Vejen til et bedre liv kapitel 11fra side141.     Fra side 171 i den engelske udgave.

tilbage

Afholdssagen

(141)  Det hører med til evangeliets forkyndelse at gennemføre gode reformer. De skal tilskynde sjælen til at leve et nyt og bedre liv. Evangeliets forkyndere bør især støtte afholdsarbejdet. De bør henlede opmærksomheden på dette arbejde og gøre det til et brændende spørgsmål. Overalt, hvor de færdes, bør de lære folk, hvad man forstår ved ægte afholdenhed, og opfordre dem til at underskrive afholdsløftet. Der bør gøres noget effektivt for at hjælpe de mennesker, der er slaver af dårlige vaner. ret

(141)  Der skal gøre noget for de mennesker, som er afhængige af alkohol. Både inden for de forskellige kirkesamfund, på kirkernes institutioner og i såkaldte kristne hjem er der mange unge, der slår ind på den vej, som fører ned i afgrunden. De bliver syge, fordi de er umådeholdne, og begynder at stjæle for at skaffe penge for at kunne tilfredsstille deres syndige lyster. Både deres sundhed og deres karakter tager skade. Disse stakkels mennesker kender ikke Gud. De er udstødt af samfundet og føler, at der hverken er håb for dem i dette liv eller i det næste. De har knust deres forældres hjerte. Mennesker betragter disse stakler som håbløse, men sådan ser Gud ikke på det. Han kender årsagen til deres elendighed og har medfølelse med dem. De har brug for hjælp. Man skal aldrig give dem anledning til at sige: »Der er ingen, der bryder sig om mig.« ret

(141)  Der findes alkoholikere i alle samfundslag og inden for alle erhverv. Mænd, som beklæder høje stillinger og er i besiddelse af fremragende evner og har opnået store resultater, er blevet slaver af deres lyster og kan ikke længere kæmpe imod fristelserne. Nogle af dem har været velhavende, men nu er de hjemløse. De har ingen venner. De lider, har det elendigt, er syge og nedværdigede. De har mistet selvkontrollen. De vil synke dybere og dybere, hvis ingen rækker dem en hjælpende hånd. For deres vedkommende er det ikke blot en moralsk men en fysisk sygdom at tilfredsstille deres lyster. ret

(142)  Når man skal hjælpe mennesker, som ikke er afholdne, må man ofte yde dem fysisk hjælp først. Det gjorde Kristus. De trænger til sund kost og sunde drikke, rent tøj og rene omgivelser. De trænger til at være sammen med hjælpsomme kristne mennesker. I alle byer burde der være et sted, hvor mennesker, som er slaver af dårlige vaner, kunne få hjælp til at bryde de lænker, som binder dem. Der er mange, der anser spiritus for at være deres eneste trøst, når de har det svært, men det behøvede ikke at være tilfældet, hvis mennesker, der bekender sig til at være kristne, ville bære sig ad ligesom den barmhjertige samaritaner i stedet for at gøre som præsten og levitten. ret

(142)  Når vi skal tage os af alkoholikere, skal vi tænke på, at vi ikke har med normale mennesker at gøre. De mennesker, vi skal hjælpe, er midlertidigt i kløerne på en dæmon. Vi skal være meget tålmodige. Lad være med at tænke på disse menneskers frygtindgydende udseende. Tænk på, at du står over for et dyrebart menneske, som Kristus døde for at frelse. Når en alkoholiker begynder at indse, hvor dybt han er faldet, skal du gøre alt, hvad du kan, for at vise, at du er hans ven. Lad være med at irettesætte ham og at give udtryk for afsky ved dit blik eller ved dine handlinger. Det er højst sandsynligt, at det stakkels menneske forbander sig selv. Hjælp ham op. Sig noget, som vil indgyde ham tro. Gør, hvad du kan, for at styrke de gode sider ved hans karakter. Lær ham at søge opad. Vis ham, at han har mulighed for at leve sådan, at andre mennesker igen kan respektere ham. Hjælp ham at se, at Gud har givet ham nogle værdifulde evner, som han har forsømt at udvikle. ret

