(65) En del af denne sag blev for første gang udgivet i 1908
(65) [Natten til den 2. marts 1907 blev mange ting åbenbaret mig angående værdien af vore skrifter og den nærværende sandhed og om de små anstrengelser, vore brødre og søstre i menighederne gør for deres udbredelse. ret
(65) Det er flere gange blevet vist mig, at vore trykkerier nu burde være konstant beskæftigede med at udgive lys og sandhed. Dette er en tid med åndeligt mørke i verdens kirker. Uvidenhed om guddommelige ting har skjult Gud og sandheden for blikket. Ondskabens magter vokser i styrke. Satan smigrer sine medarbejdere med, at han vil gøre en gerning, der vil besnære verden. Medens menigheden er delvis uvirksom, er Satan og hans hærskarer i stærk aktivitet. De bekendende kristne samfund omvender ikke verden, for de er selv fordærvede af egoisme og stolthed og har brug for at mærke Guds kraft til at omvende i deres midte, før de kan lede andre til et renere og højere ideal. ret
(65) En opmuntrende erfaring
Jeg tilbragte eftermiddagen den 2.marts i rådslagning med broder og søster S.N. Haskell. Vi talte om arbejdet i Oakland og deres planer om at rejse østpå for at tilbringe nogen tid i South Lancaster. Efter denne sammenkomst var jeg træt og gik tidligt til ro. Jeg led af reumatisme i venstre side og kunne ikke finde hvile på grund af smerten. Jeg vendte mig fra side til side, idet jeg prøvede at finde lindring for lidelsen. Det gjorde ondt i hjertet, hvilket ikke var noget godt varsel for mig. Endelig faldt jeg i søvn. ret
(65) Omkring klokken halv ti forsøgte jeg at vende mig og da jeg gjorde dette, opdagede jeg, at mit legeme var fuldstændig (66) fri for smerte. Medens jeg vendte mig fra side til side og bevægede mine hænder erfarede jeg en usædvanlig frihed og lethed, som jeg ikke kan beskrive. Rummet var fyldt med lys det mest vidunderlige milde himmelblå lys og det forekom mig, som om jeg var i himmelske væseners arme. ret
(66) Dette ejendommelige lys havde jeg før oplevet i perioder med særlig velsignelse, men denne gang var det tydeligere og gjorde et dybere indtryk og jeg følte en sådan fred, en fred så fuld og rig, at det ikke kan udtrykkes med ord. Jeg satte mig op og så, at jeg var omgivet af en lysende sky, der var hvid som sne og havde et mørkt rosa farveskær i kanten. Den blideste, herligste musik fyldte luften og jeg genkendte musikken som englesang. Da sagde en stemme til mig: "Frygt ikke, jeg er din Frelser. Hellige engle omgiver dig.” ret
(66) ”Da er dette himmelen," sagde jeg, "og nu kan jeg hvile. Jeg skal ikke bringe flere budskaber eller tåle flere forkerte fremstillinger. Nu bliver alt let og jeg skal have fred og hvile. Oh, hvilken usigelig fred der fylder min sjæl! Er dette virkelig himmelen? Er jeg et af Guds små børn og skal jeg altid eje denne fred?” ret
(66) Stemmen svarede: "Det arbejde er endnu ikke fuldført.” ret
(66) Atter faldt jeg i søvn og da jeg vågnede, hørte jeg musik og jeg ønskede at synge. Nogen gik forbi min dør og jeg tænkte på om vedkommende så lyset. Efter nogen tids forløb svandt lyset, men freden blev tilbage. ret
(66) Lidt senere faldt jeg i søvn igen. Denne gang syntes jeg, at jeg var i et rådsmøde, hvor vort arbejde med bøgerne blev drøftet. Flere af vore brødre var til stede. Lederne i vort arbejde, ældste Haskell og hans hustru rådførte sig der med hverandre og med brødrene (67) om udbredelsen af vore bøger, traktater og blade. ret
(67) Ældste Haskell fremførte stærke grunde til, hvorfor de bøger, der indeholdt den kundskab, der var blevet givet til søster White, - bøger der indeholdt det særlige budskab, som skal forkyndes for verden i denne tid - burde blive mere frit udbredt. "Hvorfor," spurgte han, "sætter vort folk ikke større pris på de bøger, der har det guddommelige præg og lader dem få en større udbredelse? Hvorfor gøres der ikke noget specielt for de bøger, der indeholder advarslerne angående Satans virksomhed? Hvorfor gør vi os ikke større anstrengelser for at udbrede de bøger, der klargør Satans planer for at modarbejde Guds værk, afslører hans hensigt og udpeger hans bedrag? De moralske onder ved hans bedrag må fjernes ved at åbne menneskenes øjne, så de kan erkende forholdene og farerne i vor tid og gøre sig flittige anstrengelser for at gribe troen på Kristus og hans retfærdighed.” ret
