(260) (260) [I sin omgang med fejlende menighedsmedlemmer må Guds folk omhyggeligt følge den undervisning, som Frelseren giver i det attende kapitel hos Mattæus. ret
(260) Menneskene er Kristi ejendom, købt af ham til en uendelig høj pris og knyttet til ham med den kærlighed, som han og Faderen har åbenbaret for dem. Hvor forsigtige bør vi derfor ikke være i vor omgang med hverandre! Ingen har ret til at tænke ondt om deres medmennesker. Menighedens medlemmer har ikke ret til at følge deres egne bevæggrunde og tilbøjeligheder i omgangen med medlemmer, der har fejlet. De bør ikke engang udtrykke deres fordomme angående den fejlende, for således bringer de den ondes surdej ind i andres sind. Ugunstige rygter om en broder eller søster i menigheden går fra det ene menighedsmedlem til det andet. Der er begået fejl og øvet uret, fordi en eller anden er uvillig til at følge de anvisninger, Herren Jesus har givet. ret
(260) »Hvis din broder forsynder sig,« sagde Kristus, »så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne.« Matt. 18,15. Fortæl ikke andre om forseelsen. Det bliver fortalt til en, dernæst til en anden og så til en tredje og stadig vokser rygtet, ondet øges, indtil hele menigheden kommer til at lide. Lad sagen blive ordnet »under fire øjne« Dette er Guds plan. »Skrid ikke til trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din næste gør dig til skamme? Før sagen med din næste til ende, men røb ej anden mands hemmelighed.« Ordsp. 25,8-9. Tolerer ikke synd hos din broder, men afslør ham ikke, for derved øges vanskelighederne (261) og irettesættelsen kommer til at se ud som en hævn. Tal ham til rette på den måde, som Guds ord anviser. ret
(261) Tillad ikke at krænkelser udvikles til had. Tillad ikke at såret bliver betændt og slår ud i giftige ord, der smitter tilhørernes sind. Tillad ikke at bitre tanker fortsat fylder dit og hans sind. Gå til din broder og tal med ham i ydmyghed og oprigtighed om sagen. ret
(261) Hvordan forseelsens karakter end er, ændres den plan, Gud har lagt for afgørelsen af misforståelser og personlige forurettelser ikke. Når man taler alene og i Kristi Ånd til den, som har fejlet, vil vanskeligheden ofte blive fjernet. Gå til den fejlende med et hjerte fyldt med Kristi kærlighed og sympati og søg at bringe sagen i orden. Resoner roligt og stille med ham. Lad ikke vrede ord undslippe dine læber. Tal på en måde der vil appellere til hans gode dømmekraft. Husk disse ord: »Den, der omvender en synder fra den vildfarelse, han er kommen ud i, Frelser hans sjæl fra døden og skjuler en mangfoldighed af synder.« Jak. 5,20. ret
(261) Bring din broder det middel, som kan helbrede oprørets sygdom. Gør din del for at hjælpe ham. Betragt det som et privilegium så vel som en pligt at gøre dette af hensyn til menighedens enhed og fred. Hvis han hører dig, har du vundet ham som ven. ret
(261) Hele himmelen er interesseret i samtalen mellem den, som er blevet forurettet og den, der har forset sig. Når den fejlende tager imod irettesættelsen, der gives i Kristi kærlighed og erkender sin forseelse og beder Gud og broderen om tilgivelse, fylder himlens solskin hans hjerte. Striden er endt. Venskab og tillid er genoprettet. Kærlighedens olie fjerner ømheden i det sår, forurettelsen skabte. Guds Ånd (262) binder hjerte til hjerte og i himlen er der jubel over den fremkomne enighed. ret
(262) Når de, som således er forenet i kristent fællesskab, beder til Gud og forpligter sig til at handle retfærdigt, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med Gud, kommer store velsignelser til dem. Hvis de har gjort noget galt mod andre, fortsætter de omvendelsens, bekendelsens og genoprettelsens værk, fast besluttede på at gøre godt mod hverandre. Dette er opfyldelsen af Kristi lov. ret
(262) »Men hører han dig ikke, så tag endnu een eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« Matt. 18,16. Tag sådanne som er åndeligt indstillede med dig og tal med den fejlende om hans forseelse. Måske giver han efter for brødrenes forenede henstillinger. Når han ser deres enighed om sagen, vil hans sind måske blive oplyst. ret
