(138) (138) Vidner for sandheden
[»I er mine vidner, sige Herren,« »for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud.« ret
(138) Vor forlagsvirksomhed blev grundlagt på Guds anvisning og under hans særskilte tilsyn. Den var bestemt til at tjene et særskilt formål. Syvende-dags Adventisterne er blevet udvalgt af Gud som et særskilt folk, skilt fra verden. Med sandhedens store mejsel har han hugget dem ud af verdens stenbrud og bragt dem i forbindelse med ham. Han har gjort dem til sine repræsentanter og kaldet dem til at være sendebud for ham i frelsesplanens afslutning. Den rigeste sandhed. Som nogensinde er betroet dødelige mennesker, de højtideligste og frygteligste advarsler, som Gud nogensinde har sendt til Jorden, er blevet overladt til dem, for at de skal bringe dem videre til verden. Vore forlag skal være nogle af de mest virksomme redskaber til at fuldføre dette arbejde. ret
(138) Disse institutioner skal være vidner for Gud, lærere til retfærdighed for folket. Fra dem skal der udgå sandhed ligesom en lampe, der lyser. Som et stort lys i et fyrtårn på en farlig kyst skal de stadig sende stråler af lys ud i verdens (139) mørke for at advare menneskene om de farer, som truer dem med undergang. ret
(139) De skrifter, som bliver sendt ud fra vore trykkerier, skal berede et folk til at møde Gud. Overalt i verden skal de udføre det samme arbejde, som Johannes' Døber udførte for jødefolket. Ved overraskende advarselsbudskaber vækkede Guds profet menneske op fra verdsligt drømmeri. Gennem ham kaldte Gud det frafaldne Israel til omvendelse. Han afslørede populære vildfarelser ved den måde, han fremholdt sandheden på. Som en modsætning til samtidens falske teorier fremtrådte sandheden i hans undervisning som en evig vished. »Omvend jer, thi himmeriget er kommet nær,« var Johannes' budskab. Matt. 3,2. Ved hjælp af skrifter fra vore trykkerier skal denne sandhed bringes ud til verden i dag. ret
(139) Den profeti, som Johannes' mission opfyldte, giver et omrids af vor opgave: »Ban Herrens vej, gør hans stier jævne.« vers 3. Ligesom Johannes beredte vejen for Frelserens første komme, således skal vi berede vejen for hans andet komme. Vore forlag skal ophøje kravene i Guds nedtrådte lov. Over for verden skal de stå som reformatoriske institutioner og vise, at Guds lov danner grundlaget for al varig reform. I klare, tydelige linjer skal de fremholde, hvor nødvendigt det er at adlyde alle hans bud. De skal være drevet af Kristi kærlighed og samarbejde med ham for at bygge på ældgamle tomter og rejse længst faldne mure. De skal være murbrudsbødere, genskabere af farbare veje. På grund af deres vidnesbyrd skal det fjerde buds sabbat stå som et vidne, som et stadig minde om Gud, for at vække opmærksomhed og give anledning til undersøgelse, som kan lede menneskenes tanker hen til deres skaber. ret
(139) Det bør aldrig glemmes, at disse institutioner skal samarbejde med de himmelske udsendinge i deres tjeneste. (140) De hører med til de redskaber, som der skildres som den engel, der flyver »midt oppe under himmelen« og som har »et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på Jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet.« Åb. 14,6.7. ret
(140) Fra dem skal den frygtelige fordømmelse udgå: »Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.« vers 8. ret
(140) De er symboliseret ved den tredje engel, som fulgte dem og råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger.« vers 9.10. ret
(140) Vore forlag skal også i stor udstrækning udføre det arbejde, som påhviler den anden engel, der kommer ned fra himmelen og oplyser Jorden med sin herlighed. ret
(140) Der hviler et højtideligt ansvar på vore forlag. De, som har ledelsen af disse institutioner, de, som redigerer tidsskrifterne og skriver bøgerne, de, som står i lyset af Guds planer og er kaldet til at advare verden, bliver af Gud draget til ansvar for deres medmenneskers frelse. Det budskab, som Gud gav sin profet fordum, gælder både dem og ordets tjenere: »Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus: hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: Du skal visselig dø! og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den Gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.« Ez. 33,7.8. ret
