(220) (220) Herren forventer langt mere af os end vi har givet ham i uselvisk tjeneste for alle samfundsklasser i Amerikas sydlige stater. Denne mark ligger lige for vore døre og på den er der et stort arbejde at gøre for Mesteren. Dette arbejde må gøres nu, medens engle fortsætter med at holde de fire vinde tilbage. Der er ingen tid at spilde. ret
(220) Herren har ventet længe på menneskeredskaber, som han kan arbejde igennem. Hvor meget længere må han vente på at mænd og kvinder besvarer kaldet: "Gå ud i dag og arbejd i min vingård"? Der er brug for nådens budbringere, ikke blot på nogle få steder i sydstaterne, men over hele marken. Rige og fattige spørger efter lyset. ret
(220) Mænd og kvinder bør ofre sig og bringe sandheden ud på denne marks hovedveje og sideveje. Der er tusindvis som kunne give sig selv hen og tjene Gud. Han vil antage dem, arbejde gennem dem og gøre dem til fredens og håbets budbringere. ret
(220) Arbejderne vil møde mange som forhærder deres hjerter imod Guds overbevisende kraft; men de vil også møde mange som sulter efter (221) livets brød og som, modtager budskabet og vil gå ud for at så sandhedens frø. ret
(221) Da Herren pålagde Moses at lede Israels børn ud fra Ægypten, gav han ham denne forsikring: »Jo, jeg vil være med dig!« »Skal mit åsyn da vandre med og skal jeg således føre dig til målet.« 2. Mos 3,12; 33, 14. Den samme forsikring gives til dem som går ud på sydmarken i Herrens tjeneste. ret
(221) Mine brødre og søstre, bliv ét med Gud, så I kan indgydes med hans ånd og gå så ud og give andre, den nådegave I har fået. Frelserens eksempel bør inspirere os til at gøre alvorlige, selvopofrende anstrengelser for andre. Han kom til denne verden som den utrættelige tjener for menneskets fornødenhed. Kærlighed for den faldne slægt blev tilkendegivet i alt som han sagde og gjorde. Han iklædte sin guddommelighed menneskelighed, så han kunne stå blandt mennesker ligesom en af dem, deltager af deres armod og sorger. Hvilket travlt liv førte han ikke! Dag for dag kunne man se ham gå ind i de ydmyge huse, med mangler og sorger, der udtrykte håb for den nedslåede og fred for den forpinte. Dette er det arbejde han beder sit folk om at gøre i dag. Ydmyg, taknemmelig, medlidende og ømt gik han omkring og gjorde godt. Han opløftede den nedbøjede og trøstede den sorgfulde. Ingen som kom til ham gik hjælpeløs bort. Han bragte alle håb og glæde. Hvor han end gik hen bar han velsignelse med sig. ret
(221) Vi må ydmyge os selv for Gud, fordi så få medlemmer i hans menighed, gør sig anstrengelser der helt uden sammenligning med det som Herren ønsker de skal gøre. De anledninger han har givet os, de løfter som han har gjort, privilegier han har skænket, burde indgyde os med langt (222) større iver og helligelse. Enhver tilbygning til kirken burde være en yderligere kraft til at gennemføre forløsningsplanen. Enhver kraft hos Guds folk burde helliges til at bringe sønner og døtre til ham. I vor tjeneste må der ikke være ligegyldighed, ingen selviskhed. AL svigt af selvfornægtelse, aftagende anstrengelser, giver fjenden så meget kraft. ret
(222) En appel for den farvede race
Frigivelsen af slaverne i de sydlige stater, åbner døre som kristne arbejdere burde gå ind i gennem for at fortælle beretningen om Guds kærlighed. På denne mark var der kostbare juveler som Herrens arbejdere burde ledt efter i denne skjulte rigdom. Men selvom det farvede folk er blevet befriet, fra politisk slaveri, er mange af dem stadig i uvidenhedens og syndens slaveri. Mange af dem er frygtelig nedbrudte. Er der intet advarselsbudskab der kan nå dem? Havde dem som har fået stort lys af Gud og mange anledninger gjort det arbejde som han ønsker dem at udrette, ville der i dag være landemærker overalt i den sydlige mark, - kirker, sanatorier og skoler. Mænd og kvinder fra alle klasser ville være kaldet til evangelisk gilde. ret
(222) Herren er bedrøvet ved elendigheden i sydstaterne. Kristus har grædt over synet af denne elendighed. Engle har bragt deres harpemusik til tavshed, når de har set på et folk der ikke kan hjælpe sig selv, på grund af deres tidligere slaveri. Og alligevel indser de mennesker, som Gud har lagt sandhedens fakkel, tændt fra det guddommelige alter, i hænderne på, ikke at de har fået pålagt at føre lyset frem til denne syndsmørke, mark. Der er dem som er vendt bort fra redningsarbejdet for de nedtrådte og nedbrudte og nægtet at hjælpe den (223) hjælpeløse. Lad Kristi tjenere begynde på een gang at indløse deres forsømmelse, så den mørke plet på deres optegnelsespapir kan viskes ud. ret
