til tegnet på indtrædelse i hans åndelige rige. Dette har han gjort til en udtrykkelig betingelse, som alle de må efterkomme, der ønsker at blive anerkendt som stående under Faderens, Sønnens og Helligåndens myndighed. Inden et menneske kan finde et hjem i menigheden, inden det kan skride ind over tærskelen til Guds åndelige rige, må det præges med det guddommelige navn: »Herren vor retfærdighed.« Jer. 23,6. ret

(91)  Dåben betyder en overmåde højtidelig forsagelse af verden. De, der døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens trefoldige navn ved selve indtrædelsen i deres kristelige liv, erklærer offentligt, at de har forsaget Satans tjeneste og er blevet medlemmer af den kongelige familie, den Himmelske konges børn. De har adlydt befalingen: »Drag bort fra dem og skil jer ud, ..... og rør ej noget urent.« Og på dem opfyldes løftet: »I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« 2.Kor. 6,17-18. ret

(91)  Forberedelsen til dåb
Der tiltrænges en grundigere forberedelse af dem, der skal døbes. De behøver en mere indgående undervisning end den, de i almindelighed får. Kristenlivets principper bør klarlægges (92) for sådanne, som nylig har antaget sandheden. Man kan aldrig bygge på deres bekendelse til troen som et bevis på, at de har en frelsende forbindelse med Kristus. Vi må ikke blot sige: "Jeg tror," men vi må efterleve sandheden. Det er ved at efterkomme Guds vilje i vor tale, vor færd og vor karakter, at vi beviser vor forbindelse med ham. Når som helst nogen forsager synd, som er lovens overtrædelse, vil hans liv bringes i overensstemmelse med loven og leves i fuldkommen lydighed. Dette er Helligåndens gerning. Lyset fra Guds omhyggeligt studerede ord tilligemed samvittighedens stemme og Åndens påvirkning vil i hjertet frembringe en sand kærlighed til Kristus, der gav sig selv som et helt offer for at genløse hele mennesket, både legeme, sjæl og ånd. Og kærligheden viser sig ved lydighed. Der vil være en klar og tydelig skillelinje mellem dem, der elsker Gud og holder hans bud og dem, der ikke elsker ham og ikke ænser hans forskrifter. ret

(92)  Trofaste kristne mænd og kvinder bør nære en stærk interesse for at bringe den overbeviste sjæl en korrekt kundskab om retfærdighed i Kristus Jesus. Hvis nogen har tilladt lysten til selvisk nydelse at få overtaget i deres liv, bør de sande troende våge over disse sjæle som dem, der skal aflægge regnskab. De må ikke forsømme den trofaste, ømme og kærlige undervisning, der er så nødvendig for de nyomvendte unge, for at der ikke skal blive udført et halvhjertet arbejde. Den allerførste erfaring må være af den rette art. ret

(92)  Satan ønsker ikke, at nogen skal indse nødvendigheden af en fuld overgivelse til Gud. Når sjælen undlader denne overgivelse, forsages synden ikke; lysterne og lidenskaberne kæmper om overmagten og fristelser forvirrer samvittigheden, således at en sand omvendelse ikke finder sted. Hvis alle havde en forståelse af dem kamp, hver sjæl må udkæmpe med Satans redskaber, der søger at besnære, (93) lokke og forføre, ville der blive arbejdet med langt mere flid for dem, der er nye i troen. ret

(93)  Når disse sjæle overlades til sig selv, bliver de ofte fristet og indser ikke det onde ved fristelsen. Lad dem føle, at det er deres forret at kunne søge råd. Lad dem søge omgang med sådanne, som kan være dem til hjælp. Ved at søge at holde sig til sådanne, som elsker Gud og frygter ham, vil de få styrke. ret

(93)  Vor samtale med disse sjæle bør være af en åndelig, opmuntrende art. Herren lægger mærke til de kampe, enhver svag og tvivlende sjæl fører og han vil hjælpe alle, der påkalder ham. De vil se himmelen åbne sig for dem og Guds engle stige ned og op ad den skinnende, lyse stige, som de søger at vandre op ad. ret

(93)  Forældrenes arbejde.
De forældre, hvis børn ønsker at blive døbt, har et arbejde at gøre både med at ransage sig selv og med at give deres børn omhyggelig undervisning. Dåben er en overmåde hellig og betydningsfuld forordning og man bør have en grundig forståelse af dens mening. Den betyder omvendelse fra synd og indtrædelse i et nyt liv i Kristus Jesus. Der bør ikke være noget ubetimeligt hastværk med at blive døbt. Lad både forældre og børn betænke omkostningen. Ved at samtykke i deres børns dåb, påtager forældrene sig en hellig forpligtelse til at være tro husholdere over disse børn og til at vejlede dem i udviklingen af deres karakter. De forpligter sig til med særlig interesse at vogte disse hjordens lam, for at de ikke skal vanære den tro, de bekender sig til. ret

