(231) St. Helena, Californien, den 4.august, 1903.
Til lederne i medicin(sundheds)arbejdet - -
(231) Kære brødre: Jeg har et budskab til jer. Jeg er belært at sige, at ikke alle ordninger i forbindelse med sundhedsmissionsarbejdets ledelse skal udspringe fra Battle Creek. Sundhedsmissionsarbejdet er Guds arbejde og vi skal, i enhver konferens og enhver menighed, tage afgjort afstand fra at lade selviskheden styre. ret
(231) Efter, at jeg har fået nogle ord om det fremragende møde i Battle Creek om bekendelse og enhed, skrev jeg i min dagbog og var ved at nedfælde den taknemmelighed jeg følte, fordi en forandring er kommet. Men min hånd blev holdt tilbage og ordene kom til mig: "Skriv det ikke. Ingen ændring til det bedre har fundet sted. Læresætninger, som vender sjæle væk fra sandheden, blev fremholdt som om de havde stor værdi. Der er undervist i læresætninger som leder på sideveje og forbudte stier; læresætninger, der får mennesker til at handle i overensstemmelse med deres egne indskydelser og udføre deres uhellige mål; læresætninger, der vil ødelægge Guds folks værdighed og kraft - hvis de modtages, formørker det lys der ellers skulle komme til verden gennem Guds udpegede agenter.” ret
(231) Lederne af vort sundhedsarbejde i Battle Creek har bestræbt sig på at binde vore sundhedsinstitutioner fast, i overensstemmelse med deres planer. Til trods for de mange advarsler de har fået imod dette, har de ønsket at binde disse institutioner på en måde så at hele vort sundhedsarbejde kommer under deres kontrol. ret
(231) Jeg har førhen skrevet meget om dette emne og jeg (232) må nu gentage de formaninger jeg har givet, for det synes at være svært for mine brødre at forstå deres farlige situation. ret
(232) Herren forbød at intet sanatorium og ingen badeanstalt som blev oprettet kom under én styring - bundet af sundhedsinstitutionen i Battle Creek. Lederne af Battle Creek Sanatoriet har nu deres hænder fulde. De bør hellige deres styrke på at gøre dette sanatorium til det, som det bør være. ret
(232) ”Et menneske skal ikke tro at han kan være samvittighed for alle sundhedsmedarbejdere. Mennesker skal se på Herren, himlens Gud alene, for at få visdom og vejledning. ret
(232) ”Når sundhedsinstitutioner etableres og udvikles, må vore brødre ikke blive bedt om at arbejde efter en herskesyg konges planer. En forandring må komme frem. Planen at fæstne sundhedsinstutioner til den centrale enhed i Battle Creek må frafalde. Denne plan forbyder Gud. ret
(232) ”I årevis er jeg blevet instrueret at der er en fare, konstant fare for, at vore brødre vil se på deres medmennesker efter lov til at gøre det ene eller andet, i stedet for at se på Gud. Således bliver de svæklinge og lader sig selv binde med menneskegjorte begrænsninger, som Gud misbilliger. Herren kan indprente menneskesind og samvittighed til at gøre hans arbejde under bånd til ham og i en broderskabsånd, som er i overensstemmelse med hans lov.... ret
(232) ”Gud kender fremtiden. Han er den eneste hvem vi skal få vejledning efter. Lad os stole på at han kan styre os i udviklingen af hans værks forskellige grene. Lad ingen forsøge at arbejde efter uhelligede indskydelser.... ret
(232) ”Opsplitningen af generalkonferensen til unionskonferens distrikter var Guds anordning. I Herrens (233) arbejde for disse sidste dage skal der ikke være nogen Jerusalem-centre, ingen kongelig magt. Og arbejdet i de forskellige lande skal ikke bindes af aftaler for arbejdets centrering i Battle Creek, for det er ikke Guds plan. Brødrene skal rådføre sig med hinanden, for vi er ligeså meget under Guds styring i den ene del af hans vingård som i en anden. Brødrene skal være ét i hjerte og sjæl, ligesom Kristus og Faderen er ét. Lær dette, praktiser dette, så vi kan være ét med Kristus i Gud og alle arbejder på at opbygge hinanden. ret
