Vidnesbyrd for menigheden bind 7 kapitel 3fra side18

tilbage

Arbejde for menighedsmedlemmer

(18)  (18) [Vi har et budskab fra Herren, som vi skal give verden - et budskab, som skal forkyndes i Åndens krafts rige fylde. Vore prædikanter bør indse nødvendigheden af at søge og frelse det fortabte. Der må rettes direkte henvendelser til de uomvendte. »Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres Mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: »Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« Det er denne opgave, han har overdraget til os. Der har aldrig været større behov for den end i denne tid. ret

(18)  Har Gud ikke pålagt sine prædikanter den opgave at bringe orden i menighederne? Det ser ud, som om dette arbejde næppe er gjort før, så det må gøres igen. Når man ser efter menighedens medlemmer på denne måde og arbejder for dem, bliver de religiøse svæklinge. Hvis ni tiendedele af de anstrengelser, som bliver gjort for dem som kender sandheden, var blevet gjort for dem, som aldrig har hørt sandheden, ville fremgangen have været meget større. Gud har holdt sine velsignelser tilbage, fordi hans folk ikke har arbejdet i overensstemmelse med hans anvisninger. ret

(18)  De, som kender sandheden, bliver svækket, når vore prædikanter vier dem den tid og de talenter, som skulle have været brugt på de uomvendte. I mange af vore menigheder i byerne taler prædikanterne sabbat efter sabbat og menighedens medlemmer kommer til Guds hus sabbat efter sabbat uden at have noget at fortælle om de velsignelser, som de har modtaget ved at være til velsignelse for andre. De har ikke arbejdet gennem ugen for at efterleve den undervisning, som de fik om sabbatten. Så længe menighederne (19) ikke gør noget som helst for at bringe andre den hjælp, som de selv får, vil resultatet blive åndelig afmagt. ret

(19)  Den største hjælp, vort folk kan få, er at lære at arbejde for Gud og at forlade sig på ham i stedet for på prædikanterne. De bør forene sig med hans hær af arbejdere og yde ham en trofast tjeneste. ret

(19)  Der er tidspunkter, hvor det sømmer sig, at vore prædikanter taler i menighederne om sabbatten og holde korte prædikener, som er fulde af liv og Kristi kærlighed, men menighedens medlemmer skal ikke vente en prædiken hver sabbat. ret

(19)  Lad os huske på, at vi er fremmede og pilgrimme på Jorden og at vi søger efter et bedre land, et himmelsk. Lad os arbejde med en sådan alvor, en sådan hengivenhed, at syndere bliver draget til Kristus. De, som har sluttet sig til Herren og indgået en pagt med ham om at arbejde i hans tjeneste, er forpligtede til at forene sig med Herren i det store, herlige arbejde at frelse sjæle. Lad menighedens medlemmer udføre deres del med troskab igennem ugen og fortælle om deres erfaringer om sabbatten. Da bliver mødet som mad i rette tid og det bringer nyt liv og ny kraft til alle de tilstedeværende. Når Guds folk indser den store trang til at arbejde således, som Kristus arbejdede, for at omvende syndere, vil de vidnesbyrd, som de aflægger til sabbatsgudstjenesten, være fulde af kraft. Så vil de med glæde fortælle om den dyrebare erfaring, som de har haft i deres arbejde for andre. ret

(19)  Vore prædikanter skal ikke bruge tiden til at arbejde for dem, som allerede har taget imod sandheden. Med Kristi kærlighed brændende i deres hjerter skal de gå ud for at vinde syndere for Frelseren. De skal så sandhedens sædekorn (20) ved alle vande. Sted efter sted skal besøges og den ene menighed efter den anden skal oprettes. De, som tager standpunkt for sandheden, skal organiseres i menigheder og derefter skal prædikanten rejse videre til andre felter, som er lige så vigtige.