(67) Et sendebud fra himlen stod midt iblandt os og talte advarende og belærende ord. Han fik os til klart at forstå, at evangeliet om riget, som verden må have for ikke at forgå, samt det budskab, der findes i vore allerede udgivne skrifter og i dem, der vil følge, bør udbredes blandt folk nær og fjern. Vejl f menigh bd 3 side279-281] ret
(67) Faren ved den spekulative granskning.
[Det sandhedens budskab, som Gud vil skal forkyndes for jordens beboere på denne tid, er ikke det samme som det, Verdens lærde vil meddele menneskene; thi disse mænd kommer ofte ad forskningens vej til fejlagtige slutninger og i sit studium af de mange forskellige forfattere bliver (68) de begejstrede for teorier, som er af satanisk oprindelse. Satan kommer til menneskene i en lysets engels skikkelse og fører dem ind i studiet af emner, som synes meget interessante og forbundet med videnskabelig problemer. I sine efterforskninger angående disse emner kommer de vildledende slutninger og til at støtte forføreriske ånder, som har til opgave at forme nye teorier, der fører menneskene bort fra sandheden. ret
(68) Der er fare for, at vore prædikanter, lærere og redaktører vil føre ind i deres argumenter i foredrag og skrifter falske opfattelser, som de har hentet ud af bøger, de har læst, i den mening, at de i det væsentlige stemmer overens med Guds Ånds lære. Bogen Living Temple er et eksempel herpå, idet forfatteren erklærede i sit forsvar for den, at dens lære var den samme som den, der forefindes i søster Whites skrifter. Atter og atter kommer vi til at kæmpe imod indflydelse af mænd, som gransker videnskaber af satanisk oprindelse og hvor igennem Satan virker for at tilintetgøre troen på Guds og Kristi tilværelse. ret
(68) Faderen og sønnen har hver for sig en personlighed. Kristus erklærede: »Jeg og Faderen, vi er ét.« Joh 10,30 Dog var det Guds søn, som kom til verden i menneskeligt kød. Han lagde sit fyrstelige skrud og sin kongekrone til side og påtog sig menneskenaturen, for at menneskene ved hans evige offer kunne blive delagtige i den guddommelige natur og fly »fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten«. ret
(68) Kristus blev fristet i alt i lighed med os, men aldrig påtog han sig at udtale en spottende dom mod fristeren. Han mødte enhver fristelse med et Herrens ord. »Det står skrevet« var hans mægtige våben. Som Kristi repræsentanter må vi afværge ethvert af fjendens angreb med det levende Guds ord. (69) Aldrig må vi tillade os at følge i slangens spor ved at bruge hans videnskabelige argumenter. Satan kan aldrig sejre over det Guds barn, som gør Herrens ord til sit værn. ret
(69) Vor Rådgiver gav os det bestemte indtryk, at det folk, som holder Herrens Sabbat, må helliges ved sandheden og at sandheden altid må have første plads. Vi må ikke glemme, at Satan endnu lever og øver sin forføriske magt gennem falsk videnskab. ret
(69) Kristus var himlens Majestæt, Livets Fyrste; alligevel forringende han sig og blev menneske og al Guds lov lydig. Jesus gik den samme vej, som enhver af hans efterfølgere må gå og fremstod efter sin prøvetid ren og uplettet af synd. Han er vort eksempel i alt. ret
(69) Kristi første komme og hans livsgerning på jorden skænkes ikke nok studium. Han levede et selvopofrende liv, et liv, hvori alle de ædle egenskaber, sandheden er i besiddelse af, kom til syne. Han levede således, at han i ord og gerning kunne blive til velsignelse for menneskene. ret
(69) Kolportagen et ædelt arbejde.