(262) »Men er han dem overhørig,« hvad skal man da gøre? Skal nogle få ved et bestyrelsesmøde påtage sig ansvaret at udelukke den fejlende? "Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden.« vers 17. Lad menigheden træffe beslutningen angående dens medlemmer. ret
(262) »Men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder.« vers 17. Hvis han ikke ænser menighedens stemme, hvis han modsætter sig alle anstrengelser, der gøres for at genvinde ham, hviler ansvaret for at udelukke ham fra fællesskabet på menigheden. Hans navn bør derefter slettes i bøgerne. ret
(262) Ingen embedsmand i menigheden bør tilråde, ingen bestyrelse bør anbefale eller nogen menighed vedtage, at en overtræders navn skal slettes i menighedens bøger, før den undervisning, som Kristus har givet, er blevet nøje efterfulgt. Når denne vejledning er blevet fulgt, (263) står menigheden uden ansvar for Gud. Det onde må da fremtræde, som det er og fjernes, for at det ikke skal blive mere og mere udbredt. Menighedens renhed og sundhed må bevares, for at den må kunne stå uplettet foran Gud iført Kristi retfærdigheds klæder. ret
(263) Hvis den fejlende omvender sig og bøjer sig under Kristi tugt, skal han have anledning til at blive prøvet på ny. Men selv om han ikke omvender sig og selv om han står uden for menigheden, har Guds tjenere stadig en gerning at gøre for ham. De må alvorligt søge at lede ham til omvendelse. Hvis han bøjer sig for Helligåndens, påvirkning og ved at bekende og afstå fra sin synd giver vidnesbyrd om sin omvendelse, skal man tilgive ham og byde ham velkommen tilbage til folden igen, hvor graverende hans forsyndelse end måtte have været. Hans brødre må opmuntre ham på den rette vej og behandle ham, som de ville ønske at blive behandlet, hvis de var i hans sted, idet de vogter sig for, at ikke også de skal blive fristet. ret
(263) »Sandelig siger jeg eder,« forsatte Kristus, »hvad I binder på Jorden, det skal være bundet i himmelen; og hvad I løser på Jorden, det skal være løst i himmelen.« vers 18. ret
(263) Denne udtalelse står ved magt gennem alle tider. Magten til at handle på Kristi vegne er blevet overdraget menigheden. Den er Guds redskab, som skal bevare orden og disciplin blandt hans folk. Til den har Herren betroet magten til at afgøre alle spørgsmål, som har med dens velvære, renhed og orden at gøre. På den hviler ansvaret for at udelukke dem fra fællesskabet, som er uværdige og som ved deres ukristelige opførsel ville bringe vanære over sandheden. Alt hvad menigheden gør i overensstemmelse med anvisningerne i Guds ord, vil blive stadfæstet i himmelen. ret
(263) Sager af alvorlig betydning vil blive fremlagt til (264) menighedens afgørelse. Guds tjenere, som er ordinerede af ham til vejledere for sit folk, må, efter at de har gjort deres del, overgive hele sagen til menigheden, for at der kan være enighed om den beslutning, der bliver truffet. ret
(264) Herren ønsker, at hans efterfølgere skal vise stor omhu i deres omgang med andre. De skal løfte op, genoprette og læge. Men i menigheden bør den rette disciplin ikke forsømmes. Medlemmerne bør betragte sig selv som elever i en skole, hvor man lærer at danne en karakter, som er deres høje kald værdig. I menigheden hernede skal Guds børn forberedes til den store genforening i menigheden hisset. De, som her lever i harmoni med Kristus, kan se fremad til et endeløst liv i de genløstes familie.
(264) Guds kærlighed til den faldne slægt er en særskilt åbenbaring af kærlighed - en kærlighed født af nåde. Intet menneske har fortjent den. Nåde forudsætter uværdighed hos den, der er genstand for den. Det er på grund af synden, at nåden kommer til aktiv udfoldelse.
(264) Det kan være, der skal gøres meget arbejde for at danne din karakter, Måske er du en ru sten, der må tilhugges og poleres, før den kan fylde en plads i Guds tempel. Du behøver ikke at blive forundret, hvis Gud med hammer og mejsel hugger de skarpe hjørner af din karakter, indtil du er beredt til at indtage den plads, han har til dig. Intet menneske kan udføre dette arbejde. Det kan kun udføres af Gud. Du kan være forvisset om, at han ikke vil slå et eneste unyttigt slag. Hvert eneste slag gives med kærlighed for din evige lykkes skyld. Han kender dine svagheder og han arbejder for at genoprette, ikke for at ødelægge. Vejl f menigh bd. 3 side 175-179]