(189) Loma Linda, Californien 24.august 1905.
(189) [Jeg anerkender de bestræbelser, som er blevet gjort for at grundlægge vort tyske og skandinaviske forlagshus i College View. Jeg håber, at man vil opmuntre og styrke dette trykkeri ved at lægge vise planer for dets trivsel. ret
(189) Hele byrden bør ikke lægges på vore udenlandske brødre. Ej heller bør vore brødre i konferenserne udenom lægge for tunge byrder på konferenserne nærmest College View. Disse konferenser bør tage ledelsen og handle efter bedste evne, men alle de andre bør yde dem hjælp. Sandheden skal forkyndes for hver æt og stamme og tunge og folk. ret
(189) Vore tyske og danske og svenske brødre har ingen god grund til ikke at kunne arbejde sammen i god forståelse i forlagsvirksomheden. De, som tror sandheden, bør komme i hu, at de er Guds børn og at de står under hans disciplin. Lad dem være Herren taknemmelige for hans mange nådesbevisninger og vise sig venlige overfor hverandre. De har den samme Gud og Frelser; og den samme Ånd - Kristi Ånd - skal knytte dem sammen med enhedens bånd. ret
(189) Efter sin opstandelse fór Kristus op til himmelen; og der fremlægger han vore behov for vor himmelske Fader. »Se, i begge mine hænder har jeg tegnet dig,« siger han. Es 49, 16. Det kostede ham noget at tegne os der. Det kostede han ubeskrivelig sjæleangst. Dersom vi ville ydmyge os for Gud, være venlige og indlevende, ømhjertede og medlidende, så ville hundrede blive omvendte til sandheden, hvor der nu bare er een. Men trods det at vi bekender os til at være Omvendte, fører vi med os en bylt af selviskhed, som vi agter alt for værdifuld til at give afkald på. Denne byrde kan vi lægge af os ved (190) Jesu fødder og i stedet iføre os Kristi karakter og billede. Frelseren længes efter, at vi skal gøre dette. ret
(190) Kristus lagde sit kongelige skrud og sin kongekrone til side, gav afkald på sin høje førerstilling og steg ned, ned, ja ned til det største ydmygelsens dyb. Og iført menneskenaturen imødegik han alle de fristelser, menneskene er udsat for og i vort sted sejrede han over fjenden på ethvert punkt. ret
(190) Alt dette gjorde han, for at menneskene kunne få den kraft, de behøver til at sejre over den onde. »Mig er givet al magt,« siger han Matt 28,18 Og denne magt skænker han alle, som vil tage imod ham. Ved sit levned kan de bære vidnesbyrd for verden om den kraft, der er i Kristi religion til at besejre den menneskelige selviskhed. ret
(190) »Lær af mig,« siger Kristus og I skal »finde hvile for jeres sjæle.« Matt 11,29. Hvorfor lærer vi ikke af Frelseren hver dag? Hvorfor lever vi ikke stadigt i samfund med ham, så at vi i vor omgang kan være venlige og høflige i vor optræden overfor hverandre? Hvorfor ærer vi ikke Herren ved at udvise sympati og kærlighed mod hverandre? Dersom vi taler og handler i overensstemmelse med Gudsrigets grundsætninger, vil de vantro blive ført til Kristus ved deres omgang med os. Vidnesbyrd 9. bd side 146-147.] ret
(190) Kristi forhold til nationalitet
[Kristus anerkendte ingen forskel på nationalitet, rang eller trosbekendelse. Farisæerne og de skriftkloge ønskede at gøre alle himmelens gaver til en lokal og national fordel og at udelukke resten af Guds familie fra dem. Men Kristus kom for at nedbryde alle skillevægge. Han kom for at vise, at hans nådes og kærligheds gave er lige så frit tilgængelig som luften, lyset eller regnbyerne som kvæger jorden. ret
(191) (191) Kristi liv grundlagde en religion, som ikke kender til nogen kaste. En religion, som knytter jøde og hedning, træl og fri, sammen i et fælles broderskab, hvor alle er lige for Gud. Der var ingen taktiske beregninger i, hvad han foretog sig. Han gjorde ikke forskel på dem, han kendte og på de fremmede eller på venner og fjender. Det, som talte til hans hjerte, var en sjæl, som tørstede efter livets vand. ret
(191) Han betragtede intet menneske som værdiløst, men søgte at bringe lægedom til hver eneste sjæl. Lige meget hvad slags selskab han befandt sig i, så fremholdt han lærdomme, som passende til den tid og omstændigheder. Enhver forsømmelse eller forhånelse, som vistes af nogen imod deres medmennesker, kunne kun påvirke ham til endnu stærkere at føle deres behov for hans guddommelige sympati. Selv om de groveste og mindst lovende mennesker søgte han at inspirere med håb ved at fremholde for dem, at de kunne blive uangribelige og uskyldige og opnå en sådan karakter, som ville gøre dem til Guds børn. ret
(191) En sikker grundvold
»Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige.« 2 Pet. 1,10-11. ret
(191) År tilbage, da der kun var en lille gruppe troende, som forventede Kristi snare komme, da samledes sabbatsholdere i Topsham i Maine til gudstjeneste i br. Stockbridge Howlands store køkken. En sabbats formiddag var br. Howland ikke til stede. Vi var overrasket over dette, fordi han altid plejede at være så præcis. Lidt senere kom han og hans ansigt strålede af Guds (192) herlighed. "Brødre," sagde han, "jeg har fundet ud af det. Jeg har erfaret, at vi skal benytte en fremgangsmåde, som har Guds ords garanti: 'I skal aldrig snuble.' Nu skal jeg fortælle jer om det.” ret
