Vidnesbyrd for menigheden bind 7 kapitel 22fra side104

tilbage

Tegnet på vor orden

(104)  (104) Jeg er blevet belært at vore sundhedsinstitutioner skal stå som vidner for Gud. De er stiftet for at hjælpe den syge og plagede, for at vække spørgsmål, for at udbrede lys og fremhjælpe en reform. Disse institutioner vil, hvis de ledes rigtigt, være midler til at bibringe kundskab om nødvendige reformer, der bereder et folk for Herrens komme, til mange mennesker som ellers ville være umulige at nå. ret

(104)  Mange af vore sundhedsinstitutioners gæster har store tanker om Guds nærhed i de institutioner de besøger; og de er meget modtagelige for den åndelige indflydelse der hersker. Hvis alle læger, sygeplejersker og hjælpere træder varsomt med Gud, har de mere end menneskelig styrke til at have med mænd og kvinder at gøre. Enhver institution, hvis hjælpere er helliget, er gennemsyret af guddommelig kraft og gæsterne ikke blot får hjælp for legemlige sygdomme, men finder en helbredende balsam for deres syndsbefængte sjæle. ret

(104)  Lederne blandt vore folk, må nødvendigvis lægge vægt på en stærk religiøs indflydelse i vore sundhedsinstitutioner. Herren har planlagt at dette skal være steder, hvor han vil æres i ord og handling, hans lov skal ophøjes og bibelsandhederne sættes i højsædet. Lægemissionærer skal gøre et stort arbejde for Gud. De skal være ret opmærksomme og årvågne og for enhver pris være iført den kristne rustning og kæmpe tappert. De skal være loyale over for deres leder, adlyde hans befalinger, iberegnet den befaling der viser deres orden ved. ret

(105)  (105) Sabbatshelligholdelsen er tegnet mellem Gud og hans folk. Lad os ikke skamme os over at bære dette tegn, som adskiller os fra verden. Sådan som jeg så denne sag for nylig, om natten, - rådede en myndig person os til at studere belæringen israelitterne fik om sabbaten. »Fremfor alt skal I holde mine sabbater,« erklærede Herren til dem; »thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbaten, thi den skal være eder hellig; ..... I seks dage må der arbejdes, men på den syvende-dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israeliterne skal holde sabbaten, så at de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt: Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne.« 2.Mos.31,13-17. ret

(105)  Sabbaten er det tegn der skelner de lydige fra de ulydige. Med mesterlig kraft har Satan arbejdet på at ugyldiggøre det fjerde bud, så Guds tegn mistes af syne. Den kristne verden har trådt Herrens sabbat under fode og helligholder en sabbat som fjenden har indført. Men Gud har et folk som er loyalt imod ham. Hans arbejde skal fremføres i rette linjer. Det folk som bærer tegnet skal stifte menigheder og institutioner som minde for Gud. Uanset hvor ydmyge disse mindesmærker ser ud, vil de hele tiden være vidne imod den sabbat Satan har indført og være til gunst for den sabbat Herren har indført i eden, da morgenstjernen sang sammen og alle Guds sønner råbte af glæde. ret

(106)  (106) [Der er fare for, at der skal trænge uærbødighed og ligegyldighed med hensyn til sabbattens helligholdelse ind på vore sanatorier. Det påhviler de mænd, som har ansvaret for vort sundhedsarbejde, at gøre læger, sygeplejersker og funktionærer opmærksomme på, at Guds dag er hellig. Især lægerne bør bestræbe sig på at vise det rette eksempel. Deres pligter er af en sådan art, at det er ganske naturligt for dem at føle sig berettiget til at gøre mange ting om sabbatten, som de ikke burde gøre. De bør så vidt muligt lægge deres arbejde sådan til rette, at de kan lade deres almindelige pligter hvile. ret

(106)  Læger og sygeplejersker bliver ofte bedt om at tage sig af de syge om sabbatten og til tider er det umuligt for dem at tage tid til hvile og til at overvære Gudstjenesten. Man bør aldrig undlade at hjælpe den lidende menneskehed. Frelseren har ved sit eksempel vist os, at det er rigtigt at hjælpe de lidende om sabbatten. Men unødvendigt arbejde, som f. eks. almindelige behandlinger og operationer, som kan vente, bør udsættes. Lad patienterne forstå, at læger og medhjælpere bør have en dag til hvile. Lad dem forstå, at arbejderne frygter Gud og ønsker at helligholde den dag, som han har sat til side, for at hans efterfølgere skal fejre den som et tegn mellem ham og dem. ret

(106)  De, som underviser og de, som bliver undervist på vore sundhedsinstitutioner, bør huske på, at det betyder meget for dem, som driver institutionen, at de helligholder sabbatten på den rette måde. Når de holder sabbatten, som Gud siger, at den skal helligholdes, viser de deres ordenstegn og giver tilkende, at de står på Herrens side. ret

