(34) (34) Oakland, Californien, den 1. April 1874.
[Jeg drømte, at flere af vore brødre holdt rådslagning og drøftede planer for arbejdet i indeværende sæson. De mente ikke, at det var heldigt at tage ind til de store byer, men at man skulle påbegynde virksomheder på mindre steder langt fra byerne. Der ville de møde mindre modstand fra gejstligheden og udgifterne ville ikke blive så store. De mente, at da vi havde så få prædikanter, kunne der ikke undværes nogen af dem til at tage sig af dem, som eventuelt sluttede sig til sandheden i byerne. Disse mennesker ville desuden behøve mere hjælp end menighederne ude på landet, fordi modstanden er større i byerne. Derved ville den frugt, som kunne høstes, hvis der blev holdt en række foredrag i byen, for en stor del gå tabt. Det blev endvidere påstået, at det ville blive vanskeligt at oprette en menighed, som ville styrke sagen, dels fordi vore midler var så begrænsede, dels fordi det må forudses, at medlemmerne i en menighed i en by flytter hyppigere, så at der sker flere forandringer. Min mand opmuntrede brødrene til at lægge mere omfattende planer i vore store byer og at gøre store og grundige anstrengelser, som var i overensstemmelse med budskabets karakter. En arbejder omtalte træk fra sin erfaring i byerne og disse gik ud på, at virksomheden næsten var mislykkedes. Han sagde, at der var bedre fremgang på små steder. ret
(34) En, som havde værdighed og autoritet - en, som er til stede ved alle vore rådslagninger - lyttede med den dybeste interesse til hvert eneste ord. Han talte med roligt overlæg og fuldkommen vished. "Hele verden," sagde han, "er Guds store vingård. Byerne og landsbyerne er en del (35) af denne vingård. Der skal arbejdes på disse steder. Satan vil søge at lægge sig imellem og gøre arbejderne modløse for at hindre dem i at forkynde lysets og advarselens budskab på de mere fremtrædende såvel som på de mere tilbagetrukne steder. Der vil blive gjort desperate anstrengelser for at få menneskene til at vende sig bort fra sandheden og vælge løgnen. Engle fra himmelen bliver bemyndiget til at samarbejde med Guds udvalgte sendebud på Jorden. Prædikanter må indgyde og vedligeholde en usvækket tro og håb, ligesom Kristus, deres levende overhoved, gjorde. De må være ydmyge og bodfærdige i hjertet over for Gud." ret
(35) Det er Guds hensigt, at hans dyrebare ord, som indeholder advarsler og opmuntringer, skal bringes ud til mennesker, som befinder sig i mørke og ikke kender vor tro. Det skal bringes ud til alle og vil være et vidnesbyrd for dem, uden hensyn til om de vil høre på det eller ej. I må ikke nære den følelse, at ansvaret for at overbevise og omvende tilhørerne påhviler jer. Kun Guds kraft kan smelte menneskehjerterne. I skal fremholde livets ord, for at alle kan få anledning til at tage imod sandheden, hvis de vil. Hvis de vender sig bort fra sandheden, som er af himmelsk oprindelse, bliver det til deres fordømmelse. ret
(35) Vi må ikke gemme sandheden i Jordens afkroge. Den skal forkyndes. Den skal skinne i vore store byer. Under sin virksomhed tog Kristus plads ved søbredden og på de befærdede veje, hvor han kunne træffe folk fra alle dele af verden. Han skænkede det sande lys. Han såede evangeliets sæd. Han skilte sandheden fra vildfarelsen og skildrede den i dens oprindelige enkelhed og klarhed, så at menneskene kunne forstå den. ret
(35) Det himmelske Sendebud, som var sammen med os, sagde: "I må aldrig tabe den kendsgerning af syne, (36) at I forkynder et verdensomspændende budskab. Det skal bringes ud til alle byer og til alle landsbyer. Det skal forkyndes på vejene og på stierne. I må ikke begrænse budskabets forkyndelse til bestemte steder." I lignelsen om sædemanden gav Kristus os en illustration af sin egen og sine tjeneres virksomhed. Sædekornet faldt på mange forskellige slags jord. Noget faldt i dårlig jord, men sædemanden holdt ikke op med at arbejde af den grund. I skal så sandhedens sæd alle steder. Fremhold Guds ord, hvor som helst I kan komme til det. Så ved alle vande. I ser måske ikke resultater af jeres arbejde med det samme, men I skal ikke blive modløse af den grund. Fremhold de ord, som Kristus giver jer. Følg hans plan i arbejdet. Gå frem overalt på samme måde, som han gjorde i sin tjeneste på jorden. ret
(36) Verdens Genløser havde mange tilhørere, men få efterfølgere. Noa prædikede i et hundrede og tyve år til menneskene før syndfloden og alligevel var det kun få, som satte pris på denne dyrebare prøvetid. Med undtagelse af Noa og hans familie var der ikke en eneste, som blev regnet med blandt de troende og gik ind i arken. Af alle Jordens beboere var der kun otte sjæle, som tog imod budskabet. Men dette budskab fordømte verden. Lyset blev givet, for at de skulle komme til at tro. Deres forkastelse af lyset blev deres egen ulykke. Vort budskab til verden vil blive en duft af liv til liv for alle dem, som tager imod det og til fordømmelse for alle dem, som forkaster det. ret
(36) Den himmelske Budbringer henvendte sig til en af de tilstedeværende og sagde: "Dit lys skal ikke blot skinne inden for et begrænset område og det skal ikke skjules under en skæppe eller en seng. Det skal anbringes i lysestagen, så det kan skinne for alle dem, som er i Guds hus - verden. Du må se værket i et større perspektiv, end du hidtil har gjort.« Vejl f menigh bd. 3 side 76-78]