Vidnesbyrd for menigheden bind 7 kapitel 10fra side45

tilbage

Ansvar i ægteskabet

(45)  (45) Min kære broder og søster! I har indgået en livsvarig pagt. Jeres opdragelse i det ægteskabelige liv er begyndt. Det første år i ægteskabet er et erfaringernes år. I løbet af dette år lærer mand og hustru hinandens karaktertræk at kende, på samme måde som et barn lærer lektier i skolen. I de første år af jeres ægteskab bør der ikke være nogen kapitler, som kan forstyrre jeres fremtidige lykke. ret

(45)  Det kræver et helt liv at erhverve den rette forståelse af ægteskabet. De, som gifter sig, begynder i en skole, som de aldrig bliver udskrevet fra i dette liv. ret

(45)  Min broder, din hustrus tid, styrke og lykke er nu knyttet til din. Din indflydelse over hende kan blive en duft af liv til liv eller af død til død. Vær meget forsigtig, at du ikke ødelægger hendes liv. ret

(45)  Min søster, du skal nu lære dine første praktiske lektier med hensyn til ansvaret i ægteskabet. Bestræb dig på at lære disse lektier med troskab dag efter dag. Giv ikke efter for misfornøjelse eller tungsind. Du må ikke hige efter et liv i magelighed og uvirksomhed. Du bør stadig være på vagt for ikke at give efter for selviskhed. ret

(45)  I jeres samliv bør jeres hengivenhed bidrage til, at I begge bliver lykkelige. Hver af ægtefællerne skal bestræbe sig på at gøre den anden lykkelig. Dette er Guds vilje med jer. Men på samme tid, som I skal smelte sammen til et, må ingen af jer give afkald på sin individualitet. Det er Gud, som ejer jeres individualitet. Det er ham, I skal spørge: »Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Hvordan kan jeg bedst opfylde hensigten med, at jeg er blevet skabt?« Eller ved I ikke, ... at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« 1.Kor. 6,19.20. (46) Jeres kærlighed til det, som hører menneskelivet til, skal være underordnet jeres kærlighed til Gud. Rigdommen i jeres hengivenhed, skal strømme ud til ham, som gav sit liv for jeres skyld. Når sjælen lever for Gud, skænker den ham sin bedste og inderligste kærlighed. Skænker I ham, som døde for jer, det meste af jeres kærlighed? Hvis dette er tilfældet, vil jeres kærlighed til hinanden være i overensstemmelse med himmelens plan. ret

(46)  Hengivenhed kan være klar som krystal og smuk i sin renhed, men den kan alligevel være overfladisk, fordi den ikke er blevet stillet på prøve. Gør Kristus til den første og den sidste og den bedste i alt. Hav stadig ham for øje så vil jeres kærlighed til ham daglig blive dybere og stærkere, efter som den bliver udsat for prøvelser. Efterhånden som jeres kærlighed til ham bliver større, bliver jeres kærlighed til hinanden dybere og stærkere. »Alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed.« 2.Kor. 3,18. ret

(46)  Nu har I pligter, som I ikke havde før jeres ægteskab. »Så ifør jer da ... godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed.« »I skal ... vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer.« Giv nøje agt på følgende undervisning: »I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren: thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt. I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den.« Kol. 3,12; Ef. 5,2 og 22-25. ret

(46)  Ægteskabet, som er en livsvarig forening, er et symbol på samfundet mellem Kristus og hans menighed. Mand og hustru bør have den samme indstilling over for hinanden, som Kristus havde over for menigheden. ret

(47)  (47) Hverken manden eller hustruen bør gøre krav på herredømmet. Herren har bestemt, hvilket grundprincip der skal gælde i denne sag. Manden skal elske sin hustru, ligesom Kristus elsker menigheden. Hustruen skal på sin side respektere og elske sin mand. De skal begge opelske en venlig indstilling og være besluttede på aldrig at gøre den anden sorg eller fortræd. ret

(47)  Min broder og søster, I har begge en stærk vilje, I kan gøre denne styrke til en stor velsignelse eller til en stor forbandelse for jer selv og for dem, som I kommer i berøring med. Prøv ikke på at tvinge den anden part til at opfylde jeres ønsker. Hvis I gør dette, kan I ikke blive ved at elske hinanden. Freden og lykken i hjemmet vil blive ødelagt, hvis I er egensindige, selvrådige. Lad være med at gøre jeres ægteskab til en kamp. Hvis I gør dette, kan I blive ødelagt, hvis I er egensindige, selvrådige. Lad være med at gøre jeres ægteskab til en kamp. Hvis I gør det, bliver I begge to ulykkelige. Tal kærligt til hinanden og vis hinanden mildhed. Giv afkald på jeres egne ønsker. Vær forsigtige med, hvad I siger, for ordene øver en vældig indflydelse til godt eller ondt. I bør aldrig tale med en skarp stemme. Bring kristelig vellugt ind i jeres samliv. ret

(47)  Inden en mand indgår en så inderlig forening som ægteskabet, bør han lære at beherske sig selv og vide, hvordan han skal behandle andre. I børneopdragelsen vil man komme ud for, at moderens faste, modne vilje bliver stillet over barnets blinde, uregerlige vilje. I sådanne tilfælde bør moderen vise megen visdom. Hvis hun bærer sig uklogt ad og gør brug af tvang, kan hun gøre barnet megen skade. En sådan krise bør så vidt muligt undgås, for den betyder en alvorlig kamp både for moderen og barnet. Men hvis krisen først er opstået, bør man få barnet til at give efter for moderen, som er den klogeste. ret

