(109) (109) [Under forkyndelsen af budskabet i de store byer er det nødvendigt at udføre en mangesidig gerning ved arbejderne med forskellig begavelse. Nogle kan virke på én måde, andre på en anden. Det er Herrens vilje at arbejdere med forskellig evner skal samarbejde i kundgørelsen af sandheden i byerne. De skal hver især se hen til Jesus for vejledning uden at stole på menneskelig visdom, der så let fører på afveje. Som Guds medarbejdere er det nødvendigt, at der er god forståelse mellem dem indbyrdes. De bør ofte rådslå med hverandre og der bør være et alvorligt og helhjertet samarbejde. Dog må hver enkelt se hen til Jesus efter visdom, ikke stole på mennesker alene. ret
(109) Herren har udrustet enkelte prædikanter med evne til at samle store skarer og holde dem interesserede. Dertil kræves et fint skøn, takt og dydighed. I vore dages byer, med alt det, der vækker interesse og tiltrækning kan man ikke fængsle opmærksomheden ved de sædvanlige arbejdsmetoder. Prædikanter, som er kaldt af Gud til dette felt, vil finde det nødvendig at gøre anvendelse af særskilte metoder for at vække de store skarers opmærksomhed. Og når de har været heldige i at samle en større folkeskare, må det budskab, de forkynder, i sin fremstillingsform være så forskelligt fra, hvad folk i almindelighed hører, at forsamlingen vækkes til eftertanke og advares. De må gøre brug af ethvert middel, de kan optænke, til at gøre sandheden klar og forståelig. Denne tids prøvede sandheder må forkyndes så tydeligt og kraftigt, at tilhørerne bliver grebet og får lyst til at ransage skrifterne. ret
(109) Missionsarbejderne i de store byer må gøre velrettede, fortsatte og selvopofrende bestræbelser for at gøre (110) folket bekendt med sandheden. Samtidig med at de arbejder for at interessere tilhørerne og vedligeholde interessen, må de vogte sig for ikke at gøre brug af metoder, som grænser til sensation. I denne tid, da ødselhed og ydre pragt er så almindeligt og menneskene mener, det er nødvendigt at glimre for at sikre sig fremgang, må Guds budbærere vise, hvor dårligt det er at anvende penge til udnytte for effektens skyld. Når de går frem i enfoldighed, ydmyghed og ærbarhed og undgår alt, hvad der kan bære præg af pral, vil deres virke gøre et varig indtryk til det gode. ret
(110) Det er naturligvis nødvendigt at bruge de fornødne penge til at bekendtgøre møderne og opbygge virksomheden på et fast grundlag. Alligevel vil man finde, at arbejdernes styrke vil ligge, ikke i de ydre midler, men i tilliden til Gud, i den alvorlige tryglen om hans bistand og lydighed mod hans ord. Et inderligere bønneliv, en mere helhjertet efterfølgelse af Kristus, en større hengivenhed i Guds vilje bør tages med som vigtige faktorer i udførelsen af Herrens gerning. Ydre glans og en ødsel brug af midler vil ikke frembringe det ønskede resultat. Guds værk skal føres fremad med kraft. Vi behøver Helligåndens dåb. Vi må have tro på, at Gud vil lægge til menigheden begavede og indflydelsesrige mænd, som vil medvirke til, at verden får høre advarslen. Ikke alle mennesker er lovløse og syndige. Gud har mange tusinde, som ikke har bøjet knæ for Baal. Der er gudfrygtige mænd og kvinder i de faldne kirkesamfund. I modsat fald ville vi ikke have fået dette budskab: »Falden, falden er Babylon, den store... Gå ud fra hende, mit folk.« Åb 18,2.4. Mange ærlige sjæle længes (111) efter livets åndepust fra det høje, når det bliver forkyndt for dem i den skønhed og enfoldighed, hvormed det fremholdes i Guds ord. ret
(111) Nødvendigheden af husbesøg.
