Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 47fra side312

tilbage

Vigtigt at søge den sande kundskab

(312)  (312) Vi har brug for at forstå hvad der er på spil, i den konflikt som vi er del i, langt mere end vi gør. Vi behøver at forstå fuldere værdien af de sandheder som Gud har givet for denne tid og faren at lade vore sind adskille fra dem ved den store bedrager. ret

(312)  Den uendelige offerværdi, der blev krævet for vor genløsning, åbenbarer at synd i virkeligheden er et enormt onde. På grund af synden er hele menneskeorganismen bragt i uorden, sindet er fordærvet, indbildningen er fordærvet. Synd har degraderet sjælens anlæg. Fristelser indefra finder en genklang i hjertet og fødderne vender sig umærkbart mod det onde. ret

(312)  Idet ofret for vor skyld blev fuldendt, således blev genoprettelse fra syndens besmittelse fuldbyrdet. Der er ingen ond handling som loven vil undskylde; der er ingen uretfærdig der vil undgå dens fordømmelse. Kristi liv var en fuldstændig opfyldelse af alle lovens forskrifter. Han sagde: »Ligesom jeg har holdt min Faders bud.« Joh 15,10. Hans liv er vor norm for lydighed og tjeneste. ret

(312)  Gud alene kan forny hjertet. »Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.« Men vi er påbudt at »arbejde på jeres frelse med frygt og bæven.« Fil. 2,13.12. ret

(312)  Arbejdet som kræver vor omtanke
Ved nogle få svage periodiske anstrengelser, kan fejl ikke rettes, reformer i karakteren kan ikke udrettes. Helligelse er arbejdet, ikke på en dag, ikke på et år, men i en (313) livstid. Kampen at sejre over selvet, hellighed og himlen, er en livslang kamp. Uden stadige anstrengelser og konstant aktivitet kan der ikke være nogen fremskridt i det guddommelige liv, ingen opnåelse af sejrskronen. ret

(313)  Det stærkeste vidnesbyrd på menneskets fald fra et højere stade er, at det koster så meget at komme tilbage. Vejen derop igen, kan kun befærdes ved hård kamp, tomme for tomme, hver time. Ved et øjebliks vilje, kan et menneske sætte sig på det ondes kraft; men det kræver mere end et øjebliks vilje at nedbryde disse lænker og opnå et højere og helligere liv. Formålet må skabes, arbejdet må begynde; men dets udførelse vil kræve slid, tid og udholdenhed, tålmod og opofrelse. ret

(313)  Omringet af utallige fristelser, må vi stå fast imod ellers bliver vi besejret. Skulle vi komme til livets slutning, med ugjort arbejde, vil det være et evigt tab. ret

(313)  Paulus' helligelse var et resultat af en stadig konflikt med selvet. Han sagde: »Jeg dør dagligt.« 1. Kor 15,31. Hans vilje og hans ønske konfliktede dagligt med Guds vilje. I stedet for at følge sine tilbøjeligheder, gjorde hans Guds vilje, uanset om hans egen natur blev korsfæstet. ret

(313)  Gud leder sit folk skridt for skridt. Det kristne liv er en kamp og en march. I denne krig er der ingen befrielse; anstrengelserne må være stadige og udholdende. Det er ved uafbrudt udholdenhed at vi bevarer sejren over Satans fristelser. Kristen renhed må, med uimodståelig energi, opsøges; og fastholdes med en fast beslutsomhed. ret

(313)  Ingen vil holdes oppe uden faste, udholdende anstrengelser for sig selv. Alle må engagere sig i denne krig for sin egen skyld. Som enkeltindvider er vi ansvarlig for (314) kampens udfald og Noa, Daniel og Job var i dets midte: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed. ret

