(125) (125) [Når erfarne arbejdere gør sig særlige anstrengelser i et område hvor der bor trosfæller, hviler det som en højtidelig forpligtelse på de troende der, at gøre alt hvad de formår for at bane vej, så Herren kan arbejde. De bør ransage deres hjerter under bøn og bane Herrens vej ved at aflægge enhver synd, der vil hindre dem i at samarbejde med Gud og deres brødre. ret
(125) Dette er ikke altid blevet forstået fuldt ud. Satan har ofte indført en ånd, der har gjort det umuligt for menighedens medlemmer at opdage anledninger til tjeneste. De troende har ikke så sjældent tilladt fjenden at arbejde gennem dem, netop i det øjeblik hvor de burde have været fuld helligede til Gud og hans værks fremme. Ubevidst er de gået langt bort fra retfærdighedens vej. Ved at nære en kritisk og dadelsygelig ånd, en farisæisk formalitet og stolthed, har de bedrøvet Guds Ånd og i høj grad sinket Guds sendebuds arbejde. ret
(125) Dette onde er blevet påpeget mange gange og mange steder. Somme tider har de, der har næret en kritiserende og dømmende ånd, angret og omvendt sig og da har Gud været i stand til at bruge dem til at ære og herliggøre sit navn. ret
(125) Vi lever i en særlig tid af denne jords historie. Et stort arbejde må udføres på meget kort tid og enhver kristen må gøre sit for at støtte dette arbejde. Gud kalder på mænd, der vil hellige sig det sjælevindende arbejde. Når vi begynder at fatte, hvilket offer Kristus har bragt for at frelse en fortabt verden, vil en vældig kamp for (126) at frelse sjæle finde sted. Gid alle vore menighedsmedlemmer kunne forstå Kristi uendeligt store offer. ret
(126) En reformatorisk bevægelse
I nattens syner blev en stor reformatorisk bevægelse blandt Guds folk fremstillet for mig. Mange priste Gud. De syge blev helbredt og der skete andre mirakler. En forbønnens ånd ligesom den, der kom til udtryk før pinsefestens dag, gjorde sig gældende. Hundreder og tusinder besøgte familier og åbnede Guds ord for dem. Hjerter blev overbeviste ved Helligåndens kraft og en ægte omvendelsens ånd blev synlig. Overalt blev døre åbnet for forkyndelsen af sandheden. Verden syntes at blive oplyst af en himmelsk indflydelse. Guds sande og ydmyge folk modtog store velsignelser. Jeg hørte taksigelse og lovsang og der syntes at være en reformation, ligesom den vi var vidne til 1844. ret
(126) Alligevel nægtede nogle at omvende sig. De var ikke villige til at vandre på Guds vej og når der blev opfordret til at give frivillige ofre, klyngede nogle sig selvisk til deres jordiske besiddelser. Disse begærlige sjæle blev skilt fra de troendes skare. ret
(126) Arbejde medens prøvetiden står på.
Guds straffedomme hjemsøger jorden og ved Helligåndens hjælp må vi forkynde advarselsbudskabet, han har betroet os. Vi må bringe dette budskab hurtigt ud, linje på linje, bud på bud. Menneskene vil snart blive tvunget til at træffe store afgørelser og det er vor pligt at sørge for, at de får anledning (127) til at forstå sandheden, så de forstandigt kan stille sig på den rigtige side. Herren kalder sit folk til at arbejde med alvor og visdom, medens nådetiden varer. ret
(127) Det personlige arbejdes betydning
Vore menighedsmedlemmer burde arbejde mere med at holde bibellæsninger og udbrede vor litteratur fra hus til hus. En kristelig karakter kan kun udvikles symmetrisk og fuldkommet, når det menneskelige redskab betragter det som en privilegium at arbejde uegennyttigt med at forkynde sandheden og støtte Guds sag med sine midler. Vi må alle så ved alle vande, idet vi bevarer vore sjæle i Guds kærlighed og arbejder, medens det er dag og bruger de midler, Herren har givet os til at gøre den pligt, der ligger os nærmest. Alt, hvad vore hænder begynder på, skal vi fuldføre med trofasthed. Hvilket offer, vi end bliver kaldet til at bringe, skal vi bringe med glæde. Når vi sår ved alle vande, vil vi komme til at erkende, at »den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.« 2 Kor. 9,6. ret