(141) (141) Vi har aldrig kunnet bruge dette skriftsted med større styrke end i dag. Verden ringeagter Guds krav mere og mere. Menneskene er blevet dristige til at overtræde. Ondskaben blandt verdens beboere har næsten fyldt deres ugudeligheds bæger. Vor Jord er næsten kommet til det punkt, hvor Gud vil tillade ødelæggeren at gøre med den efter sin vilje. Det sidste akt i dramaet består i, at der indføres menneskelove i stedet for Guds lov, at søndagen bliver ophøjet i stedet for den bibelske sabbat udelukkende i kraft af menneskelig myndighed. Når denne forandring bliver verdensomfattende, vil Gud åbenbare sig. Han vil rejse sig i sin majestæt og ryste Jorden frygteligt. Han vil gå ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte. ret
(141) Den store strid, som Satan fremkaldte i de himmelske sale, vil snart, meget snart blive afgjort for evigt. Alle Jordens beboere vil snart have taget standpunkt enten for eller imod himmelens regering. Satan udøver mere end nogensinde sin forføreriske magt for at vildlede og ødelægge enhver sjæl, som ikke er på vagt. Vi er kaldet til at vække menneskene op og berede sig for de store begivenheder, som venter dem. Vi må advare dem, som står på selve afgrundens rand. Guds folk skal af al magt kæmpe mod Satans løgn og nedbryde hans fæstninger. For hvert eneste menneske i den vide verden, som vil give agt på det, skal vi anskueliggøre de principper, som står på spil i den store strid - principper, som er af betydning for sjælens evige skæbne. Til mennesker fjern og nær skal vi stille det spørgsmål: "Følger I den store oprører i ulydighed mod Guds lov, eller følger I Guds Søn, som erklærede: "Jeg har holdt min Faders bud?" ret
(142) Det er denne opgave, som ligger foran os. Det er i denne hensigt, at vore forlag er oprettet. Det er dette arbejde, Gud venter, at de skal udføre. ret
(142) En åbenbaring af kristelige principper
Vi skal ikke blot forkynde sandhedens teori, men praktisere den i karakteren og livet. Vore forlag skal over for verden være ligesom legemliggørelsen af kristelige principper. Hvis Guds hensigt med disse institutioner bliver opfyldt, står Kristus selv i spidsen for arbejderstaben. Hellige engle har overopsyn med arbejdet i alle afdelingerne. Alt, hvad der bliver udført, skal bære præg af himmelen for at kunne vidne om Guds ypperlige karakter. ret
(142) Gud har bestemt, at hans værk skal fremtræde for verden i klare, hellige træk. Han ønsker, at hans folk i deres liv skal åbenbare kristendommens fortrin frem for verdsligheden. Takket være hans nåde er der blevet gjort alt, for at vi i alle vore forretninger kan vise at himmelens principper er verdens principper overlegne. Vi skal vise, at når nogen tager imod sandheden og lever efter den, gør den dem til Guds sønner og døtre, børn af den himmelske Konge og at de som sådanne er ærlige i handel, trofaste, sandfærdige i de små såvel som i de store anliggender i livet. ret
(142) I alt vort arbejde, selv på det tekniske område, ønsker Gud, at fuldkommenheden i hans karakter skal åbenbares. Den nøjagtighed, dygtighed, takt, visdom og fuldkommenhed, som han krævede, da det jordiske tabernakel blev bygget, ønsker han i alt, hvad der gøres i hans tjeneste. Enhver handling, som hans tjenere påtager sig, (143) skal være lige så ren og kostelig i hans øjne som det guld og den røgelse og myrra, vismændene fra Østen i oprigtig ufordærvet tro bragte med til den nyfødte Frelser. ret
(143) På denne måde skal Kristi efterfølgere være lysbærere for verden i forretningslivet. Gud opfordrer dem ikke til at anstrenge sig for at lyse. Han godkender ikke noget selvtilfreds forsøg på at udfolde en overlegen godhed. Han ønsker at deres sjæle skal være gennemtrængt af himmelens principper og når de så kommer i berøring med verden, vil de åbenbare det lys, som er i dem. Deres ærlighed, oprigtighed og urokkelige troskab i enhver handling i livet bliver da et middel til at sprede lys. ret