(314)  Videnskaben skal herske
Der er en kristendomsvidenskab der skal herske, - en videnskab så dybere, bredere, højere end nogen menneskevidenskab som himlene er højere end jorden. Sindet skal disciplineres, oplæres, trænes; for vi skal gøre tjeneste for Gud på veje som ikke er i harmoni med medfødte tendenser. Der er arvelige og opdyrkede anlæg til onder som vi må overvinde. Ofte må en oplæring og uddannelse, i en livstid, kastes bort, så man kan blive elev i Kristi skole. Vore hjerter må oplæres til standhaftighed for Gud. Vi skal forme vore tankemønstre, så viljen sætter os i stand til at modstå fristelse. Vi må lære at se opad. Guds ords principper - principper som er lige så høje som himlen og som rækker ud i evigheden - skal vi forstå i deres forbindelse med vort daglige liv. Enhver handling, ethvert ord, enhver tanke, skal være i overensstemmelse med disse principper. ret

(314)  Helligåndens dyrebare nådegaver udvikles ikke på et øjeblik. Mod, sjælsstyrke, sagtmodighed, tro, fast tillid til Guds magt til at frelse, erhverves gennem års erfaring. Ved et liv i hellig stræben og fast troskab over for det rigtige, skal Guds børn besegle deres skæbne. ret

(314)  Ingen tid at miste
Vi har ingen tid at miste. Vi ved ikke hvor hurtigt vor nådestid afslutter. Evigheden strækker sig ud for os. Gardinet skal snart løftes op. Kristus kommer snart. Guds engle søger at trække os fra selviskhed og fra jordiske ting. Lad dem ikke arbejde forgæves. ret

(315)  (315) Når Jesus rejser sig i det allerhelligste, lægger sin mæglerkåbe fra sig og iklæder sig hævnens klæder, vil fuldmagtens stemme lyde: »Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, .... og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.« Åb.22,11.12. ret

(315)  En storm kommer, ubarmhjertig i sit raseri. Er vi rede til at møde den? ret

(315)  Vi behøver ikke at sige: De sidste dages farer kommer hurtig over os. De er allerede kommet. Vi behøver nu Herrens sværd til at skære i sjælen og kødelige lyster, appetitten og lidenskaber. ret

(315)  Mennesker som er blevet overgivet til løse tanker behøver en forandring. »Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig.« 1.Pet.1,13-16 Tankerne må samles omkring Gud. Nu er det tid til at lægge alvorlige anstrengelser frem, så det kødelige hjertes naturlige tilbøjeligheder kan overvindes. ret

(315)  Vore anstrengelser, vor selvfornægtelse, vor udholdenhed, må stå i forhold til det uendeligt værdifulde mål vi jager efter. Kun ved at overvinde som Kristus overvandt skal vi vinde livets krone. ret

(315)  Behov for selvfornægtelse
Mennesket store fare ligger i selvbedrag, tillade selvtilstrækkelighed og derved adskille sig selv fra Gud, styrkenes kilde. Vore naturlige tilbøjeligheder har moraldødens frø i sig, (216) medmindre tilbøjelighederne rettes af Guds Helligånd. Hvis vi ikke bliver vitalt forbundet med Gud, kan vi ikke modstå egenkærlighedens, selvtilfredstillelsens og fristelsens syndige virkninger. ret

(216)  For at få hjælp fra Kristus, må vi erkende vore mangler. Vi må kende os selv rigtigt. Det er kun ham som kender sig selv som synder, at Kristus kan frelse. Kun når vi ser vore absolutte hjælpeløshed og frasiger os al selvtillid, kan vi lægge hold på guddommelig kraft. ret

(216)  Det er ikke kun ved begyndelsen af det kristne liv at denne fornægtelse af selvet skal gøres. Ved ethvert skridt mod himmelen skal den fornyes. Alle vor gode gerninger er afhængige af en kraft uden for os selv; derfor må der, af hjertet, være en stadig rækken ud efter Gud, en konstant, alvorlig bekendelse af synd og ydmygelse af sjælen for ham. Farer omgiver os; og vi er kun sikre idet vi føler vor svaghed og klynger os i troens greb til vor mægtige Befrier. ret