(223) Den nuværende tilstand på sydmarkerne vanærer Forløseren. Men får det os til at tro at den opgave Kristus gav sine disciple da han pålagde dem at forkynde evangeliet for alle folk ikke kan fuldføres? Nej, nej. Kristus har kraft til at fuldføre sin opgave. Han er fuldt ud i stand til at gøre det arbejde han er blevet pålagt. I ørknen, bevæbnet med våbnet, »der står skrevet,« mødte og overvandt han de stærkeste fristelser som fjenden kunne føre imod ham. Han gav ordets kraft magt. Det er Guds folk som har svigtet. At hans ord ikke har den kraft over hjerter som det burde have, vises ved verdens nuværende tilstand. Men det er fordi mennesker har valgt ulydighed, ikke fordi ordet har mindre kraft. ret
(223) Et kald fra den farvede race
Herren har set med bedrøvelse på den ynkværdigste af alle, den farvede race i slaveri. Han ønsker at vi i vort arbejde for dem, skal erindre deres forudbestemte befrielse af slaveriet, deres almindelige slægtskab til os gennem skabelse og gennem forløsning og deres ret til frihedens velsignelser. ret
(223) For nogen tid siden var det som om jeg var ved et møde, i nattetide, hvor arbejdet for de sydlige stater blev drøftet. Spørgsmålene blev stillet af en gruppe intelligente farvede folk: "Har Gud intet budskab for de sydlige staters farvede folk? Har de ingen sjæle at frelse? Omfatter den nye pagt ikke dem? Hvis Herren snart kommer, er det så ikke på tide at noget gøres i de sydlige område? (224) Det blev sagt at "vi ikke betvivler udlandsmissionernes behov. Men vi drager de menneskers rigtighed ret i tvivl, som hævder at have den nærværende sandhed men går millioner af deres landsmænd forbi og mange af dem er ligeså uvidende som hedninger. Hvordan kan det være at der er gjort så lidt for de farvede folk i de sydlige stater, mange af dem er uvidende og nødlidende og behøver at få lært at Kristus er deres Skaber og Forløser? Hvordan kan de tro på ham de ikke har hørt om? Hvordan kan de lytte uden en forkynder? Og hvordan kan nogen forkynde uden han bliver sendt? ret
(224) (224) "Vi lægger denne sag frem for dem som bekender at tro sandheden for denne tid. Hvad gør I for den uoplyste farvede race? Hvorfor har I ikke en dybere fornemmelse af de sydlige staters behov? Har evangelieprædikanterne ikke ansvar for at sætte planer i gang hvorved folk kan uddannes? Lærer Frelserens missionsbefaling os ikke dette? Er det rigtigt at bekendende kristne at holde sig selv væk fra dette arbejde og lade nogle få bære byrden? Har Gud ikke givet noget budskab til os i alle jeres planer med sundhedsmissionsarbejdet og udenlandsmissionen?" ret
(224) Da rejste den øverste sig op og opfordrede alle til at give agt på den belæring som Herren har givet om arbejdet i sydstaterne. Han sagde: "Meget mere evangeliearbejde bør gøres i de sydlige stater. Der burde være hundredvis medarbejdere hvor der nu kun er een. ret
(224) "Lad Guds folk vågne op. Tror I at Herren vil velsigne dem som ikke føler byrde for dette arbejde og som lader dets fremskyndelsesvej omgærde?" ret
(225) (225) Idet disse ord blev talt, blev der vist dybe følelser. Nogle ofrede sig selv som missionærer, medens andre sad tavse og tilsyneladende ikke havde nogen interesse for sagen. ret
(225) Så blev ordene sagt: "De sydlige stater er det område der lover mindst godt; men hvor anderledes ville det ikke være nu, hvis mænd og kvinder, efter slaveudfrielsen, havde arbejdet for dem, på den måde som kristne burde arbejde og lære dem hvordan de tager af sig selv." ret
(225) De farvede folks tilstand i sydstaterne er ikke mere nedslående end verdens tilstand var da Kristus forlod himlen og kom den til hjælp. Han så menneskeheden sunket i ulykkelighed og syndighed. Han vidste at mænd og kvinder var fordærvede og degenererede og at de gemte på de modbydeligste laster. Engle forbavsedes over at Kristus påtog sig det som var som en håbløs opgave for dem. De undredes over at Gud kunne tolerere en så syndig slægt. De kunne ikke se noget rum for kærlighed. Men »således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skulle fortabes, men have evigt liv.« Joh 3, 16. ret
