(97) (97) St. Helena, Californien, den 5.Januar, 1903.
Til brødene i Battle Creek?
-I dag har jeg fået et brev fra Ældre Daniells om at Review kontoret er nedbrændt. Jeg føler mig meget bedrøvet når jeg betragter dette store tab for vor sag. Jeg ved at dette må være en meget prøvende tid for brødrene, der leder dette arbejde og for funktionærerne på kontoret. Jeg er bedrøvet sammen med alle som er bedrøvet. Men jeg var ikke overrasket over de dårlige nyheder, for i nattens syner har jeg set en engel stå med et sværd som af ild, rakt ud over Battle Creek. En gang, om dagen, da jeg havde pennen i hånden, mistede jeg bevidstheden og det synes som om at et flammesværd først var i den ene retning og så i den anden. Katastrofe synes at følge katastrofe fordi Gud blev vanæret af menneskers opfindsomhed for at ophøje og forherlige sig selv. ret
(97) Denne morgen blev jeg draget i alvorlig bøn, for at Herren ville lede alle, som er tilknyttet Review and Herald kontoret, til at ransage sig flittigt, så de kan se hvordan de vanrøgter de mange budskaber Gud har givet. ret
(97) For nogen tid siden spurgte brødrene på Review kontoret mig om råd, om at rejse endnu en bygning. Jeg sagde dengang, at hvis dem, som gik ind for at lægge endnu en bygning til Review and Herald-kontoret, havde fremtiden kortlagt for sig. Hvis de kunne se hvad der ville blive i Battle Creek, ville de ikke være i tvivl om at rejse en anden bygning. Gud sagde: "Mit ord er blevet foragtet; og jeg vil rejse mig og vælte det.” ret
(97) Ved generalkonferensen, i Battle Creek i 1901, (98) gav Herren sit folk tegn på at han opfordrede til reformation. Mennesker blev overbeviste, hjerter blev berørte; men det gennemgribende arbejde blev ikke gjort. Hvis hårdnakkede hjerter var blevet brudt den gang i anger for Gud, ville der have været set en af Guds krafts største tilkendegivelser nogensinde. Men Gud blev ikke æret. Der blev ikke givet agt på hans Ånds vidnesbyrd. Mennesker adskilte sig ikke fra fremgangsmåder i absolut modsætning til sandhedens og retfærdighedens principper, hvad de altid burde i Herrens værk. ret
(98) Budskaberne til efesermenigheden og til menigheden i Sardes er ofte blevet gentaget for mig af Een, som giver mig belæring til sit folk. »Skriv til menighedens engel i Efesus: »Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd og som vandrer midt imellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det og du har fundet, at de er løgnere; og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden at blive træt Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.« Åb.2,1-5. ret
(98) »Og skriv til menighedens engel i Sardes: »Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du (99) tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.« Åb.3,1-3. ret
(99) Vi ser fuldbyrdelsen af disse advarsler. Skrifterne har aldrig været opfyldt mere udtrykkeligt end disse er blevet. ret
(99) Mennesker kan rejse de bedst konstruerede, brandsikrede bygninger; men en berøring af Guds hånd, en gnist fra himlen, vil feje alle tilflugtssteder bort. ret
(99) Der er blevet spurgt om jeg har nogen råd at give. Jeg har allerede givet det råd som Gud har givet mig, håbe at ild-sværet som hænger over Battle Creek forhindres. Nu frygter jeg at det kommer - nyheden om Review and Herald bygningens nedbrænding. Når disse nyheder kommer, føler jeg ingen overraskelse og jeg har ingen ord at sige. Hvad jeg har haft at sige fra tid til anden i advarsler har ikke haft nogen anden virkning end at forhærde dem som hørte og nu kan jeg kun sige: Jeg er så ked af det, så meget ked af det, at det var nødvendigt at dette slag kom. Tilstrækkeligt lys er blevet givet. Hvis det havde indvirkning, var mere lys ikke nødvendigt. ret
(99) Til vore folk, prædikanter og lægmedlemmer, jeg har fået besked på at sige: »Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren,« - eller mange prædikanter og folk vandrer på fremmede stier, - »at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.« Es.55,6.7. ret
(99) [Hvert eneste menneske må være på vagt. Modstanderen er på spor efter jer. Våg, våg uafbrudt, så I ikke, uden at ane det, skal blive fanget i hemmelig skjulte fælder. De sorgløse og ubekymrede bør se til, at ikke Herrens dag skal komme (100) over dem som en tyv om natten. Mange vil forlade ydmyghedens sti, kaste Kristi åg af sig og gå andre veje. Blændede og forvirrede vil de forlade den smalle vej, som fører til Guds stad.] ret
(100) Et menneske kan ikke blive en lykkelig kristen hvis han ikke er en årvågen kristen. [Den, der skal sejre, må våge, for Satan søger at vinde Kristi efterfølgere ved hjælp af jordiske forviklinger, vildfarelser og overtro. Det er ikke nok at undgå åbenlyse farer og farlige, selvmodsigende bevægelser. Vi må holde os tæt ved Kristi side og vandre på selvfornægtelsens og selvopofrelsens sti. Vi befinder os i fjendens land. Han, som blev kastet ud af himmelen, er kommet ned til os og har stor magt. Med ethvert tænkeligt påfund og kunstgreb søger han at fange sjæle. Medmindre vi bestandig er på vagt, vil vi falde som et let bytte for hans utallige forførelser. Herren kommer 23.mar.] ret
(100) Disciplenes erfaring i Getsemane have indeholder en lektie for Herrens folk i dag. Kristus tog Peter, Jakob og Johannes med sig i Getsemane for at bede. Han sagde til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg!« Og han gik et lille stykke videre, faldt ned på jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt. Og han sagde: »Abba« Fader! alt er muligt for dig; tag denne kalk fra mig; dog ikke, hvad jeg vil, men hvad du vil.« Og han kommer og finder dem sovende og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge én time? Våg og bed, for, at I ikke skal falde i fristelse!« Mark.14,34-38. ret
(100) Læs disse ord omhyggeligt. Mange i dag sover som om de var disciplene. De våger ikke og beder ikke, for ikke at falde i fristelse. Lad os læse og studere de dele af Guds ord som har særlig forbindelse til disse sidste dage og udpege de farer som vil true Guds folk. ret
(101) (101) Vi behøver en stærk, helliggjort opfattelse. Denne opfattelse skal ikke bruges til at kritisere og fordømme hinanden, til at se tidernes tegn. Vi skal holde vore hjerter med al flid, så vi ikke gør troens skibbrud. Mange som tidligere var faste troende i sandheden er blevet ubekymrede for deres åndelige velfærd og giver op, uden den mindste modstand, for Satans vil tilrettelagte anslag. [Tiden er kommet, da vort folk skal flytte med familien bort fra byerne til mere afsides steder, ellers vil mange af de unge og også mange ældre, blive fanget og taget af fjenden. Herren kommer 23.mar.]