Det at besøge og tale med folk i deres hjem er af lige så stor betydning som den offentlige forkyndelse af ordet. I de store byer findes der mennesker, som ikke går til offentlige møder. Disse må man opsøge, som en hyrde søger efter sit tabte får. Ihærdige, personlige anstrengelser må gøres for dem. Når man forsømmer at komme i personlig berøring med folk, går mange gyldne anledninger tabt, som, hvis de var blevet benyttet, ville have bidraget til sagens fremme. ret
(111) Når sandheden forkyndes for store forsamlinger, opstiger der mange spørgsmål i tilhørernes sind og det er højst magtpåliggende at vedligeholde den således opvakte interesse ved personligt arbejde. De, der føler trang til at ransage skriften, bør oplæres i et flittig studium af Guds ord. Nogen må lede dem ind på fast grund. Ved dette tidspunkt i deres religiøse erfaring er det af stor vigtighed, at erfarne bibelarbejdere rækker dem en hjælpende hånd og oplader Guds ords skatkammer for dem. ret
(111) Bymission en missionsskole.
Et vel afrundet arbejde kan bedst blive udført i forbindelse med en missionsskole for bibelarbejderere. Medens den offentlige virksomhed foregår, burde der ved disse missionsskoler eller bymissioner ansættes arbejdere med erfaring og indsigt, som daglig kunne meddele bibelarbejdere den fornødne undervisning og helhjertet medvirke til at støtte den påbegyndte offentlige virksomhed. Og efterhånden som mænd og kvinder antager (112) sandheden, bør lederne ved disse bymissioner under megen bøn lære de nyomvendte at tilegne sig sandhedens kraft i dagliglivets vandel. Et sådant samarbejde mellem samtlige missionsarbejdere, ville give sagen et kraftigt stød fremad. ret
(112) Grundsætningerne for en sund levemåde.
Det er blevet betroet os som et folk at oplyse menneskerne om grundsætningerne for en sund levemåde. Der er dem, som mener, at kostspørgsmålet ikke er af tilstrækkelig betydning til at komme i betragtning under en evangelisk virksomhed. Men heri tager de alvorlig fejl. Guds ord siger: »Enten i altså æder eller drikker, eller hvad i gør, så gør det alt til Guds ære.« 1.Kor 10,31. Afholdsspørgsmålet, set fra de forskellige sider, indtager en vigtig plads i frelsens værk. ret
(112) I forbindelse med vore bymissioner burde der findes et passende lokale hvor de interesserede kunne samles for at få undervisning. Denne nødvendige gerning skal ikke udføres med så lidt forberedelse, at folk får et ufordelagtig indtryk. Alt, som gøres, burde tjene til at ophøje ham, som er sandhedens Ophavsmand og rettelig fremstille Helligånden og vigtigheden af den tredje engels budskab. ret
(112) Der bør gives undervisning i kogning. Folk må oplæres til at lave sunde retter og man må vise dem nødvendigheden af at slutte med brugen af usund mad. Men vi må vogte os for at anbefale en sultediæt. Det er muligt at fremskaffe en sund nærende kost uden anvendelse af Te, kaffe og kødretter. At oplære folk til at tilberede mad, som er både nærende og velsmagende, det er en gerning af den allerstørste betydning. ret
(112) sundhedsreformen er et middel i Herrens hånd, hvorved (113) han vil formindske menneskenes lidelse og rense sin menighed. Oplær folk til at forstå, at de kan være Guds medhjælpere ved at samarbejde med ham til fornyelse af legemlig og åndelig sundhed. Denne gerning bærer Herrens stempel og den vil tjene til at åbne adgangen for andre dyrebare sandheder. Der er et virkefelt på dette område for alle, som vil tage fat på sagen med forstand og omhu. ret
(113) Gør arbejdet for sundhedsreformen mere fremtrædende, det er det budskab, jeg har at meddele. Lad det blive rettelig forstået, så behovet vil gøre sig gældende. Afhold fra al skadelig mad og drikke er en frugt af sand religion. Den grundig omvendte vil opgive alle fordærvelige vaner og bekæmpe appetitten. Ved totalafholdenhed vil han besejre lysten til skadelige nydelser. ret
(113) Jeg er blevet pålagt at sige til sundhedsreformens talsmænd: Gå frem. Verden behøver al den indflydelse, I kan udøve for at holde den moralske elendigheds flodbølge i skak. Lad dem, som forkynder den tredje engels budskab, være tro mod sin opgave. »Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Rom 12,1.2. Måtte Herren udruste dem, som arbejder i tale og lære, med de klareste sandhedsbudskaber. Når Herrens tjenere kun vil fremholde disse budskaber i enfoldighed og med frimodighed og fasthed, vil han samarbejde med dem. ret
(113) Virksomhed blandt de bedrestillede.