(225) Kristus kom til denne jord med et barmhjertighedens og tilgivelsens budskab. Han lagde grundlaget for en religion, hvorved jøder og hedninge, sorte og hvide, frie og bundene, kædes sammen i et broderskab, der betragtes som ligestillet i Guds øjne. Frelseren har en grænseløs kærlighed for hvert menneske. Hos hver enkelt ser han en mulighed for forbedring. Med guddommelig kraft og håb byder han den velkommen som han har givet sit liv for. Ved hans styrke kan de leve et rigt liv i gode gerninger, fyldt med Åndens kraft. ret
(226) Et evangelium for de fattige
(226) Vi skal ikke lade os hæmme af det armod, det folk har som vi skal hjælpe. Kristus kom til denne jord for at vandre og arbejde blandt fattige og lidende. De fik den største del af hans opmærksomhed. Og i dag, i skikkelse af hans børn, besøger han fattige og trængende, hjælper smerte og lindrer lidelse. ret
(226) Fjern lidelse og nød og vi burde ikke have nogen måde at forstå Guds barmhjertighed og kærlighed på, ingen måde at kende den medlidende, sympatiske himmelske fader. Aldrig før har evangeliet påtaget et aspekt af større kærlighed end da det blev bragt til trængende og nødlidende regioner. Da er det at dets lys skinner frem med den klareste stråleglans og den største kraft. Sandheden fra Guds ord går ind i bondens hus; stråler fra retfærdighedens sol oplyser den fattigeres ringe bolig, bringer glæde til den syge og lidende. Guds engle er der og den enkle tro der vises gør brødskorperne og vandbægerne til et festmåltid. Den syndstilgivende frelser indbyder den fattige og uvidende og giver dem brød at spise som kommer fra himlen. De drikker af livets vand. Dem som har været modbydelige og lastefulde er gennem tro og tilgivelse oprejst til Guds sønners og døtres værdighed. Opløftet over verden, sidder de hos Kristus på de himmelske steder. De kan ikke have jordiske rigdomme, men de har fundet en meget kostbar perle. ret
(226) Hvad kan gøres?
Det største problem vi har for os er hvordan vi bedst kan udføre arbejdet på denne vanskelige arbejdsmark. Mange forsømmelsesår har (227) gjort det langt vanskeligere end det ellers kunne være. Forhindringerne har hobet sig op. ret
(227) Store tiltag kunne være gjort i sundheds-missionsarbejdet. Sanatorier kunne være oprettet. Sundhedsreformens principper kunne forkyndes. Dette arbejde skal nu tages op. Og heri må ikke et eneste levn af egenkærlighed komme med. Det skal udføres med en alvor, udholdenhed og helligelse som vil åbne dørene og sandheden kan komme ind og blive der. ret
(227) I de sydlige stater er der meget der kunne udrettes af menighedens lægmedlemmer, personer med begrænset uddannelse. Der er mænd, kvinder og børn som behøver at lære at læse. Disse stakkels sjæle, hungrer efter en gudskundskab. ret
(227) Vore folk i de sydlige stater skal ikke vente på veltalende, forkyndere, talentfulde mennesker; de skal tage det arbejde op som Herren har lagt frem for dem og gøre deres bedste. Han vil antage og arbejde gennem ydmyge, alvorlige mænd og kvinder også selvom de ikke er veltalende eller højt uddannede. Mine brødre og søstre, læg kloge planer for arbejdet og gå frem, stol på Herren. Tro ikke at I er dygtige og skarpsynede. Begynd og fortsæt i ydmyghed. Vær en levende fremstilling for sandheden. Gør Guds ord til jeres rådsmenneske. Da vil sandheden gå frem i sin kraft og sjæle vil omvendes. ret
(227) Lad sabbatsholdende familier flytte til de sydlige stater og praktisere sandheden for dem som ikke kender den. Disse familier kan være til hjælp til hinanden, men lad dem passe på ikke at gøre noget der hegner op for deres vej. Lad dem gøre kristent hjælpearbejde, give de sultne mad og klæde den nøgne. Dette vil have langt stærkere (228) indflydelse for det gode end at holde prædikener. [Der trænges til medfølelse udtrykt i ord og handling. Jesus forberedte forkyndelsen af sit budskab ved at vise kærlighed og godhed. Lad disse arbejdere gå fra hjem til hjem og være til hjælp, hvor der trænges til det og så fortælle beretningen om korset, når anledning byder sig. Kristus skal være deres tema. De behøver ikke at hæfte sig ved lærepunkter, men lad dem fortælle om Jesu mission og hans offer. De må forkynde hans retfærdighed og lade hans renhed ses i deres liv. I Mesterens Tjeneste side 137] ret
