(256) (256) [De, som deltager i bestyrelsesmøder, bør huske, at de mødes med Gud, der har givet dem deres gerning. De bør samles med ærbødige og helligede hjerter. De kommer sammen for at drøfte vigtige ting i forbindelse med Herrens værk. Deres handlinger bør i alle enkeltheder vise, at de ønsker at forstå hans vilje med hensyn til de planer, der skal lægges for at fremme hans værk. Ikke et øjeblik bør spildes på uvæsentlig samtale, for Herrens anliggender bør gennemgås på en forretningsmæssig, fuldkommen måde. Hvis et medlem af bestyrelsen er ligegyldig og uærbødig, bør han mindes om, at han er i selskab med et vidne, der bedømmer alle handlinger. ret
(256) Jeg er blevet undervist om, at bestyrelsesmøder ikke altid er til Guds velbehag. Nogle er kommet til disse møder med en kold, hård, kritisk og ukærlig ånd. Sådanne kan gøre stor skade, for med dem er den onde nærværende, som holder dem på den forkerte side. Ikke sjældent fører deres hårdhjertede indstilling til forslag, der kommer under behandling, til tvivlrådighed og udsættelse af beslutninger, som burde tages. Guds tjenere, som trænger til at hvile sindet og sove, har følt sig stærkt plaget og tynget af disse forhold. I håb om at nå til en afgørelse har de fortsat deres møder til langt ud på natten. Men livet er for dyrebart til at blive bragt i fare på denne måde. Lad Herren bære byrden. Vent til han ordner vanskelighederne. Giv den trætte hjerne en hvilepause. Utidige arbejdstider virker ødelæggende på de fysiske, åndelige og moralske kræfter. Hvis hjernen fik passende tid til hvile, ville tankerne være klare og skarpe og arbejdet ville blive fremskyndet. ret
(257) Kostens forbindelse med bestyrelsesmøder
(257) Før vore brødre samles til råds eller bestyrelsesmøder, burde hver enkelt fremstille sig for Gud og omhyggeligt ransage sit hjerte og undersøge sine motiver kritisk. Bed Herren om at åbenbare selvet for dig så du ikke uklogt kritiserer og fordømmer noget forslag. ret
(257) Ved veldækkede borde spiser folk ofte meget mere, end de kan fordøje med lethed. Den overlæssede mave kan ikke udføre sit arbejde ordentligt. Resultatet bliver en ubehagelig følelse af træthed i hjernen, så tankerne ikke fungerer hurtigt. Forstyrrelsen skabes af forkert sammensætning af føden. Der opstår gæring, så blodet bliver forurenet og hjernen omtåget. ret
(257) Den vane, at spise for meget eller for mange slags fødeemner til et måltid, er ofte årsag til dårlig fordøjelse. Der påføres således de følsomme fordøjelsesorganer alvorlig skade. Forgæves protesterer maven og appellerer til hjernen om at resonere fra årsag til virkning. Den overdrevne mængde indtaget føde eller dens upassende sammensætning øver sin skadelige virkning. De ubehagelige følelser advarer forgæves. Konsekvensen er lidelse. Sygdom tager sundhedens plads. ret
(257) Nogle vil måske spørge: "Hvad har dette at gøre med bestyrelsesmøder?" Temmelig meget. Virkningerne af forkert kost gør sig gældende ved råds- og bestyrelsesmøder. Hjernen påvirkes af mavens tilstand. En mave, der er i uorden, frembringer en forstyrret og usikker sindstilstand. En sygelig mave frembringer en forstyrret og usikker sindstilstand. En sygelig mave frembringer en sygelig tilstand i hjernen og får ofte et menneske til hårdnakket at fastholde fejlagtige meninger. Den formodede visdom hos en sådan er dårskab for Gud ret
(258) (258) Jeg fremholder dette som årsag til forholdene ved mange råds- og bestyrelsesmøder, hvor spørgsmål, der krævede omhyggelig granskning, kun er blevet overvejet lidt og afgørelser af største betydning er blevet truffet i hast. Når der burde have været en enstemmigt bekræftende opfattelse, har afgjort negative opfattelser fuldstændig ændret atmosfæren, der prægede mødet. Disse følger er blevet fremstillet for mig igen og igen. ret
(258) Jeg lægger disse ting frem nu, fordi det er blevet pålagt mig at sige til mine brødre i præstegerningen: Ved at spise umådeholdent gør I jer selv uskikkede til klart at se forskellen mellem hellig og almindelig ild. Ved denne mangel på mådehold åbenbarer I også jeres ringeagt for de advarsler, Herren har givet jer. Hans ord til jer er: »Frygter nogen af jer Herren, han lytter til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtter hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« Es. 50,10-11. ret
(258) Skal vi ikke drage nær til Herren, for at han kan frelse os fra al umådeholdenhed i mad og drikke og fra al vanhellig, begærlig lidenskab og al ondskab? Skal vi ikke ydmyge os for Gud og lægge alt det bort, som fordærver kødet og ånden, for at vi i gudsfrygt kan fuldkomne en hellig karakter? ret
(258) Enhver, der deltager i råds- og bestyrelsesmøder, bør skrive disse ord på sit hjerte: Jeg arbejder med (259) tiden og evigheden for øje og jeg er ansvarlig over for Gud for de motiver, der tilskynder mig til handling. Dette bør være hans motto. Salmistens bøn bør være hans bøn: ret
(259) »Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! Bøj ikke mit hjerte til ondt.« Sl. 141,3-4. ret
(259) Når man rådslår om værkets fremme, bør ingen enkelt person være en styrende magt, en stemme for alle. Foreslåede metoder og planer bør omhyggelig overvejes, således at alle brødrene kan veje de respektive forslags fordele og afgøre, hvilke man bør følge. Når vi betragter de områder, hvor pligten synes at kalde os, er det godt at tage de vanskeligheder i betragtning, man vil møde på disse felter. ret
(259) Så vidt muligt bør bestyrelserne lade folket forstå deres planer, for at menighedens dømmekraft kan støtte deres bestræbelser. Mange af menighedens medlemmer har stort klogskab og andre ypperlige egenskaber. Deres interesse bør vækkes for sagens fremgang. Mange vil måske kunne ledes til en dybere indsigt i Guds værk og til at søge visdom fra det høje for at udvide Kristi rige ved at frelse sjæle, der er ved at omkomme af mangel på livets ord. Mænd og kvinder med ædle sind vil endnu blive føjet til den skare, om hvem det er sagt: »Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt.« Joh. 15,16. Vejl f menigh bd. 3 side 171-173]