(227) *I denne sektion. er der bragt stykker af kun få (hidtil ikke-offentliggjorte) manuskripter. For andre betydningsfulde sager har det en direkte, livsvigtig betydning for arbejdet med religionsfrihed, se Vidnesbyrd for Menigheden, bd 5, side 449-454, 467-476, 711-720; bd 6, side 394-410; også Den Store Strid, kapitlerne 2, 16, 25, 36, 38-40.
(227) [En tid med store prøvelser ligger foran os. Det er vor opgave at bruge alle vore evner og gaver til Guds værks fremme. De kræfter, Gud har givet os, skulle bruges til at bygge op og ikke til at rive ned. De, som i deres uvidenhed er blevet bedraget, skal ikke forblive i denne tilstand. Gud siger til sine budbringere: Gå og forkynd for dem, hvad jeg har sagt, hvad enten de vil høre det eller ikke. ret
(227) Den tid er lige foran os, hvor forfølgelse vil komme til dem, som forkynder sandheden. Udsigterne er ikke lyse, men på trods af dette så lad os ikke standse vor indsats for at frelse dem, som er ved at omkomme, men for hvem Den himmelske Fyrste ofrede sit dyrebare liv. Når et middel svigter - så prøv et andet. Vor indsats må ikke blive død og livløs. Lad os arbejde for Gud, så længe vort liv er bevaret. Guds udvalgte sendebud har igennem alle tider udsat sig selv for bebrejdelser og forfølgelser for sandhedens skyld, men hvor som helst Guds folk tvinges til at gå og om de, som den elskede (228) discipel, bliver forvist til øde øer, så ved Kristus, hvor de er og han vil styrke og velsigne dem og fylde dem med fred og glæde. ret
(228) Der vil snart være trængsel i hele verden, Hver især må søge at lære Gud at kende. Vi har ingen tid at spilde. Med alvor og iver må budskabet gives: »Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk.« Es. 55,1. »Så siger Herren: Tag vare på Ret og øv Retfærd! Thi min Frelsens komme er nær, min Ret skal snart åbenbares. Salig er den; der gør så, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin Hånd fra at øve noget ondt.« Es. 56,1-2 ret
(228) Guds kærlighed til menigheden er uendelig. Hans omsorg for sin arv holder aldrig op. Han tillader ikke nogen trængsel at komme over menigheden, uden at den har betydning for dens renselse, dens nuværende og evige vel. Han vil rense sin menighed, ligesom han rensede templet ved begyndelsen og ved slutningen af sin jordiske tjeneste. Alle de trængsler og prøvelser, han tillader at komme over menigheden, har til formål at lede hans folk til at opnå en større fromhed og forøget styrke til at bringe korsets triumf til alle dele af verden. Han har en gerning for os alle. Der må være stadig udvidelse og fremgang. Værket må udvides fra by til by, fra land til land og fra folk til folk. Stadig fremad og opad! Opbygge, styrke, stadfæste!
(228) »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os... fuld af nåde og sandhed.« Men de, som Kristus kom for at frelse, ville ikke have med ham at gøre. »Han kom til (229) sit eget og hans egne tog ikke imod ham.« Joh 1,11. Idet de overgav sig selv til Satans kontrol, forkastede de Kristus og søgte efter en lejlighed til at slå ham ihjel. ret
(229) Satan og hans engle besluttede at gøre Kristi død så ydmygende som muligt. De fyldte de jødiske lederes hjerter med bittert had imod Frelseren. Kontrolleret af denne fjende ophidsede præsterne og folkets ledere folkeskaren til at tage parti imod Guds Søn. Med undtagelse af Pilatus' erklæring, at han var uskyldig, var der ikke een, som talte til hans forsvar. Og selv Pilatus, som dog vidste, at han var uskyldig, overgav ham til at blive mishandlet af mennesker, som var under Satans kontrol. ret
(229) Lignende begivenheder vil finde sted i nær fremtid. Mennesker vil ophøje og med strenghed gennemtvinge lov, som direkte strider imod Guds lov. Selv om de er nøjeregnende med at håndhæve deres egne love, vil de vende sig bort fra det klare »Så siger Herren!« Idet de ophøjer en falsk hviledag, vil de søge at tvinge mennesker til at vanære Guds lov, som er et udtryk for hans karakter. Skønt de intet forkert har gjort, vil Guds tjenere lide ydmygelser og mishandlinger af sådanne, som af Satan er blevet fyldt med misundelse og religiøs forblindelse.