(143) Guds rige kommer ikke med ydre pragt. Det kommer gennem den milde inspiration i hans ord, ved hans Ånds indvortes påvirkning, ved sjælens samfund med ham, som er dens liv. Den største tilkendegivelse af dets kraft viser sig i, at menneskenaturen opnår Kristi karakters fuldkommenhed. ret
(143) Et skin af rigdom eller stilling, kostbare bygninger eller dyrt udstyr er ikke af væsentlig betydning for fremgang inden for Guds værk. Det samme gælder bedrifter, som bliver rost af mennesker og appellerer til forfængeligheden. Hvor imponerende den verdslige pragt end kan være, har den ingen værdi hos Gud. ret
(143) Skønt vi har pligt til at stræbe efter fuldkommenhed i det ydre, bør vi altid huske på, at dette ikke må betragtes som det højeste mål. Det skal være underordnet højere interesser. Gud værdsætter det usynlige og evige mere end det synlige og forgængelige. Det sidstnævnte har kun værdi, fordi det er et udtryk for det første. De mest udsøgte frembringelser på kunstens område rummer ingen skønhed, som kan sammenlignes med den karakterens skønhed, der er en frugt af Helligåndens påvirkning på sjælen. ret
(143) Da Gud gav sin Søn til verden, skænkede han (144) menneskene uforgængelige rigdomme. I sammenligning med disse rigdomme er menneskenes ophobede skatte siden verdens begyndelse kun tomhed. Kristus kom til Jorden og stod over for menneskenes børn med hele den sum af kærlighed, som var opsamlet gennem evigheden. Det er denne skat, vi ved vor forbindelse med ham skal tage imod, åbenbare og bringe andre. ret
(144) Det præg, vore institutioner sætter på Guds værk, vil stå i nøje forhold til den gudhengivne helligelse, arbejderne viser ved at åbenbare Kristi nådes kraft til at forvandle livet. Vi skal være adskilt fra verden, fordi Gud har sat sit segl på os og åbenbarer sin egen kærlige karakter i os. Vor Genløser dækker os med sin retfærdighed. ret
(144) Når Gud vælger mænd og kvinder til sin tjeneste, spørger han ikke, om de er i besiddelse af lærdom eller veltalenhed eller verdslig rigdom. Han spørger: "Vandrer de i en sådan ydmyghed, at jeg kan lære dem min vej? Kan jeg lægge mine ord på deres læber? Vil de repræsentere mig?" ret
(144) Gud kan bruge ethvert menneske i samme udstrækning som han kan indgive sin Ånd i sjælens tempel. Det arbejde, han vil godkende er den gerning, som afspejler hans billede. Det uudslettelige præg af hans udødelige principper skal være beviset på hans efterfølgeres fuldmagt over for verden. ret
(144) Redskaber i missionens tjeneste
Vore forlag er blevet bygget efter Guds anvisning og gennem dem skal der udføres et arbejde, hvor der skal gøres en indsats og øves en indflydelse. Gud har brug for deres samarbejde her, men de har næsten ikke gjort noget på disse områder endnu. ret
(144) Efterhånden som sandhedens budskab bliver forkyndt på nye steder, er det Guds hensigt, at der stadig skal oprettes nye centre. Overalt i verden skal hans folk opføre mindesmærker om hans sabbat, (145) som er tegnet mellem ham og dem på, at han er den, som helliger dem. På forskellige steder i missionslandene skal der oprettes forlag. Der er meget, som taler for, at der bør oprettes forlag på missionsmarkerne. De skal sætte deres præg på arbejdet, de skal være midtpunktet for arbejdet og for værkets indflydelse, de skal vække folks opmærksomhed, de skal bidrage til at udvikle de troendes talenter og evner, de skal knytte de nye menigheder sammen og støtte arbejderne i deres bestræbelser og give dem mulighed for at opnå lettere forbindelse med menighederne og for at udbrede budskabet hurtigere. ret
(145) De institutioner, som allerede er oprettet, har den forret, ja, den pligt at tage del i denne virksomhed. Disse institutioner er blevet opført ved selvopofrelse. De er blevet bygget for gaver, som Guds folk har skænket ved at fornægte sig selv og ved en uegennyttig indsats af hans tjenere. Det er Guds hensigt, at de skal lægge den sammen selvopofrende ånd for dagen og udføre det samme arbejde for at hjælpe til med at opføre nye centre andre steder. ret