(127) Kristi eksempel må efterfølges af dem, der hævder at være hans børn. Afhjælp jeres medmenneskers fysiske behov og deres taknemmelighed vil nedbryde barriererne og sæt jer i stand til at nå deres hjerter. Overvej alvorligt denne formodning. Som menigheder har I haft mulighed for at arbejde sammen med Gud. Hvis I havde adlydt Guds ord og påbegyndt denne gerning, ville I være blevet velsignet og opmuntret og have vundet en rig erfaring. I ville som Guds menneskelige redskaber have været travlt beskæftiget med en plan til at redde, genoprette og frelse. Denne plan ville ikke stå stille, men (128) udvikle sig og gå fra nåde til nåde og fra kraft til kraft. ret
(128) Herren har vist mig det arbejde, der skal udføres i vore byer. De troende i disse byer skal arbejde for Gud i nærheden af deres hjem. De skal arbejde stille og ydmygt, medens de bringer himmelens atmosfære med sig overalt, hvor de går. Hvis de lader selvet ude af betragtning, idet de altid viser hen til Kristus, vil kraften i deres indflydelse kunne mærkes. ret
(128) Det er ikke Herrens hensigt, at det skal overlades til prædikanterne at udføre størstedelen af arbejdet med at så sandhedens sæd. Mænd, der ikke er kaldet til prædikegerningen, skal arbejde for deres Mester i forhold til deres forskellige evner. Når en arbejder uforbeholdent overgiver sig til at tjene Herren, vil han opnå en erfaring, der sætter ham i stand til at arbejde med større og større fremgang for Mesteren. Den indflydelse, der drog ham til Kristus, hjælper ham til at drage andre til Kristus. Han bliver måske aldrig tildelt et arbejde som offentlig taler, men han er alligevel en Guds tjener og hans arbejde vidner om, at han er født af Gud. ret
(128) Kvinder såvel som mænd kan deltage i arbejdet med at så sandhedens sæd, hvor den kan udvikles og blive klart synlig. De kan indtage deres plads i denne krisetid og Herren vil virke gennem dem. Hvis de har sans for deres pligt og arbejder under Guds Ånds indflydelse, vil de vise netop den selvbeherskelse, der er nødvendig i denne tid. Frelseren vil lade sit ansigts lys skinne på disse selvofrende kvinder og det vil give dem en kraft, der overgår mændenes. De kan udføre et arbejde blandt familier, som mænd ikke kan gøre; et arbejde der berører det indre liv. De kan komme hjerter nær, som mænd ikke kan nå. Deres arbejde er tiltrængt. Betænksomme og ydmyge (129) kvinder kan gøre et godt arbejde ved at forklare sandheden for mennesker i deres hjem. Når Guds ord således bliver forklaret, vil det udføre sit gennemsyrende arbejde og ved dets indflydelse vil hele familier blive omvendt. ret
(129) Mine brødre og søstre, overvej jeres planer. Grib enhver anledning til at tale med jeres naboer og bekendte eller læse noget for dem fra bøger, der indeholder sandheden for vor tid. Vis, at i betragter sjælenes frelse, som Kristus gav så stort et offer for, som det vigtigste. ret
(129) I arbejdet for fortabte sjæle har i engles selskab. Tusinde tusinder og titusind titusinder engle venter på at arbejde med medlemmerne i vore menigheder for at viderebringe lyset, som Gud så gavmildt har givet, for at et folk kan blive beredt på Kristi genkomst. »Nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!« Enhver familie bør under alvorlig bøn søge Herren om hjælp til at gøre Guds gerning. ret
(129) Gå ikke de små ting forbi for at søge efter en større gerning. Du kan måske gøre en ringe gerning med held, men komme fuldstændig til kort under forsøget på at udføre en større gerning og henfalde til modløshed. Tag fat hvor som helst du ser, at der er et arbejde, der skal gøres. Hvad enten du er rig eller fattig, stor eller lille, kalder Gud dig til en aktiv tjeneste for ham. Det er, når du sætter hele din kraft ind på at udføre hvad din hånd finder styrke til, at du vil udvikle talenter og anlæg for arbejdet. Det er ved at forsømme sine daglige anledninger, at du bliver ufrugtbar og visner bort. Det er grunden til, at der er så mange træer uden frugt i Herrens vingård. ret