(143)  Kristus kan hjælpe ham, selvom viljen er fordærvet og svækket. Han vil fremkalde nogle højere og ædlere følelser hos ham. Man skal opmuntre ham til at gribe det håb, som evangeliet tilbyder. Slå op i Bibelen og bliv ved med at læse Guds løfter for dette fristede, kæmpende menneske. Han vil betragte disse løfter som blade fra livets træ. Bliv ved med at arbejde med ham, indtil hans skælvende hånd med taknemmelighed og glæde griber håbet om frelse ved troen på Kristus. ret

(143)  Du skal blive ved med at arbejde med dem, som du søger at hjælpe, ellers vil du aldrig sejre. De vil til stadighed blive fristet til at gøre det onde. De vil gang på gang være lige ved at give efter for den stærke trang til spiritus. De falder måske den ene gang efter den anden, men du skal ikke give op. ret

(143)  De har besluttet at gøre et forsøg på at tjene Kristus, men deres vilje er svag. Deres sjælesørgere skal hele tiden tage sig af dem. De skal våge over deres sjæl, for de ved, at de skal stå til ansvar. Alkoholikere har ikke kontrol over sig selv, men det er meget vigtigt, at de får selvkontrollen tilbage. Der er mange, der må kæmpe med nedarvede tilbøjeligheder. De er født med en stærk trang til alkohol og narkotiske stoffer. De skal være på vagt over for disse tilbøjeligheder. Godt og ondt kæmper om herredømmet både indefra og udefra. Mennesker, der aldrig har prøvet det, aner ikke, hvor stor magt begæret har over mennesket, og de kender intet til de heftige kampe, der raser mellemtilbøjeligheden til at give efter for dårlige vaner og beslutningen om at være mådeholden i alt. De må tage kampen op gang på gang. ret

(144)  Mange af de mennesker, som gerne vil tjene Kristus, har ikke moralsk kraft til at kæmpe imod begæret og lidenskaberne. Men det må ikke få sjælesørgeren til at give op. Sker frafaldet kun blandt de mennesker, som er trukket op af den dybeste afgrund? ret

(144)  Vi skal huske, at vi ikke arbejder alene. Englene samarbejder med alle Guds sønner og døtre, som tjener ham af et ærligt hjerte. Kristus er den store læge. Han står ved sine trofaste hjælperes side og siger til den bodfærdige synder: »Søn, dine synder tilgives dig.« ret

(144)  Der er mange af samfundets stedbørn, som griber det håb, som evangeliet tilbyder dem, og de kommer med til himlen. Men der er også mange, som har haft rige muligheder og et stort lys, som de ikke udnyttede. De vil blive kastet ud i mørket udenfor. ret

(144)  De må selv gøre noget
Mennesker, som har dårlige vaner, må lære at indse, at de også selv skal gøre noget. Deres medmennesker gør sig måske de hæderligste anstrengelser for at hjælpe dem, Gud tilbyder dem sin nåde, Kristus trygler dem om at ændre deres livsførelse, og hans engle er parat til at hjælpe; men det er alt sammen forgæves, hvis de ikke tager sig sammen og kæmper med selv. ret

(144)  Den unge Salomon skulle snart krones til konge over Israel. De sidste ord, David sagde til ham, lød således: »Vær stærk og mandig.« Alle mennesker kan få en uforgængelig krone, og disse inspirerede ord gælder alle: »Vær stærk og mandig.« ret

(144)  De mennesker, der lever efter deres lyster, skal lære at indse, at de skal gennemgå en stor moralsk fornyelse, hvis de vil gøre sig fortjent til betegnelsen mandig. Gud opfordrer dem til at tage sig sammen og ved Kristi hjælp tilegne sig deres gudgivne værdighed, som er gået tabt, fordi de har givet efter for syndige lyster. ret

