Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 35fra side277

tilbage

Til medarbejderne i Sydcalifornien

(277)  *Offentliggjort i Særlige Vidnesbyrd, serie B, nr. 10, Jehovah Er Vor Konge
(277) [Jeg kan ikke finde hvile denne formiddag. Mit sind er bekymret over situationen i det sydlige Californien. Gud har givet enhver sit personlige ansvar. ret

(277)  Når en arbejder bliver valgt til en gerning, giver selve embedet ham ikke nogen evner, som han ikke før besad. En høj stilling giver ikke karakteren de kristne dyder. Den mand, som mener, at han er i stand til at planlægge og varetage alle dele af værket, viser dermed at han i høj grad mangler visdom. Intet menneske er i stand til at varetage alle de mange og forskellige opgaver i en konferens med tusinder af medlemmer. ret

(277)  Men en endnu større fare end dette er fremstillet for mig i den indstilling, som har vundet indpas iblandt vore arbejdere, at prædikanter og andre arbejdere skulle være afhængige af visse ledende arbejdere med hensyn til at klargøre deres pligter. Eet menneskes dømmekraft skal ikke anses for at være i stand til at kontrollere og forme en konferens. Den enkelte og menigheden har sit eget ansvar. Gud har til alle givet talenter at bruge og forbedre. Ved at bruge disse talenter forøges hans evne til at tjene. Gud har givet hvert menneske personlig dømmekraft og denne gave ønsker, han at de skal bruge og forbedre. En konferensformand må ikke tro, at hans personlige opfattelse skal kontrollere alle andres. ret

(278)  (278) Forslag skal ikke jages igennem konferensen, uden at brødrene tager tid til at overveje spørgsmålet grundigt. Somme tider er det blevet anset for unødvendigt at spørge Gud til råds om planer, som konferensformanden har foreslået. Derved er forslag blevet vedtaget som ikke var til nogen åndelig gavn for de tronede og som viste sig at medføre langt mere, end man ved en let gennemgang var blevet klar over. Dette er ikke efter Guds vilje. Mange, mange forslag er blevet vedtaget og bagefter har det vist sig, at de gik langt videre end det, man ville have gået med til, dersom man havde taget sig tid til at overveje alle sider af spørgsmålet. ret

(278)  I denne tid har vi ikke råd til at blive skødesløse eller forsømmelige i Guds værk. Vi må søge Herren med alvor hver dag, dersom vi vil være beredt for de erfaringer, som kommer til os. Vore hjerter må renses for hver følelse af overlegenhed og sandhedens levende principper bliver plantet i sjælen. Unge og ældre skulle nu praktisere Kristi karakters dyder. De skulle hver dag gøre åndelig fremgang, så at de kan blive kar til ære i Mesterens tjeneste. ret

(278)  »Engang da han var på et sted for at bede, skete det, da han holdt op, at en af hans disciple sagde til ham: »Herre! lær os at bede, ligesom også Johannes lærte sine disciple det.« Den bøn, Kristus lærte sine disciple efter denne begæring, er ikke holdt med højtflyvende ord, men er holdt i ligefremme og enkle ord, som udtrykker sjælenes behov. I sin korthed indbefatter den direkte det daglige behov. ret

(278)  Enhver sjæl har den forret at kunne fortælle Herren om sine særlige behov og bringe ham sin (279) personlige tak for de velsignelser som han modtager hver dag. Men de mange lange, åndløse og trosfattige bønner, som sendes op til Gud, er en byrde for ham i stedet for en glæde. Vi trænger så meget til rene, omvendte hjerter. Vi trænger til, at vor tro styrkes. »Bed, så skal der gives jer, søg så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer.« Matt 7,7. Vi trænger til at lære os selv at stole på hans ord og bringe lyset og nåden fra Kristus ind i alt, hvad vi gør. Vi trænger til at gribe fat i Kristus og holde fast på ham, indtil vi ved, at hans forvandlende nåde er synlig i os. Vi må tro på Kristus, dersom vi skal genspejle hans guddommelige karakter. ret

(279)  Kristus iklædte sin guddommelighed menneskelig skikkelse og levede et liv i selvfornægtelse og bøn. Daglig stred han imod fristelse, så at han kan hjælpe dem, som i dag bliver fristet. Han er vor evne og kraft. Han ønsker, at menneskeheden gennem tilegnelsen af hans nåde, skal blive delagtige i guddommelig natur og undslippe fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær. Hvis Guds ord i Det gamle og det nye Testamente bliver studeret trofast og modtaget i livet, da vil det give åndelig visdom og liv. Ordet må værdsættes i sin hellighed. Tro på Guds ord og på Kristi kraft til at forvandle livet vil sætte den troende i stand til at gøre hans gerninger og leve et liv i Herrens glæde. ret

(279)  Igen og igen er det blevet pålagt mig at sige til vort folk: Sæt jeres tro og tillid til Gud. Vær ikke afhængige af noget fejlende menneske til at fortælle jer, hvad der er jeres pligt. Det er vor forret at sige: »Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: (280) 'I, som frygter Herren, pris ham, ær ham, al Jakobs æt, bæv for ham, al Israels æt! Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes råb, skjulte ikke sit åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!' jeg vil synge din pris i en stor forsamling, indfri mine løfter iblandt de fromme. De ydmyge skal spise og mættes, hvo Herren søger, skal prise ham. Deres hjerte leve for evigt!« Sl. 22,23-27 ret

(280)  Disse vers er helt klare. Hvert menighedsmedlem skal forstå, at Gud er den, man skal se hen til for at forstå sin personlige pligt. Det er ret, at brødre rådfører sig med hinanden, men når mennesker vil bestemme, hvad deres brødre skal gøre, da bør der svares: Jeg har gjort Herren til min rådgiver. De, som vil søge ham i ydmyghed, vil finde, at hans nåde er tilstrækkelig, men når eet menneske tillader en anden at træde ind imellem ham og den pligt, som Gud har udpeget for ham, når han sætter sin lid til mennesker og anerkender dem som sine vejledere, da træder han ned fra den sande grundvold til en falsk og farlig. En sådan mand vil miste sin åndelighed i stedet for at vokse og udvikles. ret

(280)  Der er ingen kraft i noget menneske til at forbedre den mangelfulde karakter. Vi må hver især sætte vor tillid til ham, som er mere end et menneske. Vi trænger altid til at huske, at hjælpen ligger hos, en som er mægtig. Herren har sørget for den nødvendige hjælp for hver eneste sjæl, som vil modtage den. Vejl f menigh bd 3 side 371-373]
Sanatoriet, Californien, den 3. oktober, 1907.

------------
ret

næste kapitel