(192) Så fortalte han, at han havde lagt mærke til, at en bror, som var en fattig fisker, havde følelsen af, at han ikke blev højt respekteret, som han burde, at br. Howland og andre tænkte, at de stod højere end ham. Dette var ikke sandt, men det mente han og i adskillige uger kom han ikke til møderne. Så gik br. Howland til hans hjem og knælede foran ham og sagde: "Min broder, tilgiv mig. Hvad er det, jeg har gjort?" Manden tog ham i armen og prøvede på at rejse ham op. "Nej," sagde br. Howland, "hvad har du imod mig?" "Jeg har ikke noget imod dig." "Men det må du have", sagde hr. Howland, "for tidligere kunne vi tale sammen, men nu taler du ikke til mig mere og jeg ønsker at vide, hvad der er i vejen.” ret
(192) ”Rejs dig op, br. Howland," sagde han. "Nej," sagde br. Howland, "jeg vil ikke." "Så må jeg komme ned," sagde han og faldt på knæ og bekendte, hvor barnagtigt han havde været og hvor mange onde tanker, han havde kælet for. "Og nu," sagde han, "vil jeg lægge det hele til side.” ret
(192) Mens br. Howland fortalte dette, skinnede hans ansigt af Guds herlighed. Netop som han var færdig, kom fiskeren og hans familie ind og vi havde et ualmindeligt godt møde. ret
(192) Tænk, om nogle af os fulgte br. Howlands fremgangsmåde. Hvis vi gik til vore brødre, når de nærer onde tanker og sagde til dem: "Tilgiv mig, hvis jeg på nogen måde har skadet dig," så kunne vi måske bryde Satans fortryllelse og fri vore brødre for deres fristelser. (193) Lad intet komme imellem dig og dine brødre. Hvis du ved at bringe noget offer kan fjerne mistanke, så gør det. Gud ønsker, at vi skal elske hinanden som brødre. Han ønsker, at vi skal være medlidende og høflige. Han ønsker, at vi skal overbevise os selv om, at vore brødre elsker os og til at tro, at Kristus elsker os. Kærlighed føder kærlighed. ret
(193) Venter vi at møde vore brødre i Himlen? Hvis vi kan leve i fred og harmoni med dem her nede, så kan vi også leve sammen med dem der. Men hvordan kan vi leve sammen med dem i himlen, hvis vi ikke kan leve sammen med dem her uden stadig strid og uenighed? De, som bærer sig således ad, at de skiller sig fra deres brødre og stadig vækker uenighed og strid, de trænger til en grundig omvendelse. Vore hjerter må blødgøres og ydmyges af Kristi kærlighed. Vi må fremelske den kærlighed, som han viste ved at dø på korset på Golgata. Vi trænger til at komme nærmere og nærmere til vor frelser. Vi skulle bede meget og vi skulle lære at leve i tro. Vi må blive mere hjertelige, mere medfølende og høflige. Vi går kun igennem denne verden een gang. Skulle vi da ikke stræbe efter at give dem, vi har med at gøre her, et indtryk af Kristi karakter? ret
(193) Vore hårde hjerter trænger til at knuses. Vi trænger til at komme sammen i fuldkommen enhed og vi trænger til at forstå, at vi er købt med Jesu Kristi blod. Alle burde sige: "Han gav sit liv for mig og han ønsker, at mens jeg går gennem livet her, så skal jeg åbenbare den kærlighed, som han viste ved at give sig selv for mig" Kristus bar vore synder i sit legeme op på korset, for at Gud kunne være retfærdig og alligevel retfærdiggøre dem, som tror på ham. Der er liv, evigt liv for alle, som vil overgive sig til Kristus. ret
(193) Jeg ønsker at se Kongen i hans skønhed. Jeg ønsker at betragte ham. (194) Kristus vil lede sine forløste langs med livets flod og der forklare dem alt det, som de ikke kunne forstå her i denne verden. Der, hvor deres begrænsede forståelse kun kunne se forvirring og brudte hensigter, vil de se den skønneste og mest fuldkomne harmoni. ret
(194) Lad os tjene Gud med alle vore evner og hele for forstand. Vor intelligens vil forøges, når vi gør brug af det, vi har. Vor religiøse erfaring vil styrkes, når vi bringer den ind i vort daglige liv. På denne måde skal vi kravle opad trin for trin på den stige, som når til Himlen, indtil vi til sidst træder fra det øverste trin ind i Guds rige. Lad os blive kristne i denne verden. Da skal vi have evigt liv i herlighedens rige.
(194) Enighed imellem Kristi efterfølgere er et bevis på, at Faderen har sendt Sønnen for at frelse syndere. Det er et vidnesbyrd om hans magt, fordi intet mindre end Guds mirakuløse kraft kan bringe mennesker med deres forskellige temperamenter sammen i harmonisk handling. Deres eneste mål vil da blive at forkynde sandheden i kærlighed. ret
(194) Guds advarsler og råd er ligefremme og afgjorte. Når vi læser skifterne og ser, at der er en god magt, som skaber enighed og en ond magt, som skaber strid, hvordan kan vi da lade være med at modtage Guds ord i vore hjerter? Mistænksomhed og mistillid er som en ond surdej. Enighed bærer vidnesbyrd om sandhedens kraft. Vejl f menigh bd 3 side 340-343]