Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 1fra side9

ren side - tilbage

Sektion et - Anledningerne lige nu
Vort arbejde

(9)  (9) Hvad er vort arbejde? Det samme som det der blev givet Johannes Døber, om hvem vi læser: »I de dage fremstår Johannes Døber og prædiker i Judæas ørken og siger: »Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær. Thi han er den, om hvem der er talt ved profeten Esajas, som siger: »Der er en røst af en, som råber i ørkenen: »Ban Herrens vej, gør hans stier jævne.« Matt.3,1-3. ret

(9)  Alle som er oprigtigt engageret i Herrens arbejde for disse sidste dage vil have et bestemt budskab at frembære. Læs først få vers fra det fyrretyvende kapitel i Esajas' Bog: ret

(9)  »I ørkenen råber en røst: »Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talet.« Es.40,3-5. ret

(9)  »Der lyder en røst, som siger: »råb!« jeg svarer: »Hvad skal jeg råbe?« »Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; græsset tørres, blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.« vers 6-8. ret

(10)  (10) Dette kapitel er fyldt med belæring for os i denne tid. Herrens ord til os er: "Omvend jer, bered vejen for en vækkelse i mit værk.” ret

(10)  Foflyttelsen af arbejdet til Washington, som hidtil har været i Battle Creek er et skridt i den rigtige retning. Vi skal fortsætte med at gå ud i regionerne derude, hvor folk er i åndeligt mørke. »Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette.« vers 4. Enhver forhindring mod Guds folks genløsning skal fjernes ved at åbne hans ord og fremførelsen af et tydeligt »Så siger Herren.« Det sande lys skal skinne frem; for mørke dækker jorden og et tykt mørke dækker folket. Den levende Guds sandhed skal vise sig som modsætningen til vildfarelse. Proklamer de glade strømme. Vi har en Frelser som har givet sit liv så dem, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. ret

(10)  Forhindringer for fremførelsen af Guds arbejde vil vise sig; men frygt ikke. Kongernes Konges almagt, vor pagts-holdende Gud forener sig med en omsorgsfuld hyrdes mildhed og ømhed. Intet kan stå i vejen for ham. Hans kraft er uindskrænket og den er pantet på den visse fuldbyrdelse af hans løfter til sit folk. Han kan fjerne alle hindringer for sit arbejdes fremførelse. Han har midler til at fjerne enhver vanskelighed, så dem, som tjener ham og giver agt på de midler han bruger, kan udfries. ret

(10)  De planer hans værks fjender har synes at være faste og solide, men han kan kundkaste den stærkeste af disse planer og på hans eget tidspunkt og på egen måde vil han gøre dette, når han ser at vor tro har blevet prøvet tilstrækkeligt og at vi er draget nærmere ham og vi har gjort ham til vor advokat. ret

(10)  I de mørkeste dage, når alt synes at være bandlyst, så frygt ikke. Hav tro på Gud. Han gennemfører sin vilje, gør (11) alt godt til sit folks bedste. Den, som elsker og tjener han, vil få fornyet styrken dag for dag. Hans forstand vil komme ind i deres arbejde, så de ikke fejler ved gennemførelsen af hans mål. ret

(11)  Der skal ikke være nogen modløshed i Guds tjeneste. Vor tro skal udholde det pres den udsættes for. Gud er i stand til og villig til at give sine tjenere al den styrke de behøver. Han vil mere end fuldbyrde de højeste forventninger fra dem, som stoler på ham. Han vil give dem den visdom som de på forskellige måder kræver. ret

(11)  Den prøvede apostel Paulus siger: »Han har svaret mig: »Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.« Langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig. Derfor er jeg vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.« 2.Kor.12,9-10. ret

(11)  Oh, mine brødre, hold jeres første tillid fast indtil enden. Guds sandheds lys må ikke dæmpes. Det skal skinne midt i vildfarelsens mørke, der indhyller vor verden. Guds ord skal åbnes for dem på jordens store steder, såvel som for dem på de mindre. ret

(11)  Kristi menighed er Guds organ for sandhedsproklameringen; hun har fået kraft fra ham til at gøre et særligt arbejde; og hvis hun er loyal over for Gud, lydig mod hans bud, vil den guddommelige krafts fortrinlighed dvæle hos hende. Hvis hun vil ære Herren Israels Gud, er der ingen kraft der kan stå hende imod. Hvis hun vil være tro imod sin alliance, vil fjendens kræfter ikke længere være i stand til at overmande hende, mere end avnerne modstår hvirvelvinden. ret

(11)  Hvis menigheden vil påtage sig Kristi retfærdighedsklædning, trække sig bort fra al troskab med verden, vil en klar, herlig dag bryde frem for hende. ret

(11)  Nu behøver menighedens medlemmer at bekende deres (12) frafald og stå sammen. Mine brødre, lad intet komme der kan adskille jer fra hinanden eller fra Gud. Tal ikke om meningsforskelle, men foren jer i sandhedskærligheden, som den er i Jesus. Kom frem for Gud og bed om Frelserens udgydte blod som hjælpemiddel i krigen mod det onde. I vil ikke bede forgæves. Idet I drager nærmere til Gud, med hjertefølt anger og i fuld trosforvisning, vil fjenden som forsøger at ødelægge jer blive overvundet. ret

(12)  Vend jer til Herren, I håbets fanger. Søg styrke fra Gud, den levende Gud. Vis en fast, ydmyg tro på hans magt og hans villighed til at frelse. Fra Kristus flyder den levende frelsende strøm. Han er livets Grundvold, al krafts kilde. [Når vi i troen griber fat på hans styrke, så vil han bevirke en forandring, en vidunderlig forandring, i det, som syntes håbløst og umuligt. Dette vil han gøre til sit navns ære. Gud vil, at alle de trofaste, som sætter deres lid til ham, skal tale opmuntrende ord til de vantro og håbløse. Må Herren hjælpe os til at hjælpe hverandre og at prøve ham ved levende tro. I Mesterens Tjeneste side 279]

------------
ret

(12)  »Jubler for Gud, vor styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, istem lovsang, lad pauken lyde, den liflige citer og harpen.« Sal.81,2-3.

------------
ret

(12)  »Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du højeste, ved gry forkynde din nåde, om natten din trofasthed til tistrenget lyre, til harpe, til strengeleg på citer! Thi ved dit værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine hænders gerning.« Sal.92,2-5.

------------
ret

(13)  »Kom, lad os juble, for Herren, råbe af fryd for vor Frelses klippe, møde med tak for hans åsyn, juble i sang til hans pris! Thi Herren er en vældig Gud, en konge stor over alle guder; i hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder er hans; havet er hans, han har skabt det, det tørre land har hans hænder dannet. Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor skaber! Sal.95,1-6.

------------
ret

(13)  »Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, syng for Herren og lov hans navn, fortæl om hans frelse dag efter dag, kundgør hans ære blandt folkene, hans undere blandt alle folkeslag! Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle guder.« Sal.96,1-4.

------------
ret

(13)  »Råb af fryd for Herren, al jorden, tjener Herren med glæde, kom for hans åsyn med jubel! Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans folk og den hjord, han vogter. Gå ind i hans porte med takkesang, med lovsange ind i hans forgårde, tak ham og lov hans navn! Thi god er Herren, hans miskundhed varer evindelig, fra slægt til slægt hans trofasthed!« Sal.100.

------------
ret

næste kapitel