(80) (80) [De personer, som er med til at bestemme, hvor vore sanatorier skal ligge, bør under bøn altid huske, at de arbejder for at genoprette Guds billede i mennesket. I den ene hånd skal de have lægemidler, som kan lindre de fysiske lidelser og i den anden hånd skal de have evangeliet, som kan skaffe de sjæle lindring, som er tynget ned af synd. På denne måde skal de arbejde som sande lægemissionærer og så sandhedens sæd i mange hjerter. ret
(80) Når man skal træffe bestemmelse om, hvor vore sanatorier skal ligge, må man ikke tage hensyn til egoisme eller personlig ærgerrighed. Kristus kom til verden for at vise os, hvordan vi skal leve og arbejde. Vi bør lære af ham, så vi ikke bygger vore sanatorier på de steder, som vi synes bedst om, men på steder, som passer bedst for vort arbejde. ret
(80) Efter det lys, som jeg har modtaget, er vi gået glip af store fordele i vort arbejde inden for lægemissionen, fordi vi ikke har forstået, hvor nødvendigt det er at gøre en forandring i vore planer med hensyn til vore sanatoriers placering. Det er Herrens vilje, at disse institutioner skal oprettes uden for byerne. De bør ligge på landet, i så tiltalende omgivelser som muligt. I naturen - i Herrens have kan de syge altid finde noget, som leder deres opmærksomhed bort fra dem selv og løfter deres tanker op til Gud. ret
(80) Jeg er blevet undervist om, at de syge skal passes uden for byernes travlhed, borte fra sporvognens støj og den uophørlige larm fra køretøjer. Folk, som kommer til vore sanatorier fra hjem på landet, sætter pris på et stille sted. Her vil (81) patienter også lettere kunne blive påvirket af Guds Ånd. ret
(81) Edens have, vore første forældres hjem, var overmåde smuk. Yndige buske og smukke blomster hilste øjet overalt. I haven var der alle slags træer og mange af dem var fulde af duftende, lækker frugt. På de grønne grene kvidrede fuglene deres lovsange. Adam og Eva kunne i deres uplettede renhed glæde sig over det, de så og hørte i Eden. Selv om synden har kastet sin skygge over Jorden, er det Guds ønske, at hans børn i dag skal glæde sig over hans hænders gerninger. Det er i overensstemmelse med Guds plan at bygge vore sanatorier midt i naturen og jo mere nøje vi følger denne plan, jo større vil velsignelserne blive. Vore skoler og sanatorier bør anlægges på steder, som ligger langt borte fra syndens mørke skyer, som hænger over de store byer; de bør anlægges, hvor Retfærdighedens Sol kan opgå »med lægedom under sine vinger« Mal. 4,2. ret
(81) Lederne inden for vort værk bør undervise folket om, at vore sanatorier bør bygges på de smukkeste steder, hvor man ikke bliver forstyrret af byens larm. De skal anlægges på steder, hvor patienternes tanker ved forstandig undervisning kan bringes i forbindelse med Guds tanker. Gang på gang har jeg beskrevet sådanne steder, men det ser ikke ud til, at nogen har villet høre. Fordelen ved at bygge vore institutioner, især vore sanatorier og skoler, uden for byerne blev for kort tid siden skildret for mig på en yderst klar og overbevisende måde. ret
(81) Hvorfor er vore læger så ivrige efter at blive ansat i byerne? Selve luften i byerne er besmittet. Patienter, som skal overvinde unaturlige lyster, kan (82) ikke blive beskyttet på den rette måde i byerne. Restauranterne i byerne er en stadig fristelse for patienter, som er afhængige at stærke drikke. Hvis vi bygger vore sanatorier på steder hvor de er omgivet af ugudelighed, modarbejder vi de bestræbelser, som bliver gjort for at give patienterne sundheden tilbage. ret
(82) Forholdene i byerne vil blive værre og mere frastødende i fremtiden og man vil blive klar over, at forholdende i byerne ikke er gunstige for det arbejde, som skal udføres på vore sanatorier. Fra et sundhedssynspunkt er røgen og støvet i byerne meget uheldig. Patienterne, som for en stor del af tiden må opholde sig inden for fire vægge, føler ofte, at de er fanger på deres værelser. Når de ser ud ad vinduet, ser de ikke andet end huse, huse og atter huse. Når de er spærret inde på denne måde, er de tilbøjelige til at ruge over deres lidelse og sorg. Et sygt menneske kan til tider blive forgiftet af sin egen udåndingsluft. ret
