(81) (81) St. Helena, Californien, november, 1901.
[»Se, jeg forelægger eder i dag velsignelse og forbandelse, velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds bud, som jeg i dag pålægger eder og forbandelsen, hvis I ikke lyder Herren eders Guds bud.« 5 Mos. 11, 26-28. ret
(81) »Hvis I nu lyder mine bud, som jeg i dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders hjerte og hele eders sjæl, så vil jeg give eders land dets regn i rette tid, både tidligregn og sildigregn, så du kan høste dit korn, din most og din olie; og jeg vil give græs på din mark til dit kvæg og du skal spise dig mæt. Men vogt eder, at ikke eders hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre guder og tilbeder dem; thi da vil Herrens vrede blusse op imod eder og han vil lukke i himmelen, så der ikke falder regn og jorden ikke giver grøde og I skal hurtigt udrykkes af det herlige land, Herren vil give eder.« vers 13-17. ret
(81) »I skal lægge eder disse mine ord på hjerte og sinde, binde dem som et tegn om eders hånd og lade dem være et erindringsmærke på eders pande og I skal lære eders børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit hus og på dine porte, for at I og eders børn må leve i det land, Herren tilsvor eders fædre at ville give dem, så længe himmelen er over jorden.« vers 18-21. ret
(82) (82) Hvis alle syvende-dags adventister havde vandret på Herrens vej og nægtet at lade selviske interesser beherske dem, ville Herren have velsignet dem meget. De, der er forblevet i Battle Creek i modstrid med Herrens vilje, er gået glip af den værdifulde erfaring og den åndelige kundskab, de kunne have fået ved at adlyde. Mange af dem har mistet Guds velbehag. Værkets centrum er blevet overbefolket. I lang tid har advarselen lydt, men man har ikke brudt sig om den. Grunden til denne ulydighed er, at mange sind og hjerter i Battle Creek ikke er under Helligåndens indflydelse. De forstår ikke, hvor meget arbejde der er at gøre. De sover. ret
(82) Når syvende-dags adventister flytter til byer, hvor der allerede er en stor menighed, er de ikke, hvor de bør være og deres åndelighed bliver svagere og svagere. Deres børn bliver udsat for mange fristelser. Min broder, min søster! Medmindre din tilstedeværelse er absolut påkrævet for værkets fremme på et sådant sted, ville det være klogt, om du tog et eller andet sted hen, hvor sandheden endnu ikke er blevet forkyndt og der stræbte efter at bevise din evne til at arbejde for Mesteren. Gør dig alvorlige anstrengelser for at vække en interesse for den nærværende sandhed. Arbejdet fra hus til hus er virkningsfuldt, når det udføres i lighed med Kristi fremgangsmåde. Afhold møder og sørg for, at de bliver interessante. Husk, at dette kræver noget mere end blot at prædike. ret
(82) Mange, der har opholdt sig længe på samme sted, bruger deres tid på at kritisere dem, der følger Kristi fremgangsmåde i arbejdet for at overbevise og omvende syndere. De kritiserer andres motiver og hensigter, som om det ikke var muligt for andre at gøre det uselviske arbejde, de selv nægter at udføre. De er anstødsstene. Hvis de ville rejse til steder, hvor der ikke er nogen troende og arbejde for at vinde sjæle for Kristus, ville de snart få så travlt med at fremholde sandheden og hjælpe (83) de lidende, at de ikke ville have tid til at dissekere andres karakter eller tænke onde tanker og derpå videregive resultaterne af deres formodede evner til at se under overfladen. ret
(83) De, der har boet længe på steder, hvor der er store menigheder, bør drage i marken for at så og høste for Mesteren. Da vil de glemme sig selv i ønsker om at frelse sjæle. De vil opdage, at der er så meget arbejde at gøre, så mange medmennesker at hjælpe, at de ikke vil have tid til at søge efter andres fejl. De vil ikke have tid til at arbejde på den negative side. ret
(83) Det, at så mange troende samles på et sted, har tendens til at fremme mistanke og bagtalelse. Mange bliver optaget af at søge og lytte efter ondt. De glemmer, hvor stor en synd de begår. De glemmer, at de ord, der udtaler, aldrig kan tages tilbage og at de ved deres mistænksomhed sår en sæd, der vil vokse og bære en ond høst. Hvor stor denne høst bliver, vil ingen vide før på den sidste store dag, hvor hver eneste tanke, ord og handling vil blive fremstillet til dom. ret
