(286) (286) Til de ældre pionerarbejdere, som næsten lige fra begyndelsen, har været knyttet til den tredje engels budskabs arbejde, hvis erfaringer med det daterer sig fra tidsperioden i 1844, siger Herren: "Der er brug for jeres hjælp. Påtag jer ikke byrder, som yngre kan bære. Det er jeres pligt at passe på jeres livsvaner. I skal være forstandige med brugen af jeres fysiske, mentale og åndelige styrke. I har gennemgået så mange og så forskellige erfaringer at I skal gøre alt muligt for at bevare jeres kræfter, at I kan arbejde for Herren så længe som han lader jer stå ved jeres lod og sted for at fremhjælpe hans værk." ret
(286) Sammen med disse byrdebære kan Johannes sige: »Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi og livet blev åbenbaret og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. ..... Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.« 1. Joh. 1,1-7 ret
(286) Sagen behøver ældre hænders hjælp, de aldrende (287) arbejdere, som har haft års erfaring med Guds sag; som har overværet budskabets udvikling og fremkomst i de forskellige liner; som har set mange blive fanatiske, værne om falske teoriers bedrag, modsætte sig alle bestræbelser på at lade sandhedens lys afsløre overtro der kom ind og forvirrede mennesker og ikke gjorde virkning på det budskab, der i disse sidste dage må gives i sin renhed til Guds restfolk. ret
(287) Mange af Guds prøvede tjenere er lagt til hvile i Jesus. Lad hjælpen fra dem, som lever i dag, blive værdsat. Lad deres vidnesbyrd blive værdsat. Herrens gode hånd har været med disse trofaste arbejdere. Han vil holde dem oppe med hans stærke arm og sige: "Lær af mig. Jeg vil være jeres styrke og jeres umådelige store løn." Dem som var med budskabet fra dets begyndelse, som kæmpede bravt, da kampen blev hård, må ikke miste deres greb nu. ret
(287) Den største interesse bør være mod en hvis livsinteresser er bundet op med Guds arbejde. På trods af deres mange svagheder, har disse arbejdere stadig talenter som skikker dem til at stå ved deres lod og på deres sted. Gud ønsker at de skal tage ledende stillinger i hans værk. De har stået trofast midt i storme og prøvelser og er blandt vore mest dyrebare rådgivere. Hvor taknemmelige burde vi ikke være over at de stadig kan bruge deres gaver i Herrens tjeneste! ret
(287) Mist ikke denne kendsgerning af syne at disse alvorlige brydere tidligere helligede alt for arbejdets fremmarch. At de nu er blevet gamle og grånede i Guds tjeneste er ingen begrundelse for at skulle ophøre med at udøve en bedre indflydelse end mænd med langt mindre kendskab til arbejdet og lagt mindre erfaring i guddommelige anliggender. Selvom de er trætte og ude af stand til at bære tungere byrder som yngre mænd kan og (288) burde bære, er deres værdi som rådgivere af den højeste orden. De har gjort fejltagelser, men de har lært af deres fejl; de har lært at undgå fejl og farer og er de så ikke kompetente til at give gode råd? De har båret trængsler og prøvelser og selvom de har mistet noget af deres energi, skal de ikke skubbes til side af mindre erfarne arbejdere, som kun ved lidt om disse pionerers arbejde og selvopofrelse. Herren sætter dem derved ikke til side. Han giver dem særlig nåde og kundskab. ret
(288) Da Johannes var gammel og gråhåret, fik han et budskab at fremføre for de forfulgte menigheder. Jøderne gjorde adskillige forsøg på at tage hans liv, men Herren sagde: "Lad ham leve. Jeg som skabte ham vil være med ham og vil passe på ham." Disse aldrende disciple frembar hele tiden vidnesbyrd for Mesteren. I et smukt sprog, med musikalsk stemme og på en måde der rørte alle tilhørers hjerter, fortalte han om Kristi ord og gerninger. Han blev sendt som landflygtig til Patmos, men Kristus besøgte ham i hans landflygtighed og videregav ham de store sandheder vi finder i åbenbaringen. ret
(288) Når dem som har brugt deres liv på at tjene Gud nærmer sig afslutningen af deres jordiske historie, vil de blive indprentet af Helligånden til at opregne de erfaringer de har haft i forbindelse med hans arbejde. Optegnelsen af hans underfulde gerninger med sig folk og hans store godhed at udfri dem fra trængsler, burde blive gentaget med dem der nylig kommer til troen. Der bør også fortælles om prøvelser, som har været påført Guds tjenere, ved nogens frafald, som engang var forenet med dem i arbejdet og Helligåndens virke for at neutralisere falskheder fortalt om dem, som fastholdt deres overbevisning indtil enden. ret
(289) (289) De gamle normbærere som stadig lever bør ikke sættes på svære steder. Dem som tjente deres Mester da arbejdet blev svært, som udholdt armod og forblev trofaste over for sandheden da vort medlemstal blev lille, skal altid æres og respekteres. Jeg er blevet belært at sige: Lad enhver troende respektere de ældre pionerer som har båret prøvelser og vanskeligheder og mange afsavn. De er Guds arbejdsfolk og har gjort en fremtrædende del for opbyggelsen af hans Værk. ret
(289) Herren ønsker at de yngre medarbejdere skal vinde visdom, styrke og modenhed ved at være sammen med ældre medarbejdere, som er blevet sparet til denne sag. Lad de yngre mænd indse at de er blevet favoriseret meget, ved at have sådanne medarbejdere blandt sig. Lad dem vise stor respekt for mænd med gråt hår, som har haft lang erfaring i arbejdets udvikling. Lad dem give dem en æret plads blandt deres rådgivere. Gud ønsker at dem som er kommet til sandheden i de senere år giver agt på disse ord. ret
(289) Måtte Herren velsigne og støtte vore ældre og prøvede arbejdere. Måtte han hjælpe dem til at blive vise med hensyn til bevarelse af deres fysiske, mentale og åndelige kræfter. Jeg er blevet belært af Herren til at sige til dem som frembar deres vidnesbyrd i budskabets tidligere dage: "Gud har begavet jer med fornuftens kraft og han ønsker at I skal forstå og adlyde de love som har med velvære og sundhed at gøre. Vær ikke ubetænksom. Overanstreng jer ikke. Tag tid til at hvile. Gud ønsker at I skal stå på jeres lod og jeres sted og gøre jeres del for at frelse mænd og kvinder fra at fejes ned af den mægtige strøm af ondt. Han ønsker at I skal tage rustningen på indtil han påbyder at tage den af. Der er ikke længe til at I vil få jeres løn.