(93)  Børnene bør få religiøs undervisning fra deres tidligste år. Denne bør ikke meddeles i en dømmende ånd, men med et frejdigt, glad sind. Mødre må stadig se til, at fristelsen ikke kommer til børnene i en sådan skikkelse, at de ikke (94) opdager den. Forældre bør beskytte deres børn ved en klog, behagelig undervisning. Som disse uerfarnes allerbedste venner bør de stå dem bi i arbejdet for at sejre; for det betyder alt for dem at opnå sejr. De bør betænke, at deres egne kære børn, der søger at gøre, hvad der er ret, er de yngste medlemmer i Herrens familie og med stor interesse bør de hjælpe dem til at færdes i lydighed på den himmelske konges vej. Med særlig interesse bør de, dag efter dag, lære dem, hvad det betyder at være Guds børn og at bøje deres vilje i lydighed mod ham. Lær dem, at lydighed mod Gud indbefatter lydighed mod deres forældre. Dette må være en gerning, der udføres hver dag og hver time. Forældre, våg, våg og bed og gør jeres børn til jeres kammerater. ret

(94)  Når den lykkeligste periode i deres liv er kommet og de af hjertet elsker Jesus og ønsker at blive døbt, bør I optræde oprigtigt over for dem. Spørg dem, inden de modtager dåb, om deres første forsæt i livet er at virke for Gud. Fortæl dem så, hvordan de skal begynde. Det er de første lektier, der betyder så meget. Lær dem på en enfoldig måde, hvordan de skal udføre deres første tjeneste for Gud. Gør arbejdet så let forståeligt som muligt. Forklar, hvad det vil sige at overgive selvet til Herren, at gøre, netop hvad hans ord anviser, under kristne forældres vejledning. ret

(94)  Hvis I efter trofast udført gerning er overbeviste om, at jeres børn forstår betydningen af omvendelse og dåb og virkelig er omvendte, så lad dem blive døbt. Men jeg gentager: Bered frem for alt jer selv til at handle som trofaste hyrder ved at lede deres uerfarne fødder på lydighedens trange vej. Gud må virke i forældrene, så disse må kunne give deres børn det rette forbillede på kærlighed, høflighed og kristelig ydmyghed og på en fuldstændig overgivelse af selvet til Kristus. Dersom I samtykker i jeres børns (95) dåb og derefter overlader det til dem at gøre, hvad de har lyst til, uden at føle nogen særlig forpligtelse til at bevare deres fødder på den rette sti, er I selv ansvarlige, hvis de taber troen og frimodigheden og interessen for sandheden. ret

(95)  Prædikantens arbejde. De, der er nået til moden alder som mænd og kvinder, når de modtager dåb, bør forstå deres pligt bedre end de yngre; men menighedens hyrde har en pligt at udføre for disse sjæle. Har de urigtige vaner og skikke? Det er hyrdens pligt at have særskilte møder med dem. Hold bibellæsninger med dem, samtal og bed med dem og fremhold klart, hvad Herren kræver af dem. Læs for dem, hvad bibelen siger om omvendelse. Vis dem, hvad der er omvendelsens frugt, det synlige bevis på, at de elsker Gud. Påvis, at sand omvendelse er en forandring i hjertet, i tanker og forsætter. Slette vaner må opgives. Synder som bagtalelse, avind og ulydighed må aflægges. Der må optages en kamp imod ethvert ondt karaktertræk. Da vil den troende på en forstandig måde tilegne sig forjættelsen: »Bed, så skal der gives jer.« Matt. 7,7. ret

(95)  Eksamination før dåben
De, der fremstiller sig til dåb, bliver ikke underkastet en så indgående prøve, som de burde. Det bør bringes på det rene, hvorvidt de blot antager navn af syvende-dags adventister, eller om de stiller sig på Herrens side for at komme ud fra verden og skille sig ud og ikke røre ved noget urent. Forud for dåben bør der foretages en grundig undersøgelse vedrørende de pågældendes erfaring. Lad ikke denne undersøgelse foregå på en kold og fjern måde, men i venlighed og ømhed og under henvisning til Guds Lam, som bærer verdens synd. Vis dem, (96) der skal døbes, hvilke krav evangeliet stiller. ret

(96)  Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen, behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt. Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke bringes med ind i det nye levned. I de fleste tilfælde vil de fordringer, evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten angår. ret

(96)  Der bør ikke vises nogen ligegyldighed i spørgsmålet om påklædning. For Kristi skyld, hvis vidner vi er, bør vort ydre udseende ... være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. Meget nøjagtige var de forskrifter, der blev givet angående Arons klæder; for hans dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed. Men Guds ord billiger ikke, at man forandrer klædedragten blot for modens skyld for at man skal ligne verden. Kristne bør ikke pryde deres legemer med kostbar dragt eller dyre smykker. ret

(96)  Skriftens udtalelser om påklædning bør nøje overvejes. Vi trænger til at have forståelse af, hvad himmelen værdsætter, også når det gælder legemets påklædning. Alle, der med alvor eftertragter Kristi nåde, vil agte på den dyrebare undervisning i Guds inspirerede ord. Endog klædningens snit vil være et udtryk for sandheden i evangeliet. ret