(228) Den sande missionær må bevæbnes med Kristi sind. Hans hjerte må fyldes med Kristuslignende kærlighed; og han må oprigtig og stå fast på princippet. ret
(228) På mange steder burde der bygges skoler og dem som er ømhjertede og forstående, som, ligesom Frelseren, røres af at se på smerter og lidelser, bør lære gamle og unge. Lad Guds ord blive lært på en sådan måde at alle vil kunne forstå det. Lad eleverne opmuntres til at studere Kristi lektier. Dette vil gøre mere for at forstørre sindet og styrke intellektet end hos nogen anden studerende. Intet giver evnerne mere livskraft end kontakten med Guds ord. ret
(228) Bomuldsmarken skal ikke være det eneste middel hvorved farvede folk kan få levebrød. De skal lære hvordan jorden dyrkes, hvordan forskellige afgrøder opdyrkes og hvordan man planter og tager sig af frugthaver. Et flittigt arbejde skal gøres for at udvikle deres evner. Derved vil de få vækket tanken at de er af værdi hos Gud, fordi de er hans ejendom. ret
(228) Der vil findes nogle blandt de farvede, hvis forstand har været formørket så længe for dem at de ikke kan blive nyttige omgående. Men de kan lære at kende Gud. Retfærdighedens sols klare stråler kan skinne ind i sinds mørke (229) kamre. Det er deres privilegium at få det liv der måler sig med Guds liv. Plant opløftende og forædlende tanker i deres sind. Lev et liv for dem som vil gøre forskellen mellem det moralske fordærv og renhed klar for dem. Lad dem kunne se i jeres liv, hvad det vil sige at være en kristen. Den kæde, der er blevet lagt fra Guds trone, er lang nok til at nå de laveste dybder. Kristus er i stand til at opløfte de mest syndige ud af fordærvelsens hul og sætte dem hvor de vil anerkendes som Guds børn, arvinger sammen med Kristus til en uforgængelig arv. ret
(229) Mange er fuldstændig modløse. Fordi de har været foragtet og svigtet er de ikke til at påvirke. Der bliver set på dem som ude af stand til at fatte eller modtage Kristi evangelium. Alligevel kan de forandres ved den guddommelige nådes mirakel. Ved Helligåndens hjælp vil den sløvhed som gør deres situation så tilsyneladende håbløs, dog forsvinde. Det dunkle, omtågede sind vil vågne op. Syndens slave vil sættes fri. Åndeligt liv vil vågne op og styrkes. Moralsk fordærv vil forsvinde og uvidenhed vil overvindes. Gennem den tro der arbejder ved kærlighed vil hjertet renses og sindet oplyses. ret
(229) Der er andre blandt farvede folk som har hurtig opfattelse og klare tanker. Mange blandt de farvede er rige på tro og tillid. Gud ser dyrebare juveler iblandt dem som en dag vil skinne klart frem. De farvede folk gør sig fortjent til mere fra de hvides hænder end de har modtaget. Der er her tusinder som vil kunne opelskes og løftes op på højere stade. Mange, som der er blevet betragtet som håbløse, vil ved redeligt arbejde blive deres egen rases undervisere. Ved Guds nåde kan den race, som fjenden i generationer har undertrykt, oprejses til en gudsgiven mandigheds og kvindeligheds værdighed. ret
(230) (230) Herren ønsker sydstaternes ørkseløse steder, hvor det synes så afskrækkende, men det skal blive til Guds have. Lad vore folk vågne og indløse fortiden. En pligt, at arbejde for de farvede folk, hviler tungt på os. Skal vi ikke prøve, så vidt det står i vor magt, at udbedre den skade som dette folk før led under? Skal antallet af missionærere i de sydlige stater ikke mangedobles? Skal vi ikke høre fra de mange frivillige, som er rede til at indtage denne mark og bringe sjæle ud fra mørke og uvidenhed til det vidunderlige lys som vi nyder? Gud vil udgyde sin Ånd over dem som besvarer hans kald. I Kristi kraft kan de gøre et arbejde som vil fylde himlen med glæde.
(230) »Thi så siger den Herre Herren: Se, jeg vil selv spørge efter min hjord og tage mig af den. .... således tager jeg mig af min hjord og redder den fra de steder, hvorhen de spredtes på skyernes og mulmets dag; .... Jeg vil selv røgte min hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre Herren. De vildfarende dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, ... Og jeg gør dem og landet rundt om min høj til velsignelse og jeg sender regn i rette tid, mine byger skal blive til velsignelse. .... De skal kende, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, ..... I er min hjord, I er den hjord, jeg røgter og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren."