(38) (38) St. Helena, Californien, 7.december, 1902.
[Til mine brødre i Europa!
Der er noget, jeg må sige jer. Tiden er kommet, hvor meget skal udrettes i Europa. Et stort arbejde ligesom det, der er blevet gjort i Amerika, kan gøres i Europa. Der bør oprettes sanatorier og åbnes sundhedsfremmende restauranter. Lad lyset fra den nærværende sandhed udstråle fra pressen. Lad arbejdet med at oversætte vore bøger gå fremad. Det er blevet vist mig, at lyset vil blive tændt på mange steder i de europæiske lande ret
(38) Der er mange områder, hvor Herrens værk ikke har en passende fremgang. Der behøves hjælp i Italien, Frankrig, Skotland og mange andre lande. Der burde udføres et større arbejde på disse steder. Der er behov for arbejdere. Guds folk i Europa har mange evner og Herren ønsker, at disse evner skal bruges til at oprette centre overalt i Storbritannien og på kontinentet, hvorfra lyset fra hans sandhed kan udstråle. ret
(38) Der er et arbejde at gøre i Skandinavien. Gud er lige så villig til at virke gennem troende i Skandinavien som gennem troende i Amerika. ret
(38) Mine brødre, foren jer med hærskarernes Herre. Lad ham være jeres frygt og den, for hvem I ræddes. Tiden er kommet, hvor hans værk skal udvides. Vanskelige tider ligger foran os, men hvis vi står sammen i et kristent fællesskab, hvor ingen stræber efter at være den største, vil Gud virke med vælde for os. ret
(38) Lad os være fulde af håb og mod. I Guds tjeneste er modløshed både syndigt og urimeligt. Han kender alle vore behov. Han har al magt. Han kan give sine tjenere den fylde af duelighed, som deres kærlighed og medlidenhed. Han forener (39) almagtens majestæt med den nænsomme hyrdes mildhed og omsorg. Vi har ikke nødig at frygte for, at han ikke vil opfylde sine løfter. Han er den evige sandhed. Den pagt, han har sluttet med dem, der elsker ham, vil han aldrig forandre. De løfter, han har givet sin menighed, står fast for evigt. Han vil danne den til evig herlighed, til fryd for mange slægtled. ret
(39) Læs det 41. kapitel hos Esajas og søg at forstå det i hele dets betydning. Gud erklærer: »Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld. I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.« Es. 41, 18-20. ret
(39) Den, der har valgt Kristus, har sluttet sig til en magt, som ingen menneskelig visdom eller styrke kan overvinde. »Frygt ikke, thi jeg er med dig,« erklærer han, »vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.« Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din hjælper.« vers 10.13. ret
(39) »Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? siger den Hellige. Løft Eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler. Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: Min vej er skjult for Herren, min ret gled min Gud af hænde. Ved du, hørte du ikke, at Herren er en (40) evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke, han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.« Es. 40, 25-31.
(40) Sandhedens lys skal skinne til jordens ender. Et vældigt og stadigt tiltagende lys stråler med himmelsk klarhed fra Genløserens ansigt til hans repræsentanter for at spredes gennem dunkelheden i en formørket verden. Lad os som hans medarbejdere bede om helliggørelse ved hans Ånd, for at vi må kunne skinne klarere og klarere.
(40) Sandhedens lys for denne tid skinner nu i kongers kabinetter. Statsmænds opmærksomhed bliver rettet mod Bibelen, nationernes lovbog og de sammenligner deres nationale love med dens lovbestemmelser. Som Kristi repræsentanter har vi ingen tid at spilde. Vore anstrengelser må ikke begrænses til nogle få steder, hvor lyset er blevet så rigeligt, at det ikke bliver påskønnet. Evangeliets budskab skal forkyndes for alle slægter, stammer, tungemål og folk. Vejl f menigh bd. 3 side 193-196]