Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 4fra side43

ren side - tilbage

Nødvendigheden af alvorlige anstrengelser

(43)  (43) [Kristi udvalgte tjenere skal i Åndens kraft bære vidnesbyrdet om deres Leder. Frelserens inderlige ønske om synderens frelse skal kendetegne alle deres bestræbelser. Den nådige indbydelse, der først blev givet af Kristus, skal gentages af menneskestemmer og lyde over alt i verden: »Den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.« Åb. 22,17. Menigheden skal sige: »Kom!« Alle menighedens kræfter skal være travlt beskæftigede på Kristi side. Kristi efterfølgere skal slutte sig sammen i et kraftigt forsøg på at henlede verdens opmærksomhed på Guds ords profetier, der hastigt går i opfyldelse. Vantro og spiritisme er ved at få et stærkt greb i verden. Skal de, der har fået et stort lys, være kolde og vantro nu? ret

(43)  Vi er ved selve grænsen til trængselstiden og forviklinger, som vi næppe har drømt om, ligger foran os. En kraft nedefra leder menneskene til krig imod himmelen. Mennesker har slået sig sammen med Satans redskaber for at sætte Guds lov ud af kraft. Jordens beboere er ved hastigt at blive ligesom folkene i Noas dage, der blev skyllet bort af syndfloden og ligesom Sodomas borgere, der blev fortæret af ild fra himmelen. Satans magter arbejder på at holde sindene borte fra de evige realiteter. Fjenden har lagt forholdene til rette, så de passer efter hans hensigter. Verdslige sysler, sport, tidens mode, - disse ting optager mænds og kvinders sind. Fornøjelser og unyttig læsning ødelægger dømmekraften. På den brede vej, der fører til evig ødelæggelse, vandrer der et langt optog. Verden, der er fuld af vold, (44) svir og drukkenskab, er ved at omvende menigheden. Guds lov - den guddommelige retfærdigheds målestok - bliver erklæret for at være ugyldig. ret

(44)  I denne tid - en tid med overvældende uretfærdighed skal et nyt liv, der kommer fra kilden til alt liv, tage dem i besiddelse, som har kærlighed til Gud i deres hjerte og de skal gå ud og med kraft forkynde budskabet om en korsfæstet og opstanden Frelser. De skal alvorligt og utrætteligt bestræbe sig på at frelse sjæle. Deres eksempel skal være således, at de øver en afgørende indflydelse til det gode for deres omgivelser. De skal regne alt for tab i sammenligning med det langt større at kende Kristus Jesus, vor Herre. ret

(44)  Dyb alvor burde gribe os nu. Vore slumrende kræfter bør vækkes til utrættelig virksomhed. Gudhengivne arbejdere bør gå ud for at berede vej for Kongen og vinde sejr på nye steder. Min broder, min søster, betyder det intet for dig at vide, at der hver dag er sjæle, der går i deres grav uden at være advaret og frelst, uvidende om deres behov for evigt liv og den forsoning Frelseren frembragte? Betyder det intet for dig, at verden skal møde Jehova ved hans brudte lov? Himmelske engle undrer sig over, at de, der i så mange år har haft lyset, ikke har bragt sandhedens fakkel ud til de mørke steder på jorden. Det uendeligt kostbare offer, der krævedes for vor genløsning, åbenbarer den kendsgerning, at synd er et frygteligt onde. Gud kunne have udslettet denne skamplet på skaberværket ved at fjerne synderen fra jordens overflade. Men »således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Joh. 3,16. Hvorfor er vi da ikke mere alvorlige? Hvorfor står så mange ledige? (45) Hvorfor søger ikke alle, der bekender sig til at elske Gud, at oplyse deres naboer og bekendte om, at de ikke længere bør ringeagte en sådan frelse? ret

(45)  Manglen på sympati.
Blandt bekendende kristne er der i dag en frygtelig mangel på den sympati, man burde have for ufrelste sjæle. Medmindre vore hjerter banker som Kristi hjerte, hvorledes skal vi da kunne forstå, hvor helligt og betydningsfuldt det arbejde er, som vi er kaldet med ordene: »Våger over... sjæle som de, der engang skal gøre regnskab«? Vi taler om kristen mission. Vore stemmer høres, men føler vi Kristi ømme længsel efter sjæle? Vejl f menigh bd 3 side272-273] ret

(45)  Frelseren var en utrættelig arbejder. Han målte ikke sit arbejde i timer. Hans tid, hans hjerte, hans styrke, blev givet til at arbejde for menneskehedens bedste. Hele dage blev helliget til arbejde og hele nætter bliv brugt i bøn, så han kunne få styrke til at møde den listige fjende i alle hans bedrageriske gerninger og være styrket til at gøre sit arbejde med at opløfte og genoprette menneskeheden. ret

(45)  Det menneske som elsker Gud måler ikke sit arbejde med et ottetimers system. Han arbejder i alle timer og er aldrig væk fra pligten. Han har jo anledninger han gør godt i. Overalt, til alle tider og på alle steder, vinder han anledning til at gøre godt. Han fører vellugten med sig hvor han end går. En sund atmosfære omgiver hans sjæl. Skønheden i hans ordentlige liv og gudfrygtige omvendelse indgyder tro og håb og mod i andre. ret

(46)  Det er hjerte-missionærer der behøves. Stødvise bestræbelser vil kun gøre lidt godt. Vi må fastholde opmærksomheden. Vi må være dybsindige i iveren. ret

