Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 27fra side172

ren side - tilbage

Enighed i bestræbelserne

(172)  (172) Cooranbong, N. S. W., 17.april, 1899.
Til en rådvild læge-Min kære bror: Jeg har en dyb interesse for dig og dit arbejde og jeg beder at Herren vil lede min pen når jeg skriver til dig. Herren har gjort dig til en af sine udvalgte og Guds engle er blevet dine hjælpere. Herren har sat dig i en stilling, som du kan bestride, ikke fordi du er ufejlbarlig, men fordi han ønsker at lede dit sind med sin Helligånd. Han ønsker at du skal give dem du kommer i kontakt med, et kendskab til den nærværende sandhed. Alvorlige ansvar har været dig betroet og du bør på ingen måde lade dig selv indvikle i arbejde som vil svække din indflydelse hos syvende-dags adventister. Herren har udvalgt dig til at udfylde et sted han har bestemt. Han har sat dig til at stå for lægeløftet, ikke til at blive formet af verdslige påvirkninger, men til at forme mennesker. Hver dag skal du være under Guds ledelse. Han er din mester, din Forløser. Han har et arbejde du skal udrette, ikke adskilt fra syvende-dags adventister, men sammen med dem. Du skal være en stor velsignelse for dine brødre, ved at give dem den kundskab han har givet dig. ret

(172)  Gennem dig har Gud arbejdet og ønsker stadig at arbejde. Han har æret dig ved at give dig vigtige ansvar. »Guds medarbejdere er vi.« 1.Kor 3,9 Han vil bruge dig og mig og enhver som går ind til hans tjeneste, hvis vi vil overgive os til hans vejledning. Enhver må stå i sit vagttårn, lytte opmærksomt til det som Ånden har at sige til ham, huske på at alle hans ord og handlinger gør et indtryk, ikke kun på sin egen karakter, men også på deres som han er knyttet til. ret

(173)   Guds bygning.
(173) [»Guds ager, Guds bygning er I.« vers 9. Dette billede fremstiller den menneskelige karakter, der skal påvirkes punkt for punkt. Hver dag arbejder Gud med sit hus, med hammerslag efter hammerslag, for at fuldende bygningen, så den kan blive et helligt tempel for ham. Mennesket skal samarbejde med Gud. Enhver arbejder skal blive, netop hvad Gud har til hensigt, at han skal blive og bygge sit liv med rene, ædle gerninger, for at hans karakter kan blive en symmetrisk bygning, et dejligt tempel, æret af Gud og mennesker. Der må ikke være nogen fejl i bygningen, for den tilhører Herren. Hver sten må være fuldkomment anbragt, så den kan tåle det tryk, der lægges på den. En sten urigtigt anbragt vil indvirke på hele bygningen. Til dig og enhver anden arbejder giver Gud denne advarsel: "Giv agt på, hvorledes du bygger, så din bygning kan tåle stormens og uvejrets prøve, fordi den er grundfæstet på den evige klippe. Læg stenen på sikker grund. for at du kan være beredt til prøvelsens og forsøgelsens dag, når alle vil vise sig, netop som de er.” ret

(173)  Et tempel af levende stene
Denne advarsel fremstiller Gud for mig som særlig nødvendig for din velfærd. Han elsker dig med en kærlighed, som ikke kan måles. Han elsker dine trosbrødre og han arbejder med dem i den samme hensigt som med dig. Hans menighed på jorden skal over for verden antage den guddommelige plan, som et tempel bygget af levende sten, der hver især genspejler lys. Den skal være verdens lys, være som en stad, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules. Den er bygget af sten, som er lagt tæt sammen, den ene tilpasset dem anden, så de udgør en fast, solid bygning. Ikke alle sten har samme form eller skikkelse. Nogle er store, nogle er små, men hver har sin egen plads, som den skal fylde. Og værdien af hver sten bestemmes af det lys, den genspejler. Dette er (174) Guds plan. Han ønsker, at alle skal fylde deres anviste pladser i værket for denne tid. ret

