Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 10fra side89

tilbage

Sektion tre - Arbejdet i byerne
Forholdene i byerne

(89)  I de fem artikler i denne sektion der er samlet sammen og grupperet i passende orden er nogle af de mange belærende, opmuntrende og inspirerende vidnesbyrd om arbejdet i byerne. Udtalelserne der er medtaget i dette sammendrag er fundet i "Særlige Vidnesbyrd", i artikler udgivet i vore tidsskrifter, i manuskripter fra 1909 general konferensen og i breve til medarbejderne i de store byer.
(89) [Hurtigt, men sikkert, er der ved at komme en næsten altomfattende skyld over byernes indbyggere på grund af den overlagte ondskabs stadige vækst. Vi lever midt i en "Forbrydelsesepidemi", som tænkende, gudfrygtige mænd alle vegne står forfærdede over for. Den fordærvelse, der er ved at tage overhånd ligger udenfor, hvad et menneskes pen magter at beskrive. Hver dag bringer nye eksempler på politisk strid, bestikkelse og svig. Hver dag bringer sine hjerteskærende beretninger om vildskab og lovløshed, ligegyldighed med menneskelig lidelse og brutal, djævelsk ødelæggelse af menneskeliv. Hver dag bringer vidnesbyrd om forøget sindssygdom, drab og selvmord. ret

(89)  Byerne af i dag er ved hurtigt at blive ligesom Sodoma og Gomorra. Der er talrige fridage. En hvirvel af spænding og fornøjelse trækker tusinder bort fra livets nøgterne pligter. De spændende fornøjelser - teatre, hestevæddeløb, hasardspil, drikkeri og svir - sætter enhver lidenskab i aktivitet. ret

(90)  (90) De unge bliver revet med at den populære strøm. De, der lærer at elske fornøjelsen for deres egen skyld, åbner døren for en flom af fristelser. De hengiver sig til selskabelig munterhed og tankeløs lystighed. De føres fra den ene form for adspredelse til den anden, indtil de mister både ønsket om og evnen til at leve et nyttigt liv. Deres religiøse længsler bliver kølige. Deres åndelige liv bliver formørket. Alle sjælens ædle evner og alt, hvad der knytter mennesket til den åndelige verden, bliver nedværdiget. ret

(90)  Arbejdsorganisationernes og fagforeningernes indflydelse og strejkernes følger gør livsvilkårene i byerne vanskeligere og vanskeligere. ret

(90)  Det stærke begær efter penge, trang til pragt, luksus og overdådighed er alt sammen kræfter, som for den store del af menneskeheden leder sindet bort fra livets sande formål. De åbner dørene for talrige onder. Mange, opslugte af deres interesse for verdens skatte, bliver ufølsomme over for Guds krav og deres medmenneskers behov. De betragter deres rigdom som et middel til at forherlige selvet. De føjer hus til hus og jordareal til jordareal. De fylder deres hjem med luksus, medens de overalt er omgivet af menneskelig elendighed og forbrydelse, sygdom og død. ret

(90)  Ved enhver form for undertrykkelse og udsugning opdynger mennesker kolossale formuer, medens skriget fra den sultende menneskehed stiger op til Gud. Mængden kæmper med fattigdom, tvunget arbejde for en lille løn, ude af stand til at skaffe de mest elementære fornødenheder. Slid og afsavn uden noget håb om bedre kår gør byrden tung. Når smerte og sygdom føjes til, bliver byrden næsten ikke til at bære. Udslidte og nedtrykte ved de ikke, hvor de skal vende sig hen efter hjælp. ret

(91)  (91) Skriften beskriver tilstandene i verden lige før Kristi komme. Apostlen Jakob giver et billede af den grådighed og undertrykkelse der vil være fremherskende. Han siger: »Og nu, I rige!..... I har samlet jer skatte i de sidste tider. Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker, den råber højt og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots' øren. I har levet højt og nydt livet på jorden; I har af hjertens lyst gjort jer til gode på »slagtedagen«. I har dømt den retfærdige skyldig og myrdet ham; han sætter sig ikke til modværge imod jer.« Jak. 5,1-6 ret

(91)  Dette er et billede på, hvad der sker i dag. »Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhed snubler på Gaden, ærlighed kan ikke komme frem; Sandhedens Plads står tom og skyr man det onde, flås man.« Es. 59,14-15 ret

(91)  Selv kirken, der skulle være sandhedens pille og grundvold, er i færd med at opmuntre til egoistisk kærlighed til fornøjelser. Når der skal rejses penge til religiøse formål, hvilke midler griber mange kirker da til? Til basarer, middage og markeder, ja endog til lotterier og lignede påfund. Ofte bliver det sted, der er indviet til gudstjeneste, vanhelliget ved fest og drikkeri, køben og sælgen og lystighed. Respekt for Guds hus og ærbødighed for gudstjenesten bliver mindsket i de unges sind. Selvbeherskelsens tøjler bliver slappe. Der appelleres til egoismen, appetitten og lysten til at prale og de styrkes ved at blive tilfredsstillet. ret