------------
ret

(20)  Så snart der er blevet organiseret en menighed, bør prædikanten sætte medlemmerne i arbejde. De trænger til at lære, hvordan de skal arbejde, så de opnår resultater. Prædikanten bør bruge mere af sin tid til at undervise end til at prædike. Han bør lære medlemmerne, hvordan de kan bibringe andre den kundskab, som de selv har taget imod, Samtidig med at de nyomvendte lærer at søge råd hos dem, som har mere erfaring i arbejdet, bør de lære, at de ikke må sætte prædikanten i Guds sted. Prædikanterne er kun mennesker og de er behæftet med skrøbeligheder. Vi skal søge vejledning hos Kristus. »Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Af hans fylde har vi alle modtaget og det nåde over nåde.« Joh 1,14.16. ret

(20)  Evangeliets kraft skal komme over de grupper, som er blevet organiseret og gøre dem skikket til tjeneste. Nogle af de nyomvendte vil blive så fyldt med Guds kraft, at de straks tager fat på at arbejde. De vil arbejde med en sådan flid, at de hverken har tid eller lyst til at svække deres brødres hænder med uvenlig kritik. Deres eneste ønske er at bringe sandheden ud til fjerne lande. ret

(20)  Herren har vist mig det arbejde, som skal udføres i byerne. De troende i disse byer kan arbejde for Gud i nærheden af deres hjem. De skal arbejde stille og beskedent og bringe himmelens atmosfære med sig overalt, hvor de færdes. Hvis de lader selvet ude af betragtning og altid viser hen til Kristus, vil man kunne mærke deres stærke indflydelse. ret

(21)  (21) Når en arbejder overgiver sig til Herrens tjeneste uden forbehold, får han en erfaring, som sætter ham i stand til at arbejde for Mesteren med større fremgang. Den indflydelse, som drog ham til Kristus, hjælper ham med at drage andre til Kristus. Man lægger måske aldrig det ansvar på ham at blive offentlig taler, men han er alligevel en Guds tjener og hans arbejde vidner om, at han er født af Gud. ret

(21)  Det er ikke Herrens hensigt, at størstedelen af arbejdet med at så sandhedens sæd skal overlades til prædikanterne. Mænd, som ikke er kaldet til prædikegerningen, bør opmuntres til at arbejde for Mesteren efter deres evner. Hundreder af mænd og kvinder, som nu går ledige, kunne udføre et tilfredsstillende arbejde. Ved at bringe sandheden ind i hjemmene til deres venner og naboer kan de gøre et stort arbejde for Mesteren. Der er ikke personsanseelse hos Gud. Han vil bruge ydmyge, Gudhengivne kristne selv om de ikke har fået en så grundig uddannelse som visse andre. Lad sådanne tage arbejdet op for ham ved at virke fra hjem til hjem. Når de sidder i hjemmene, kan de, hvis de er ydmyge, forsigtige og gudfrygtige, gøre mere for at tilfredsstille familiens virkelige behov, end en ordineret prædikant.

------------
ret

(21)  Hvorfor føler de troende ikke en dybere, mere alvorlig bekymring for mennesker, som ikke kender Kristus? Hvorfor kommer der ikke to eller tre sammen for at bede Gud om at frelse et bestemt menneske og derefter endnu et? I vore menigheder bør der dannes grupper, som kan gå ind i tjenesten. Forskellige grupper bør slutte sig sammen og være menneskefiskere. De bør søge at samle sjæle fra verdens fordærvelse og at få dem ind i Kristi kærligheds frelsende renhed. ret

(21)  Der er en, som ikke kan tage fejl, som har vist mig, at der bør oprettes små grupper som grundlag for kristeligt arbejde. (22) Hvis menigheden har mange medlemmer, bør de inddeles i små grupper. Disse skal ikke blot arbejde for menighedens medlemmer, men for ikke-troende. Selv om der kun er to eller tre, som kender sandheden på et sted, kan de danne en arbejdsgruppe. De bør bevare enhedens bånd ubrudt og de bør samarbejde i kærlighed og enhed og opmuntre hinanden til at gå fremad, idet den enkelte henter mod og styrke hos de andre. Lad dem åbenbare kristelig overbærenhed og tålmodighed og ikke bruge uovervejede ord, men bruge talens gave til at opbygge hinanden i den allerhelligste tro. I kristelig kærlighed kan de arbejde for dem, som er uden for hjorden og den bør glemme sig selv i bestræbelserne for at hjælpe andre. Når de arbejder og beder i Kristi navn, vil deres antal blive forøget, for Frelseren siger: »Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske Fader.« Matt. 18,19. ret