(145)  Når mennesker bliver udsat for store fristelser og tilskyndes til at give efter for deres lyster, er der mange, der fortvivlet råber: »Jeg kan ikke sejre over ondskaben.« Sig til dem, at de kan og skal. De har måske lidt nederlag den ene gang efter den anden, men det behøver de ikke at blive ved med. De har ikke ret megen moralsk kraft, og syndige vaner har magten over dem. Deres løfter og deres beslutninger er intet værd. Tanken om deres brudte løfter svækker deres selvtillid og får dem til at føle, at Gud ikke vil have noget med dem at gøre. Men de behøver ikke at fortvivle. ret

(145)  De mennesker, der tror på Kristus, skal ikke lade sig trælbinde af nedarvede eller tillærte vaner eller tilbøjeligheder. De skal ikke lade sig beherske af drifterne, men skal tage magten over begæret og liden skaberne. Gud vil ikke lade os kæmpe med det onde med vore egne sparsomme kræfter. Han er villig til at give os kraft til at underkue vore nedarvede og tillærte tilbøjeligheder til at gøre det onde. ret

(145)  Viljekraften
Den fristede skal lære at forstå, hvor stor betydning viljekraften har. Det er den, der styrer mennesket, og det er ved hjælp af den, at vi træffer beslutninger. Alt afhænger af, at man bruger viljen rigtigt. Det er udmærket, at mennesker ønsker at blive gode og rene, men ønsketænkning er ikke nok. Der er mange, som vil gå til grunde, mens de håber på og ønsker, at de kan overvinde deres dårlige tilbøjeligheder. De overlader ikke viljen til Gud og vælger ikke at tjene ham. ret

(145)  Gud har givet os evnen til at vælge, for at vi skal bruge den. Vi kan ikke forandre vort hjerte, og vi kan ikke få vore tanker, indskydelser og følelser under kontrol. Vi kan ikke gøre os selv rene og skikkede til at tjene Gud. Men vi kan vælge at tjene ham og at overlade viljen til ham. Så vil han virke i os både at ville og at virke for hans gode vilje. Nu får Kristus kontrol over hele vores natur. ret

(146)  Hvis vi bruger viljen rigtigt, kan der ske en fuldstændig forandring med os. Når vi overlader viljen til Kristus, forener vi os med en guddommelig magt. Vi får kraft fra oven, så vi kan stå fast. Alle mennesker kan leve et rent og ædelt liv og vinde sejr over begær og vellyst, hvis de forener deres svage, vaklende vilje med Guds almægtige vilje. ret

(146)  Man skal lære at leve sundt
De mennesker, der har besvær med at få appetitten under kontrol, skal lære at leve sundt. Man skal vise dem, at de får trang til spiritus, når de overtræder sundhedens love. Der opstår sygelige tilstande i organismen, og de får en unaturlig trang til stimulanser. De kan kun gøre sig håb om at blive befriet for denne trang, hvis de lever sundt. De skal stole på, at Gud vil hjælpe dem med at afkaste begærets lænker og samarbejde med Gud ved at rette sig efter hans moralske og fysiske love. ret

(146)  De skal beskæftiges
Der skal skaffes arbejde til de mennesker, der forsøger at ændre deres livsførelse. Hvis man kan arbejde, bør man ikke forvente at få kost, logi og tøj gratis. Både for deres egen skyld og af hensyn til andre bør de gøre noget til gengæld. Man bør opmuntre dem til at klare sig selv. Så får de selvrespekt, og de bliver uafhængige. Desuden er nyttigt arbejde et godt værn imod fristelse. ret