(96)  Alle, der betragter Kristi liv og følger hans lære, vil blive Kristus lig. Deres indflydelse vil blive ligesom (97) hans. De vil vise en sund karakter. Når de ydmygt vandrer på lydighedens sti og gør Guds vilje, øver de en indflydelse, der vejer til gunst for hans sags fremme og for en sund renhed i hans værk. I disse grundigt omvendte sjæle skal verden have et vidnesbyrd om sandhedens helliggørende magt over et menneskes karakter. ret

(97)  Kundskaben om Gud og Jesus Kristus, som den kommer til udtryk i karakteren, betyder en ophøjelse over alt, hvad der betragtes som stort på jorden eller i himmelen. Den udgør den allerhøjeste uddannelse. Den er nøglen, som åbner portene til den himmelske stad. Denne erkendelse er det Guds hensigt, at alle, der ifører sig Kristus ved dåben, skal besidde; og det er Guds tjeneres pligt at vise disse sjæle privilegiet ved deres høje kald i Kristus Jesus. ret

(97)  Dåbshandlingen
Hvor det lader sig gøre, bør dåben altid foregå i en klar sø eller i rindende vand. Og giv anledningen al den betydning og højtidelighed, som der kan lægges i den. Ved en sådan gudstjeneste er Guds engle altid til stede. ret

(97)  Den, der udfører dåbshandlingen, bør søge at gøre den til en anledning, som øver en højtidelig, hellig indflydelse på alle tilhørere. Enhver af menighedens anordninger bør udføres på en måde, som giver den en opløftende indflydelse. Intet bør gøres dagligdags eller ubetydeligt eller stilles på lige fod med almindelige ting. Vore menigheder behøver at oplæres til større agtelse og ærbødighed for den hellige gudstjeneste. Således som prædikanterne leder de handlinger, der står i forbindelse med gudstjenesten, således opdrager og lærer de folket. Små handlinger, der uddanner og oplærer og disciplinerer sjælen for evigheden, er af umådelig betydning for menighedens opløftelse og helliggørelse. ret

(97)  I hver menighed bør der anskaffes dåbsdragter til dem, der døbes. Dette bør ikke betragtes som et (98) unødvendigt udlæg af midler. Det er en af de ting, der kræves efter påbuddet: »Lad alt ske sømmeligt og med orden!« 1.Kor. 14,40. ret

(98)  Det er ikke godt for den ene menighed at være afhængig af at skulle låne dåbsdragter af en anden menighed. Det sker tit, at dragterne ikke er at finde, når man har brug for dem; en eller anden har lånt dem og forsømt at sende dem tilbage. Hver menighed skulle anskaffe, hvad den selv behøver af sådanne ting. Lad der blive rejst et fond til dette formål. Når hele menigheden forener sig om dette, bliver det ingen tung byrde. ret

(98)  Dragterne bør laves af solidt stof, som ikke tager skade af vandet og der bør indsys bly i den nederste søm. Dragten bør være net, have en god facon og sys efter et godkendt mønster. Der bør ikke gøres noget forsøg på udsmykning, ingen flæser eller besætning. Brugen af pynt og stads hører ikke hjemme her. Når de, der døbes, har forståelse af handlingens betydning, vil de ikke nære noget ønske om personlig prydelse. Dog bør der ikke forekomme noget, som er sjusket eller usømmeligt, for dette er en hån mod Gud. Alting i forbindelse med denne hellige forordning bør tilkendegive en så fuldkommen forberedelse som muligt. ret

(98)  Efter dåben
De løfter, vi påtager os i dåben, indbefatter meget. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn begraves vi i lighed med Kristi død og opstår i lighed med hans opstandelse for at leve et nyt levned. Vort liv skal være fast knyttet til Kristi liv. Fra nu af skal den troende erindre, at han er indviet til Gud, til Kristus og til Helligånden. Han må lade alle verdslige hensyn vige for dette nye forhold. Han har offentligt erklæret, at han ikke mere vil leve i stolthed og selvisk nydelse. Han skal ikke mere føre et skødesløst, ligegyldigt liv. (99) Han har gjort en pagt med Gud. Han er afdød fra verden. Han skal leve for Herren og for ham gøre brug af alle de evner, der er ham betroet og aldrig tabe forståelsen af, at han bærer Guds navnemærke, at han er en undersåt i Kristi rige og er delagtig i guddommelig natur. Alt, hvad han er og alt, hvad han har, skal han overgive til Gud og benytte alle sine åndsevner til hans navns ære. ret

(99)  Forpligtelserne i den åndelige overenskomst, der indgås ved dåben, er gensidige. Når mennesker udfører deres del i helhjertet lydighed, har de ret til at bede: "Herre, lad det kendes, at du er Gud i Israel!« Den omstændighed, at du er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er en forsikring om, at hvis du vil søge bistand hos disse magter, vil de hjælpe dig i ethvert kritisk tilfælde. Herren vil høre og besvare sine oprigtige efterfølgeres bønner, når de bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed i hans skole. ret

(99)  »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.« Kol. 3,1-3. ret

(99)  »Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; som Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! ..... Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.« Kol. 3,12-17. Vejl f menigh bd. 2 side 321-327]

------------
ret

næste kapitel