Trykningen af bøger er et stort og godt arbejde; men det har ikke altid indtaget den høje og hellige stilling, Gud havde til hensigt, at det skulle, fordi selvet har fået for stor plads i enkeltes bestræbelser, som har været beskæftiget med det. Bogvirksomheden bør være et middel, hvorved lyset i den nærværende sandhed hurtig skal åbenbares for verden. De skrifter, som udsendtes fra vore forlagshuse i denne tid, bør være af den beskaffenhed, at de fastslår ethvert trospunkt, der er bygget på Guds ord og Åndens åbenbarelser. ret
(69) Den sandhed, som Gud i disse sidste dage har givet sit folk, burde gøre dem så rodfæstede i ordet, at de vil forblive tro, om også nogen kommer ind i (70) menigheden og forkynder falske lærdomme. Det Guds ord, som har stået urokkelig under alle fjenders anfald i over et halvt århundrede, må fremdeles være Guds folks tillid og trøst. ret
(70) Vort strenge, selvopofrende liv vil for udenforstående være det bedste vidnesbyrd om, at vi har Guds ords sandhed. Vi må ikke drive spot med vor tro, men altid have Jesus som vort eksempel for øje, - han, som trods det at han var himlens fyrste, nedlod sig til at leve et selvfornægtende og selvopofrende liv vil for udenforstående være det bedste vidnesbyrd om, at vi har Guds ords sandhed. Han hævdede retfærdigheden af sin Faders ord. Lad os alle bestemme os for, at vi vil gøre vort bedste, så vore gode gerninger må skinne som et lys i verden. ret
(70) Samdrægtighed og fremskridt.
Der bør være fuldstændig enighed vedrørende de planer, som lægges for udgivelsen af vore bøger og blade, så at det lys, de indeholder, hurtig må spredes blandt de navnkristne og blandt verdslige. Vi kunne have solgt mange flere af vore bøger, end vi hidtil har gjort. ret
(70) Vore prædikanter burde formane menighedens medlemmer til at tage fat på missionsgerningen, så sandheden kan have fremgang. »Stå op, bliv lys! Thi dit lys kommer og Herrens herlighed opgår over dig; thi se mørke dækker jorden og mulm folkene, men over dig skal Herren opgå og over dig skal hans herlighed åbenbare sig og folkefærd skal vandre til dit lys og konger til den glans, som er opgangen over dig.« Es 60,1-3 Samdrægtighed og kærlighed vil udrette store ting for de troende. Vil ikke vore menigheder vågne op og forkynde det sidste advarselsbudskab for verden? ret
(70) Bøger til hjælp for vore institutioner.
