(61) Cooranbong, N. S. W., den 10.maj, 1896.
Jeg beder jer, som lever ved arbejdets hjerte, at se tilbage på årenes erfaring og se om det »vel du gode tjener« kan siges oprigtigt om jer. Jeg beder lærerne i vore skoler, at overveje dette omhyggeligt og bønligt: Har jeg, for mit eget vedkommende, holdt øje med min egen sjæl, som en sjæl, der samarbejder med Gud for sin renselse fra al synd og for sin fuldstændige helligelse? Kan I ved forskrift og eksempel lære de unge helligelse, gennem sandheden, hen til hellighed? ret
(61) Har I ikke været bange for Helligånden? Til tider er denne Ånd kommet med gennemstrømmene indflydelse til skolen i Battle Creek og til skoler andre steder. Genkender I hans tilstedeværelse? Giver I ham den ære, en himmelsk budbringer skal have? Medens Ånden synes at strides med de unge, sagde I: "Lad os lægge alle studier til side, for det er tydeligt at vi har en himmelsk gæst blandt os? Lad os give Gud pris og ære." bøjede I jer da med sønderbrudt hjerte, i bøn med jeres studerende og bad om I så om at I måtte få den velsignelse som Herren overbragte jer? ret
(61) Den store Lærer selv var iblandt jer. Ærede I ham? Var han en fremmed over for nogle af lærerne? Var der brug for at sende bud efter nogen med tilsyneladende myndighed, for at byde denne Budbringer velkommen fra himlen, eller afvise ham? Skønt han var usynlig, var han tilstede iblandt jer. Men blev den tanke ikke (62) ytret at skoletiden burde bruges på studier og at der kun var tid til dette, som om tiden til almindelige studier var for dyrebar til at ofres på den himmelske budbringer? ret
(62) Hvis I på nogen måde har begrænset eller afvist Helligånden, beder jeg jer indstændigt at angre så hurtigt så muligt. Hvis nogen af vore lærere ikke har åbnet hjertedøren for Guds Ånd, men har lukket og låst den, beder jeg dem indstændigt at lukke døren op og med alvor bede: "Bliv hos mig" Når Helligånden åbenbarer sin tilstedeværelse i jeres klasseværelse, så sig til dine studerende: "Herren tilkendegiver at han har en lektie til os i dag af himmelsk betydning, af større værdi end vore almindelige lektier. Lad os lytte; lad os bøje os ned for Gud og søge ham af hele hjertet.” ret
(62) Lad mig fortælle jer hvad jeg ved om denne himmelske gæst. Helligånden ruger over de unge i deres skoletimer; men nogle hjerter var så kolde og mørke at de ikke havde noget ønske om Åndens nærværelse og Guds lys blev trukket tilbage. Den himmelske gæst ville have åbnet op for al forståelse, ville have givet visdom og kundskab i alle kundskabsgrene så de kunne bruges til Guds ære. Herrens budbringer kom for at overbevise om synd og for at blødgøre hårde hjerter, forhærdet af nedkøling over for Gud. Han kom for at åbenbare den store kærlighed hvorved Gud har elsket disse unge. De er Guds arv og lærerne behøver den "højere uddannelse" før de er kvalificeret til at lære og vejlede unge. ret
(62) Læreren må forstå mange ting med hensyn til det fysiske univers; ham må vide alt omkring levende tings struktur, de mekaniske opfindelser, opdragelserne i naturlig videnskab; men han kan ikke kaldes uddannet før han har et kendskab til den eneste sande Gud og Jesus Kristus, hvem han har sendt. Et princip af guddommelig oprindelse må (63) gennemtrænge vor opførsel og binde os til Gud. Dette vil ikke på nogen måde være en hindring for studiet om sand videnskab. Herrens frygt er visdoms begyndelse og det menneske, som lader sig forme og danne efter den guddommelige lighed, er det pæneste eksemplar i Guds værk. Alle som lever i samkvem med vor Skaber vil, i deres frembringelse, have en forståelse efter hans plan og de vil erkende at Gud holder dem ansvarlige for at bruge deres evner efter bedste måde. De vil hverken forsøge at forherlige eller forklejne sig selv. ret
(63) Guds vilje angår os
Kundskab til Gud opnås fra hans ord. Den erfaringsmæssige kundskab af sand gudsfrygt, findes i daglig helligelse og tjeneste og den sikrer den højeste legems- sinds- og sjæle-kultur. Denne helligelse af alle kræfter til Gud, forebygger selvophøjelse. Bibringelsen af guddommelig kraft ærer vor oprigtige stræben efter visdom som vil sætte os i stand til at bruge vore højeste evner på en måde som vil ære Gud og velsigne vore medmennesker. Idet disse evner stammer fra Gud og ikke er selvskabte, burde de påskønnes som talenter fra Gud til at bruges i hans tjeneste. ret
(63) De himmelsk-betrode sindsevner skal behandles som højere kræfter, til at herske over legemets rige. Den naturlige appetit og lidenskaber skal bringes under samvittighedens og åndelige kræfters kontrol. ret
(63) [Kristi religion nedværdiger aldrig modtageren: den gør ham aldrig grov eller simpel, uhøflig eller vigtig, lidenskabelig eller hårdhjertet. Tværtimod: den lutrer smagen, helliger dømmekraften, renser og forædler tankerne og tager dem til fange i lydighed mod Kristus. Guds ideal for sine børn er højere, end den højeste menneske tanke kan nå. I sin hellige lov har han givet en afskrift af sin karakter. Vejl f menigh bd. 1 side 496] ret