(106)  Vi skal til enhver tid være et tydeligt adskilt folk. Vi skal holde os borte fra alle verdslige skikke og vi skal ikke slutte forbund med dem, som ikke har visdom til at (107) fatte Guds krav, som fremholdes så tydeligt i hans lov. Alle vore sundhedsanstalter er oprettet som syvende-dags Adventistinstitutioner for at repræsentere de forskellige grene af det evangeliske sundhedsarbejde og derved berede vejen for Herrens komme. Vi skal vise, at vi søger at arbejde i harmoni med himmelen. Vi skal være et vidnesbyrd for alle folkeslag, stammer og tungemål om, at vi er et folk, som elsker og frygter Gud, et folk som helligholder hans minde om skabelsen, tegnet mellem ham og hans lydige børn på, at han er den, som helliger dem. Vi skal på en tydelig måde vise vor tro på, at Herren snart kommer i himmelens skyer. ret

(107)  Som et folk er vi blevet dybt ydmyget, fordi nogle af vore brødre i ansvarsfulde stillinger er gået bort fra de gamle vejmærker. Der er nogle, som har fornægtet deres tro ved deres ord blot for at kunne gennemføre deres egne planer. Dette viser, hvor lidt man kan stole på menneskelig visdom og menneskelig dømmekraft. Mere en nogensinde trænger vi til at indse det farlige i, at man på en uforsigtig måde lader sig lede bort fra lydighed mod Guds befalinger. Vi trænger til at forstå, at Gud har givet os et bestemt advarselsbudskab til menneskene før syndfloden. ret

(107)  Vort folk bør være forsigtigt med at forklejne betydningen af sabbatten for at få forbindelse med ikke-troende. De må vogte sig for at afvige fra principperne i vor tro og give det udseende af, at det ikke gør så meget, at man skikker sig lige med denne verden. De bør nære betænkelighed ved at rette sig efter et menneskes råd, uanset hvilken stilling vedkommende måtte have, når han arbejder i strid med det, som Gud har gjort for at holde sit folk adskilt fra verden. ret

(107)  Herren stiller sit folk på prøve for at se, hvem der vil være loyal mod hans sandhedsprincipper. Vort arbejde består (108) i at forkynde den første, den anden og den tredje engles budskab for verden. Når vi gør vor pligt, skal vi hverken foragte eller frygte vore fjender. Det er ikke i overensstemmelse med Guds vilje, at vi indgår kontraktlige aftaler med mennesker, som ikke har vor tro. Vi skal vise venlighed og høflighed mod dem, som nægter at adlyde Gud, men vi skal aldrig, aldrig rådføre os med dem om de livsvigtige interesser i Guds værk. Vi skal stole på Gud og gå støt fremad, uegennyttigt gøre hans arbejde i ydmyg tillid til ham og overlade os selv og alt, som har med vor nutid og fremtid at gøre, til hans forsyn. Vi skal beholde vor frimodighed lige til enden og huske på, at vi ikke får himmelens velsignelser på grund af vor værdighed, men på grund af Kristi værdighed og fordi vi ved troen på ham tager imod Guds rige nåde. ret

(108)  Jeg beder om, at mine brødre må forstå, at den tredje engels budskab betyder meget for os og at helligholdelsen af den sande sabbat skal være det tegn, som adskiller dem, som tjener Gud, fra dem, som ikke tjener ham. De, som er blevet søvnige og ligegyldige, skal vågne op. Vi er kaldet til at være hellige og vi bør omhyggeligt undgå at give det indtryk, at det ikke har nogen større betydning, om vi holder fast ved de særegne træk i vor tro eller ikke. Det påhviler os som en højtidelig forpligtelse at indtage et mere afgjort standpunkt for sandhed og retfærdighed, end vi tidligere har gjort. Skillelinjen mellem dem, som holder Guds bud og dem, som ikke gør det må træde frem med utvetydig klarhed. Vi skal samvittighedsfuldt ære Gud og med flid gøre brug af ethvert middel til at stå, i pagtsforholdet til ham for at kunne få hans velsignelse - de velsignelser, som er af så stor betydning for det folk, som skal gennemgå så stor en prøve. (109) Vi vanærer i høj grad Gud, hvis vi giver det indtryk, at vor tro, vor Gudsdyrkelse, ikke er den dominerende magt i vort liv. På den måde vender vi os bort fra hans befalinger, som er vort liv og benægter, at han er vor Gud og at vi er hans folk. Vejl f menigh bd. 3 side 108-110]

------------
ret

(109)  Vi skal indbyde alle - høje og lave, rige og fattige, alle sekter og klasser - til at dele vore sundhedsinstitutioners fordele og nytte. Vi får folk ind på vore institutioner, som kommer fra alle trosretninger. Men vi selv skal være absolut trofaste overfor vort eget samfund; vi er helligt kaldede af Gud og er under hans teokrati. Men vi skal ikke pådutte nogen uforstandigt vor tros særpunkter.

------------
ret

(109)  For at mennesker ikke må glemme den sande Gud, gav Jehova dem et minde på hans kærlighed og kraft: sabbaten. Han siger: frem for alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder.« 2. Mos. 31,13

------------
ret

(109)  Om Israel har Herren erklæret: »Et folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til hedningefolkene.« 4.Mos.23,9. Disse ord anvendes på os såvel som for det gamle Israel. Guds folk skal stå alene. Helligholdelsen af den syvende-dags sabbat skal være et tegn mellem dem og Gud, vise at de skal være et særligt folk, adskilt fra verden i vane og levemåde. Igennem dem vil Gud arbejde, for at samle sig et folk fra alle nationaliteter.

------------
ret

næste kapitel