(46)  Ved pågående krigsførelse, midt i modstand, fare, tab og menneskelig lidelse skal sjælevindende arbejde føres frem. Ved et bestemt slag, hvor en af frontregimenterne blev slået tilbage af fjendens horder, stod bannerføren på sin plads idet tropperne trak sig tilbage. Lederen råbte til ham for at få banneret tilbage, men bannerførerens svar var: "Få mændene op til banneret!" Dette er den opgave der påhviler enhver trofast normbærer - at bringe folk op til banneret. Herren forlanger helhjertethed. Vi ved alle at mange bekendende kristnes synd er at de mangler tapperhed og styrke til at bringe sig selv og dem som er knyttet til dem op til normens standard. ret

(46)  [Fra alle lande lyder det makedoniske kald: »Kom over... og hjælp os!« Gud har åbnet vejen for os og hvis menneskelige redskaber blot ville samarbejde med de guddommelige, ville mange, mange sjæle blive vundet for sandheden. Men Herrens bekendende folk har sovet over dette tildelte arbejde og mange steder ligger det fremdeles forholdsvis urørt. Gud har sendt budskab efter budskab for at vække vort folk til at gøre noget og gøre det nu. Men på spørgsmålet: »Hvem skal jeg sende?« er der kun få, der har svaret: »Her er jeg, send mig!« Es. 6,8. ret

(46)  Når træghedens og dovenskabens skændsel engang bliver fjernet fra menigheden, vil Herrens Ånd blive nådigt åbenbaret. Guddommelig kraft vil komme til syne. Menigheden vil komme til at se Hærskarens Herres guddommelige værk. Sandhedens lys vil skinne med klare, kraftige stråler og mange sjæle vil, ligesom i apostlenes dage, vende sig fra vildfarelse til sandhed. Jorden vil blive oplyst af Herrens herlighed. ret

(46)  Himmelens engle har længe ventet på de menneskelige redskaber - menighedens medlemmer - for at samarbejde med (47) dem i det store arbejde, der skal gøres. De venter på dig. Virkefeltet er så stort og planen så omfattende, at ethvert helliggjort hjerte vil blive drevet til at tjene som et instrument for guddommelig kraft. ret

(47)  På samme tid vil der være en kraft i virksomhed nedefra. Medens Guds nådes redskaber arbejder gennem helligede mennesker, sætter Satan sine redskaber i gang, idet han underlægger sig alle der vil lade ham herske over sig. Der vil blive mange herrer og mange guder. Råbet vil lyde: "Se, her er Kristus!" og: "Se, der er han!" Satans listige planer vil overalt virke med den hensigt at bortlede mænds og kvinders opmærksomhed fra øjeblikkets pligter. Der vil ske tegn og undere. Men troens øje vil i alle disse ting kunne se varsler om den herlige og højtidelige fremtid og den sejr, der venter Guds folk. ret

(47)  Arbejd, oh, arbejd og hav evigheden for øje! Husk, at enhver kraft og evne må være helligjort. Et stort arbejde skal udføres. Lad denne bøn opstige fra læber, der er uden svig: »Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os,... for at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk.« Sl.67,1-2. ret

(47)  De, som forstår, selv i begrænset omfang, hvad genløsningen betyder for dem og deres medmennesker, vil vandre i tro og til en vis grad indse menneskehedens umådelige behov. Deres hjerte vil bevæges af medlidenhed, når de ser den omfattende nød i verden - nøden hos de skarer, der lider under mangel på mad og klæder og den moralske nød hos tusinder, der opholder sig i skyggen af en skæbne så frygtelig, at fysiske lidelser blegner, som var de intet i sammenligning med den. ret

(48)  (48) Menighedsmedlemmerne bør huske, at den kendsgerning, at deres navne er indskrevet i menighedens bøger, ikke vil frelse dem. De må vise, at de er antaget af Gud som arbejdere, der ikke behøver at skamme sig. Dag for dag skal de opbygge deres karakter i overensstemmelse med Kristi anvisning. De skal blive i ham, idet de stadig øver tro på ham. Således vil de vokse op til fuldmodne mænd og kvinder i Kristus - sunde, glade og taknemmelige kristne, som Gud leder til et stadigt klarere og klarere lys. Hvis dette ikke bliver deres erfaring, vil de være imellem dem, hvis stemmer en dag vil løfte sig i den bitre klage: "Høsten er forbi, sommeren er endt og min sjæl er ikke frelst! Hvorfor flygtede jeg ikke til borgen for at søge lys? Hvorfor har jeg drevet spøg med min sjæls frelse og foragtet Nådens Ånd?” ret

(48)  »Nær er Herrens dag, den store, den er nær og kommer hastigt.« Zef. 1,14. Lad os have evangeliets sko på vore fødder, rede til at marchere med et øjebliks varsel. Hver time, hvert minut, er dyrebar. Vi har ikke tid til at tilfredsstille selvet. Overalt omkring os omkommer sjæle i synd. Hver dag er der noget at gøre for vore Herre og Mester. Hver dag skal vi vise sjæle hen til Guds Lam, som bærer verdens synd. ret

(48)  »Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« Matt. 24,44. Bekend alle synder, får du lægger dig til hvile om aftnen, således gjorde vi i 1844, da vi ventede at møde vor Herre og nu er denne store begivenhed nærmere, end da vi først kom til troen. Vær I altid rede om aftnen og ved middagstid, for at I, når råbet lyder: "Se, brudgommen er der, gå ham i møde!" kan gå ud for at møde ham med jeres lamper gjort i stand og brændende, skønt I netop er blevet vækket af søvne. Vejl f menigh bd 3 side 273-275]

------------
ret

næste kapitel