(145) Både for institutioner og for det enkelte menneske gælder den samme lov: de må ikke blive optaget af sig selv. Når der bliver oprettet en institution og den vokser i styrke og indflydelse, må den ikke hele tiden søge at skaffe sig større hjælpemidler. Det gælder både for en institution som for det enkelte menneske, at vi modtager for at kunne give. Så snart en institution er kommet godt i gang, bør den søge at hjælpe andre af Guds redskaber, som er i større trang. ret
(145) Dette er i overensstemmelse med principperne i både loven og evangeliet - de principper, som vi finder eksempler på i Kristi liv. Det største bevis på, at vi er oprigtige, når vi bekender os til at holde Guds lov og når vi påstår, at vi er tro over for vor Frelser, er at vi viser uselvisk, selvopofrende kærlighed til vore medmennesker. ret
(146) (146) Det er det herlige ved evangeliet, at det er grundlagt på det princip, at det guddommelige billede skal genoprettes i den faldne slægt ved en stadig åbenbaring af godgørenhed. Gud vil ære dette princip overalt, hvor det bliver åbenbaret. ret
(146) De mennesker, som følger Kristi eksempel på selvfornægtelse for sandhedens skyld, gør et stort indtryk på verden. Deres eksempel overbeviser og smitter. Menneskene ser, at de mennesker, som bekender sig til at være Guds folk, ejer den tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen for egenkærlighed. I de menneskers liv, som adlyder Guds bud, ser verdslige mennesker et overbevisende vidnesbyrd om, at Guds lov er en kærlighedens lov - man skal vise kærlighed til Gud og mennesker. ret
(146) Guds værk skal altid være et tegn på hans godgørenhed og i samme grad som dette tegn åbenbares i virksomheden på vore institutioner, vil det vinde folks tillid og skaffe midler til hans riges udbredelse. I de dele af hans værk, hvor der praktiseres egoistiske interesser, vil Herren trække sin velsignelse tilbage. Men i hele verden vil han give sit folk det, som er godt, hvis de vil bruge det til at højne menneskeheden. Erfaringen fra apostlenes dage vil blive vor, når vi på en helhjertet måde tager imod Guds princip om godgørenhed? i alle henseender samtykker i at følge hans Helligånds ledelse. ret
(146) Uddannelsessteder for medarbejderne
Vore institutioner bør i højeste grad være missionens redskaber og virkeligt missionsarbejde begynder blandt de nærmeste. I enhver institution er der et missionsarbejde at udføre. Alle, fra øverste leder til ringeste arbejder, bør føle et ansvar for de uomvendte, der færdes iblandt dem. De bør gøre sig ihærdige anstrengelser for at lede dem til Kristus. Sådanne (147) bestræbelser vil resultere i, at mange vil blive vundet og blive ærlige og trofaste i Guds tjeneste. ret
(147) Når vore forlag påtager sig en byrde for missionsmarkerne, vil de indse nødvendigheden af at skaffe arbejderne en bredere og grundigere uddannelse. De vil erkende værdien af deres hjælpemidler til denne gerning og de vil indse behovet for at kvalificere arbejderne til ikke blot at opbygge arbejdet indenfor deres eget område, men også at yde effektiv hjælp til institutioner på nye felter. ret
(147) Det er Guds plan, at vore forlag skal være fremgangsrige uddannelsessteder både på det forretningsmæssige og det åndelige område. Ledere og arbejdere bør altid huske, at Gud kræver fuldkommenhed i alle ting, der vedrører tjenesten for ham. Lad alle, som kommer til vore institutioner for at modtage undervisning, få forståelse af dette. Lad alle få anledning til at tilegne sig den størst mulige dygtighed. Lad dem blive bekendt med forskellige arbejdsgrene, således at de, hvis de kaldes til andre missionsmarker, har en alsidig oplæring bag sig og derfor er i stand til at påtage sig forskellige ansvar. ret