(129) Inden for hjemmets kreds, ved din nabos kamin og ved den syges seng kan du på en stille måde læse fra Bibelen og tale et ord om Jesus og sandheden. (130) Således kan der sås en dyrebar sæd, der vil vokse op og bære frugt lang tid efter. ret
(130) Der er et missionsarbejde at udføre på mange lidet lovende steder. Det er nødvendigt, at missionsånden griber vore sjæle og inspirerer os til at nå nogle, vi ikke havde planlagt at arbejde for og på steder og med metoder, vi aldrig havde tænkt på. Herren har sin plan for udsåningen af evangeliets sæd. Når vi sår i overensstemmelse med hans vilje, vil hans udsæd blive mangfoldiggjort, så hans ord kan nå tusinder, der aldrig har hørt sandheden. ret
(130) Anledninger tilbyder sig overalt. Træng ind overalt, hvor Forsynet baner vejen. Øjnene trænger til at blive salvet med den himmelske øjensalve for at kunne se og sanse anledningerne. Gud kalder nu på lysvågne missionærer. Muligheder og fremgangsmåder vil vise sig for os. Vi må kunne se og forstå Forsynets anledninger. ret
(130) Guds sendebud har fået befaling til at optage netop det arbejde, Kristus udførte, da han var her på jorden. De skal tage fat på enhver arbejdsgren, han virkede i. Alvorligt og oprigtigt skal de fortælle mennesker om himmelens uransagelige rigdom og uforgængelige skat. De skal være fyldt med den Hellige Ånd. De skal gentage himmelens tilbud om fred og tilgivelse. De skal vise hen til portene i Guds stad og sige: "Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.." Åb. 22,14. ret
(130) Opelsk en selvfornægtende ånd
Hvert menighedsmedlem bør opelske en selvfornægtende ånd. I hvert eneste hjem bør der undervises i selvfornægtelse. Fædre og mødre, lær jeres børn at være (131) sparsommelige. Giv dem opmuntring til at spare deres småpenge sammen til missionsarbejdet. Kristus er vort eksempel. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Han lærte, at alle skal samles i kærlighed og enighed for at arbejde, som han arbejdede, ofre, som han ofrede og vise kærlighed som Guds børn. ret
(131) Mine brødre og søstre, I må være villige til at omvende jer for at øve selvfornægtelse som Kristus. Klæd jer enkelt, men pænt. Brug så lidt tid som mulig på jer selv. Hav i jeres hjem en selvforsagelses-kasse, i hvilken I kan lægge de penge, I sparer ved små selvfornægtende handlinger. Søg hver dag en klarere forståelse af Guds ord og udnyt enhver anledning til at videregive den kundskab I har fået. Bliv ikke trætte af at gøre godt, for Gud giver jer til stadighed den store velsignelse i sin gave til verden. Samarbejd med Herren Jesus, så vil han lære jer uvurderlige ting om sin kærlighed. Tiden er kort, men timen kommer, hvor der ikke længere skal gives tid og hvor I vil modtage jeres belønning. ret
(131) Til dem, som oprigtigt elsker Gud og som har midler, er det blevet pålagt mig at sige: Nu er tiden inde til at holde præsternes hænder oppe under deres selvfornægtende arbejde med at frelse fortabte sjæle. Når I i himmelens sale møder de sjæle, I har været med til at frelse, får I da ikke en herlig belønning? ret
(132) (132) Ingen bør holde deres småskillinger tilbage og de, der har meget, bør fryde sig over, at de kan samle en uforgængelig skat i himmelen. De penge, vi nægter at give til Guds værk, vil forgå. Fra dem vil der ikke ophobe sig renter i himmelens bank. ret
(132) I de følgende ord beskriver Paulus dem, som tilbageholder det, der tilhører Gud: »De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.« 1.Tim. 6,9-10 ret
