(115) (115) Vi må gøre mere end vi har gjort for at nå folk i vore byer. Vi skal ikke rejse store bygninger i byerne, men lyset er igen og igen blevet vist mig at vi skal sætte små planter i alle vore byer som skal være indflydelsesrige centre. ret
(115) [Herren har et budskab til de store byer og dette budskab skal vi forkynde ved vore lejrmøder og ved anden offentlig virksomhed og gennem vor litteratur. I samme forbindelse bør der oprettes vegetariske restauranter i byerne og ved hjælp af disse restauranter skal afholdsbudskabet forkyndes. Der bør arrangeres møder i forbindelse med restauranterne. Så vidt muligt bør der indrettes et lokale, hvor gæsterne kan indbydes til foredrag om sundhedslære og kristelig afholdenhed og få undervisning i sund madlavning og andre vigtige emner. Ved disse møder, bør der være bøn, sang og taler, ikke blot om sundhed og afhold, men også om andre tilsvarende bibelske emner. Og efterhånden som de interesserede lærer at drage omsorg for deres fysiske helbred, vil der blive rig anledning til al forkynde evangeliet om Riget. I Mesterens Tjeneste side 167] ret
(115) Emnerne bør fremstilles på en sådan måde så folk får deres indtryk gunstigt. Der bør ikke være noget teateragtigt ved møderne. Sangen bør ikke kun gøres af nogle få. Alle tilstedeværende bør opmuntres til at være med i sanggudstjenesten. [Der er nogle, som ejer en særskilt sangens gave og der er tider, da et særskilt budskab kan frembæres ved solosang eller ved, at flere forener sig i sang; men sangen burde sjældent udføres blot af nogle få. Evnen til at kunne synge er et indflydelsesrigt (116) talent, som Gud vil, at alle skal opelske og bruge til hans navns ære. Buds t unge side 175] ret
(116) [Personer, som besøger vore restauranter, bør forsynes med læsestof. Deres opmærksomhed bør henledes på vor litteratur om afholdenhed og kost reform og de må også have småskrifter om Jesus og hans lære. Alle vore medlemmer bør være med til at skaffe denne litteratur til veje. Hver besøgende bør have noget at læse i. Mange vil måske lade skriftet ligge urørt, men nogle af dem, I giver det til, søger måske oplysning. De vil læse og studere det, de får og give det videre til andre. I Mesterens Tjeneste side 167] ret
(116) Medarbejderne på vore restauranter bør leve i nær kontakt med Gud, så de kan se hans Ånds tilskyndelser til at tale personligt om åndelige ting til dem som kommer i restauranten. Når selvet er korsfæstet og Kristus er dannet inden for herlighedens håb, skal vi i tanke, ord og handling åbenbare vor tro virkelighed i sandheden. Herren vil være med os og gennem os vil Helligånden arbejde for at nå dem som er uden Kristus. ret
(116) Herren har belært mig at dette er arbejdet der skal gøres af dem der leder vore restauranter. Forretningspres og stress må ikke få os til at forsømme det sjælevindende arbejde. Det er godt at hjælpe vore medmenneskers fysiske mangler, men hvis der ikke findes veje til at evangelielyset skinner frem for dem som hver dag kommer efter deres måltid, hvordan er Gud da æret ved vore gerninger? ret
(116) Da restaurantarbejdet blev startet, forventede man at det var middel til at nå mange med den nærværende sandheds budskab. Har det gjort dette? ret
(117) (117) Medarbejderne i vore restauranter fik stillet dette spørgsmål af en myndighedsperson? "Hvor mange har I talt til om deres frelse? Hvor mange har hørt alvorlige appeller fra jeres læber, at acceptere Kristus som en personlig frelser? Hvor mange er blevet ledt af jeres ord til at vende fra synd til den levende Guds tjeneste?" ret
(117) Når folk får timelig mad i vore restauranter, så lad ikke arbejderne glemme at de selv og dem de tjener behøver en konstant dækning af himlens brød. Lad dem hele tiden finde anledninger til at tale om sandheden til dem der ikke kender den. ret
(117) Hjælpernes omsorg
Vore restauranters ledere skal arbejde for medarbejdernes frelse. De må ikke arbejde over, fordi de derved hverken har styrke eller lyst til at hjælpe medarbejderne åndeligt. De skal hellige deres bedste kræfter til at instruere deres medarbejdere i åndelige emner, forklare skrifterne for dem og bede med dem og for dem. De skal vogte over hjælpernes religiøse liv lige så omhyggeligt som forældre vogter deres børns religiøse liv. De skal tålmodigt og ømt våge over dem, gøre alt i deres magt for at hjælpe dem i udviklingen af kristen karakter. Deres ord skal være ligesom æbler af guld i skåle af sølv, deres handlinger skal være fri fra ethvert spor af selviskhed og hårdhed. De skal stå som vagtfolk, våge over sjæle som skal de aflægge et regnskab. De skal stræbe efter at holde deres hjælpere på et rigtigt grundlag, så de stadigt vil blive stærkere og deres tro på Gud vil vokse. ret