(229) Religiøse kræfter, som bekender sig til at have forbindelse med Himlen og som hævder, at de har Lammets karakter, vil med deres handlinger vise, at de har Dragens hjerte og at de er tilskyndet og kontrolleret af Satan. Den tid kommer, hvor Guds folk vil være udsat for forfølgelse, fordi de helligholder den syvende dag. Satan har forårsaget forandringen af sabbaten i håb om derved at hindre Guds planer. Han forsøger at gøre Guds bud mindre betydningsfulde (230) end de menneskelige love. Syndens menneske, som tænker på at forandre tider og lov og som altid har undertrykt Guds folk vil få udvirket, at der vedtages love, som tvinger mennesker til at helligholde ugens første dag. Men Guds folk står fast og Gud vil virke for dem, så det tydeligt ses, at han er gudernes Gud.
(230) Herren har sagt: »Fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og Eder fra slægt til slægt« 2.Mos 31.13. Ingen skulle være ulydig imod hans bud for at undgå forfølgelse, men alle skulle overveje Kristi ord: »Når de forfølger jer i en by, så flygt til en anden.« Matt 10,23. Hvis du kan undgå det, så bring ikke dig selv i sådanne menneskers magt, som er kontrolleret af antikristens ånd. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at de, som er villige til at lide for Kristi skyld, kan blive frelst fra undertrykkelse og grusomhed. ret
(230) Kristus er vort eksempel. Den beslutning, som antikrist tog, om at gennemføre det oprør, han begyndte i himlen, vil han fortsætte med i ulydighedens børn. Deres bitterhed og had imod dem, der adlyder det fjerde bud, vil blive mere og mere bitter, men Guds folk skal ikke skjule deres banner. De skal ikke ignorere Guds Bud og følge mængden i det forkerte, for at det skal blive lettere at leve. ret
(230) Herren opmuntrer alle, som søger ham af hele deres hjerte. Han giver dem sin Hellige ånd, åbenbarelsen af sin nærværelse og sit velbehag, men de, som forlader Gud for at frelse deres liv, vil blive forladt af ham. De, som søger at redde livet ved at give afkald på sandheden, vil miste det evige liv. ret
(230) Prøvelsens nat er næsten til ende. Satan bruger (231) sin største snedighed, fordi han ved, at hans tid er kort. Guds straffedomme er over verden for at kalde alle, som kender sandheden, til at skjule sig i Den evige Klippe og betragte Guds herlighed. Sandheden må ikke dæmpes nu. Udtalelserne må være klare og tydelige. Den usminkede sandhed må fremholdes i skrifter og traktater og disse må spredes ligesom efterårets løv. Vejl f menigh bd 3 side 344-346]
(231) [Den sidste menighed vil blive stedt i stor prøvelse og nød. De, der holder Guds bud og Jesu tro, vil komme til at mærke dragens og dens hærskares vrede. Satan regner verdens beboere som sine undersåtter og han har vundet herredømme over de frafaldne menigheder; men her er en lille flok, der modsætter sig hans overhøjhed. Kunne han udslette dem af jorden, ville hans sejr være fuldstændig. Ligesom han påvirkede de hedenske nationer til at ødelægge Israel, vil han i nær fremtid opflamme jordens onde magter til at ødelægge Guds folk. Der vil blive krævet af alle, at de skal vise lydighed mod menneskelige påbud og overtræde den guddommelige lov. De, der viser troskab mod Gud og mod pligten, vil blive truet, forkætret og gjort fredløse. De vil blive forrådt endog »af forældre og brødre og slægtninge og venner.« Luk.21,16. Vejl f menigh bd 2 side 147]
*Vidnesbyrd for meigheden bd 5 472-473
(231) »Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers Hån, vær ikke ræd for deres Spot! Som en Klædning skal Møl fortære dem, Orm fortære dem som Uld.« »Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.« Esajas 51, 7.8.6.