(201) (201) St. Helena, Californien, den.30 oktober, 1903.
Til lægemissionærere -
Kristus, den Store Missionslæge, kom til vor verden som idealet for al sandhed. Sandheden er aldrig blevet sløret på hans læber, den har aldrig lidt i hans hænder. Sandhedens ord faldt fra hans læber med en ny åbenbarelses friskhed og kraft. Han åbnede op for det himmelske riges mysterier, frembragte den ene sandhedsjuvel efter den anden. ret
(201) Kristus talte med myndighed. Han forkyndte enhver sandhed som var nødvendig for folk at kende, med den sikre kundskabs ufejlbarlige forvisning. Han sagde intet fantasifuldt eller sentimentalt. Han bragte ingen spidsfindigheder, ingen menneskelige anskuelser. Ingen ørkesløse eventyrer, ingen falske teorier klædt i et smukt sprog, kom fra hans læber. De udtalelser, som han kom med, var sandheder fra en personlig kundskab. Han forudså de bedragende læresætninger som ville fylde verden, men han åbenbarede dem ikke. I hans lære dvælede han ved Guds ords uforanderlige principper. Han ophøjede enkle, praktiske sandheder som almindelige folk kan forstå og indførte dem i den daglig erfaring. ret
(201) Kristus kunne have åbnet de dybeste videnskabs sandheder for folk. Han kunne have åbnet op for mysterier som krævede århundreders slid at studere og trænge ind i. Han kunne godt have givet videnskabelige antydninger som ville give føde for tanker og anspore påhit for endens tid. Men det gjorde han ikke. Han sagde intet der tilfredsstiller nysgerrighed eller tilfredsstiller menneskers ærgerrighed ved at åbne døre for verdslig storhed. I al sin lære, bragte Kristus menneskers sind i kontakt med det uendelige sindelag. Han anviste ikke folk at studere menneskers teorier om (202) Gud, hans ord eller hans gerninger. Han lærte dem at beskue Gud som han er manifesteret i hans ord og ved hans forsyn. ret
(202) Kristi sejr over vantro
Da Guds søn var på jorden var han Menneskesønnen; alligevel var der gange hvor hans guddommelighed skinnede frem. Det skete da han sagde til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.« Matt.9,2. ret
(202) »Men nogle af de skriftkloge sad der og tænkte« ikke åbent, men »i deres hjerter.« »Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke ved sig selv: »Hvem er den mand, som taler gudsbespotteligt? Hvem andre end Gud alene kan forlade synder?« Mark.2,6. Luk.5,21. ret
(202) »Da Jesus kendte deres tanker, sagde han: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? Thi hvad er lettest, at sige: »Dine synder forlades dig,« eller at sige: »Stå op og gå?« Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder« så siger han til den lamme: »Stå op, tag din båre og gå hjem!« Matt.9,4-6. ret
(202) Den store Lægemissionær borttog den lammes synder og fremstillede ham da for Gud som tilgivet. Og han gav ham også fysisk helbredelse. Gud havde givet sin søn magt til at gribe den evige trone. Selvom Kristus stod frem i sin egen personlighed, genspejlede han den ærefulde stillings glans, som han havde haft fra den evige trones berigende lys. ret
(202) Ved en anden lejlighed sendte Kristus denne bøn: »Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himmelen: »Jeg har allerede herliggjort det og jeg vil atter herliggøre det.« Joh.12,28. ret
(202) Hvis denne stemme ikke rørte den forhærdede, hvis den kraft Kristus viste i sine mægtige mirakler ikke fik Jøderne til at tro, burde vi ikke være så overraskede over (203) at finde mænd og kvinder som i dag er i fare, fordi de hele tiden er sammen med de skeptikere, der viser den samme vantro som jøderne viste og udviklede den samme fordrejede forståelse. ret
(203) Jeg er ubeskrivelig ked af det når jeg ser hvad der er blevet åbenbaret mig om tingenes tilstand i Battle Creek og andre centre i vort værk, hvor stort lys har skinnet. Tidligere, når jeg har fået vist ting, der var forkerte, var der en erkendelse af det forkerte og dette er blevet efterfulgt af bekendelse, anger og gennemgribende fornyelse. Men på det seneste har der ikke været trofaste forvaltere til at undertrykke de onder, der har været brug for at holde nede. Kan vi da være så overrasket over at der er så stor en åndelig blindhed? ret