(22)  Jordens øde steder
I ydmyg tillid til Gud bør familier slå sig ned på øde steder i hans vingård. Der er brug for Gudhengivne mænd og kvinder, som kan bære frugt i retfærdighed på de øde steder på Jorden. De vil få en rig høst som løn for deres selvopofrende arbejde med at så sandhedens sæd. Når de besøger den ene familie efter den anden og oplader skriften for dem, som befinder sig i åndeligt mørke, vil mange hjerter blive påvirket. ret

(22)  På steder, hvor forholdene er så utiltalende og nedslående, at mange arbejdere kvier sig ved at rejse derhen, kan der foregå de mest bemærkelsesværdige forandringer til det bedre ved de anstrengelser, som bliver gjort af selvopofrende medlemmer. Disse beskedne arbejdere vil udføre meget, fordi de gør (23) tålmodige, ihærdige anstrengelser og ikke stoler på menneskelig kraft, men på Gud, som viser dem deres velbehag. Det vil aldrig blive kendt her i verden, hvor meget godt disse arbejdere udretter. ret

(23)  Selvunderholdende missionærer
Selvunderholdende missionærer har ofte stor fremgang. Fra en lille og beskeden begyndelse bliver deres virksomhed udvidet, efterhånden som de går fremad under Guds Ånds ledelse. To eller tre bør påbegynde evangelisk virksomhed sammen. De, som har ledelsen af arbejdet, giver dem måske ikke noget løfte om økonomisk støtte, men lad dem alligevel fortsætte med at bede, synge, lære og leve sandheden. De kan begynde med at kolportere og på den måde gøre mange familier bekendt med sandheden. Når de fortsætter med deres arbejde, opnår de en velsignet erfaring. Følelsen af deres hjælpeløshed gør dem ydmyge, men Herren går foran dem og de finder yndest hos og får hjælp af både de rige og de fattige. Selv disse gudhengivne missionsarbejderes fattigdom er et middel til at skaffe dem indpas hos folk. Mens de fortsætter deres arbejde, får de på mange måder hjælp af dem, som de bringer åndelig føde. De udbreder det budskab, som Gud giver dem og deres anstrengelser krones med held. Mange mennesker, som aldrig ville være blevet vundet for Kristus uden disse beskedne arbejderes hjælp, vil komme til at lære sandheden at kende. ret

(23)  Gud kalder på arbejdere, som vil drage ud på de modnede høstmarker. Skal vi vente, fordi der ikke er nogen penge i kassen og fordi der næsten ikke er nok til at underholde de arbejdere, som er ude på feltet nu? Gå frem i tro, så vil Gud være med jer. Løftet lyder: »Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; (24) med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg.« Sl 126,6. ret

(24)  Succes avler succes. Lad os sikre os den ved udholdende anstrengelse, så vil værket gå fremad. Nye felter vil blive åbnet. Mange sjæle vil komme til sandheds erkendelse. Det, som tiltrænges, er mere tro på Gud.

------------
ret

(24)  Vort folk har fået et stort lys. Til trods herfor har prædikanterne brugt mange af deres kræfter i menighederne, hvor de har undervist dem, som burde være lærere, oplyst dem, som skulle være "verdens lys", vandet dem, fra hvem der skulle udgå strømme af levende vand, skænket dem rigdomme, som kunne have været miner af dyrebar sandhed, gentaget evangeliets indbydelse til dem, som befinder sig i Jordens fjerneste egne og burde forkynde himmelens budskab for mennesker, som aldrig har hørt det, givet dem mad, som burde stå på gaderne og stræderne og sige: »Kom, for nu er alt rede."

------------
ret

(24)  De, som har fået syndens lænker brudt og som har søgt Herren med et sønderknust hjerte og fået svar på deres brændende bøn om retfærdighed, er aldrig kolde og sløve. Deres hjerte er fyldt med uegennyttig kærlighed til syndere. De skiller sig af med al verdslig ærgerrighed, al egoisme. De kommer til at ligne deres Frelser mere og mere, fordi de har forbindelse med de dybe ting som hører Gud til. De glæder sig over hans sejre. De bliver fyldt med hans glæde. Dag efter dag vokser de op til mænds og kvinders fulde modenhed i Kristus. Vejl f menigh bd. 3 side 70-75]

------------
ret

næste kapitel