(213) (213) Jeg har noget at sige med hensyn til negrene i Sydstaterne i Amerika og det forhold, hvori vi bør stå til dem. De holdtes så længe i slaveriets lænker, at det er vanskeligt at vide, hvorledes man nu skal behandle dem. ret
(213) Når Guds medarbejdere oplader Hjertet for Helligåndens påvirkning, vil meget kunne gøres for at frelse sjæle. Herren er vor hjælper. Han vejleder os i et og alt dersom vi bare vil stole på ham. Et er vist: Vi må have tro på Gud, ? Tro på, at han vil ordne alt på en sådan måde, at vi kan virke med størst mulig held. Ingen er nogen gange blevet skuffet i sin tillid til Gud. Han vil aldrig skuffe dem, som sætter sin fortrøstning til ham. ret
(213) Vi må undgå al strid vedrørende racespørgsmålet. Dersom denne sag bliver genstand for agitation, vil der opstå vanskeligheder, som vi ikke kan løse uden at spilde mange kostbare timer. Vi kan ikke opsætte en ufravigelig regel som rettesnor i behandlingen af dette emne. Det må behandles forskelligt på de forskellige steder. Det ville blive umuligt at forkynde sandheden i Sydstaterne, hvor Racehadet er så stærkt, hvis vi skulle stille os overfor spørgsmålet om de farvede, som vi gør på visse steder i Nordstaterne. De hvide arbejdere i Sydstaterne må benytte arbejdsmetoder, som vil give den adgang til virksomhed for de hvide der. ret
(213) Det er statens hensigt at få menneskenes sind optaget med dette racespørgsmål. Skulle han få sin vilje, så ville der opstå meningsforskel og stor forvirring. ingen kan nøjagtig foreskrive noget med hensyn til det sorte folks trosmæssige stilling, Man kan fremlægge sine teorier, men jeg kan forsikre jer om, at det ikke er formålstjenligt at godkende menneskemeninger. Såvidt som (214) det lader sig gøre, bør vi undlade at deltage i drøftelsen af racespørgsmålet. ret
(214) Byerne i Sydstaterne skal høre budskabet og de bedste kræfter, som kan anskaffes, bør sættes i arbejde der og det uden tøven. Og lad hvide arbejdere virke for de hvide og forkynde sandhedens i al deres enfoldighed. De vil finde åbne døre, hvor i gennem de kan få adgang til de højere kredse. Enhver anledning til at virke for disse mennesker bør benyttes. ret
(214) Lad de sorte arbejdere søge at holde mål med andre, idet de trofast tager sig af virksomheden for sine landsmænd. Jeg takker Gud, at der blandt de sorte troende findes begavede mænd, som med held kan virke for sit eget folk og forkynde sandheden klart og tydeligt. Der er mage negre med betydelige evner, som vil blive vundet for sandheden, hvis vore sorte prædikanter forstår at handle fornuftigt under arbejdet med at uddanne lærere til skolerne og andre arbejdere i missionsgerningen. ret
(214) Negrene bør ikke stræbe efter at opnå ligestilling med den hvide befolkning. Forholdet mellem de to racer har været et vanskeligt spørgsmål at behandle og jeg frygter for, at det vil vedblive at være en indviklet opgave at løse. Såvidt muligt bør man undgå at gøre noget, som vil vække den hvide befolknings racefordom. Der er fare for, at døren skal blive så forsvarlig lukket, at vore hvide prædikanter ikke får anledning til at virke på visse steder i Sydstaterne. ret
(214) Jeg ved, at vejen ville blive helt stængt, hvis vi skulle søge at efterkomme nogle af de sorte brødres idéer og planer. Forkyndelsen af sandheden for denne tid må ikke hæmmes ved bestræbelser fra vor side på at bilægge uenigheden om den farvede sociale stilling. Skulle vi begynde på det, så ville skranker så store som bjerge blive opstillet for at hindre den gerning, Gud ønsker, at vi skal fremme. Går vi derimod stille og klogelig tilværks og holder (215) Guds anvisninger, vil såvel hvide som sorte høste gavn af vor virksomhed. ret
(215) Tiden er ikke inde, da vi kan arbejde, som om der ingen fordom fandtes. Kristus sagde: »Vær derfor kloge som slanger og enfoldige som duer!« Matt 10, 16 Dersom I opdager, at I ved at gøre visse ting, som det i sig selv er ret at gøre, hæmmer sagens fremgang, så er det bedst at slutte dermed. Gør intet, som vil hindre andre i at antage sandheden. Der er en verden at redde og vi kan ikke vinde noget ved at afskære os fra dem, som vi søger at hjælpe. »Jeg har lov til alt, men ikke alt gavner.« ret
(215) En fornuftig Fremgangsmåde er den bedste. Som Guds medarbejdere må vi lægge vort arbejde således til rette, at vi kan udføre det mest mulige for ham. Lad ingen gå til yderligheder. Vi behøver himmelsk visdom; thi vi har en vanskelig opgave at løse. Dersom vi nu handler overilet, vil vi gøre sagen stor skade. Sagen må fremholdes på en sådan måde, at de virkelig omvendte blandt negrene vil klynge sig til sandheden for Kristi navns skyld og ikke tilsidesætte en eneste grundsætning af bibelens lære, fordi de kan tro, at negrene ikke bliver behandlet på den bedste måde. ret
