Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 2fra side14

tilbage

Missionsbefalingen

(14)  (14) [Det er Guds hensigt, at hans folk skal være et indviet, rent og helligt folk, der bringer lys til alle omkring sig. Det er hans hensigt, at de ved at efterleve sandheden skal blive til velsignelse på jorden. Kristi nåde er tilstrækkelig til at virkeliggøre dette. Men Guds folk bør huske, at han kun vil gøre dem til velsignende på jorden, når de tror og efterlever evangeliets principper. Det er kun, når de bruger de evner, han har givet dem, i tjeneste for ham, at de kan eje fylden og kraften i det løfte, hvorpå menigheden er blevet kaldet til at stå. Hvis de, der bekender sig til at tro på Kristus som deres Frelser, kun når de verdslige idealers lave mål, vil menigheden ikke kunne give den rige høst, som Gud venter. I dens regnskab står der skrevet: »Fundet for let.” ret

(14)  Missionsbefalingen, som Kristus gav sine disciple lige før sin himmelfart, er hans riges missions mægtige frihedsbrev. Ved at give disciplene den, gjorde Frelseren dem til sine ambassadører og gav dem deres akkreditiver. Hvis de senere blev udfordret og spurgt, med hvilken autoritet de, der kun var ulærde fiskere, virkede som lærere og læger, kunne de svare: "Den som jøderne korsfæstede, men som opstod fra de døde, udpegede os til tjeneste for sit ord og erklærede: »Mig er givet al magt i himmelen og på jorden.« ret

(14)  Kristus gav denne befaling til sine øverste tjenere, disciplene, de bygmestre der skulle lægge grundvolden til hans kirke. På dem og på alle, der ville efterfølge dem som hans tjenere, lagde han den opgave at viderebringe evangeliget fra slægt til slægt, fra den ene tidsalder til den anden. ret

(14)  Disciplene skulle ikke vente på, at folket kom til dem. De skulle gå ud til folket og søge efter syndere, lige som hyrden søger efter fåret, der er faret vild. Kristus åbnede verden for dem som deres arbejdsmark. De skulle gå »ud i al (15) verden og »forkynde »evangeliet for al skabningen.« Mark. 16,15. De skulle prædike om Frelseren, om hans liv i uselvisk tjeneste, hans skammelige død og hans uforlignelige og uforanderlige kærlighed. Hans navn skulle være deres feltråb og det bånd, som bandt dem sammen. I hans navn skulle de overvinde syndens fæstningsværker. Troen på hans navn skulle være deres kendetegn som kristne. ret

(15)  Idet Kristus gav disciplene yderligere anvisninger, sagde han: »Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.« »Men I skal blive her i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« Ap. G. 1,8, Luk. 24,49. ret

(15)  I lydighed mod deres Mesters ord samledes i disciplene i Jerusalem for at vente på opfyldelsen af Guds løfte. Her tilbragte de ti dage, dage med dyb hjerteransagelse. De lagde alle uoverensstemmelser bort og kom hverandre nær i et kristent fællesskab. ret

(15)  Da de ti dage var gået, opfyldte Herren sit løfte ved en vidunderlig udgydelse af sin Ånd. »Da lød der med eet fra himmelen en susen som af et vældigt åndepust og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånden og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.« »På den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til.« Ap. G. 2,2-4.41. ret

(15)  »Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.« Mark. 16,20. Trods den heftige modstand disciplene mødte, blev evangeliet om riget i løbet af kort tid forkyndt i alle beboede dele af verden. ret

(15)  Missionsbefalingen, der blev givet til disciplene, er også givet til os. (16) I dag skal en korsfæstet og opstanden frelser ligesom dengang ophøjes for dem, som er uden Gud og uden håb i verden. Herren kalder på hyrder, lærere og evangelister. Fra dør til dør skal hans tjenere forkynde frelsens budskab. Budskabet om tilgivelse gennem Kristus skal bringes til alle slægter, stammer, tungemål og folk. ret

(16)  Budskabet skal ikke gives med modfalden, livløs røst, men på en klar, bestemt og gribende måde. Hundreder venter på advarslen, der kan redde deres liv. Det er nødvendigt, at verden får et vidnesbyrd i de kristne om kristendommens magt at se. Der er brug for nådens budbringere ikke blot nogle få steder, men over hele verden. Fra alle lande høres råbet: »Kom over ... og hjælp os!« Rig og fattig, høj og lav søger efter lys. Mand og kvinder hungrer efter sandheden, som den er i Jesus. Når de hører evangeliet prædiket med kraft fra det høje, vil de være klar over, at gæstebuddet afholdes for dem og de vil besvære kaldet: »Kom! for nu er det rede.« Luk. 14,17. ret