(132) Det indbefatter meget at så ved alle vande. Det vil sige, at man til stadighed giver gaver og ofre. Gud vil sørge for hjælpemidler, så den trofaste husholder over hans betroede midler kan blive forsynet med nok af alt og endda rigeligt til al god gerning. »Som der står skrevet: »Han delte ud, han gav de fattige, hans retfærdighed varer evindelig.« Og han, som skænker sædemanden sæd til at så og brød til at spise, vil også skænke jer udsæd og forøge den mangefold og han vil lade jeres retfærdighed bære rige frugter.« 2 Kor. 9,9-10. Den sæd, der sås med rund og gavmild hånd, vil Herren tage sig af. Den, der giver sæden til sædemanden, giver Guds tjener det, der sætter ham i stand til at samarbejde med Gud, der er sædens giver. ret
(132) Gud kalder nu syvende-dags adventister alle vegne til at hellige sig til ham for under de forhåndenværende omstændigheder at gøre deres allerbedste for at fremme hans værk. Han ønsker, at de ved deres rundhåndede gaver og ofre skal vise, at de sætter pris på hans velsignelser og er taknemmelige for hans nåde. ret
(132) Min kære brødre og søstre, alle de penge, vi har, tilhører Herren. Jeg opfordrer jer i Herrens navn til i forening at føre de opgaver, der er blevet påbegyndt under Guds vejledning, til en vellykket afslutning. Lad ikke arbejdet med at rejse mindesmærker for Gud mange steder blive gjort vanskeligt og tyngende ved at holde de nødvendige midler tilbage. Lad ikke dem, der kæmper for at opbygge vigtige foretagender, (133) enten de nu er store eller små, blive modløse, fordi vi er for langsomme til i forening at sætte disse foretagender i stand til at udføre en effektiv tjeneste. Lad hele vort folk stå op og se, hvad de kan udrette. Lad dem vise, at der er enhed og styrke hos syvende-dag adventisterne. ret
(133) Betingelserne for tilfredsstillende tjeneste
Som et folk må vi komme i et helligt samfund med Gud. Vi trænger til, at himmelens lys skinner ind i vore hjerter og i vore sinds kamre. Vi trænger til den visdom, som Gud alene kan give, hvis det skal lykkes os at bringe budskabet til disse byer. Lad overalt vore menigheder slutte op i rækkerne. Ingen, der ved dåb har forpligtet sig til at leve for at tjene og ære Gud, bør tage sit løfte tilbage. Der er en verden at frelse. Lad denne tanke tilskynde os til større ofre og mere alvorligt arbejde for dem, der er faret vild. ret
(133) Når I følger principperne i Guds ord, vil jeres indflydelse være af værdi for enhver menighed og enhver organisation. I skal komme Herren til hjælp - komme Herren til hjælp som helte. Al intetsigende snak, al letsindighed og spøg, er fjendens lokkemiddel til at berøve jer åndelig styrke. Anstreng jer i Israels Guds navn for at modstå dette onde. Hvis I vil ydmyge jer for Gud, vil han give jer et budskab til dem på vejene og ved gærderne og til dem, der i andre lande trænger til jeres hjælp. Sæt jeres lamper i stand og hold dem brændende, for at I, hvor som helst I går, kan åbenbare de dyrebare lysstråler. ret
(134) (134) Hvis vi overgiver os til at tjene Herren, vil han lære os, hvad vi skal gøre. Hvis vi vil komme i et nært forhold til Gud, vil han arbejde sammen med os. Lad os ikke blive så optaget af os selv og vore interesser, at vi glemmer dem, der klatrer op ad den kristne erfarings sti og trænger til vor hjælp. Vi må være rede til at bruge de evner, Gud har givet os, i Herrens værk, rede til i tide og utide at sige noget, der kan være til hjælp og velsignelse. Vejl f menigh bd 3 side 303-310] ret
(134) Mine brødre og søstre, tager vi hensyn til de store behov der er i de store byer i øststaterne? Er vi ikke klar over at de må advares om Kristi snarlige komme? Det arbejde vi skal gøre er et vidunderligt stort arbejde. Der er en verden der skal frelses; der er sjæle der skal arbejdes for i øststaternes byer, i de stater hvor budskabet om vor Herres komme først blev forkyndt. Hvem vil give sig selv til denne slags missionsarbejde? [Hundreder i vort folk, der burde være ude på arbejdsmarken, gør lidt eller intet for at fremme budskabet. De der, har haft alle fordele ved at kende sandheden og som har modtaget undervisning linje på linje, bud på bud, lidt her og lidt her, har et stort ansvar overfor de sjæle, der aldrig har hørt evangeliets sidste budskab. ret