(48)  (48) Moderen bør have fuldkomment herredømme over sig selv og ikke foretage sig noget, som kan fremkalde trods hos barnet. Hun bør ikke give højrøstede ordrer. Hun opnår meget, hvis hun kan tale med en dæmpet og blid stemme. Hun skal behandle barnet sådan, at det bliver ledet til Jesus. Hun skal forstå, at Gud er hendes hjælper og at kærlighed er hendes styrke. Hvis hun er en klog kristen, vil hun ikke forsøge at tvinge barnet til at give efter. Hun vil bede alvorligt om, at fjenden ikke må gå af med sejren og når hun beder, vil hun erfare, at hendes åndelige liv bliver fornyet. Hun ser, at den samme kraft, som virker i hende også virker i barnet. Det bliver mildere og mere eftergivende. Slaget er vundet. Hendes tålmodighed, hendes venlighed og kloge retledende ord har gjort deres virkning. Der er blevet stille efter stormen, ligesom der bliver solskin efter regn og engle, som har været vidne til, hvad der er foregået, bryder ud i glædessange. ret

(48)  Disse kriser melder sig også i samlivet mellem mand og hustru. Hvis de ikke beherskes af Guds Ånd, vil de i sådanne stunder lægge den samme impulsive, ufornuftige ånd for dagen, som børn så ofte gør. Kampen mellem de to viljer minder om sammenstødet mellem to flintesten. ret

(48)  Min broder, vær venlig, tålmodig og overbærende. Husk på, at din hustru valgte dig til mand, for at du skulle være hendes hjælper og ikke hendes hersker. Vær aldrig overlegen og bydende. Brug ikke din stærke viljekraft til at tvinge din hustru til at gøre, som du vil. Husk på, at hun også har en vilje og at hun måske ønsker at få sin vilje lige så meget, som du ønsker at få din. Husk også på, at du har den fordel, at du har mere erfaring. Vær hensynsfuld og høflig. »Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.« Jak. 3,17. ret

(49)  (49) Der er især een sejr, som I begge må vinde sejren over den ubøjelige vilje. I denne kamp kan I kun vinde sejr ved Kristi hjælp. I kan kæmpe hårdt og længe for at underkue selvet, men I vil komme til kort, hvis I ikke får kraft fra det høje. Ved Kristi nåde kan I sejre over selvet og egoisme. Når I lever hans liv, viser selvopofrelse ved hvert skridt og stadig viser en stærkere medfølelse med den, som trænger til hjælp, kan I vinde sejr efter sejr. Da vil I dag for dag blive bedre i stand til at vinde sejr over selvet og til at styrke de svage punkter i jeres karakter. Herren Jesus vil være jeres lys, styrke og en glædens krone, fordi I lægger jeres vilje ind under hans vilje. ret

(49)  Mænd og kvinder kan nå det ideal Gud opstiller for dem, hvis de vil gøre Kristus til deres hjælper. Men da må der ske en uforbeholden overgivelse til Gud. Bevidstheden om, at I anstrenger jer for at opnå det evige liv, vil bringe styrke og trøst. Kristus kan give jer kraft til at sejre. Ved hans hjælp kan I helt og fuldt oprykke egoismens rod. ret

(49)  Kristus døde, for at menneskets liv kunne blive knyttet til hans liv, så at det guddommelige og det menneskelige forenes. Han kom til vor Jord og levede et guddommeligt-menneskeligt liv, for at mænds og kvinders liv kan blive så harmoniske, som Gud ønsker. Frelseren opfordrer jer til at fornægte jer selv og tage korset op. Da vil intet forhindre og hele mennesket udvikles. Da vil den daglige erfaring vise, at der foregår en sund, harmonisk udvikling. ret

(49)  Husk på, min kære broder og søster, at Gud er kærlighed og at det ved hans nåde kan blive muligt for jer at gøre hinanden lykkelige, som I forpligtede jer til, da I aflagde ægteskabsløftet. Ved Genløserens kraft kan I arbejde med visdom og styrke for at hjælpe et eller andet menneske, som er faret vild, til at få fred med Gud. Er der noget, som Kristus ikke kan (50) gøre? Han er fuldkommen, retfærdighed og kærlighed. Lad være med at lukke jer inde og udøse al jeres kærlighed over hinanden. Grib enhver anledning til at gøre jeres omgivelser lykkelige ved at give andre del i jeres kærlighed. Venlige ord, medfølende blikke og udtryk for påskønnelse vil for mangen kæmpende, ensom sjæl være som et bæger koldt vand til en tørstig sjæl. Et opmuntrende ord, en venlig handling, vil bidrage meget til at lette de byrder, som hviler tungt på trætte skuldre. Den sande lykke findes i uselvisk tjeneste. Hvert ord og hver handling i en sådan tjeneste bliver skrevet ned i himmelens bøger, som om de var udført for Kristus. »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig,« siger Jesus. Matt. 25,40. ret

(50)  Lev i solskinnet fra vor Frelsers kærlighed. Da vil jeres indflydelse blive til velsignelse for verden. Lad Kristi Ånd herske over jer. Lad kærlighedens lovprisning altid være på jeres læber. Overbærenhed kendetegner ordene og handlingerne hos de mennesker, som er født på ny for at leve det nye liv i Kristus

------------
ret

(50)  »Ingen af os lever for sig selv.« Karakteren vil blive åbenbaret. Blikket, tonefaldet, handlingerne - alt bidrager til enten at skabe lykke eller at ødelægge lykken i hjemmet. De sætter deres præg på børnenes sind og karakter. De vil enten tilskynde til at vise tillid og kærlighed eller nedbryde disse egenskaber. Denne indflydelse vil enten gøre alle værre eller bedre, lykkelige eller ulykkelige. For vore familiers skyld bør vi efterleve ordet. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at lutre, oplyse, trøste og opmuntre dem, som er i familie med os. Vejl f menigh bd. 3 side 79-86]

------------
ret

næste kapitel