(118) (118) Hvis vore restauranter ikke ledes på denne måde, vil det være nødvendigt at advare vore folk mod at sende deres børn til dem som medarbejdere. Mange af dem som benytter sig af vore restauranter bringer ikke Guds engle med sig, de ønsker ikke disse hellige væseners ledsagelse. De bringer en verdslig indflydelse med sig og for at modstå denne indflydelse behøver medarbejdere at være i nær kontakt med Gud. Vore restauranters ledere må gøre mere for at redde de unge mennesker i deres arbejde. De må lægge flere kræfter i for at holde dem åndeligt i live, så at deres unge tanker ikke påvirkes af den verdslighed de hele tiden er i kontakt med. Pigerne og de unge kvinder i vore restauranter behøver en hyrde. Enhver af dem behøver beskyttelse hjemmefra. ret
(118) Der er fare for at de unge, der kommer ind på institutionerne som troende og ønsker at hjælpe i Guds sag, vil blive trætte og mismodige, miste deres iver og tapperhed og blive kolde og ligegyldige. Vi kan ikke samle disse unge i små mørke lokaler og fratage dem hjemmelivets privilegier og alligevel forvente at de får en sund religiøs erfaring. ret
(118) Det er vigtigt at kloge planer lægges, for hjælpernes velbefindende på alle vore institutioner og især for dem der arbejder på vore restauranter. Gode hjælpere bør sikres og alle gode ting må tilvejebringes der kan hjælpe dem til vækst i nåden og i Kristi kundskab. De skal ikke overlades til tilfældige omstændigheders skånsel, uden regelmæssig tid til bøn og uden nogen tid til bibelstudium. Efterlades de sådan, bliver de uagtsomme, uforsigtige og ligegyldige over for de evige kendsgerninger. ret
(118) Enhver restaurant bør få en mand og hans hustru, som kan handle som vogtere og hjælpere, tilknyttet (119) en mand og en kvinde som elsker Frelseren og de sjæle han døde for og som holder sig til Herrens vej. ret
(119) De unge kvinder bør være i en god kvindes varetægt, en kvinde som er helt igennem omvendt, som vil vogte arbejderne omhyggeligt, især de yngre. ret
(119) Medarbejderne skal føle at de har et hjem. De er Guds hjælpende hånd og de skal behandles lige så forsigtigt og ømt som Kristus sagde det lille barn, han satte i disciplens midte, skulle behandles. »Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig,« sagde han, »ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals og han var sænket i havets dyb.« »Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt.« Matt.18,6. 10. Den omsorg der burde gives dette personale er en af grundene til at have adskillige små restauranter i de store byer, i stedet for en stor. Men det er ikke den eneste grund til at have adskillige små restauranter forskellige steder i vore store byer. De mindre restauranter vil være meget lettere at lede. Vi er ikke kaldede til at brødføde verden, men vi er belært at uddanne folk. I de mindre restauranter vil der ikke være så meget arbejde at gøre og hjælperne vil så have mere tid til at studere ordet, mere tid til at lære hvordan de gør deres arbejde godt og mere tid til at besvare gæsters spørgsmål, som gerne vil lære noget om helsereformens principper. ret
(120) (120) Hvis vi fuldbyrder Guds plan med dette arbejde, vil Kristi retfærdighed vandre foran os og Herrens herlighed vil være vor løn. Men hvis der ikke indsamles sjæle, hvis hjælperne selv er åndelig selvtiltrækkelige, hvis de ikke ærer Gud i ord og handling, hvorfor skulle vi da åbne og have sådanne virksomheder? Hvis vi ikke kan lede restauranterne til Guds ære, hvis vi ikke kan udøve en stærk religiøs indflydelse gennem dem, ville det være bedre for os at lukke dem og bruge vore unges talenter i andre linjer af værket. Men vore restauranter kan ledes så de er midler til sjælevinding. Lad os søge Herren alvorligt af hjertets ydmyghed, så han kan lære os hvordan vi skal vandre i lyset af hans rådgivende ord, hvordan hans ord skal forstås, hvordan det skal antages og hvordan det praktiseres. ret
(120) Der er fare for at vore restauranter vil ledes sådan at vore hjælpere må arbejde meget hårdt dag efter dag og uge efter uge og alligevel ikke kunne vise på noget godt udrettet. Dette må vi tænke meget over. Vi har ingen ret til at binde vore unge i et arbejde, der ikke giver frugt til Guds ære. ret
(120) Der er en fare for at restaurantarbejdet ledes sådan at de blot fremkalder fysisk velvære for dem det tjener. Også selvom at det anses for at være fantastisk succesrig måde at gøre godt på. Et arbejde kan tilsyneladende have karakter af stor fortræffelighed, men det er ikke godt i Guds øjne hvis det ikke udføres med et alvorligt ønske om at gøre hans vilje og fuldbyrde hans hensigt. Hvis Gud ikke anerkendes som vore handlingers Ophav og Fuldender, vejes de på helligdommens vægte og findes for lette. ret