Kristi lignelser er en bog, som anbefaler sig selv og den har udført en god gerning. Idet man har (71) solgt den og hensigten med dens salg blev omtalt, er penge kommet ind til afbetalingen af gælden på vore skoler. Men af større betydning er det, at mange har høstet velsignelse ved at grunde på de sandheder, bogen indeholder; og mange andre vil ligeledes blive velsignet ved dens læsning. ret
(71) Bogen I den store Læges fodspor kan udføre en lignende gerning for vore sanatorier og sundhedsanstalter, som Kristi lignelser har gjort for vore skoler. Denne bog indeholder visdom fra den Store Læge. Det har været mig en hellig glæde at kunne give mit arbejde på disse bøger til Guds sag. Der burde lægges vel udtænkte planer og gøres ihærdige bestræbelser i fremtiden for at forøge disse bøgers salg. ret
(71) Afbetalingen af gældsbyrder.
Gud vil, at vi skal lære noget af vore forbigangne fejl, Det er ikke efter hans behag, at hans institutioner, skal være behæftet med gæld. Vi er kommet til den tid, da vi må styrke sagen ved ikke at bruge penge til opførelsen af store og kostbare bygninger. Vi må ikke begå de samme fejl som før og komme i endnu større gæld. Vi bør hellere søge at afvikle den gæld, som endnu trykker vore institutioner. Vore søskende i menighederne kan hjælpe i denne sag, om de vil. De, som Herren har betroet midler, kan sætte sine penge ind i Guds værk uden renter eller til lave renter og tillige støtte sagen med frivillige gaver. Herren forlanger af jer, at I med et glad hjerte skal give ham tilbage en del af det gods, han har lånt jer, så at I kan være hans husholdere. ret
(71) En anden fremstilling af bogvirksomheden.
Siden overværede vi flere lejrmøder og større møder blandt menighederne, hvor prædikanterne omtalte tidens farer og (72) vigtigheden af, at vi tog fat på virksomheden med udbredelsen af vor litteratur. Som svar på denne deres henstilling kom søskende frem og købte mange bøger. Nogle købte få, andre købte et stort antal. De fleste betalte med det samme, enkelte fik det ordnet så, at de kunne betale senere. ret
(72) Da bøgerne blev solgt billigt (Prisen på en del var nemlig nedsat for anledningen), blev mange solgt også en del til udenforstående. De sagde: "Disse bøger indeholder måske et budskab til os. Folk her er villige til at opofre noget, for at vi kan skaffe os dem og vi kan købe dem til os selv og vore venner.” ret
(72) Men enkelte af vore egne var misfornøjet. En sagde: "Der må sættes en stopper for denne virksomhed, ellers vil vor forretning blive ødelagt." Da en bror bar sine bøger bort, lagde en kolportør hånden på hans skulder og sagde: "Hvad skal du gøre med så mange bøger?" Netop da hørte jeg vor rådgiver sige: "Forbyd dem ikke. Dette er en gerning, som må gøres. Verdens ende er nær. Meget af den tid, vi burde have benyttet til udbredelsen af disse bøger, er helt forspildt. Sælg dem overalt. Lad dem blive spredt som løvet om høsten. Denne gerning må ikke hindres af nogen, men fortsætte. Sjæle dør uden kendskab til Kristus. Lad dem få at høre budskabet om hans genkomst i himmelens skyer.” ret
(72) En del af arbejderne vedblev dog at se bekymret ud. En klynkede og sagde: "Disse brødre gør vor forlagsvirksomhed uret ved at købe disse bøger til nedsat pris; og desuden berøver de os en del af de indtægter, hvorved vi kan holde arbejdet gående" Røsten svarede: "Du lider intet tab. De arbejdere, som køber bøger til nedsatte priser, (73) kunne vanskelig sælge dem, hvis dette såkaldte offer ikke blev gjort. Mange køber nu til sine venner såvel som til sig selv, som under andre omstændigheder ikke ville tænke på at gøre det.” ret
(73) En advarsel.
Derpå blev det antydet for ældste Haskell, at han i sin iver for at forsyne folk med sine gode bøger og overbevise søskende om, at bøgerne var mere værd, end de kostede og at alle burde give dem en større udbredelse, solgte sine bøger for billige og derved gjorde sin egen byrde for tung at bære. ret
(73) Vor rådgiver sagde: "Bøgerne bør sælges så fordelagtig, at forfatteren ikke står med tomme hænder og forlaget kan have et passende overskud til forretningens drift.” ret
(73) En lignelse til overvejelse.