(91)  Fra slægt til slægt har Herren kundgjort sin måde at virke på. Når en krise er kommet, har han åbenbaret sig selv og grebet ind for at hindre, at Satans planer blev virkeliggjort. Han har ofte tilladt nationer, familier og enkeltpersoner at (92) komme i en krisesituation, for at hans indgriben kunne blive tydelig. Således har han gjort det klart, at der er en Gud i Israel, der vil bevare sin lov og forsvare sit folk. ret

(92)  I tiden før syndfloden benyttede menneskene alle mulige påfund og snedige metoder til at sætte Jehovas lov ud af kraft. De tilsidesatte hans autoritet, fordi den blandede sig i deres planer ligesom i dagene før syndfloden er den tid nær forestående, hvor Herren er nød til at åbenbare sin almagt. I denne tid, hvor uretfærdighed er fremherskende, kan vi vide at den sidste store krise er nær. Når modstanden mod Guds lov bliver næsten altomfattende, når hans folk bliver undertrykt og plaget af deres medmennesker, vil Herren gribe ind. ret

(92)  Satan sover ikke. Han er lysvågen under forsøget på at gøre det sikre profetiske ord til intet. Med dygtighed og forførende kraft virker han for at modarbejde Guds vilje, der tydeligt kommer til udtryk i hans ord. I årevis har Satan vundet herredømmet over menneskenes sind ved hjælp af snedige spidsfindige argumenter, som han har opfundet for at fortrænge sandheden. I denne farlige tid vil de, der frygter Gud og gør det rette, herliggøre hans navn ved at gentage Davids ord; »Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov.« Sl 119, 126. ret

(92)  Guds straffedomme over vore byer
Under et ophold i Loma Linda, Californien, den 16. april 1906 blev et forunderligt syn oprullet for mig. I et syn om natten stod jeg på en høj, fra hvilken jeg kunne se huse svaje som siv for vinden. Store og små bygninger faldt til jorden. Forlystelsessteder, teatre, hoteller og de velhavende (93) hjem blev rystet og faldt sammen. Mange liv gik tabt og luften blev fyldt med skrig fra sårede og rædselsslagne. ret

(93)  Guds straffende engle var på arbejde. Blot en berøring og bygninger, der var så solidt opførte, at mennesker betragtede dem som sikrede mod alle farer, blev forvandlet til ruindyninger. Man kunne ikke føle sig sikker noget sted. Jeg følte mig ikke i nogen særlig fare, men de forfærdelige scener, der oprulledes for mig, kan jeg ikke finde ord for at beskrive. Det så ud, som om Guds overbærenhed var til ende og dommens dag kommet. ret

(93)  Den engel, der stod ved min side, meddelte mig da, at der kun er få, der fatter noget af den ondskab, der findes i verden i dag, især ondskaben i de store byer. Han erklærede, at Herren har fastsat en tid, hvor han i vrede vil hjemsøge overtræderne for deres fastholdte ringeagt for hans lov. ret

(93)  Skønt synet, der oprulledes for mig, var frygteligt, var det, der indprentede sig dybest i mit sind, dog den oplysning, som blev givet i forbindelse med dette. Engelen, som stod ved min side, erklærede, at Guds overhøjhed og hans lovs hellig skal åbenbares for dem, der vedholdende nægter at adlyde kongernes konge. De, der vælger at forblive troløse, vil i nåde blive hjemsøgt af straffedomme, for hvis det er muligt, at vække dem til at erkende deres syndige fremgangsmåde. ret

(93)  Hele den følgende dag overvejede jeg de scener, jeg havde set og den vejledning, der var blevet givet. Om eftermiddagen rejste vi til Glendale i nærheden af Los Angeles og den følgende nat blev jeg på ny undervist i de ti buds hellige og bindende (94) krav og Guds overhøjhed over alle jordiske herskere. ret

(94)  Jeg syntes, jeg var i en forsamling, hvor jeg fremlagde kravene i Guds lov for folket. Jeg læste skrifstederne angående sabbaten, der blev indstiftet i Eden ved skabelsesugens afslutning og loven, der blev givet på Sinai og udtalte derefter, at sabbaten skal holdes hellig "som en evig pagt", som et tegn mellem Gud og hans folk til evig tid, for at de kan vide, at det er Herren, deres skaber, der helliger dem. ret

