(199) (199) Vi har ingen ret til at overanstrenge de åndelige eller de fysiske kræfter, så at vi bliver ophidsede eller kommer til at sige noget, som vanærer Gud. Herren ønsker, at vi altid skal være rolige og overbærende. Hvad andre end gør, skal vi repræsentere Kristus og gøre, hvad han ville have gjort under lignende omstændigheder. ret
(199) Den, som har en betroet stilling, må hver dag træffe beslutninger, hvoraf ting af stor betydning afhænger. Han må ofte tænke hurtigt og dette kan kun gøres med held af dem, som praktiserer streng afholdenhed. Sindet styrkes, når de fysiske og åndelige kræfter behandles rigtigt. Hvis anstrengelsen ikke er for stor, vil den give ny styrke til sindet ved hver øvelse.
(199) Kun en helhjertet kristen kan være en virkelig gentleman.
(199) Hvis man undlader at efterleve Guds krav i alle enkeltheder, betyder det med sikkerhed nederlag og tab for overtræderne. Den, som ikke følger Herrens vej, frarøver sin skaber den tjeneste, som tilkommer ham. Dette virker tilbage på vedkommende selv. Han går glip af den nåde, kraft og karakterstyrke, som enhver, der overgiver alt til Gud, modtager som privilegium. Den, der lever skilt fra Kristus, er udsat for fristelse. Han gør fejl i sit arbejde for Mesteren. Når han er utro mod principperne, når det gælder småting, vil han forsømme at gøre Guds vilje i de større ting. Han vil handle efter de principper, han er vant til. ret
(199) Gud kan ikke forene sig med dem, som lever for at behage sig selv og som stiller sig selv forrest. De, som gør dette, vil i det lange løb blive de sidste af alle. Den synd, som er (200) nærmest det håbløse og uhelbredelige, er stolthed over egne meninger, selvbedrag. Den står i vejen for al vækst. Når en mands karakter er fuld af fejl og han alligevel ikke indser dette; når han er så gennemsyret af selvtilstrækkelighed, at han ikke kan se sine egne fejl, hvordan kan han da blive renset? De raske har ikke brug for læge, men de syge.« Matt. 9,12. Hvordan kan nogen gøre fremgang, som tror, at hans veje er fuldkomne? ret
(200) Når den, som mener at være vejledt og undervist af Gud, drejer bort fra vejen på grund af selvtillid, følger mange hans eksempel. Hans fejltrin kan føre tusinder på vildspor.
(200) Prøv at betragte lignelsen om figentræet: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt på det, men han fandt ingen. Så sagde han til vingårdsmanden: »Se, i tre år er jeg nu kommen og har ledt efter frugt på det figentræ uden at finde nogen; hug det om; hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden? Men han svarede og sagde til ham: 'Herre! lad det stå endnu dette år, til jeg får gravet om det og givet det gødning; måske vil det da bære frugt for fremtiden; men hvis ikke, så kan du hugge det om!« Luk. 13,6-9. ret
(200) »Men hvis ikke.« I disse ord er der en lærdom for alle, som er knyttet til Guds værk. Træet, der ikke bar frugt, fik en prøvetid. På samme måde bærer Gud længe over med sit folk. Men om dem, som har haft store fortrin og som besidder høje og hellige tillidshverv og dog ikke bærer frugt, siger han: »Hug det om; hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden?« ret
(200) De, som er knyttet til Herrens særlige redskaber, bør huske, at han vil komme for at hente frugt fra sin vingård. De renter han forlanger står i forhold (201) til de velsignelser han skænker. Himmelske institutioner er oprettet. I disse institutioner er utroskab en større synd, end den ville være andre steder, for den har en større indflydelse her, end den ellers ville have. Utroskab, uretfærdighed, uærlighed og det at man ser igennem fingre med det, som ikke er ret, spærrer for det lys, som Gud har bestemt, skal skinne frem fra hans redskaber. ret
(201) Verden er på vagt, rede til med hårdhed og strenghed at kritisere dine ord, din opførsel og dine forretningstransaktioner. Enhver, som udfører noget i forbindelse med Guds værk, bliver betragtet og bedømt ud fra den menneskelige indsigts målestok. Alle, I har med at gøre, vil til stadighed modtage indtryk i deres sind til gunst eller ugunst for Bibelens religion.
(201) Verden er på vagt for at se, hvilken frugt de bekendende kristne bærer. Den har ret til at se efter selvfornægtelse og selvopofrelse hos dem, som hævder at tro på en ophøjet sandhed. ret
(201) Der har været og der vil vedblivende være nogle blandt vore arbejdere, som ikke føler deres behov for Jesus for hvert skridt. De synes ikke, de kan tage tid til at bede og overvære religiøse møder. De har så meget at gøre, at de ikke kan få tid til at bevare deres sjæle i Guds kærlighed. Når dette er tilfældet, er Satan til stede for at skabe forfængelige ideer. ret
(201) Arbejdere, som ikke er flittige og trofaste, gør uberegnelig skade. De sætter et eksempel for andre. I enhver institution er der nogle, som yder en helhjertet, glad tjeneste; men vil surdejen ikke påvirke dem? Skal institutionen være uden nogen oprigtige eksempler på kristelig troskab? Når mænd, der hævder at være Kristi repræsentanter, åbenbarer, at de er uomvendte, at deres karakterer er dårlige, selviske og urene, bør de udskilles fra virksomheden. ret
(202) Arbejderne trænger til at erkende helligheden af det tillidshverv, som Gud har æret dem med. Pludselige indskydelser og rykvise handlinger må lægges til side. De, som ikke kan skelne mellem det hellige og det almindelige, er ikke pålidelige som højt betroede husholdere. Når de fristes, vil de forråde deres tillidshverv. De, som ikke værdsætter de privilegier og anledninger, som følger af tilknytningen til Guds værk, vil ikke holde stand, når fjenden præsenterer sine besnærende fristelser. De vildledes let af ærgerrige, selviske planer. Hvis de, efter at lyset er fremholdt for dem, stadig ikke kan skelne mellem ret og uret, vil arbejdets karakter blive renere og mere ophøjet, jo hurtigere de bliver fjernet fra institutionen.
(202) Ingen bør forblive ved nogen af Herrens institutioner, hvis hans forståelse af Herrens redskabers hellighed svigter i en krise. Hvis arbejderne ikke har smag for sandheden; hvis deres forbindelse med institutionen ikke gør dem bedre og ikke giver dem nogen kærlighed til sandheden, så lad dem blive skilt fra virksomheden efter en passende prøvetid, for deres Gudløshed og vantro øver indflydelse på andre. Onde engle vil arbejde gennem sådanne for at vildlede dem, der ansættes som lærlinge, derfor bør I ansætte lovende unge mennesker, som elsker Gud. Hvis I sætter dem sammen med nogen, som ikke elsker Gud, vil de være i stadig fare på grund af den ugudelige indflydelse. De halvhjertede, verdslige og sladderagtige, som dvæler ved andres fejl, medens de er ligegyldige overfor deres egne, bør udskilles fra virksomheden.