Kristi tjener bør virke blandt de rige i vore byer såvel blandt de fattige og de mindre bemidlede. (114) Der findes mange velstående mænd, som er modtagelige for indtryk fra evangeliets sandheder og som, hvis de fik at høre, at bibelen og bibelen alene, er den kristnes regel for tro og lære, påvirket af Guds Ånd ville støtte evangeliets sag. De ville vise, at de har en levende tro på Guds ord og anvende sine midler til at berede Herrens vej, til at bane på en øde mark en jævn vej for vor Gud. ret
(114) I årevis har vi søgt at finde løsningen på spørgsmålet om, hvorledes vi skal tilvejebringe midler nok til at underholde de missionstationer, som Herren har hjulpet os at grundlægge. Vi har evangeliets tydelige ord for os; og missionerne både hjemme og i udlandet trænger hjælp. Udsigterne såvel som forsynets åbenbarelser maner os indstændig til at fuldføre det arbejde, som forligger og det snart. Herren ønsker, at mænd med penge skal komme til sandhedens erkendelse og hjælpe til med at føre andre til troen. Det er hans vilje, at de, som kunne hjælpe arbejdet fremad, skal få anledning til at lære sandheden at kende, blive omvendte og påvirkede til at anvende den dem betroede kapital i Herrens tjeneste. Gud vil, at de skal anvende de midler, han har lånt dem, i det godes tjeneste, i den gerning at bane vej for evangeliets forkyndelse for alle steder nær og fjern. ret
(114) Vil ikke himmelen blive skattet af de verdsligsindede? Jovist; der vil de finde hvile, fred og ro og befrielse fra al dårskab, al ærgerrighed, al egennytte. Bed dem indtrængende om at søge den fred og lykke og glæde, som Kristus så gerne vil skænke dem, jage efter den kosteligste gave, som dødelige mennesker kan eje: Kristi retfærdigheds pletfrie klædebon. Kristus tilbyder dem et liv, der kan måles med (115) Guds liv og en »evig fylde af herlighed i overmål på overmål«. Ville de bare tage imod Kristus, så ville de komme i besiddelse af en ære, som verden hverken kan give eller tage fra dem, som holder Guds bud. ret
(115) Vor medynksfulde Forløser byder sine tjenere at gå ud og samle rige og fattige til Guds nadver. Gå ud på vejene og ved gærderne og ved jeres alvor og udholdenhed nød dem til at komme ind. Lad evangeliets forkyndere gøre sig flid for at vinde disse verdslige pengemænd og føre dem ind til det sandhedens festmåltid, som Jesus har beredt for dem. Han, som gav sit dyrebare liv hen i døden for dem, siger: »Før dem ind og sæt dem ved mit bord og jeg skal opvarte dem.« ret
(115) I Kristi tjenere bør søge at blive kendt med denne klasse. Gå dem ikke forbi i den tanke, at de er umulige. Benyt al den overtalelses evne, I ejer og som en frugt af jeres trofaste bestræbelser vil I få se mænd og kvinder i Guds rige kronet som sejrvindere og syngende sejrens lovsange. »De skal gå med mig i hvide klæder,« siger han, som er den første og den sidste; »thi de er det værd.« Åb 3,4. ret
(115) Der er gjort alt for lidt for at vinde mænd, som beklæder ansvarsfulde stillinger i verden. Mange af dem besidder stor dygtighed. De har midler og øver en vidtrækkende indflydelse. Dette er dyrebare gaver, som Herren har betroet dem og han vil, at de skal forøges og anvendes til bedste for andre. ret
(115) Virk for at redde de rige. Bed dem om at give Herren de skatte igen, han har sat dem til at forvalte over, så at der i New York og andre store byer må blive oprettet indflydelsesrige centrer, hvorfra bibelske sandheder i al deres enkelhed kan finde vej ud til folket. Overtal mænd til at samle sig skatte i himmelen ved at (116) give Herren sit gods igen og sætte hans tjenere i stand til at gøre godt, hans navn til ære. ret
(116) En større arbejdsstyrke.