(83) De tankeløse, uvenlige ord, der udtales, vokser for hver gentagelse. Den ene efter den anden tilføjer et ord, indtil det falske rygte antager store proportioner. Der begås stor uretfærdighed. Ved deres grundløse mistanke og uretfærdige domme vil rygtesmedene skade deres egen erfaring og så en splidens sæd i menigheden. Hvis de kunne se tingene, sådan som Gud ser dem, ville de skifte sind. De ville forstå, hvordan de har forsømt at gøre den gerning, han har givet dem at gøre, medens de har fundet fejl ved deres brødre og søstre. ret
(83) Den tid, der er blevet anvendt til at kritisere Guds tjeneres motiver og handlinger, skulle hellere have været tilbragt i bøn. Ofte ville de, der hæfter sig ved fejl, have en helt anden mening om dem, de finder fejl hos, hvis de kendte sandheden om dem de har noget (84) at udsætte på. Hvor meget bedre ville det ikke være, hvis alle i stedet for at kritisere og fordømme andre ville sige: "Jeg må arbejde på min egen frelse. Hvis jeg samarbejder med ham, der ønsker at frelse min sjæl, må jeg vogte mig selv omhyggeligt. Jeg må bortskære alt ondt fra mit liv. Jeg må blive en ny skabning i Kristus. Jeg må overvinde enhver fejl. Så kan jeg i stedet for at svække dem, der kæmper mod det onde, styrke dem med opmuntrende ord.” ret
(84) De, der har brugt deres talegaver til at gøre Guds tjenere, der kæmper for at fremme Guds sag og lægger planer og arbejder for at overvinde hindringer, modløse og forsagte, bør bede Gud om tilgivelse for den skade, de har tilføjet hans værk ved deres onde fordomme og uvenlige ord. De bør overveje den skade, de har forvoldt andre ved at sprede falske rygter og dømme dem, som de ikke havde ret til at dømme. ret
(84) I Guds ord er der blevet givet tydelige anvisninger angående den fremgangsmåde, vi skal følge, når vi mener, at en broder har gjort noget forkert. Kristus siger: »Hvis din broder forsynder sig så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. Men hører han dig ikke, så tag endnu een eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder.« Frelseren siger videre: »Derfor, når du bringer din gave til alteret og der kommer i hu, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive der ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder og kom så og bring din gave.« Matt. 18,15-17; 5,23-24. ret
(84) »Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og (85) øver ret, taler sandhed af sit hjerte, ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder ed, han svor til egen skade, ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.« Sal. 15. ret
(85) »Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt. Hvorfor ser du splinten i din broders øje men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til? Eller hvor kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje;’ og se, der sidder en bjælke i dit eget øje. Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.« Matt. 7,1-5. ret
(85) Spørgsmålet om at afsige dom indbefatter meget. Husk, at dit livsregnskab snart vil passere revy foran Gud. Husk også, at han har sagt: »Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis. Vi ved jo, at Guds dom med rette er over dem, som handler således. Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således og selv gør det samme, regner du med, at du vi kunne undfly Guds dom?« Rom. 2,1-3. Vejl f menigh bd. 3 side 201-203]
(85) Dem som kom til Battle Creek skønt de havde et arbejde at gøre i den menighed de forlod, mistede deres missionsiver (86) og åndelige dømmekraft siden de kom til Battle Creek. De kom i kontakt med en farisæisme og en selvretfærdighed der altid er en snare. Det er en formel gudsfrygt der ikke har kraft i sig. ret
(86) Når sandhedens magt mærkes i hjertet, når sandhedens principper bringes ind i det daglige liv, vil der blive en stor reformbevægelse i Battle Creek-menigheden. Snart vil ordene fuldbyrdes: "Jeg vil vende om og vælte" Nu vi ved ikke præcis hvornår dette vil ske, men tiden vil komme hvor der vil ske en spredning fra Battle Creek. Dem som flyttede til Battle Creek uden noget kald fra Herren vil flytte bort.
(86) [Alvorlige arbejdere har ikke tid til at dvæle ved andres mangler. De betragter Frelseren og ved beskuelsen forvandles de efter hans billede. Han er den, hvis eksempel vi skal følge for at danne vor karakter. I sit liv her på jorden åbenbarede han tydeligt den guddommelige natur. Vi bør stræbe efter at blive fuldkomne på vort område, ligesom han var fuldkommen på sit område. Menighedens medlemmer bør ikke længere forblive ligegyldige med hensyn til at danne den rette karakter. Idet de stiller sig under Helligåndens omskabende indflydelse, bør de danne en karakter, der er et spejlbillede af den guddommelige karakter. Vejl f menigh bd. 3 side 204]