(233) ”Den kongeagtige magt der tidligere har vist sig i generalkonferensen i Battle Creek skal ikke foreviges. Forlagsinstitutionen skal ikke være et kongerige i sig selv. Det er absolut nødvendigt at hovedtrækkene, der hersker i generalkonferenseanliggende fastholdes i ledelsen af forlagsarbejdet og sanatoriearbejdet. Man skal ikke tro at den gren man selv arbejder i er af langt større betydning end andre grene. ret
(233) ”Et uddannelsesarbejde må gøres på ethvert sanatorium der skal startes op. Gud har styringen over arbejdet og ingen skal føle at noget først skal underkastes en gruppe mennesker hvis det skal gøres på vore institutioner. Den samme Gud som har undervist lægerne i Battle Creek vil også undervise mænd og kvinder som kaldes til Mesterens tjeneste i forskellige dele af hans vingård. ret
(233) ”Menneskelove og menneskeordninger som ikke er antagelig for Gud afgrænses. De vil ikke vise sig at være en smag af liv til liv. Jeg er nød til at hæve faresignalet. Alle vore institutioners ledere behøver at blive mere forstandige med hensyn til deres personlige arbejde, ikke ved at gøre sig afhængige af andre institutioner, men ved at se på Gud som deres (234) underviser, imedens de passer deres arbejde og ved at afsløre deres tro for ham, gennem helhjertet tjeneste. Da vil de udvikle talenter og evner.”
(234) ”Kristus kræver tjeneste af en højre orden end den som blev givet ham. Mennesker i ansvarsbetyngede stillinger bør, ved at modtage Helligånden, åbenbare Forløseren meget klarere end de har åbenbaret ham. Den uendelige Gud elskede verden således at han gav sin enbårne søn som et offer for os, for at vi, ved at tage imod ham i tro og praktisere hans dyder, ikke går fortabt, men have evigt liv. Mine brødre, hvordan tror I at han ser på den manglende åndelige begejstring, der udvises over for det nedskrevne offer for vor frelse? ret
(234) Al menneskelig ærgerrighed, al pral, skal lægges i støvet. Selvet, syndigt selv, skal fornedres, ikke ophøjes. Ved hellighed i det daglige liv skal vi åbenbare Kristus for dem omkring os. Den fordærvede menneskenatur skal undertrykkes, ikke ophøjes. Derved kan vi blive rene og ubesmittede. Vi skal være ydmyge, trofaste mænd og kvinder. Vi skal aldrig side på domssædet. Gud kræver at hans repræsentanter skal være rene og hellige, åbenbare helligelsens skønhed. Kanalen må hele tiden være uhindret, så Helligånden kan få fri bane; ellers vil nogle bortforklare det arbejde der må gøres i det naturlige hjerte, så kristen karakter udvikles; og de vil give deres ufuldkommenheder på en sådan måde, så det ikke har nogen virkning på Guds sandhed, som er ligeså fast som den evige trone. Og medens Gud kalder på sine vagtfolk så de får faresignalet, giver han samtidig (235) Frelserens liv som et eksempel på hvad de må være og må gøre for at blive frelst. ret
(235) ”For sine disciple bad Kristus: »Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.« En behagelig, selvtilfredsstillet følelse er ikke et bevis for helligelse. En nøjagtig optegnelse holdes over alle menneskebørnenes handlinger. Intet kan skjulet fra den høje og helliges øjne, han som beboer evigheden. Nogle gør Kristus til skamme for dem ved deres bedrag og planer rænkefuldhed. Gud kan ikke billige deres opførsel, for Herre Jesus er vanæret ved deres ånd og deres gerninger. De glemmer apostlens ord: »Et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.« 1.Kor.4,9. ret
(235) ”Den belæring som Herren har givet om sit arbejde peger den rette vej ud. Guds planer og Guds tanker er lige så høje som menneskers planer og menneskers tanker, som himlene er højere end jorden. Guds stemme skal høres, hans visdom skal lede. Han har udpeget sin plan i sit ord og i de vidnesbyrd han har sendt til sit folk. Det arbejde som kun er fremført i overensstemmelse med hans ords principper vil for evigt stå fast.