(203) Dem som er engageret i evangelietjenesten behøver at lære af Kristi ydmyghed og beskedenhed og blive fuldstændigt omvendte, så deres liv kan bevidne død for en verden ved lovovertrædelser og synder så de kan blive født igen. Sundhedsmissionsarbejdere, behøver også at blive omvendte. Når de er omvendte, vil deres indflydelse være til styrke for godt i verden. De vil være villige til at modtage råd og hjælp fra deres brødre, fordi de er blevet helliget gennem sandheden. Dagligt vil de modtage rige nådegaver fra himlen for at give videre til andre. ret
(203) Herren sender dette budskab til enhver af hans bestemte repræsentanter: "Stil jer i position ved jeres pligtpost og stå da fast på det rigtige." Til alle er jeg instrueret til at sige: "Find jeres sted. Tag ikke imod fantasifulde følelser fra mennesker som ikke er oplært af Gud. Kristus venter på at give jer indsigt i himmelske sager, venter på at sætte liv i jeres åndelige puls til nyt arbejde. Fremtidens krav er ikke længere underordnede, evige interesser for dette almindelige livs anliggender. »I kan ikke både tjene Gud og mammon.« Matt.6,24. Vågn op, brødre vågn op.« ret
(204) (204) Evangelie-sundhedsmissionsarbejdet er ikke blevet forstået. Det sundhedsmissionsarbejde der nu forlanges er det som er udpenslet i den opgave Kristus gav sine disciple lige før han steg op. »Mig er givet al magt i himmelen og på jorden.« sagde han »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt.28,18-20. ret
(204) Disse ord viser vor mark og vort arbejde. Vor mark er verden; vort arbejde er at forkynde sandheder som Kristus kom til vor verden for at forkynde. Mænd og kvinder skal have en anledning til at få kundskab om den nærværende sandhed, en anledning til at vide at Kristus er deres Frelser, at Gud elskede verden således, »at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Joh. 3,16. ret
(204) Advarsel mod at centralisere
Kristus antog verden i sit missionsarbejde og Herren har, ved åbenbarelse, vist mig at det ikke er hans plan at store centre skal bygges, at store institutioner skal etableres og for vort folk i alle dele af verden skal få opbrugt deres midler til at støtte nogle få store institutioner, når tidens behov kræver at noget skal gøres på mange steder, når forsynet åbner vej. Der bør plantes på forskellige steder i hele verden. Først den ene så en anden del af vingården skal indtages, indtil alt er blevet opdyrket. Anstrengelser bør lægges der hvor behovet er størst. Men vi kan ikke føre denne aggressive krigsførelse frem og samtidig gøre et overdrevent udlæg af midler på få steder. ret
(205) (205) Battle Creek-sanatoriet er for stort. En stor del af medarbejderne vil blive pålagt at tage sig af de patienter som kommer. En tiendedel af de patienter som kommer til den institution er lige så mange som man kan tage sig af og få det bedste resultat ud af på eet sundhedsmissionscenter. Centre burde oprettes i alle byer, som ikke kender til det store arbejde Herren vil have gjort for at advare verden at alle tings ende er nær. "Der er for meget," sagde den store Lærer, "på et sted.” ret
(205) Lad dem, som har udrustet sig til at gå ind i sundhedsmissionsarbejdet i fremmede lande, gå til steder, som de forventer at gøre deres markarbejde på og begynde at arbejde midt iblandt folk, lære sproget når de arbejder. De vil meget hurtigt finde ud af at de kan lære Guds ords enkle sandheder. ret
(205) En forsømt mark i nærheden af os
[Her i landet er der en stor arbejdsmark, der ikke er gjort noget ved. Der er mange tusinde farvede, som enhver ærlig, praktisk kristen må vise hensyn og forståelse for. Disse mennesker bor ikke i et fremmed land og tilbeder ikke afguder af træ og sten. De bor midt iblandt os og gennem Åndens vidnesbyrd har Gud gang på gang henledt vor opmærksomhed på dem og sagt, at her er mennesker, som er blevet overset. ret
(205) Denne vældige arbejdsmark ligger der ubearbejdet og venter på det lys, Gud har betroet os. I Mesterens Tjeneste side 259]