(64) (64) Kristus er den største Lærer som verden nogensinde har kendt. Og hvad er den standard som fremholder for alle som tror på ham? »Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.« Matt.5,48. Ligesom Gud er fuldkommen i hans sfære, således kan mennesket være fuldkomment i sin sfære. ret
(64) [En kristelig karakters ideal er lighed med Kristus. Der åbnes os en vej til stadig fremgang. Vi har et mål at vinde, et ideal at opnå, som indbefatter alt, hvad der er godt og rent, ædelt og ophøjet. Der bør være en uophørlig stræben efter og stadig fremgang i karakterens fuldkommengørelse. Vejl f menigh bd. 1 side 496] ret
(64) Paulus siger: »Jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.« Fil.3,13.14. ret
(64) Dette angår Guds vilje for mennesker, endda deres helligelse. Ved at spore vor vej opad, mod himmelen, må alle evner holdes i den sundeste tilstand, beredte til trofast tjeneste. Den styrke, som Gud har udrustet mennesket med, skal bruges for fuld kraft. »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og af hele dit sind og din næste som dig selv.« Luk. 10,27. Mennesket har ikke mulighed for at gøre dette af sig selv, men må have guddommelig hjælp. I hvilken del skal mennesket så gøre noget? »Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.« Fil.2,12.13. ret
(64) Uden den guddommelige arbejdskraft, kan mennesket ikke gøre noget godt. Gud kalder alle mennesker til anger. Mennesket kan dog ikke engang angre hvis Helligånden ikke arbejder i dets hjerte. Men Herren ønsker ikke at noget menneske skal vente, til han tror at han har angret, før han går hen imod Jesus. Frelseren (65) drager hele tiden mennesker til anger; de behøver blot at lade sig drage og deres hjerte vil smeltes i bodfærdighed. ret
(65) Mennesket er tildelt en del i denne store kamp for evigt liv; det må reagere på Helligåndens virke. Det vil kræve en kamp at bryde gennem mørkets magter og Ånden arbejder i mennesket for at kunne udrette dette. Men mennesket er intet passivt væsen, der skal frelses i al magelighed. Det skal kaldes til at spænde alle muskler og bruge alle evner til at kæmpe for udødelighed; dog er det Gud som giver kraften. Intet menneske kan frelses i magelighed. Herren påbyder os: »Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.« »Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet og få er de, der finder den.« Matt.7,13.14. Luk.13,24. ret
(65) Arbejder imod Helligånden
Jeg bønfalder de studerende i vore skoler at være besindige. Unges tosseri behager ikke Gud. Deres sporter og spil åbner døren for en strøm fristelser. Med jeres intellektuelle evner er I, i besiddelse Guds himmelske begavelse og I burde ikke lade jeres tanker være billige og lave. En karakter formet i overensstemmelse med Guds ords forskrifter vil åbenbare faste principper, ren og ædel tragten. Når Helligånden samarbejder med menneskesindets kræfter, er resultatet stærke og hellige impulser... ret
(65) Gud ser det som den blinde lærer ikke kan se, nemlig at umoralskhed af enhver slags og i enhver grad vil have herredømme og arbejde imod Helligåndens krafts tilkendegivelser. Den tarveligste samtale og billige, forvanskede ideer, indvæves i karakterens struktur. ret
(66) (66) Selskaber med intetsigende, verdslige fornøjelser, spise-, drikke- og synge-selskaber, er inspireret med en ånd nedefra. De er et offer for Satan. Det er en forhånelse for Gud at stille sig til skue i cykel-moden. Vreden optændes mod dem som går noget sådant. Ved disse fornøjelser bliver sindet omtåget, ligesom ved at drikke brændevin. Døren åbnes for vulgære selskaber. Tankerne får lov til at løbe i en lav kanal og forvrænger hurtigt menneskevæsenets kræfter. [I lighed med de gamle israelitter er fornøjelsessyge mennesker optaget med at æde og drikke og stå op for at lege. Det er munterhed og svir, lystighed og løssluppenhed. I alt dette er de unge påvirket af forfatterne til de bøger de må læse til pensum. Det værste af det hele er den permanente virkning dette har på karakteren. Det kristne hjem side 407] ret
(66) Dem som går i spidsen med disse ting, påfører sagen en plet, der ikke udviskes så let. De sårer deres egne sjæle og de vil bære ar resten af deres livstid. Den der gør det onde må se sin synd og angre; Gud kan tilgive overtræderen; men dømmekraften, som altid burde holdes skarp og følsom til at skelne mellem det hellige og almindelige, er nedbrudt i stort mål. Menneskelige påfund og forestillinger antages for ofte som guddommelige. Nogle sjæle, som vil handle i blindhed og ufølsomhed, være hurtig til at gribe billige, tarvelige og endda hedenske anskuelser, imedens de sætter sig imod Helligåndens beviser. ret