(94)  Derefter standsede jeg yderligere ved Guds overhøjhed over alle jordiske herskere. Hans lov skal være rettesnoren for vore handlinger. Det er forbudt menneskene at fordærve deres sanser ved umådeholdenhed eller ved at lade deres sind give efter for Satans indflydelse, for dette gør det umuligt at holde Guds lov. Skønt den guddommelige hersker længe har båret over med fordærvelsen, lader han sig ikke bedrage og vil ikke altid forholde sig tavs. Hans overhøjhed, hans autoritet som herskeren over universet, vil til sidst blive anerkendt og hans lovs retfærdige krav vil blive forsvaret. ret

(94)  Langt mere undervisning angående Guds overbærenhed og nødvendigheden af at vække overtræderne til at forstå, hvor farlig deres situationer i hans øjne, blev gentaget for folket, således som jeg modtog den fra min lærer. ret

(94)  Den 18. april, to dage efter at synet om de sammenstyrtede bygninger var blevet fremstillet for mig, tog jeg for at holde en aftale til Carr Street menigheden i Los Angeles. Da vi nærmede os kirken, hørte vi avisdrengene råbe: "San Fransisco ødelagt af jordskælv!" Med tungt hjerte læste jeg de første hastigt udsendte meddelelser om den frygtelige katastrofe. ret

(94)  På hjemrejsen to uger senere kom vi igennem San Francisco. Vi lejede en vogn og tilbragte halvanden time med at betragte ødelæggelsen, (95) der var sket i denne store by. Bygningerne, man troende var sikret mod ødelæggelse, lå i ruiner. I nogle tilfælde var bygningerne delvis sunket i jorden. Byen fremviste et frygteligt billede på menneskets manglede evne til at opføre bygninger, der er sikre mod brand og jordskælv. ret

(95)  Gennem profeten Zefanias redegør Herren for de straffedomme, han vil hjemsøge syndere med: ret

(95)  »Jeg bortriver, bortriver alt fra jorden, lyder det fra Herren; jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets Fisk. Gudløse bringer jeg til Fald og Syndere rydder jeg, bort fra jorden, lyder det fra Herren. ret

(95)  »Og på Herrens Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsøge Fyrsterne og Kongens Sønner og alle dem, som er klædt i udenlandsk Dragt. Den Dag hjemsøgte jeg alle, som hopper over Tærsklen, som fylder deres Herres Hus med Vold og Svig… ret

(95)  »Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og hjemsøger Mændene der, som ligger i Ro på deres Bærme, som siger i deres Hjerte: »Herren gør hverken godt eller ondt.« Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse skal ødelægges. De skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingårde, men Vinen skal de ikke drikke. ret

(95)  »Nær er Herrens Dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, Herrens Dag, den bitre! Da udstøder Helten Skrig. Den Dag er en Vredens Dag, en Trængselens og Nødens Dag, en Ødelæggelsens og Ødets Dag, en Mørkets og Mulmets Dag, en Skyernes og Tågens Dag, en Hornets og (96) Krigsskrigets Dag imod de faste Stæder og imod de knejsende Tinder. Over Menneskene bringer jeg Trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod Herren. Deres Blod øses ud som Støv, deres Livssaft ligesom Skarn. Hverken deres Sølv eller Guld evner at frelse dem på Herrens Vredes Dag, når hele jorden fortæres af hans Nidkærheds Ild; thi Undergang, ja brat Tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.« Zef. 1,2-3, 8-18 ret

(96)  Gud kan ikke vise overbærenhed ret meget længere. Hans straffedomme er allerede begyndt at falde visse steder og snart vil hans tegn på mishag blive følt andre steder. ret

(96)  En række begivenheder vil åbenbare, at Gud er situationens herre. Sandheden vil blive forkyndt i et klart og tydeligt sprog. Som et folk må vi berede Herrens vej under Helligåndens overopsyn og ledelse. Evangeliet skal forkyndes i dets renhed. Den levende vandstrøm skal uddybes og udvides i sit løb. På alle felter nær og fjern vil men blive kaldt fra ploven og fra de mere almindelige forretningsmæssige beskæftigelser, der i stor udstrækning optager sindene, for at blive uddannet ved at arbejde sammen med erfarne mænd. Når de lærer at udføre et virkningsfuldt arbejde, vil de forkynde sandheden med kraft. Ved det guddommelige forsyns mest vidunderlige indgriben, vil bjergene af vanskeligheder blive fjernet og kastet i havet. Budskabet, der betyder så meget for jordens beboere, vil blive hørt og forstået. Menneskene vil vide, hvad der er sandt. Værket vil stadig gå fremad og fremad, indtil hele jorden er blevet advaret og så skal enden komme. Vejl f menigh bd 3 side 289-294]

------------
ret

næste kapitel