(171) (171) Billedet af vinen og dets grene illustrer Kristi forhold til sine efterfølgere og hans efterfølgernes forhold til hinanden. Alle grenene har et forhold til hinanden, dog den enkelte en personlighed som ikke er går over i den anden. Alle har et almindeligt forhold til vinen og er afhængig af den efter deres liv, deres vækst og deres frugtbarhed. De kan ikke understøtte hinanden. Hver enkelt må selv slutte sig til vinen. Og selv om grenene har en almindelig lighed, viser de også variation. Deres ensartethed består i deres almindelige forening med vinen og igennem hver enkelt tilkendegives vinens liv, dog ikke på nøjagtig samme måde. ret
(171) Denne figur har en lektie, ikke blot for individuelle kristne, men også for institutionerne i Guds tjeneste. I deres forhold til hinanden skal de hver især fastholde deres personlighed. ret
(171) Der er nogle gange blevet spurgt om sagen ville komme bedre frem ved en konsolidering af vore forlag og faktisk bringe dem under een ledelse. Men sådan har Herren vist at det ikke skal være. Det er ikke hans plan at samle kræfterne i nogle få personers hænder eller bringe en institution under en andens styring. ret
(171) Vort arbejde er blevet fremstillet for mig, som en lille, meget lille bæk, ligesom i begyndelsen. Profeten Ezekiel fik fremstillet vandenes problem hvor, »vand sprang ud under tempelets tærskel i østlig retning,« og (172) »sønden for alteret.« Læs Ezekiel 47. Læg især mærke til vers 8: »Og han sagde til mig: »Dette vand løber ud i østerkredsen og ned i Araba og når det falder ud i havet, Salthavet, bliver vandet der sundt.« Således blev vort arbejde fremstillet for mig, at det bredte sig mod øst og mod vest, til havets øer og til alle verdensdele. Når arbejdet udbreder sig, vil der blive store ting at lede. Arbejdet skal ikke samles på et sted. Menneskevisdom hævder at det er bedre at opbygge tingene der, hvor arbejdet allerede har fået karakter og indflydelse, men heri er der gjort fejltagelser. Det er byrderne der giver styrke og udvikling. Og blev arbejderne på de forskellige lokaliteter stort set befriet fra ansvar ville dette medføre at deres karaktertræk forblev uudviklede og deres kræfter vil være undertrykkede og svækkede. Værket er Herrens og det er ikke hans vilje, at styrke og effektivitet skal samles på eet sted. Lad hver institution forblive selvstændig, gennemføre Guds plan under hans styring. ret
(172) Konsolidering
Konsolideringstaktikken tjener, uanset hvordan, til menneskers ophøjelse i stedet for det guddommelige. Dem som bærer ansvar på forskellige institutioner går til den centrale myndighed efter vejledning og støtte. Når fornemmelsen af det personlige ansvar svækkes, mister de den højeste og mest værdifulde af alle former for menneskeerfaringer, sjælens stadige afhængighed af Gud. Når de ikke indser deres behov, bevarer de ikke den stadige årvågenhed og bøn, som hele tiden hengiver sig til Gud og alene kan få mennesker til at høre og adlyde hans helligdoms lære. Mennesker er blevet sat der hvor Gud burde være. Dem som er kaldet (173) til at arbejde i denne verden som himlens ambassadører er tilfredse med at søge visdom fra fejlende, begrænsede mennesker, skønt de skulle have den ufejlbarlige, uendelige Guds visdom og styrke. ret
(173) Herren har ikke udtænkt at arbejderne i hans institutioner skal se på eller stole på mennesker. Han har udtænkt at de skulle centreres i ham. ret
(173) Vore forlag burde aldrig være knyttede så meget til hinanden at den ene har magt til at diktere med hensyn til den andens ledelse. Når stor magt sættes i hænderne på nogle få personer, vil Satan gøre bestemte anstrengelser for at forvanske dømmekraften, antyde forkerte handlemåder og bringe en forkert taktik ind. Derved kan han ikke blot forvanske en institution, men gennem denne få kontrol over andre og værket får en forkert form på fjerne steder. Derved bliver den onde påvirkning udbredt. Lad alle institutioner stå moralsk uafhængige, fremføre deres værk på egen mark. Lad arbejderne hver især føle at de skal gøre deres arbejde for Guds fulde åsyn, for hans hellige engle og for den ufaldne verden. ret
(173) Antager en institution en forkert taktik, så lad ikke en anden institution fordærve. Lad den stå oprigtigt på dets grundprincipper fra dens start, fremføre arbejdet i overensstemmelse med disse principper. Enhver institution burde bestræbe sig på at arbejde i harmoni med alle andre, så vidt som dette er i overensstemmelse med sandhed og retfærdighed, men mere end dette, ingen må gå hen og konsolidere sig. ret
(173) Konkurrence
Der burde ikke være nogen konkurrence mellem vore forlag. Hvis dette får lov at ske, vil de vokse og blive stærkere og vil fjerne sig fra missionsånden. Det vil bedrøve Guds Ånd og vil bortjage (174) de tjenende engle fra institutionen, der er sendt for at samarbejde med dem som værner om Guds nåde. ret
(174) Vore institutioners ledere bør aldrig, i den mindste grad, forsøge tage fordele af de andre. Noget sådant krænker Gud allermest. En skrap behandling, drive hård forretning med hinanden, er en fejl som Gud ikke tolererer. Ethvert forsøg på at ophøje den ene institution på bekostning af en anden, er forkert. Enhver overvejelse eller antydning af at formindske en institutions eller dets medarbejderes indflydelse er imod Guds vilje. Det er Satans ånd der foranlediger sådanne ting. Når noget sådant har fået lov at komme ind, vil det arbejde som surdej der fordærver medarbejderne og sætter sig i vejen for hensigten med hans institution. ret
(174) Samarbejde
Lad alle afdelinger af vort arbejde alle institutioner knyttet til sagen, blive ledt efter hensynsfulde og ædelmodige linjer. Lad enhver gren i værket søge at beskytte, styrke og opbygge andre grene, medens den fastholder sit eget specielle særpræg. Mennesker med forskellige evner og karakteristika skal beskæftiges med at fremføre værkets forskellige grene. Dette har altid været Herrens plan. Enhver medarbejder må give sin egen gren særlige bestræbelser; men det er alles privilegium at studere og arbejde for hele det legemets sundhed og velfærd, som han er medlem af. ret
(174) Ikke konsolidering, ikke rivaliseren eller kritik men samarbejde er Guds plan for hans institutioner så »at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.« Ef.4,16.