»Thi himlens rige er som en Husbond,« erklærede Kristus, »som gik ud tidlig om morgnen for at leje arbejdere til sin vingård. Og da han var blevet enig med arbejderne om en penning om dagen, sendte han dem bort til sin vingård. Og han gik ud ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet og til dem sagde han: Gå også I bort til vingården og hvad ret er, vil jeg give eder. Og de gik afsted. ret
(73) »Atter gik han ud ved den sjette og den niende time og gjorde ligeså. Og han gik ud ved den ellevte time og fandt andre stående der og han sagde til dem: Hvorfor står I her ledige hele dagen? De sagde til ham. Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå også I bort til vingården! (74) Men da det var blevet aften, sagde vingårdens Herre til sin forvalter: Kald arbejderne frem og giv dem deres løn; begynd med den sidste og slut med den første! Så kom de, som var lejet ved den ellevte time og fik hver sin penning. ret
(74) »Men da de første kom, tænkte de, at de skulle få mere; men de fik hver sin penning, de også. Men da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde: Disse sidste har bare været her en time og du har gjort dem lige med os, som har båret dagens byrde og hede. Men han svarede en af dem og sagde: Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en penning? Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligeså meget som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre med mit, hvad jeg vil? eller er dit øje ond, fordi jeg er god? Således skal de sidste blive de første og de første de sidste; thi mange er kaldte, men få er udvalgte.« Matt 20, 1-16 ret
(74) Herlig vil jeres nådeløn blive, som i enfoldig tro og kærlighed, har virket for Gud. Værdien af den tjeneste, vi yder Gud, måles efter den ånd, hvori den bliver udført, hellere end efter timer, vi anvender i tjenesten. ret
(74) Lys for alle.
Det er mit inderlige ønske, at det sandhedslys, som mine bøger indeholder, må skinne for så mange som mulig; thi Gud har sendt budskabet til alle. Disse bøger indeholder dyrebar vejledning for dem, som vil leve et kristeligt liv. Jeg tør ikke forbyde salget af bøgerne til nedsat pris ved særskilte anledninger, af frygt for at jeg kunne hindre nogen i at læse dem og derved holde sandheden borte fra sådanne, som kunne blive omvendt. Jeg ønsker ikke at lægge hindringer i (75) vejen for udbredelsen af vore bøger. Lad lyset blive sat i stagen, så det kan skinne for alle i huset. ret
(75) En lærdom vedrørende verdslig handel.
»Og Jesus gik ind i Guds tempel og drev ud alle dem, som solgte og købte i templet og pengevekslerens borde og duekræmmernes stole væltede han og han sagde til dem: Der står skrevet: Mit hus kaldes et bedehus. Men I har gjort det til en røverhule. ret
(75) »Og der kom blinde og halte til ham i templet og han helbredte dem. Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde og børnene, som råbte i templet og sagde: Hosianna Davids søn! da blev de vrede og sagde til ham: Hører du, hvad disse siger? Men Jesus sagde til dem: Ja! har I aldrig læst: Af umyndiges og diendes mund har du beredt dig lovprisning?« Matt 21, 12-16
Sanatarium, Californien den 4.maj 1908.
(75) Vore arbejdere burde fremfor alt ikke glemme, at vor Herre Jesus Kristus er vor hovedanfører. Han har antydet en plan, hvis gennemførelse vil befri vore skoler fra gæld; og han vil ikke medvirke til deres held, som forkaster denne plan af mangel på tillid til, at den vil føres frem. Når vi som Guds folk i samlet optræden vil støtte hans sag på jorden, vil Herren ikke nægte os noget af de goder, han har lovet os. Vidnesbyrd 9. bd side 47-53.]