(174)  Vi befinder os blandt de sidste dages farer. Vi skal med klogskab pleje hver åndelig og fysisk kraft; for alle er nødvendige for at gøre menigheden til en bygning, som vil være en fremstilling af den store guddommelige arkitekts visdom. De talenter, Gud har givet os, er hans gaver og de skal benyttes i deres rette indbyrdes forhold, således at de udgør et fuldkomment hele. Gud giver talenterne, åndens evner; menneskene danner karakteren. Vejl f menigh bd. 2 side 75-76] ret

(174)  Forskellig slags hjælp
Herren har arbejdet med dig, sat dig i stand til at gøre en del som sin arbejdsmand; men der er også andre arbejdsfolk som skal give del som hans redskaber. Disse hjælper til legemets sammensætning. Alle skal samles som dele af et stort legeme. Herrens menighed består af levende, arbejdende agenter, som får deres kræfter fra deres tros Ophav og Fuldender. De skal fremføre det store arbejde der påhviler dem. Gud har givet jer jeres arbejde. Men han har redskaber og til dem har han givet deres arbejde, så alle gennem sandhedens helligelse, bliver medlemmer af Kristi legeme, af hans kød og hans knogler. Ved at repræsentere Kristus, handler vi på vegne af tid og evighed og mennesker, endda verdslige mennesker, finder ud af at vi har været sammen med Kristus og har lært af ham. ret

(174)  Sandheden, en enhed
Guds folk skal ikke være forvirrede, mangle orden og harmoni, pålidelighed og skønhed. Herren vanæres stærkt når der hersker uenighed blandt hans folk. Sandheden er en enhed. Den enighed, som Gud påkræver, må opdyrkes dag for dag hvis vi vil besvare Kristi bøn. Den uenighed som vil være blandt dem som bekender (175) at tro det sidste nådesbudskab for denne verden, må ikke finde sted; for den vil være en frygtelig forhindring for Guds værks fremmarch. Hans tjenere skal være eet, ligesom Kristus er eet med Faderen; deres kræfter, oplyste, inspirerede og helligede, må være forenet for at danne et fuldstændigt hele. Dem som elsker Gud og holder hans bud skal ikke drage fra hinanden; de skal rykke nærmere sammen. ret

(175)  Opmuntrende ord
Herren svigter ikke sine trofaste arbejdsfolk. Hav i sinde at vort liv i denne verden kun er en pilgrimsvandring, hvor himlen er det hjem vi går hen imod. Hav tro på Gud. Hvis mine ord har såret og stødt jer, er jeg ked af det; jeg er også såret og stødt. Vort arbejde, et sælsomt arbejde, et stort arbejde, givet af Gud, kæder os sammen, hjerte og sjæl. Du vover ikke at tage din rustning af. Du må bære den indtil enden. Når Herren befrier dig, vil det være tiden for dig at lægge din rustning for hans fødder. Du er indskrevet i hans hær til tjeneste indtil slagets slutning og du vil ikke vanære dig selv og vanære Gud ved at desertere. ret

(175)  Måtte Herren åbne mange ting for dig, ligesom han har åbnet for mig. Satan venter på en anledning til at vanære Guds sag. Jeg er fået vist din fare og jeg får og har fået vist, at din skytsengel beskytter dig igen og igen fra at du holder dig selv fra troens skibbrud. Min bror, højn standarden, opløft den og bliv ikke forknyt og modløs. ret

(175)  Jeg har givet de ledende mænd i generalkonferensen og missionsbestyrelsen det lys, jeg har fået af Gud: at du og de bør rådføre sig med hinanden; så de, i stedet for at holde sig selv langt borte, er dine medhjælpere; da du af Gud er forhindret i at have en tillidsfuld stilling og du behøver hjælp i stedet for kritik. ret

(176)  (176) I iver for at du vil have lige stier for dine fødder, har jeg skrevet alvorlige ord til dig, men aldrig, aldrig, for at anklage eller fordømme dig. Oh, om Gud ville få dig til at forstå at min dybeste interesse for dig ikke er ændret det mindste. Jeg har et alvorligst ønske at du må stå fast i Gud, fast, prøvet og sand. Jeg ved at Herren ønsker at du må få sejrskronen.

------------
ret

(176)  »Derfor hedder det: »Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver.« ..... Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningspil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.« Ef.4,8-16.

------------
ret

næste kapitel