(215) Vi bør sidde som lærlinge ved Jesu fødder, så at han kan lære os Guds vilje og hvorledes vi bedst kan virke for de hvide og de sorte i Sydstaterne. Det sømmer sig for os at følge Helligåndens anvisning og give sig så lidt så muligt af med racespørgsmålet. Vi må benytte alle vore evner i forkyndelsen af dette nådens budskab for folk af alle klasser i disse stater. Og idet Guds Ånd får lov til at undervise og vejlede os, vil vi finde, at vore søskende gradvis vil få en klarere forståelse af dette spørgsmål. ret
(216) (216) Lad os søge Gud for os selv. Måtte de, hvis tidligere kristelige erfaring har været overfladisk, lære Gud bedre at kende. Fat et andet sind og vend om, så at jeres synder må blive slettet ud. ret
(216) Når vi er rede til at optage gerningen for fuldt alvor, vil vi være bedre skikket til at drøfte de spørgsmål, som opstår vedrørende denne gerning, end vi nu er. Lad ethvert Guds barn gøre sit bedste for at berede vejen for den evangeliske missionsgerning, som foreligger. Men lad ingen kaste sig ind i racekampen. Det er Satans hensigt at indvikle de troende i en pågående strid imellem sig. Han ved, at dersom de ikke våger, vil Herrens dag komme over dem som en tyv om natten. Vi kan ikke nu give fjenden rum i vort hjerte og huse fordomme, som forvirrer os og fører os bort fra Kristus. ret
(216) Det vil kræve mange penge og ihærdig, vedholdende bestræbelser at udføre den gerning, som må optages for den sorte befolkning. Enhver må nu stille sig på sit sted og bekende og forsage sine synder i forståelse med sine brødre og arbejde i forståelse med sine brødre. Guds kårede tjenere må have ét sind og ved ét hjerte og bede om den Helligånds udgydelse samt tro, at Gud vil opfylde sit ord. ret
(216) En lærdom af Kristi missionsgerning.
Ved en anledning, da Kristus var beskæftiget med at undervise og helbrede, sagde en i folkeskaren til ham: »Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig!« Luk 12,13. ret
(216) Denne mand havde lagt mærke til Kristi forunderlige gerninger. Han var forbavset over hans klare tankegang, hans overlegne dømmekraft og den ærlighed, (217) hvormed han behandlede alle de sager, som blev ført frem for ham. Han hørte Kristi kraftige taler, hans alvorlige fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne. Dersom sådanne myndige ord kunne blive talt til broderen, da ville han ikke vove at nægte den krænkede mand hans del. Han forsøgte at få Kristus på sin side. »Sig til min broder,« sagde han, »at han skal skifte arven med mig.” ret
(217) Helligånden påvirkede denne mand til at sikre sig den arv, som er uforgængelig, ubesmittet og uvisnelig. Han havde været vidne til udfoldelsen af Kristi magt. Nu fik han anledning til at tale med den store Mester, at udtrykke sit hjertes højeste tragten. Men han lignede manden med møggrebet i Bunyans Allegori - han fæstede sine øjne på jorden. Han så ikke kronen, som svævede over hans hoved. Som troldkarlen Simon betragtede han Guds gave som et middel til at tilegne sig jordiske skatte. ret
(217) Frelserens gerning på jorden var snart omme. Han havde kun nogle få måneder igen til at fuldføre det værk, han var kommet for at udføre under oprettelsen af sit nådesrige på jorden. Dog søgte menneskelig grådighed at lede ham bort fra hans gerning og bevæge ham til at optage forhandlinger vedrørende et jordegods. Men ingen kunne formå Jesus til at opgive sin mission. Han sagde til manden: »Menneske! hvem har sat mig til dommer eller skrifter over eder?« Luk 12,14. ret
(217) Kristus lod manden tydelig forstå, at dette ikke var hans gerning. Hans opgave bestod i at frelse sjæle. Han ville ikke opgive denne virksomhed og blive en borgerlig politidommer. ret
(217) Er det ikke ofte tilfældet den dag i dag, at Guds folk er nød til at gøre det, som aldrig burde have plads i den evangeliske missionsgerning? ret
(218) (218) Atter og atter blev Kristus anmodet om at afgøre juridiske og politiske stridigheder. Men han nægtede at have noget med borgerlige sager at gøre. Han vidste alt for godt, at uretvished og hensynsløst tyranni rådede i politiske kredse. Men han blotstillede denne tilstand i verden ene og alene ved forkyndelsen af bibelens sandheder. han oplyste de store skarer, som fulgte ham, om Guds lovs rene og hellige grundsætninger og de velsignelser, menneskene kan nyde ved at indrette sig efter dens krav. Med fuldmagt fra oven indskærpede han vigtigheden af at vise retfærdighed og barmhjertighed. Men han indlod sig ikke på personlige stridigheder. ret
(218) Som menneske stod Kristus som hoved for det store åndelige rige, han kom til verden for at grundlægge, retfærdighedens rige. i sin undervisning fremstillede han tydelig de forædlende og helliggørende grundsætninger, som dette rige styres af. Han påviste, at retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed er de rådende principper i Jehovas Kongedømme. ret
(218) En beredelsens tid.