Hvad en hærstyrke duer til beror fornemmelig på dygtigheden af den enkelte soldat i geleddet. den kloge general giver sine underordnede instrukser om at indøve hver enkelt soldat til aktiv deltagelse. Han prøver ved tilbørlig eksercits at få alle til at yde sit bedste. Skulle han stole på officererne alene, kunne han aldrig vente at føre et felttog til ende med sejr. Han gør regning på loyal og trofast tjeneste af hver eneste mand i hæren. Ansvaret hviler for en væsentlig del på mændene i geleddet. ret
(116) Således er det også i Prins Immanuels hær. Vor anfører, som aldrig har tabt et slag, venter, at hver den, som har stillet sig under hans banner, skal yde ham villig og trofast tjeneste. I den afsluttende strid, som nu føres mellem lysets hærskarer og mørkets magter, venter han, at alle, lægmænd såvel som prædikanter, skal yde sin del. Enhver, der har ladet sig hverve som hans soldat, må komme til forståelse af det ansvar, som påhviler ham og stå rede til på et øjebliks varsle at yde trofast tjeneste. ret
(116) Menighedens åndelige tilsynsmænd bør optænke måder og veje, hvorpå alle medlemmer kan få et eller andet at gøre til fremme af Guds sag. Dette er så tit blevet forsømt. Der er ikke blevet udarbejdet og iværksat planer, hvorved alles evner kunne blive taget i aktiv tjeneste. Kun få fatter, hvor meget der er tabt derved. ret
(116) Som kloge anførere påhviler det lederens i Herrens værk at lægge planer til videre fremskridt på alle punkter. Under drøftelsen af arbejdsmetoder bør der særlig tages sigte på den gerning, som lægfolket (117) kan udføre for venner og naboer. Guds værk på jorden kan aldrig blive fuldført, førend hver eneste mand eller kvinde inden for vore rækker slutter sig til værket og forener sine bestræbelser med prædikantens og menighedens embedsmænds arbejde. ret
(117) Der skal alvorligt, personligt arbejde til at medvirke til at frelse syndere. Vi må gå til dem med livets ord og ikke vente på, at de skal komme til os. Oh at jeg kunne tale til mænd og kvinder på en måde, som ville vække dem op til nidkær virksomhed! Der er ikke mange øjeblikke tilbage. Vi står på selve tærsklen til den evige verden. Vi har ingen tid at spilde. Hvert øjeblik er vigtigt, alt for dyrebart til at blive anvendt bare til egen vinding. Hvem vil søge Gud med alvor og få af ham kraft og nåde til at blive en trofast arbejder ude på missionsfeltet? ret
(117) Anvendelsen af talenter inden for menigheden.
I alle menigheder findes der personer med evner, som, om de fik den fornødne undervisning og vejledning, kunne blive til stor hjælp i Herrens værk. Det, der for tiden behøves inden for vore menigheder, er fornøden hjælp fra forstandige ledere, som kan undervise og uddanne dem til skikkede personer for en plads i Herrens sag. Der bør efter en bestemt plan sendes til alle vore menigheder, store som små, gudhengivne missionsarbejdere, som kan oplære medlemmerne i missionsarbejde, til menighedens opbyggelse såvel som for de vantro. Det er uddannelse, som behøves. Deres arbejde, der har fået denne opgave, må gå ud på at give brødre og søstre fornøden undervisning i praktisk missionsarbejde. ret
(117) Prædiken alene vil ikke bibringe medlemmerne den rette forståelse af trangen til virksomhed for sjæle og går fortabelsen i møde over alt omkring dem. (118) Intet vil således opildne Menneskene til selvopofrende interesse for sjæles frelse som at sende dem ud i arbejdet for dem, som sidder i mørke. Oplær arbejderne til at gå ud »på vejene og ved gærderne.« Vi behøver dygtige gartnere, som vil omplante træerne og finde en jordbund for dem, der vil give dem gunstige betingelser for vækst. Det er Guds børns udtrykkelige pligt at rejse til de fjerne missionsmarker. Sæt folk i arbejde, lad dem bryde nyt land og grundlægge nye centre for evangeliets udbredelse, hvor det lader sig gøre. Samle de arbejdere, som har den sande missionsånd og lad dem rejse ud for at sprede lys og kundskab overalt. Lad den forkynde sundhedsreformens grundsætninger på de steder, hvor folk i større eller mindre grad er uvidende om disse sandheder. ret
(118) Mænd fra de ringere lag må opmuntres til at tage Guds arbejde. Og idet de virker for andre, vil de selv høste dyrebare erfaringer, Der er en mangel på arbejdere og vi har ingen at undvære. I stedet for at gøre dem modløse, som søger at virke for Mesteren, burde vi opmuntre mange flere til at gå ud på feltet. ret
(118) En interessant tjeneste.