(216)  De højeste interesser kræver opmærksomhed
Vi må vende os bort fra tusindvis emner der beder om opmærksomhed. Der er ting som optager tid og vækker spørgsmål, men som ikke ender i noget. Den største interesse kræver nøje opmærksomhed og kraft der for ofte gives til forholdsvis ligegyldige ting. ret

(216)  Det bringer ikke nyt liv til sjælen, at acceptere nye teorier. Selv kendskab til noget, der er betydningsfuldt i sig selv, er af lille værdi, hvis det ikke bruges i praksis. Vi må føle et ansvar for at give vore sjæle den føde, der vil nære og stimulere åndeligt liv. ret

(216)  Et personligt kendskab af Kristus
»Al Guds tale er ren, han er skjold for dem, der lider på ham. Læg intet til hans ord, (317) at han ikke skal stemple dig som løgner.« Ordsp.30,5.6. ret

(317)  Vi gør ikke Guds vilje, når vi spekulerer over ting, som han ser er bedst at holde borte fra os. Det spørgsmål vi må undersøge er: "Hvad er sandhed, sandheden for denne tid, som der skal værnes om, elskes, æres og adlydes?" Videnskabsentusiaster er blevet nedslået og modløse i deres anstrengelser for at finde ud af Gud. Det som de må spørge om nu er: "Hvad er den sandhed der vil sætte os i stand til at vinde frelse for vore sjæle?” ret

(317)  Kristus åbenbarede Gud for sine disciple, så der blev gjort et særligt arbejde i deres hjerter; ligesom han længe har tilskyndet os, at lade ham komme ind i vore hjerter. Der er mange, som har mistet Frelsereksemplets levende kraft af syne, fordi de har dvælet for meget på teorien. De har mistet ham, som den ydmyge selvfornægtende medarbejder, af syne. Hvad de behøver er at se på Jesus. Vi behøver daglig en ny åbenbaring af hans nærhed. Vi behøver at følge hans selvfornægtende og selvopofrende eksempel nøjere. ret

(317)  Vi behøver den erfaring som Paulus havde da han skrev: »Og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Gal.2,20. ret

(317)  Kundskaben til Gud og Jesus Kristus udtrykt i karakter er højere over alt andet, som kan værdsættes på jorden eller i himlen. Det er den allerhøjeste uddannelse. Det er den nøgle der åbner portene til himmelstaden. Det Guds hensigt, at alle som tager Kristus på sig, skal have denne kundskab. ret

(317)  [Til vore prædikanter, læger, lærere og alle andre, som findes beskæftigede i Herrens tjeneste, har jeg et budskab at frembære. Herren byder jer at komme højere op, at nå et helligere mål. I må have en meget mere dybtgående (318) erfaring, end I nogensinde har tænkt jer. Mange, som allerede er medlemmer af Guds store familie, ved kun lidt om, hvad det vil sige at beskue hans herlighed og blive forvandlede fra herlighed til herlighed. Mange af jer har nogen forståelse af Kristi ypperlighed og jeres sjæle fryder sig derved. I længes efter en fuldere, dybere forståelse af Frelserens kærlighed. I er utilfredse. Men bliv ikke mismodige. Giv Jesus jeres hjertes bedste og helligste følelser. Sæt pris på enhver lysstråle. Giv ethvert ønske i sjælen efter Gud næring. Opøv åndelige tanker og et helligt samfund med Gud. I har kun set de første stråler af morgengryet af hans herlighed. Når I søger efter at kende Herren, vil I erfare, at som morgenrøden er hans opgang vis. "De retfærdiges sti er som et skinnende lys, der bliver klarere og klarere indtil middag." Når vi har angret vore synder, bekendt dem og fået tilgivelse, så skal vi vedblive at lære af Kristus, indtil vi kommer ind i selve middagsglansen af en fuldkommen evangelisk tro. I Mesterens Tjeneste side 284]

------------
ret

næste kapitel