(134) Hvis menighedens medlemmer i denne gunstige tid vil komme til Gud i ydmyghed, idet de fjerner al uret fra deres hjerter og rådfører sig med ham for hvert skridt, vil han åbenbare sig for dem og give dem mod i ham. Når menighedsmedlemmerne trofast udfører deres del, vil Herren lede og føre sine udvalgte tjenere og styrke dem i deres betydningsfulde arbejde. Lad os alle forenes, for under megen bøn at holde deres (135) hænder oppe og for at hente klare stråler fra den himmelske helligdom. ret
(135) Enden er nær og lister sig snigende og umærkeligt ind på os ligesom tyven, der lydløst nærmer sig om natten. Måtte Herren give, at vi ikke længere skal sove som de andre, så vi kan våge og være ædru. Sandheden vil snart vinde en herlig sejr og alle, der vælger at arbejde sammen med Gud, vil sejre med den. Tiden er kort. Snart kommer natten, hvor ingen kan arbejde. De, der glæder sig over den nærværende sandheds lys, bør nu skynde sig at give sandheden til andre. Herren spørger: »Hvem skal jeg sende?« De, der ønsker at ofre noget for sandhedens skyld, bør nu svare: »Her er jeg, send mig.« Es.6,8 Vejl f menigh bd 3 side 310]
(135) [Måtte de, som bærer ansvar, lægge sig på hjerte, at det er Helligåndens værk at bestemme udviklingens gang. Det er Herren, som styrer. Det er ikke vor gerning at danne dem, vi virker for, efter vore Idéer; Kristus må sætte sit præg på dem. Han følger ikke noget menneskeligt mønster. Han virker i overensstemmelse med sit eget sind og sin Ånd. Det er menneskenes gerning at åbenbare for verden, hvad Kristus har gjort for hans sjæl; ved Guds nåde får menneskene »Del i den guddommelige natur«, idet »de flyr bort fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten«. De ædlere egenskaber styrkes og adles hos dem, der tager imod Kristus; han bliver skikket og dygtiggjort til at virke for Gud. ret
(135) Mange af verdens lærde har fået en så høj uddannelse at de ikke er skikket til at virke for det almene folk. Deres kundskab er for kompleks. Den svæver højt, men finder ingen ankerplads, Oplyste forretningsmænd ønsker helst at høre den enkle sandhed således som Jesus forkyndte den, da han (136) var på jorden, - den sandhed, som han siger er ånd og liv. Hans ord er som blade fra livets træ. Hvad menneskene for tiden behøver er at se Kristi liv genspejlet i troende mænds og kvinders liv. Det menneske, som Kristus vejleder og forædler og renser gennem Åndens helliggørelse, øver den største indflydelse til sandhedens udbredelse.
(136) Kristus har givet os fuldmagt til at »gå ud i alverden« og forkynde evangeliet for al skabningen. Mark 16,15. Alle må få anledning til at høre advarslen. En herlig belønning loves dem, som løber på troendes bane. Hvis de holder ud og vedbliver at løbe, til målet nåes, vil de få en uforgængelig krone. Vidnesbyrd 9. bd side 103.]
(136) Opelsk en fredfuldhed og betro jeres sjæles varetægt til Gud som en trofast Skaber. Han vil tage vare på det som var overdraget til hans forvaring. Han er ikke tilfreds med at vi skal dække om hans alter med vore tårer og klager. I har allerede nu nok at prise Gud for, hvis I ikke ser andre sjæle omvendes. Men det gode arbejde vil gå videre hvis I blot vil gå fremad og ikke prøve at tilpasse noget efter jeres egne ideer. Lad Guds fred herske i jeres hjerter og vær taknemmelige. Lad Herren have rum til at arbejde. Bloker ikke hans vej. Han kan og vil arbejde hvis vi vil tillade ham det.
(136) Selvom store planer bør lægges, må der vises stor omhyggelighed for at arbejdet i hver gren af værket er harmonisk forenet med dem i andre grene og således udgøre et fuldstændigt hele.