Alle, som står i samfund med Gud, vil finde en overflod af arbejde at udføre for ham. De, som går ud på feltet i Mesterens ånd og søger at oplyse menneskene om sandheden, vil finde at det ikke er en kedelig, ubehagelig trælletjeneste at føre sjæle til Kristus. De er blevet kaldet til at være Guds husholdere og de vil komme i besiddelse af større og større kraft, efter hver som de giver sig hen til Guds tjeneste. Det at oplade skriften for andre er et interessant og glædeligt arbejde. ret
(118) Unge mænd og kvinder burde oplæres til at udføre missionsarbejde på sit hjemsted og på ukendte egne. Alle burde sætte sig for, at de vil tilegne sig fornøden kundskab (119) om Guds værk for denne tid og derpå forberede sig for den gerning, de er bedst skikket til at udføre. ret
(119) Mange af de unge mænd, som har fået den rette slags uddannelse hjemme, bør gives en videre uddannelse i missionsarbejde og derpå opmuntres til ved trofast arbejde og vel planlagte metoder at forkynde sandheden på nye felter. Ingen erfaring vil gavne dem så meget som samarbejde med vore prædikanter og andre erfarne arbejdere i virksomheden i de store byer. Under Åndens vejledning og deres ældre medarbejderes bønner vil de i sine bestræbelser kunne udføre meget godt arbejde. I samarbejdet med de ældre arbejdere og under anvendelsen af sine unge kræfter på tilbørlig vis vil de have de hellige Engles bistand; og som Guds medarbejdere er det deres forret at synge og bede og tro og virke med frejdighed og mod. Den sikkerhed og tillid, som forvisningen om de himmelske engles nærværelse udruster dem og deres arbejdsfæller med, giver dem frimodighed til at bede og takke Gud og følge den sande lære i al dens enfoldighed. ret
(119) Vi burde ikke nøle længere med iværksættelsen af denne gode plan til uddannelse af vore menighedsmedlemmer. Brødre og søstre, som har hengivet sig helt til Gud og som fatter værkets hellighed og betydning, burde ansættes ved virksomheden i de store byer. Ansæt ikke sådanne, som er uskikket dertil i disse henseender. Der behøves mænd, som vil fremme korsets evangelium, som vil blive stående på sin post under modgang og savn, som vil lægge for dagen den iver og beslutsomhed og tro, som er så uundværlig på missionsfeltet. Og til sådanne, som ikke tager virksom del i arbejdet, vil jeg sige: Hindre ikke dem, som er villige til at arbejde, vær dem heller til opmuntring og støt dem. ret
(119) Denne uddannelses gerning burde være forbundet med en alvorlig søgen om at få Helligåndens velsignelse. Gør dette (120) klart for dem, som villig træder ind i Mesterens tjeneste. Menneskene lægger nøje mærke til vor opførsel. Enhver handling bliver genstand for kritik og omtale. Vi bør flittig tilegne os de kristelige dyder, så at de, som bekender sit til at tro sandheden, kan forkynde den for andre, som den er i Jesus og selv vise sig at være mønster, som vore fjender ikke med rette kan sige noget ondt om. Gud forlanger større fromhed, større hellighed og renhed i vor vandel, så vort levned kan svare til de ophøjede og forædlende sandheder, vi bekender os til at tro. De, som virker for Kristus, burde leve således, at de vantro, når de ser deres gudfrygtige vandel og hører deres forsigtige tale, må blive indtaget i den tro, der kan frembringe sådanne resultater. ret
(120) Personlig søgen efter sjæle ved lejrmøderne.
