Vidnesbyrd for menigheden bind 7 kapitel 14fra side72

tilbage

Et budskab til vore læger

(72)  (72) Den Kristne læge skal være barmhjertighedens budbringer for den syge, bringe dem lindring til den syndsbefængte sjæl såvel som til det syge legeme. Ligesom han bruger de simple hjælpemidler som Gud har tilvejebragt til hjælp for fysisk syge, ligeledes skal han tale i Kristi kraft for at helbrede sjælens sygdomme. ret

(72)  Hvor vigtigt er det at lægen lever i nær fællesskab med Frelseren! De syge og lidende han har med at gøre behøver den hjælp Kristus alene kan give. De behøver bønner forfattet af Helligånden. Den plagede person overlader sig selv til lægens visdom og medlidenhed, hvis dygtighed og trofasthed kan være hans eneste håb. Lad da lægen være en trofast forvalter af Guds nåde, en sjælens såvel som legemets beskytter. ret

(72)  Den læge som har fået visdom oven fra, som ved at Kristus er sin personlige frelser, fordi han selv er blevet ført til tilflugtsstedet, ved hvordan man skal behandle skælvende, skyldige, syndsbefængte sjæle som kommer til ham efter hjælp. Han kan med forvisning svare spørgsmålet: "Hvad kan jeg gøre for at blive frelst?" Han kan fortælle beretningen om Forløserens kærlighed. Han taler af erfaring om troens og angerens kraft. Idet han står ved siden af den lidende, bestræber sig på at sige noget der hjælper og trøster ham, arbejder Herren med ham og igennem ham. Idet den syges sind er fæstnet på den Mægtige Helbreder, fylder Kristi fred hans hjerte og den åndelige helse der kommer til ham bruges som Guds hjælpende hånd der genopretter legemets sundhed. ret

(72)  Kostbare er de anledninger lægen har (73) for at vække menneskers hjerter, som han har givet en fornemmelse af deres store behov for Kristus. Han skal bringe nye og gamle ting fra hjertets skatkammer, sige trøstende ord og belæring der længes efter. Han må hele tiden så sandhedens frø, ikke overbringe læresætninger, men tale af den syndstilgivende Frelsers kærlighed. Han skal ikke blot give belæring af Guds ord, linje efter linje, forskrift efter forskrift; han skal også fugte sin undervisning med sine tårer og gøre den stærk med hans bønner, så sjæle kan frelses fra døden. ret

(73)  I deres alvorlige, febrilske iver efter at vende faren legemet er i, er læger i fare for at glemme sjælens farer. Læger, vær på vagt, for ved Kristi domssæde vil I møde dem, som I nu står ved i deres dødsleje. ret

(73)  Lægearbejdets højtidelighed og alvor, lægens stadige kontakt med syge og døende, kræver at, han så vidt muligt bliver fjernet fra timelige pligter som andre kan udføre. Ingen unødige byrder bør lægges på ham, så han har tid til at kende sine patienters åndelige behov. Hans tanker bør altid være under Helligåndens indflydelse, så han kan være i stand til at sige ord i rette tid, som vil vække tro og håb. ret

(73)  Ved den dødslejets sengekant må der ikke udtales trosbekendelse eller stridbare ord. Den lidende skal vises hen til ham, som er villig til at frelse alle der kommer til ham i tro. Bestræb alvorligt og ømt på at hjælpe den sjæl der vakler mellem liv og død. ret

(73)  Lægen må aldrig få sine patienter til at fæstne deres opmærksomhed på ham. Han skal lære dem at gribe om troens hånd, Frelserens udrakte hånd. Så (74) vil sindet blive oplyst med stråler fra retfærdighedens sol. Det som læger forsøger at gøre, gjorde Kristus i gerning og i sandhed. De forsøger at redde liv, han er livet selv. ret

(74)  Lægens forsøg på at føre sine patienters tanker hen til sund levevis, må være fri fra al menneskelig trolddom. De må ikke ligge i støvet for menneskelighed, men hæve sig højt til det åndelige og gribe evighedens sager. ret

(74)  Lægen bør ikke gøres til genstand for uvenlig kritik. Dette pålægger ham en unødig byrde. Hans omsorg er svær og han behøver forståelse fra dem som er knyttet til ham i arbejdet.. Han må understøttes af bøn. Den erkendelse at han er påskønnet vil give ham håb og mod. ret

(74)  Den forstandige kristne læge har en stadig voksende erkendelse af sammenhæng mellem synd og sygdom. Han stræber efter at kunne se forskellen mellem årsag og virkning mere klart. Han indser at dem som tager sygeplejeruddannelse bør have en grundig uddannelse i helsereformens principper, at de de bør lære at være strengt mådeholdne i alle ting, fordi skødesløshed i forhold til sundhedens love ikke kan undskyldes for dem, som er sat til side for at lære andre hvordan man lever. ret

(74)  [Hvis lægen ser at en patienten lider af en sygdom, som skyldes forkerte spise- og drikkevaner og han alligevel undlader at fortælle patienten om årsagen til sygdommen, da gør lægen en stor fejl. Drankere, afsindige og alle som har givet sig hen til letsindighed og løssluppenhed, er en udfordring til lægen om at sige tydeligt og klart at deres lidelser er en direkte følge af synd. Gud har givet os et stort lys i helsereformen. Hvorfor viser vi så ikke større iver og interesse for at fjerne årsagerne til sygdommene? Hvordan kan vore læger, som stadig arbejder for at lindre menneskernes lidelser, (75) og som daglig er vidne til kampen mod sygdom og smerte, undlade at fortælle de syge om årsagerne til plagerne? Hvordan kan de lade være med at give advarsler? Er disse læger godgørende og barmhjertige når de undlader at undervise patienterne om at strengt mådehold og sunde spisevaner er det middel som kan helbrede dem? Råd og vink side 363-364] ret

(75)  Læger, studér den advarsel som Paulus giver til romerne: »Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Rom.12,1.2.

------------
ret

(75)  Vore sanatoriers åndelige arbejde skal ikke under lægernes kontrol. Dette arbejde kræver omtanke og taktfølelse og en bred bibelkundskab. Embedsmænd med disse kvalifikationer bør være knyttet til vore sanatorier. De bør opløfte afholdenhedens standard fra et kristent synspunkt og vise at legemet er Helligåndens tempel og føre folks tanker hen på det ansvar de, som Guds indkøbte ejendom, har for at gøre sind og legeme til et helligt tempel, egnet til beboelse for Helligånden. Når afholdenhed fremstilles som en del af evangeliet, vil mange se deres behov for reform. De vil se berusende brændevins onde og at total afholdenhed er den eneste platform Guds folk kan stå på med god samvittighed. Når folk får denne undervisning, vil de blive interesseret i andre linjer af bibelstudiet.

------------
ret

næste kapitel