(161) (161) Gud bestemte, at der skulle oprettes forlag for at gøre den nærværende sandhed kendt og til at foretage transaktioner i de forskellige forretningsgrene, dette arbejde omfatter. På samme tid bør de være i berøring med verden, for at sandheden kan blive ligesom et lys, der sættes på lysestagen for at lyse for alle dem, som er i huset. Ved Guds forsyn kom Daniel og hans venner i forbindelse med Babylons store mænd, for at disse mænd kunne lære hebræernes religion at kende og erfare at Gud hersker over alle riger. I Babylon blev Daniel anbragt i en meget prøvende stilling. Men medens han trofast udførte en statsmands pligter, nægtede han med bestemthed at deltage i noget, der ville modarbejde Gud. Denne holdning vakte debat og således henledte Herren den babyloniske konges opmærksomhed på Daniels tro. Gud havde lys til Nebukadnezar og gennem Daniel blev ting, forudsagt i profetierne om Babylon og andre riger fremholdt for kongen. Ved forklaringen af Nebukadnezars drøm blev Jehova ophøjet som mægtigere end jordiske regenter. Således blev Gud æret ved Daniels trofasthed. Gud ønsker, at vore forlag på lignende måde skal vidne for ham. ret
(161) Anledninger ved kommercielt arbejde
Et af midlerne, hvorved disse institutioner bringes i kontakt med verden, findes i kommercielt arbejde. En dør er således blevet åbnet for, at sandhedens lys kan viderebringes. ret
(161) Arbejderne tror måske, at de kun udfører en verdslig gerning, når de er beskæftiget med selve det arbejde, der vil fremkalde spørgsmål angående den tro og de principper, (162) de holder fast ved. Hvis de er af den rette ånd, vil de være i stand til at sige et ord i rette tid. Hvis den himmelske sandheds og kærligheds lys er i dem, kan det ikke andet end skinne ud. Selve den måde, hvorpå de udfører forretninger, vil åbenbare de guddommelige princippers virke. Om vore arbejdere, håndværkerne, vil det kunne siges, ligesom det blev sagt om en af de gamle: »Jeg har ... fyldt ham med Guds Ånd, med kunstsnilde, kløgt og indsigt i alskens arbejde.« 2.Mos. 31,2-3. ret
(162) Ikke i første række
Vore forlag skal under ingen omstændigheder være optaget af et hovedsageligt kommercielt arbejde. Når et sådant arbejde gives førstepladsen, vil de, der er knyttet til forlagene, tabe det formål af syne, med hvilket de blev grundlagt og deres arbejde vil forringes. ret
(162) Der er fare for, at ledere, hvis åndelige opfattelsesevne har taget skade, vil slutte kontrakt om trykning af tvivlsomme ting blot for vindings skyld. Resultatet af at påtage sig dette arbejde vil blive, at hensigten med at grundlægge forlagene tabes af syne og at institutionerne for en stor del vil blive betragtet som ethvert andet kommercielt foretagende. På den måde vanæres Gud. ret
(162) Ved nogle af vore forlag nødvendiggør det kommercielle arbejde en stadig forøgelse af kostbare maskiner og andet udstyr. Udgifterne dertil er en tung byrde for institutionens ressourcer og med en større arbejdsbyrde er der ikke blot brug for mere udstyr, men også en større arbejdsstyrke end man kan holde under den rette disciplin. ret
(162) Nogle hævder, at det kommercielle arbejde er en økonomisk fordel for trykkeriet. Men en med autoritet har lavet et korrekt overslag over omkostningerne ved dette arbejde i vore ledende (163) forlag. Han forelagde den sande statusopgørelse, der viste, at tabene oversteg indtægterne. Han viste, at dette arbejde forårsager, at arbejderne drives af et stadig jag. I en atmosfære af hastværk, travlhed og verdslighed vil sand gudsfrygt og fromhed visne bort. ret
(163) Det er ikke nødvendigt, at det kommercielle arbejde fuldstændigt skal adskilles fra forlagene, for dette vil lukke døren for lysstråler, som bør gives til verden. Forbindelsen med udenforstående behøver ikke at være mere skadelig for arbejderne, end den demoralisering Daniels tro og principper blev udsat for ved hans gerning som statsmand. Men når det kan ses, at arbejdet for udenforstående influerer på institutionens åndelighed, lad det da ophøre. Opbyg det arbejde som repræsenterer sandheden. Sæt altid dette forrest og lad det kommercielle komme i anden række. Vor mission er at give verden advarselens og nådens budskab. ret
(163) Priser
I bestræbelserne for at skaffe kunder udefra til at afhjælpe forlagenes økonomiske vanskeligheder har priserne været sat så lavt, at arbejdet ikke giver overskud. De, som smigrer sig selv med, at der er et overskud, har ikke holdt nøjagtigt regnskab med alle udgifter. Nedsæt ikke priserne for at få en bestilling. Tag kun imod arbejde der vil give en rimelig indtjening. ret