(16)  Ordene: »Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen« (Mark. 16,15.) er rettet til hver eneste af Kristi efterfølgere. Alle, der er kaldet til et liv i Kristus, er også kaldet til at arbejde for deres medmenneskers frelse. Den samme længsel i sjælen efter at frelse de fortabte, som han havde, skal vise sig hos dem. Ikke alle kan fylde den samme plads, men der er en plads og et arbejde for alle. Alle, som har fået Guds velsignelser skænket, bør svare med aktiv tjeneste. Enhver gave bør bruges til fremme for hans rige. ret

(16)  Et uforanderligt løfte
Kristus tilvejebragte alt til udførelsen af den gerning, disciplene blev betroet og tog selv ansvaret for dens fremgang. Så længe de adlød hans ord og (17) arbejdede i forbindelse med ham, kunne de ikke lide nederlag. »Gå til alle folkeslag!« bød han dem. "Gå til de fjerneste dele af den beboede verden og vær forvisset om, at jeg også vil være til stede der. Arbejd i tro og tillid, for der vil aldrig komme en tid, hvor jeg vil svigte jer.” ret

(17)  Løftet om Kristi stadige nærværelse er også givet til os. Den forløbne tid har intet ændret med hans afskedsløfte. Han er med os i dag lige så sikkert, som han var med disciple og han vil være med os »indtil verdens ende«. ret

(17)  »Gå ud ... og forkynd evangeliet for al skabningen,« siger Frelseren til os, »for at de kan blive Guds børn. Jeg er med jer i denne gerning og lærer, vejleder, opmuntrer og styrker jer og giver jer fremgang i jeres selvfornægtende og opofrende arbejde. Jeg vil bevæge hjerterne, overbevise dem om synd og vende dem fra mørke til lys, fra ulydighed til retfærdighed. I mit lys skal de skue lys. I vil møde de sataniske magters modstand, men stol på mig. Jeg vil aldrig svige jer.« ret

(17)  Tror I ikke, at Kristus værdsætter dem, der lever helt for ham? Tror I ikke, at han besøger dem, der i lighed med den elskede Johannes er på hårde og vanskelige steder for hans skyld? Han finder sine trofaste, holder sig nær til dem og opmuntrer og styrker dem. Og Guds engle, som er vældige i magt, bliver udsendt af Gud for at tjene hans medarbejdere, der fremholder sandheden for dem, der ikke kender den. Vejl f menigh bd. 3 side 180-183]

------------
ret

(18)  Gud har givet evangelieprædikanten opgaven at lede dem til Kristus, som er gået væk fra den trange vej. Evangelieprædikanten skal være viis og oprigtig i sine bestræbelser. Ved hvert års slutning bør han kunne se tilbage og se sjæle frelst som følge af hans arbejde. Nogle skal han frelse med frygt, »rive dem ud af ilden! Men der er andre, som han skal være barmhjertig imod med frygt, så han afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet«. »Han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren.« Judas 23; Tit 1,9. Paulus' formaning til Timoteus kommer til prædikanterne i dag: »Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.« 2.Tim.4,1-2. ret

(18)  Men det er ikke kun dem som forkynder ordet at Gud givet ansvaret at søge at frelse syndere. Han har givet dette arbejde til alle. Vore hjerter skal fyldes med Kristi kærlighed så vore taknemmelige ord skal varme andre hjerter. Dette er en tjeneste alle kan gøre og Herren godtager tjenesten som var den gjort mod ham selv. Han gør den effektiv, tildeler den oprigtige medarbejder den nådegave der forsoner mennesket med Gud. ret

(18)  Måtte Herren hjælpe sit folk til at kunne se, at der er et alvorligt arbejde at gøre. Måtte han hjælpe dem til at huske på at de i hjemmet, i menigheden og i verden skal gøre Kristi gerninger. De overlades ikke til at arbejde alene. Engle er deres hjælpere. Og Kristus er deres hjælper. Lad dem da arbejde trofast og utrætteligt. Hvis de ikke bliver svage vil de høste i rette tid.

------------
ret

(18)   Den kristne pilgrim giver ikke efter for ønsket om hvile. Han går støt fremad og siger: "Natten er forbi, dagen er nær." Dette er hans motto: »Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen: men jeg jager derefter, ..... jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs-pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus. Fil.3,12-14.

------------
ret

næste kapitel