Vi lever på den store modbilledlige forsoningsdag. Vi må enkeltvis søge Gud. Det er en personlig sag. Lad os holde os nær til Herren, så at ikke noget skal indvirke på vor gerning, der vil bidrage til at fremstille sandheden for denne tid i et falsk lys. Lad enhver bekende sin egne og ikke sin broders synder, ydmyge sig for Gud og blive så meget fyldt af Helligånden, at det kan ses, at han er født på ny. Der står skrevet: »Alle dem, som tog imod ham, dem gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« Joh 1,12 ret
(218) Vi må efterleve Kristi Evangelium, gøre det til vor rettesnor i vor daglige vandel. Guds tjenere må blive renset af al lunkenhed, al egennytte. Enkelhed, ydmyghed og beskedenhed (219) er dyder af stort værdi i Herrens gerning. Søg at knytte arbejderne sammen med tillidens og kærlighedens bånd. Kan I ikke gøre det, må I selv handle rettelig og så overlade resten til Herren. Virk i tro og under bøn til Gud. Udse eder unge kristelige mænd og oplær dem til at blive arbejdere, som er villige til at samvirke med andre og ikke til mænd med hjerter som jern. ret
(219) Jeg beder til Herren, at han må virke en hjerteforandring hos dem, som vil falde i fristelse, medmindre de opnår større nåde fra Gud. Jeg beder om, at han må blødgøre og besejre ethvert hjerte. Vi må leve i et inderlig samfund med Gud for at kunne elske hverandre, som Kristus elsker os. Det er netop derved, at verden skal kende, at vi er hans disciple. Lad ingen ophøje sig selv. Når arbejderne ydmyger sig for Gud, vil de få hans velsignelse. De vil modtage nye indtryk og den evangeliske lægemission vil opleve en underfuld vækkelsestid. ret
(219) Der foreligger os alle som kristne den store gerning at udbrede Kristi rige så hurtig som mulig i overensstemmelse med den guddommelige fuldmagt. evangeliet skal stadig vinde nyt område og gå fra sejr til sejr, Herredømmet under den hele himmel skal gives den Højestes helliges folk og de skal få riget i eje indtil evighedens evigheder. ret
(219) Den forestående Kamp.