(163) På samme tid bør der ikke i vore forretningsanliggender forekomme nogen skygge af selviskhed eller bedrag. Lad ingen benytte sig af noget menneskes uvidenhed eller trang, til at forlange urimelige priser for udført arbejde eller varer, der er til salg. Der vil komme stærke fristelser til at afvige fra den rette vej. Der vil være utallige argumenter til fordel for at følge skik og brug og antage vaner, som er virkelig uærlige. Nogle hævder, at når man har med (164) bedragere at gøre, må man følge skik og brug. For hvis man altid skulle fastholde streng ærlighed, ville man ikke kunne drive forretning og tjene til livets opretholdelse. Hvor er vor tro på Gud? Han anerkender os som sine sønner og døtre på betingelse af, at vi går ud fra verden, udskiller os og lader være med at røre noget urent. Til hans institutioner såvel som til hver enkelt kristen er disse ord rettet: "Søg først Guds rige og hans retfærdighed." Hans sikre løfte er, at alt, hvad der er behov for i dette liv, vil blive givet i tilgift. Lad det blive prentet i samvittigheden som med en jerngriffel på klippen, at virkelig fremgang, hvadenten det gælder dette liv, eller det som kommer, kun kan opnås ved trofast at efterleve de evigt rette principper. ret
(164) Demoraliserende litteratur
Når vore forlag udfører store mængder kommercielt arbejde, er der en betydelig fare for, at en tvivlsom litteraturklasse vil blive indført. Da jeg ved en bestemt anledning blev gjort opmærksom på disse forhold, spurgte min vejleder en, der havde en ansvarsfuld stilling ved et forlag: "Hvor meget vil I få for dette arbejde?" Tallene blev fremlagt for ham. Han sagde: "Det er for lidt. Hvis I driver forretning på den måde, giver det underskud. Men selv om I ville modtage et meget større beløb, vil den slags litteratur kun kunne udgives med store tab. Dets indflydelse på at arbejderne er demoraliserende. Alle de budskaber som Gud måtte sende til dem angående arbejdets hellighed er neutraliseret ved den afgørelse I traf ved at indvillige i at trykke sådanne ting." ret
(164) Verden oversvømmes med bøger, som hellere skulle brændes end udbredes. Bøger om indianernes krige (165) og lignende emner, der trykkes og udbredes for profittens skyld, burde man hellere undlade at læse. Der er noget uimodståeligt, satanisk tiltrækkende ved sådanne bøger. Den hjerteskærende fremstilling af forbrydelser og afskyeligheder har en forheksende indflydelse på mange unge og vækker i dem et ønske om at gøre sig bemærkede ved de mest ondskabsfulde handlinger. Der er mange strengt historiske værker, hvis indflydelse ikke er stort bedre. De forbrydelser, grusomheder og tøjlesløse handlinger, der skildres i disse skrifter, har virket som en surdej på manges sind og har ført til udøvelsen af lignende handlinger. Bøger, som beskriver menneskenes djævelske gerninger, reklamerer for onde handlinger. Det er ikke nødvendigt at genoplive de forfærdelige detaljer i forbrydelser og ulykker og ingen, som tror på sandheden for denne tid, bør tage del i at bevare mindet om dem. ret
(165) Kærlighedshistorier og intetsigende, spændende eventyr udgør en anden klasse af bøger, som er en forbandelse for enhver læser. Forfatteren kan tilføje en god morale og indflette religiøse tanker gennem hele værket, det vil dog i de fleste tilfælde blot være Satan, der optræder i engledragt, for så meget mere effektivt at forføre og bedrage. Sindet påvirkes i høj grad af, hvilken næring det får. Læserne af intetsigende og spændende eventyr bliver uegnede til at udføre de pligter, som ligger foran dem. De lever et uvirkeligt liv og har intet ønske om at granske skrifterne og styrkes ved den himmelske manna. Sindet svækkes og mister sin kraft til at overveje pligtens og skæbnens store problemer. ret
(165) Jeg er blevet undervist om, at ungdommen er udsat for den største fare ved upassende læsning. Satan forfører til stadighed både de unge og dem i mere moden alder til at lade sig bedåre af værdiløse historier. Kunne en stor del af de udgivne bøger blive tilintetgjort, ville der være sat en stopper for en pest, som udøver en forfærdelig gerning ved at svække (166) sindet og fordærve hjertet. Ingen er så rodfæstet i rigtige principper, at han er sikret mod fristelse. Al denne værdiløse læsning bør med bestemthed forkastes. ret