(82) Der følger mange andre onder med, når man opretter store sanatorier i de store byer. ret
(82) Hvorfor nægte patienterne den sundhedsfremmende velsignelse, som kan opnås ved at færdes i det fri? Jeg er blevet undervist om, at når de syge bliver opmuntret til at forlade deres værelser for en tid og opholde sig i frisk luft for at dyrke blomster eller udføre andet let og behageligt arbejde, vil deres tanker blive ledet bort fra dem selv og hen til noget, som fremmer helbredelsen. Motion i fri luft bør anbefales som en gavnlig, livgivende nødvendighed. Jo længere patienterne kan opholde sig udendørs, jo mindre pleje behøver de. Jo bedre deres omgivelser er, desto mere håbefulde bliver de. Omgiv dem med det smukke i naturen. Anbring dem der, hvor de kan se blomsterne vokse og høre fuglene synge, så vil deres hjerte bryde ud i sang i harmoni med fuglesangen. Hvis man lukker dem inde (83) i et værelse, vil de blive gnavne og tungsindige, selv om værelset er udstyret aldrig så elegant. Lad dem få del i den velsignelse, et liv i det fri kan give. Dette vil skaffe dem lindring både til legeme og sjæl. ret
(83) "Bort fra byerne" er mit budskab. Vore læger burde have indset dette for længe siden. Jeg håber og beder om og tror, at de nu vil vågne op og indse betydningen af at komme ud på landet. ret
(83) De store byer vil snart blive hjemsøgt af Guds straffedomme. Om kort tid vil disse byer blive voldsomt rystet. Uden hensyn til hvor store eller hvor solide bygninger er og uden hensyn til hvor mange sikkerhedsforanstaltninger man har truffet mod brand, vil de blive lagt i ruiner i løbet af nogle få minutter eller nogle få timer, hvis Gud rører ved disse bygninger. ret
(83) Verdens ugudelige byer vil blive revet bort af ødelæggelsens fejekost. I de ulykker, som nu rammer vældige bygninger og store dele af byerne, viser Gud os, hvad der vil komme over hele Jorden. Han har sagt til os: »Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er, nær. Således skal også I skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren.« Matt. 24,32-33. Vejl f menigh bd. 3 side 96-98]
(83) Murstensbygninger er ikke det mest ønskværdige for et sanatorium, for de er normalt kolde og fugtige. Det siges at en murstensbygning ser meget pænere ud og at bygningen er mere tiltrækkende. Men vi behøver rummelige bygninger; og mursten er for dyre, må vi bygge af træ. Sparsommelighed må være vort studium. Dette er nødvendigt, på grund af det store arbejde som skal gøres i mange afdelinger i Guds moral-vingård. ret
(84) (84) Det er blevet antydet at patienter ikke føler sig sikre for brand i træbygninger. Men når vi er på landet og ikke i byerne hvor bygningerne er tæt på hinanden, vil en brand starte indefra og ikke udefra; derfor vil mursten ikke være sikre. Det bør vises patienter, at træbygninger er bedre end stenbygninger, for sundhedens skyld.
(84) [I årevis har jeg fået særskilt lys om, at vi ikke skal samle vor virksomhed i byerne. Den larm og forvirring, som fylder disse byer, de tilstande, som skyldes fagforeninger og strejker, ville blive en stor hindring for vort arbejde. Man søger at få dem, som er beskæftiget i de forskellige fag, ind under visse foreningers kontrol. Dette er ikke i overensstemmelse med Guds plan, men skyldes en magt, som vi på ingen måde kan anerkende. Guds ord bliver opfyldt. De Gudløse binder sig sammen i knipper, som er rede til at blive brændt. ret
(84) Alle de evner, som er betroet os, skal bruges til at give verden det sidste advarselsbudskab. I dette arbejde skal vi bevare vor individualitet. Vi må ikke slutte os til hemmelige selskaber eller fagforeninger. Vi skal være frie i Gud og stadig se hen til Kristus for at få undervisning. Alt, hvad vi foretager os, skal udrettes i erkendelsen af betydningen af det arbejde, som skal udføres for Gud.
(84) Det lys, jeg har fået, viser, at byerne vil blive fulde af forvirring, vold og forbrydelse og at dette vil tiltage, til denne jords historie er afsluttet. Vejl f menigh bd. 3 side 98-99]