Guds tjenere må iføre sig den kristnes fulde rustning. Vi har ikke en kamp mod menneskelige fjender alene. Herren vil, at enhver kristen skal optage kampen og kæmpe under hans ledelse og stole på nåde og hjælp fra ham. ret
(219) Vi må stævne fremad i den Almægtiges styrke. (220) Under ingen omstændighed må vi give efter for Satans anfald. Hvorfor skulle vi ikke som Kristi stridsmænd kunne holde stand mod fyrstendømmer og magter og verdens herrer i denne tids mørke? Gud byder os at rykke ivrigt fremad ved de hjælpemidler, han har betroet os. Satan vil påføre os fristelser. Han vil søge at få os til sin magt ved list. Men i Guds styrke må vi stå faste som en klippe for sandheden. ret
(220) Denne kamp med det onde tillader ingen hvile. Satans tjenere hviler aldrig sit ødelæggende værk. Kristi stridsmænd må stå på vagt ved enhver forpost. Vort mål er at redde døende sjæle fra fortabelse. Dette er en højst betydningsfuld gerning og skrøbelige mennesker kan ikke udføre den, medmindre de virker i fællesskab med den guddommelige Mester. ret
(220) Fra evighed af har Kristus været menneskets Genløser. Lige siden syndefaldet har de ord lydt for dem, som har sluttet sig til ham og hans store sag: »Bliv ikke trætte af at gøre, hvad ret er!« 2 Tess 3,13. »Vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning.« 1.Kor 15,58. ret
(220) Den troende opmuntres til at udvise udholdenhed i sit virke for at fremme evangeliets sag i forbindelse med lægemissionen. Efter som han tilegner sig erfaring i sand gudsfrygt, kommer han i besiddelse af en åndelig viden, som udvikler og adler karakteren. ret
(220) Den oprigtige kristnes liv er altid et virksomt liv. Vi er Guds medarbejdere. Hver dag får en arbejder i Herrens tjeneste anledninger til at udføre en gerning afpasset efter hans evner. Hans dygtighed tiltager, efter som han under den Højestes vejledning opfylder disse sine pligter. Fuldendelsen af én gerning gør os bedre skikket til at tage en anden. Alle, som har en sand forståelse af, hvad der må udrettes, vil stille sig helt på (221) Guds ords side og virke i samklang med alle de af Herren anordnede midler til budskabets fremme. Iført Guds fulde rustning vil den troende hver dag stille sig i de kæmpendes rækker. Under bøn og årvågenhed og med udholdenhed vil han arbejde med det faste forsæt, ikke at findes uforberedt, når hans arbejds dag er til ende, ikke at have undladt at gøre hvad han kunne, for at frelse fortabte sjæle. ret
(221) Dersom de Kristne ville virke i fællesskab og stævne fremad som et samlet hele under ledelsen af én styrelse, til fuldbyrdelsen af én sag, ville de kunne sætte hele verden i bevægelse.
(221) Apostelen Paulus fremholder de grundsætninger, hvorefter vi skal handle som arbejdere i Guds sag. Han siger: »Vi er Guds medarbejdere.« 1 Kor 3,9. »Hvad I gør, gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker.« Kol 3,23. Og apostelen Peter retter følgende formaningsord til de troende: »Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået. Taler nogen, skal han tale om Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker, for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus.« 1.Pet 4,10.11.
(221) Mægtige love styrer naturens verden; men den åndelige verden styres efter grundsætninger ligså urokkelige. De midler, der tjener til opnåelsen af et bestemt mål, må tages i brug, hvis de ønskede resultater skal opnås. Gud har givet ethvert menneske en gerning afpasset efter vedkommendes evner. Ved opdragelse og øvelse skal menneskene dygtiggøres til at holde stand i kritiske øjeblikke; og der skal visdom til for at anbringe enhver på det rette sted, så at vedkommende (222) må få den erfaring, der vil gøre ham skikket til at bære ansvar. ret
(222) Gud ønsker, at vi skal hjælpe hverandre ved at lægge medfølelse og uegennyttig kærlighed for dagen. Der findes mennesker med nedarvede ejendommelige karaktertræk og tilbøjeligheder. De er til tider vanskelige at omgåes; men er vi fejlfrie? Vi må ikke gøre dem modløse. Deres fejl må ikke blotstilles for alle. Kristus har medlidenhed med og hjælpe for dem, som forsynder sig af mangel på sundt omdømme. Han har lidt døden for alle og netop af den grund viser han en varm og dybtfølt interesse for hvert enkelt menneske. ret
(222) Tænk dig et menneske, som gerne vil tjene Gud. Men han har ydre og indre fristelser. Satan og hans engle tilskynder og lokker ham til at overtræde Guds vilje. Det kan ske han bliver et bytte for den ondes list. Hvorledes behandler da hans brødre ham? Irettesætter de ham strengt og skarpt og driver han længere bort fra Frelseren? En sådan handlemåde volder Kristus og hans engle stor sorg. ret
(222) Lad os alle betænke, at vi kæmper og falder og kommer til kort i at følge Kristus i vore ord og handlinger, at vi falder og står op igen og svæver mellem fortvivlelse og Håb. Lad os vogte os for at være ukærlige mod dem, som lig os fristes af den onde og som, atter lig os, er genstand for Kristi uendelige kærlighed.
(222) Gud behandler menneskene som ansvarlige væsener. Han vil ved sin Ånd påvirke et menneskes sind, som han har udrustet dem med, dersom det vil give ham anledning dertil og anerkende hans veje. Han vil, at enhver for sig skal følge sin overbevisning og samvittighedens røst. Det er ikke Herrens hensigt, at den ene skal vandre i den andens skygge og give udtryk alene for en andens opfattelser.