(147) Lærlingene bør oplæres således, at de efter den nødvendige tid ved institutionen kan gå ud forberedte til på en forstandig måde at kunne tage fat ved forskellige grene af trykkeriarbejdet og således hjælpe Guds sag frem ved at bruge deres kræfter bedst muligt. Ligeledes må de være i stand til at kunne meddele andre den viden, de selv har modtaget. ret
(147) Alle arbejderne bør indprentes den kendsgerning, at de ikke blot skal uddannes forretningsmæssigt, men også kvalificeres til at bære åndelige ansvar. Indprent enhver arbejder vigtigheden af at have en personlig forbindelse med Kristus og en personlig erfaring i Hans magt til at frelse. Lad arbejderne blive uddannet, ligesom (148) de unge blev det i profetskolerne. Lad deres sind blive formet af Gud gennem Hans udvalgte redskaber. Alle bør modtage bibelundervisning og rodfæstes og grundfæstes i sandhedens principper, så de kan gøre Guds vilje og øve ret og retfærdighed. Enhver anstrengelse bør gøres for at vække og opmuntre missionsånden. Lad arbejderne forstå det store privilegium, der tilbydes dem i frelsens afsluttende værk, at Gud vil bruge dem som sin hjælpende hånd. Lad enhver lære at virke for andre i et praktisk arbejde for sjæle netop der, hvor han er. Lad alle lære at se hen til Guds ord efter vejledning i al slags missionsarbejde. Når Herrens ord da kommer til dem vil det forsyne deres sind med forslag til at arbejde i marken på en sådan måde, at det vil bringe Gud det bedste udbytte fra alle dele af vingården. ret
(148) Guds mål opfyldt
Kristus ønsker at styrke sit folk med sin krafts fylde, for at hele verden gennem dette kan blive omsluttet af en nådens atmosfære. Når Guds folk helhjertet overgiver sig til Ham, vil denne hensigt blive fuldført. Herrens ord til dem, der er knyttet til hans institutioner, er: »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!« Es. 52,11. I alle vore institutioner bør egoisme vige pladsen for uegennyttig kærlighed og arbejde for sjæle nær og fjern. Da vil den hellige olie strømme fra de to oliegrene gennem guldrørene og ud i karret, der er beredt til at modtage den. Da vil Kristi medarbejderes liv virkelig blive en fremstilling af sandheden i hans ord. ret
(148) Kærlighed til Gud og gudsfrygt, forståelse af hans godhed (149) og hellighed vil strømme gennem hver eneste institution. En kærlighedens og fredens atmosfære vil trænge ind i hver eneste afdeling. Hvert ord, der tales og hver handling, der udføres, vil øve en indflydelse der er i overensstemmelse med himmelens. Kristus vil forblive i mennesker og mennesker vil holde fast ved Kristus, Da vil den evige Guds karakter, ikke dødelige menneskers karakter - vise sig i alt, hvad der udføres. Den guddommelige indflydelse, som hellige engle bringer, vil gøre indtryk på deres sind, som kommer i kontakt med arbejderne. Fra disse arbejdere vil der udgå en indflydelse, der vil blive som en liflig duft. ret
(149) Når arbejdere med en sådan uddannelse bliver kaldet til at begynde på nye felter, vil de drage ud som Frelserens repræsentanter i stand til at gøre nytte i hans tjeneste og ved forskrift og eksempel give andre kundskab om sandheden for denne tid. Det smukke karaktermønster, som den guddommelige kraft har vævet, vil modtage lys og ære fra himmelen og vor verden vil stå som et vidne, der peger mod den levende Guds trone. ret
(149) Da vil værket gå fremad med fasthed og fordoblet styrke. Arbejdere i alle stillinger vil modtage ny kraft. Skrifterne, der udsendes som Guds budbringere, vil bære den Eviges segl. Lysstråler fra helligdommen i det høje vil ledsage de dyrebare sandheder, de indeholder. Som aldrig før vil de få kraft til at vække sjæle til overbevisning om synd, til at skabe hunger og tørst efter retfærdighed og frembringe en levende iver efter de ting, som aldrig forgår. Mennesker vil lære om overtrædelsernes soning og om den evige retfærdighed, som Messias har frembragt ved sit offer. Mange vil blive ledet til Guds børns herlige frihed og stå sammen med Guds folk, når vor Herre og Frelser, som snart kommer i kraft og megen herlighed, bydes velkommen.