Arbejdet ved vore lejrmøder bør ledes i overensstemmelse med Kristi metoder og ikke efter menneskelige planer. Menighedsmedlemmerne bør ikke blive anmodet om at virke for Gud. Guds engle vil vejlede i påbegyndelsen af virksomhed på nye felter både nær og fjernt, så at advarslen hurtig må blive forkyndt i hele verden. Gud vil, at de troende skal indhente en erfaring i missionsarbejde ved at virke for folk på nye steder. Anledninger til arbejde vil tilbyde sig for dem, som gør dette. ret
(120) Til vedligeholdelse af den interesse, som er vakt under lejrmødet, trænges der arbejdere med forskellige evner; og disse møder burde være som en skole til uddannelse af arbejdere. Sæt unge mænd til at samvirke med erfarne Herrens tjenere, som kan bede med dem og tålmodig undervise dem. Gudhengivne kvinder bør gå fra hus (121) til hus og oplade bibelen for menneskene. Nogle af arbejderne burde sælge vor litteratur og skønsomt uddele skrifter til dem, som ikke kan købe. ret
(121) De, som har gennemgået en sand omvendelse, bør stadig få en klarere forståelse af skriften, så de kan være i stand til at tale lysets og frelsens ord til dem, som sidder i mørke og omkommer i sine synder. Som Guds medarbejderes bør vi bestræbe os for at redde sjæle fra Satans vold og oplære dem til at blive lysets børn. ret
(121) Turiststrøg og handelscentrer
De, som har adlydt kaldet for denne tid og optaget den store Mesters gerning, vil gøre vel i at sætte sig ind i hans arbejdsmetoder. I sin virksomhed blandt menneskene benyttede Frelseren sig altid af de anledninger, han fik på de store befærdede alfarveje. Det er Kapernaum, han opholdt sig, når han ikke var ude på rejser og denne by blev derfor kendt som hans "Egen By". Kapernaum egnede sig også ypperlig som midtpunkt for Frelserens virksomhed. Beliggende ved den store landevej mellem Damaskus og Jerusalem og Ægypten samt Middelhavet var færdslen der overordentlig stor. Rejsende fra mange lande drog igennem denne by og her hvilede de sig på deres rejser frem og tilbage. Her kunne Jesus komme i berøring med alle folkeslag og folk af alle lag, rige og fornemme såvel som fattige og ringe; og hans undervisning ville af disse blive ført til andre lande og ind i mange hjem. Derved ville folk blive tilskyndet til at granske profetierne, opmærksomheden ville blive henledt på Frelseren og hans mission blive meget kendt i verden. ret
(121) I disse dage, da folk rejser så meget, gives der langt større anledninger til at komme (122) i berøring med mennesker af alle lag og folkeslag end i det gamle Israels dage. Der findes nu tusinder af befærdede alfarveje, hvor der på hin tid blot var én. På en forunderlig måde har Gud beredt vejen. Bogtrykkerpressen med de mange anledninger, den giver os i hænde, står til vor rådighed; bibler og skrifter på mange sprog, som tolker denne tids sandheder, ligger beredt for os og de kan hurtig blive udbredt alle steder i verden. ret
(122) De troende, som bor i de store centrer for handel og færdsel, har særdeles ypperlige anledninger. I disse byer kan Guds børn virke for ham ved at oplyse dem, som bor lige ved siden af deres egne hjem. ret
(122) På steder, hvor der er verdensberømte kuranstalter såvel som ved de store centre for turisttrafikken, hvortil tusinder af syge og fornøjelseslystne kommer, burde der stationeres prædikanter og kolportører med evne til at fængsle de store skarers opmærksomhed. Lad disse arbejdere benytte de gyldne anledninger til at forkynde budskabet for denne tid og samle folk til møder så ofte, det lader sig gøre. De må være hurtige til at gribe anledningen til at tale til folket. I åndens kraft bør de søge at påvirke folket med det budskab, der førhen lød gennem Johannes Døber: »Omvend eder, thi himlenes rige er kommet nær.« Matt 3,2 Guds ord skal forkyndes med klarhed og kraft, så at de, som vil høre, kan forstå sandheden. På denne måde vil den nærværende sandheds evige evangelium blive fremstillet for dem, som ikke kendte det og mange vil komme til troen og derefter føre kundskaben om Guds ord til sine egne hjem her og der i alle verdensdele. ret
