Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 36fra side281

tilbage

»Jeg er kun et lille barn«

(281)  *Offentliggjort i Særlige Vidnesbyrd, serie B, nr. 10, Jehovah Er Vor Konge
(281) [I begyndelsen af sin regering bad Salomon: "Oh Herre min Gud. Du har gjort din tjener til konge i stedet for min fader David. Og jeg er kun et lille barn; jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ud eller komme ind." 1Kong. 3,7 (engelsk oversættelse). ret

(281)  Salomon havde efterfulgt sin fader David på Israels trone. Gud viste ham stor ære og han blev, som vi ved, senere den største rigeste og viseste konge, som nogensinde har siddet på en jordisk trone. Tidligt i sin regeringstid fik han gennem Helligånden et dybt indtryk af, hvor stort hans ansvar var og skønt han havde rige evner, forstod han, at uden guddommelig hjælp, var han lige så hjælpeløs som et lille barn og kunne ikke leve op til sit ansvar. Salomon var aldrig større eller klogere, eller rigere, end da han bekendte over for Herren: »Jeg er kun et lille barn.« ret

(281)  Da Herren viste sig for ham i en drøm og han havde givet udtryk for sin følelse af hjælpeløshed, da sagde Herren til ham: »Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig« Så fortsatte han: »Din tjener står midt i det folk, du udvalgte, et stort folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de. Giv derfor din tjener er lydhørt hjerte, så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt, thi hvem kan dømme dette dit store folk?” ret

(281)  Det vakte Herrens velbehag, at Salomon bad derom og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv ej heller om rigdom eller om (282) dine fjenders liv, men om forstand til at skønne, hvad ret er, se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt hjerte, så at din lige aldrig før har været, ej heller siden skal fremstå, men jeg giver dig også hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så at du ikke skal have din lige blandt konger så længe du lever.« Derefter følger betingelserne: »Og hvis du vandrer på mine veje, så du holder mine anordninger og bud, således som din fader David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.« ret

(282)  »Og Salomon vågnede og se det var en drøm. Derpå begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran Herrens pagts ark og ofrede brændofre, bragte takofre og gjorde gæstebud for alle sine folk.« Vers 8-15 ret

(282)  Alle, som indtager ansvarlige stillinger, trænger til at lære den lektie, som findes i Salomos ydmyge bøn. De skulle altid huske, at position aldrig forandrer karakteren eller gør en mand ufejlbarlig. Jo højere stilling en mand indtager, desto større ansvar han har at bære, desto større bliver den indflydelse, han udøver og desto større er hans behov for at føle sin afhængighed af Gud for visdom og styrke og til at udvikle den bedste og helligste karakter. De, som påtager sig en ansvarlig post i Guds værk, skulle altid huske på, at sammen med dette kald har Gud også kaldet dem til at vandre varsomt for ham og for deres medmennesker. I stedet for at mene, at det er deres pligt at give ordrer, diktere og befale, skulle de forstå, at de selv skulle være elever. Når en arbejder fejler i at lære denne lektie, da gælder det, at jo hurtigere han bliver fritaget for sit ansvar, desto bedre er det for ham og for (283) Guds værk. En stilling vil aldrig give hellighed eller en ophøjet karakter. Den, som ærer Gud og holder hans bud, bliver selv æret. ret

(283)  Det spørgsmål, som enhver burde stille sig selv i al ydmyghed, er dette: "Er jeg kvalificeret for denne stilling? Har jeg lært at vandre på Herrens vej og øve ret og retfærdighed? Frelserens jordiske eksempel er blevet givet os, for at vi ikke skal vandre i vor egen kraft, men for at alle skal anse sig selv som "Et lille barn", som Solomon udtrykker det. ret

(283)  Guds efterfølgere som elskede børn
Enhver virkelig omvendt sjæl kan sige: "Jeg er kun et lille barn, men jeg er Guds barn." Det kostede en uendelig pris et genoprette den menneskelige families banekår hos Gud. I begyndelsen skabte Gud mennesket i sit billede. Vore første forældre lyttede til fristerens stemme og overgav sig til Satans magt, men mennesket blev ikke overladt til følgerne af det onde, de selv havde valgt. Løftet om en Forløser blev givet. »Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd. Den skal knuse dit hoved og du skal hugge den i hælen.« 1.Mos 3,15. Før de hørte om torne og tidsler, om den sorg og det slid, der nu måtte blive deres del, eller om det støv, hvortil de måtte vende tilbage, hørte de ord, som ikke kunne undgå at give dem håb. Alt det, som var tabt ved at give efter for Satan, kunne genvindes gennem Kristus. ret

(283)  Guds Søn blev givet for at genløse menneskeslægten - med en uendelig lidelse - den syndfri for de syndige. Således blev prisen betalt, som kan løskøbe den menneskelige familie fra ødelæggerens magt og genopbygge (284) Guds billede i dem. De, som antager den frelse som er bragt til dem i Kristus, vil ydmyge sig selv for Gud, som hans små børn. ret

(284)  Gud ønsker, at hans børn skal bede om de ting, som vil sætte ham i stand til at åbenbare sin nåde gennem dem til verden. Han ønsker, de skal søge råd hos ham og anerkende hans magt. Kristus lægger kærlighedens krav på alle dem, han har givet sit liv for. De må adlyde hans vilje, hvis de vil have del i den glæde, der venter på alle, som genspejler hans karakter her. Det er godt for os at føle vor svaghed, for da vil vi søge den styrke og visdom, som Faderen fryder sig over at give til sine børn i deres daglige kamp imod ondskabens magter.

------------
ret

(284)  Medens undervisning, træning og råd fra sådanne, som har erfaring er af betydning, skal arbejderne lære, at de skal ikke helt være afhængige af noget menneskes tanker. Som Guds frie redskaber, bør de bede om visdom fra ham. Når eleven afhænger helt af andres tanker og følger deres planer og ikke går videre, da ser han kun gennem den mands øjne og er da kun et ekko af en anden. Vejl f menigh bd 3 side 374-376]

------------
ret

næste kapitel