(88) (88) [Vi kunne måske få den tanke, at det ville være bedst at placere vore sanatorier på de steder, hvor de velhavende opholder sig. Derved ville vort arbejde få en vis anseelse og vore institutioner ville få større søgning, mener man. Men der er ikke lys i en sådan plan. »Gud ser jo ikke, som mennesker ser.« 1Sam. 16,7. Mennesker ser på det ydre, men Gud ser på hjertet. Jo færre fornemme bygninger, der findes rundt om vore institutioner, jo færre vanskeligheder vil vi komme ud for.] Mange af de velhavende ejere er ureligiøse og uærbødige. Verdslige tanker fylder deres sind. Verdslige fornøjelser, munterhed og overdreven lystighed optager deres tid. Overdrivelse i klæder og luksuriøse levemåde optager deres midler. De himmelske budbringere er ikke velkomne i deres hjem. De ønsker langt fra Gud. Ydmyghed er svært for mennesker at lære og det er særligt svært for den rige og selvtilfredse. Dem, som ikke betragter sig selv som regnskabsskyldig over for Gud for alt hvad de har, fristes til at ophøje selvet, som om rigdommene, der indbefattede lande og bankaktier, gjorde dem uafhængige af Gud. Fulde af stolthed og indbildskhed, sætter de en vurdering på sig selv, målt efter deres rigdomme. [Vejl f menigh bd. 3 side 107] ret
(88) Der er mange rige mænd som i Guds øjne er upålidelige forvaltere. Han har set røveri i deres måde at anskaffe midler på og bruge dem. De har tilsidesat alle tings store Ejendomsbesidder og har ikke brugt de midler de har fået betroet til at hjælpe lidende og undertrykte. De har samlet sig rigdomme for sig selv til vredens dag; for Gud vil belønne enhver efter hans gerning. Disse mænd dyrker ikke Gud; selvet er deres afgud. De tager retfærd og barmhjertighed ud af tankerne, (89) og sætter havesyge og stridigheder i stedet. Gud siger: »Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt.« Jer.9,9 ret
(89) Gud vil ikke være tilfreds med at have nogle af vore institutioner placeret i et sådant samfund, uanset hvor store fordelene tilsyneladende er. Egenkærlige velhavende mænd har en dannende indflydelse på andre og fjenden vil arbejde gennem dem for at binde op om vor vej. Ondt selskab er altid skadelig for gudsfrygt og helligelse og de principper som Gud værdsætter kan undergraves af et sådant selskab. Gud vil ikke have nogen af os ligesom Lot, som valgte et hjem på et sted hvor han og hans familie kom i konstant kontakt med ondt. Lot kom rig til Sodoma; han forlod byen igen tomhændet, ledet af en engels hånd, medens vredens budbringere ventede på at sende ildstrømme som skulle fortære denne højt begunstigede bys indbyggere og udslette dens henrivende skønhed og gøre et sted goldt, som Gud tidligere havde gjort meget skønt. ret
(89) [Vore sanatorier bør ikke oprettes i nærheden af rigmænds boliger. Man vil ikke finde, at de hører til her, deres tilstedeværelse vil blive betragtet med irritation og man vil omtale dem på en ufordelagtig måde, fordi der kommer lidende mennesker fra alle samfundslag. En ren og ubesmittet gudsdyrkelse gør Guds børn til een familie, som knyttes sammen i Gud ved Kristus. Men verdens ånd er stolt, partisk, afvisende og begunstiger kun nogle få. Vejl f menigh bd. 3 side 107] ret
(89) Når vi rejser vore bygninger, må vi holde verdens store mænd borte fra deres hjem og lade dem søge den hjælp de behøver, ved at trække sig ud fra deres selskaber, til mere tilbagetrukne steder. Vi kan ikke behage Gud ved at bygge vore sanatorier blandt folk, der klæder sig og lever overdrevent og som tiltrækkes af dem som gør store opvisninger.