(121) Lukke vore restauranter om sabbaten
(121) [Der er blevet stillet dette spørgsmål: "Bør vore restauranter holdes åbne om sabbatten? "Mit svar er: Nej! Helligholdelsen af sabbatten er vort vidnesbyrd over for Gud, mærket eller tegnet mellem ham og os på, at vi er hans folk. Dette mærke må aldrig blive fjernet. ret
(121) Hvis arbejderne på vore restauranter skulle lave mad om sabbatten ligesom de gør i løbet af ugen, til alle de mennesker, som kommer, hvad ville der så blive af deres hviledag? Hvilken anledning ville de da få til at forny deres legemlige og åndelige styrke? ret
(121) For ikke så længe siden blev der givet mig et særskilt lys angående dette spørgsmål. Jeg så, at der ville blive gjort forsøg på at få os til at slække på sabbatshelligholdelsen og at nogle ville gå ind for, at vore restauranter skulle holdes åbne om sabbatten. Men dette må aldrig ske. ret
(121) Så fik jeg et syn. Jeg befandt mig på vor restaurant i San Francisco. Det var fredag. Flere af arbejderne var travlt optaget med at lave pakker af sådanne fødevarer, som folk let kunne tage med sig hjem. Flere ventede for at få udleveret disse pakker. Jeg spurgte, hvad meningen var med dette og arbejderne fortalte mig, at nogle af deres kunder var kede af, at de ikke kunne få den samme slags mad om sabbatten, som de var vant til gennem ugen, fordi restauranten var lukket. De indså, hvor værdifuld den sunde mad var, som de fik på restauranten og gjorde indvendinger, fordi de ikke kunne få den på den syvende-dag. De bad indtrængende indehaverne af restauranten om at holde åbent alle ugens dage og henviste til, de afsavn det betød for dem, hvis dette ikke blev gjort. "Det, du ser her i dag," sagde arbejderne, "er vort svar på kravet om sunde fødevarer om sabbatten. Disse mennesker kan få deres varer om fredagen og de har nok til hele sabbatten. På denne (122) måde undgår vi ubehagelighed, fordi vi ikke holder restauranten åben om sabbatten." ret
(122) Skillelinjen mellem vort folk og verden skal altid være tydeligt markeret. Den grund, vi står på, er Guds lov, som pålægger os at holde sabbatten, for som det tydeligt fremgår af det 31. kapitel i 2 Mosebog er sabbatten et tegn mellem Gud og hans folk. »Fremfor alt skal I holde mine sabbatter, thi sabbatten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. ... Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israelitterne. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægende han sig.« 2.Mos. 31,13-17. ret
(122) Vi må give agt på et "så siger Herren", selv om vi ved vor lydighed er til stor ulejlighed for de mennesker, som ikke holder sabbatten. På den ene side har vi menneskets formodede fornødenheder og på den anden side har vi Guds bud. Hvad har størst betydning for os? ret
(122) På vore sanatorier skal patienterne og lægerne, sygeplejerskerne og de øvrige funktionærer have mad om sabbatten ligesom enhver anden familie, men det skal ske med så lidt arbejde som muligt. Vore restauranter skal derimod ikke holdes åbne om sabbatten. Forvis arbejderne om, at de har fri og kan benytte denne dag til Gudstjeneste. Når dørene er lukkede om sabbatten, kommer restauranten til at bære præg af minde for Gud? et minde, som fortæller, at den syvende-dag er sabbat og at der ikke må udføres noget unødvendigt arbejde på den dag. ret
(122) Jeg er blevet undervist om, at en af hovedgrundene til, at der skal oprettes vegetariske restauranter og klinikker (123) i de stor byer er, at de skal tjene til at henlede ledende personligheders opmærksomhed på den tredje engels budskab. Når de ser, at disse institutioner bliver drevet på en måde, som er helt forskellig fra den, som almindelige restauranter bliver drevet på, vil tænkende mennesker begynde at spørge om grundene til, at der er forskel på forretningsmetoderne og undersøge, hvorfor vi serverer bedre mad. På denne måde vil de få kendskab for vor tid. ret
(123) Når tænkende mennesker opdager, at vore restauranter holdes lukket om sabbatten, vil de stille spørgsmål angående de principper, som får os til at lukke dørene om lørdagen. Når vi besvarer disse spørgsmål, får vi lejlighed til at gøre dem bekendt med grundene for vor tro. Vi kan give dem vore blade og traktater, så det bliver muligt for dem at se forskel mellem "den, som tjener Gud og den, som ikke tjener ham". ret
(123) Det er ikke alle vore medlemmer, der er så nøje, som de burde være, med hensyn til at holde sabbatten. Måtte Gud hjælpe dem at gøre en forandring! Ethvert familieoverhoved bør anbringe sine fødder sikkert på lydighedens grund.