(166) Vi har ingen tilladelse fra Herren til at trykke eller sælge sådanne skrifter, for de er årsag til mange sjæles ødelæggelse. Jeg ved, hvad jeg taler om, for denne sag er blevet åbenbaret for mig. De, som tror budskabet for denne tid, bør ikke beskæftige sig med dette arbejde med henblik på at tjene penge. Herren vil bringe ødelæggelse over midler, der vindes på denne måde. Han vil sprede mere, end der bliver samlet. ret
(166) Der er en anden slags litteratur, der er mere smitsom end spedalskhed og mere dødbringende end Ægyptens plager, som vore forlag må være på uophørlig vagt imod. Når de modtager kommercielt arbejde, må de tage sig i agt, for ellers vil ting, der fremholder selveste Satans videnskab få adgang til vore institutioner. Lad ikke værket, som fremsætter de sjælsødelæggende teorier som hypnose, spiritisme elle andre af syndens mysterier, få adgang til vore forlag. ret
(166) Lad ikke de ansatte beskæftige sig med noget, der kan så et eneste tvivlens frø angående Skriftens autoritet eller renhed. Under ingen omstændigheder må vantro tanker blive fremlagt for de unge, hvis sind så begærligt griber alt nyt. Selv for det allerstørste beløb, der kunne betales, ville sådanne værker kun kunne trykkes med et umådeligt tab. ret
(166) At tillade ting med denne karakter at gå gennem vor institutioner svarer til at lægge den forbudte frugt fra kundskabens træ i de ansattes hænder og give den til verden. Det er at indbyde Satan til at komme med sin fortryllende videnskab og indføre sine principper i selve de institutioner, der er oprettet for at fremme (167) Guds hellige værk. At udgive ting af den slags vil være at lade fjendens kanoner og give ham dem til bekæmpelse af sandheden. ret
(167) Tror I, Jesus vil være til stede på forlaget for ved sine tjenende engle at virke gennem menneskers sind? Tror I, at han vil gøre sandheden, der kommer fra trykkerimaskinerne, til en advarende magt i verden, hvis Satan får tilladelse til at fordærve arbejdernes sind på selve institutionen? Kan Guds velsignelse ledsage de skrifter, der kommer fra pressen, når der fra den samme presse udgår djævelsk vranglære og bedrag? »Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand?« Jak. 3,11. ret
(167) Det er nødvendigt, at lederne ved vore institutioner forstår, at de ved at modtage stillingen også fik overdraget ansvaret for den åndelige føde, der gives arbejderne, medens de er på institutionen. De er ansvarlige for karakteren af de ting, som udkommer på vort forlag. De vil blive krævet til regnskab for den indflydelse, der kommer, når de modtager ting, der vil besmitte institutionen eller vildlede verden. ret
(167) I disse tilfælde hviler ansvaret ikke blot på lederne, men også på funktionærerne. Jeg har et ord at sige til alle arbejderne ved hvert eneste forlag, som er (168) oprettet iblandt os: Når I elsker og frygter Gud, så afslå at have noget som helst at gøre med den kundskab Gud advarede Adam imod. Typograferne bør nægte at sætte så meget som en linje af sådant stof. Korrekturlæserne bør nægte at læse det; maskinarbejderne og bogbinderne bør nægte at have noget med det at gøre. Hvis I bliver bedt om at arbejde med sådanne ting, så kald sammen til arbejdermøde på institutionen, for at det kan blive kendt, hvad sådanne ting betyder. De ansvarshavende ved institutionen kan hævde, at det er lederne, der må bestemme i disse ting. Men I er ansvarlige - ansvarlige for hvordan I bruger jeres øjne, jeres hænder og jeres forstand. Gud har betroet jer dem, for at I skal bruge dem for ham og ikke i Satans tjeneste. ret
(168) Når noget, som indeholder vildfarelser, der modarbejder Guds værk, bliver trykt på vore forlag, kræver Gud ikke blot dem til regnskab, som tillader, at Satan lægger en fælde for sjæle, men også dem som på en eller anden måde samarbejder i fristelsens gerning. ret
(168) Mine brødre i ansvarsfulde stillinger, pas på, at I ikke spænder jeres arbejdere for overtroens og kætteriets vogn. Lad ikke de institutioner, Gud har indrettet til at udsende livgivende sandhed, bliver gjort til et redskab for udbredelsen af sjælsødelæggende vildfarelse. Vore forlag bør, fra det mindste til det største, nægte at trykke blot en linje af disse ondartede ting. Lad alle, vi har med at gøre, forstå, at litteratur, som indeholder Satans videnskab, er udelukket fra alle vore institutioner. ret
(168) Vi bliver bragt i forbindelse med verden, ikke for at vi skal blive gennemsyret af dens usandheder, men for at vi som Guds redskaber skal kunne gennemsyre verden med hans sandhed.