(101) Den 7.Januar, 1903.
Vi er alle meget kede af nyheden om det frygtelige tab der er kommet med Review and Herald-kontorets brand. På et år er to af vore største institutioner blevet ødelagt ved brand. Nyheden om denne nye katastrofe har fået os til at sørge meget, men Herren lod det komme over os og vi burde ikke beklage os, men lære den lektie af det, som Herren vil lære os. ret
(101) Ødelæggelsen af Review and Herald-bygningen burde ikke komme over os, som noget meningsløst. Alle som er tilknyttet kontoret burde spørge sig selv: "Hvori har jeg gjort mig fortjent til denne lektie? Hvor har jeg vandret i strid med et »Så siger Herren,« så han skulle give mig denne lektie? Har jeg givet agt på de advarsler og irettesættelser han har sendt, eller har jeg gået min egen vej?” ret
(101) Lad den hjerteransagende Gud irettesætte den fejlende og lad enhver bøje sig for ham i ydmyg og anger og bortkaste al selvretfærdighed og selvoptagethed, bekende og opgive alle synder og bede Gud, i Forløserens navn, om tilgivelse. Gud erklærer: »den, som kommer til mig, (102) vil jeg aldrig støde bort.« Joh.6,37 Og dem som i oprigtighed overgiver sig selv til ham vil blive tilgivet og retfærdiggjort og vil få kraft til at blive Guds sønner. ret
(102) Jeg beder at dem som har modsat sig lyset og vidnesbyrdet, nægtet at lytte til Guds advarsler, om at de med ødelæggelsen af Review and Herald-kontoret vil kunne se en appel i at vende sig til Gud med hele hjertet. Vil de ikke indrømme at Gud mener det alvorligt? Han forsøger ikke at ødelægge liv, men redde liv. Med den sidste ødelæggelse blev medarbejdernes liv nådigt skånet, så alle kan se at Gud retledte dem, ikke med et budskab fra menneskelige kilder, men ovenfra. Guds folk veg fra ham; de har ikke fulgt hans belæring og han er kommet dem nær i retledningen; men han har ikke bragt livets udslettelse. Døden har ikke taget nogen sjæle. Alle er ladet i live så de kan erkende den kraft som intet menneske kan bestride. ret
(102) Lad os prise Herren fordi hans børns liv har været så dyrebare i hans øjne. Han kunne have afskåret medarbejderne i deres uagtsomhed og selvtilstrækkelighed. Men, nej! Han siger: "De skal have en anden chance. Jeg vil lade branden tale til dem og vil se om de vil modarbejde mit forsyns handling. Jeg vil prøve dem med ild for at se om de vil lære den lektie jeg ønsker at lære dem.” ret
(102) Da Battle Creek Sanatoriet blev ødelagt, gav Kristus sig selv for at forsvare mænd og kvinders liv. Ved denne ødelæggelse appellerede Gud til sit folk, om at vende tilbage til ham. Og ved ødelæggelsen af Review and Herald kontoret og liv blev sparet, giver han dem endnu en appel. Han vil at de skal se, at den Ubegrænsedes mirakeludførende kraft er blevet anvendt for at spare liv, så enhver medarbejder kan have anledning til at angre og blive omvendt. Gud siger: "Hvis (103) de vender sig til mig, vil jeg tilstå dem min frelses glæde. Men hvis de fortsætter med at vandre på deres egen vej, vil jeg gå endnu tættere på og pinsler skal komme over familier som hævder at tro sandheden, men som ikke udøver sandheden, som ikke gør Herren Israels Gud til deres frygt og rædsel.” ret
(103) Lad alle ransage sig selv for at se om han er i troen. Lad Guds folk angre og blive omvendte, så deres synder kan udslettes når fornyelsestiderne kommer fra Herrens nærhed. Lad dem forvisse sig om, hvordan de ikke har vandret på den vej Gud har vist, hvor de ikke har renset deres sjæle ved at give agt hans råd.