(122) Med utrættelig iver
Vi er blevet opdraget til at forkynde det sidste advarselsbudskab for menneskene; og med hvilket alvor burde vi så ikke granske bibelen (123) og ivre for at sprede sandhedens lys! Lad enhver sjæl, som har taget imod lyset fra det høje, søge at være et lys for andre. Lad arbejderne gå fra hus til hus, oplade bibelen for folket, uddele skrifter og omtale, hvilken stor velsignelse lyset fra Guds ord har bragt dem. Lad der blive uddelt litteratur efter bedste evne i jernbane tog, på gader, på de mægtige dampskibe, som farer på de store have og gennem posten. ret
(123) Et stort arbejde skal udføres og de, som kender sandheden, må bede Gud inderlig om hjælp. Kristi kærlighed må fylde deres egne hjerter. Kristi Ånd må besjæle dem og de må berede sig til at bestå under dommen. Og idet de helliger sig til Gud, vil en overbevisende kraft ledsage deres forsøg på at forkynde sandheden for andre. Vi må ikke vedblive at sove på Satans fortryllende mark, men lægge beslag på alle vore hjælpekilder og benytte os af enhver evne, Herren har udrustet os med. Den sidste advarsel skal forkyndes for »mange folk og folkeslag og tungemål og konger« og vi har fået dette løfte: »Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Åb 10,11; Matt 28,20. ret
(123) Jeg er blevet undervist om at henlede vore prædikanters opmærksomhed på de byer, som ikke har hørt budskabet og at tilskynde dem til at gøre alt mulig for at berede vejen for kundgørelsen af sandheden der. I enkelte af de byer, hvor Budskabet om Herrens genkomst blev først forkyndt, er det nødvendigt at optage virksomheden igen som på et nyt felt. Hvor længe skal vi gå disse golde marker, disse uryddede byer forbi? Vi burde uden nølen begynde at udså sæden på mange, mange af disse steder. ret
(123) Herren fordrer af sine tjenere, at de skal være i besiddelse af en ånd, som er snart til at fatte, hvor dyrebare sjælene er, som er hurtige til at se, hvad der må gøres og hurtige til at erkende sig de (124) ansvar, Herren lægger på dem. De må være så hengivne til Guds gerning, at de ikke vil lade jordiske interesser optage noget af den tid, hvori de ellers skulle føre menneskene til sandhedens kundskab. ret
(124) Til jer prædikanter vil jet sige: Forkynd de sandheder, som vil lede folk til at optage personligt arbejde for dem, som ikke har fundet Kristus. Opmuntre til personlige bestræbelser på enhver tænkelig måde. Kom i hu, at en prædikants gerning ikke alene består i at prædike. Han må besøge familier i deres hjem, bede med dem og oplade skriften for dem. Den, som udfører en trofast gerning ved således at komme i personlig berøring med folk, får gjort ti gange mere, end om han henlægger at sin virksomhed til prædikestolen. Måtte vore prædikanter bære sit ansvar med frygt og bæven, idet de ser hen til Herren for den visdom og nåde, de behøver! Oh at de ville gøre Kristus til sit mønster, flittig betragte hans liv og føre ind i sin daglige gerning de grundsætninger, som besjælede ham i hans virksomhed her på jorden!
(124) »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile.« Dette er det rette lægemiddel mod alle legemlige, sjælelige og åndelige onder. Det er Kristi gave til dem, som søger ham i al oprigtighed og ærlighed. Han er den store Læge. Så føjer han denne indskydelse til: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« Matt 11, 28-30. Idet vi bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed af ham, finder vi hvile i troen og tillid og fortrøstning hos Jesus. Vi erfarer, at Kristi åg er gavnligt og han byrde let. Vidnesbyrd 9. bd side 82-94.]