(146)  Skuffelser og farer
Når man arbejder med samfundets stedbørn, vil man komme ud for mange skuffelser. De lader ofte, som om de vil forbedre sig, men der sker kun en overfladisk forandring med dem. De er stemningsmennesker, og det ser måske ud til, at de har forbedret sig, men der er ikke sket nogen virkelig forandring med dem. De er stadig selvoptagne og forlystelsessyge og føler trang til at tilfredsstille deres lidenskaber. De ved ikke, hvad karakterdannelse er. De er ikke principfaste, og man kan ikke stole på dem. Både deres sjælelige og åndelige evner er blevet fordærvede, fordi de har givet efter for begæret og lidenskaberne, og det har gjort dem svage. De er vægelsindede og har sanselige tilbøjeligheder. De er ofte til fare for andre. Da det ser ud til, at de har forbedret sig, betror man dem ansvarsfulde stillinger, og nu kan de øve en indflydelse, som fordærver uskyldige mennesker. ret

(147)  Selv mennesker, som nærer et oprigtigt ønske om at ændre deres livsførelse, er ikke uden for fare. Det kræver megen visdom at have med den slags mennesker at gøre, og man skal behandle dem nænsomt. Man er måske tilbøjelig til at smigre og fremhæve mennesker, som er blevet hjulpet op af afgrunden, men det kan blive deres ulykke. Både taleren og tilhørerne løber en stor risiko, hvis man opfordrer folk til at fortælle om deres syndige fortid. Man kan fordærve både sjæl og sind, hvis man dvæler ved syndige oplevelser. Man gør mere skade end gavn ved at vise disse mennesker opmærksomhed. De kan få den opfattelse, at deres syndige levned har skaffet dem en vis anseelse. De nyder den opmærksomhed, man viser dem, og bliver selvsikre, og det er skadeligt for sjælen. De kan kun være trygse, hvis de nærer mistillid til sig selv og stoler på Kristi- nåde. ret

(147)  De skal hjælpe andre
Når mennesker har gennemgået en grundig omvendelse, bør man opfordre dem til at arbejde for andre. Man bør aldrig afvise et menneske, som har valgt at tjene Kristus, efter at det har tjent Satan. Når man kan se, at Guds Ånd påvirker et menneske, skal man gøre alt for at tilskynde det til at træde i Herrens tjeneste. »Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod.« Når mennesker har taget imod visdommen fra Gud, bliver de opmærksomme på sjæle, som trænger til hjælp. Det er mennesker, som har gennemgået en grundig omvendelse, men hvis man ikke opmuntrer dem, tror de ikke, at der er noget håb for dem. Herren vil tilskynde sine tjenere til at byde disse usikre, bodfærdige mennesker velkommen i fællesskabet. Når disse mennesker angrer deres synder og kommer til Kristus, tager han imod dem, uanset hvilke skødesynder de har haft, og hvor dybt de er faldet. Giv dem noget at bestille. Lad dem arbejde for Kristus. Hvis de vil hjælpe til med at løfte andre op af den afgrund, som de selv er blevet reddet op af, skal man lade dem gøre det. Sørg for, at de kommer i forbindelse med erfarne kristne, så deres åndelige liv kan blive styrket. Fyld deres hjerte og hænder med arbejde for Mesteren. ret

(148)  Når der trænger lys ind i et menneskes sjæl, vil nogle af de mennesker, som så ud til at holde mest krampagtigt fast ved synden, opnå de største resultater med personer, som har været i samme situation som de selv. Takket være troen på Kristus vil nogle af dem komme til at øve en velsignelsesrig indflydelse, og de vil få betroet store ansvar i det sjælevindende arbejde. De ved, hvor de selv er svage, og de kender deres egen fordærvede natur. De kender syndens styrke og vanens magt. De ved, at de ikke kan vinde sejr uden Kristi hjælp, og de udbryder hele tiden: »Hjælpeløs til dig jeg ser.« ret

(148)  Disse mennesker kan hjælpe andre. Når et menneske selv har prøvet at blive fristet og har været lige ved at opgive det hele, men er blevet reddet ved at høre budskabet om Guds kærlighed, har det kendskab til den videnskab, som består i at frelse sjæle. Når et menneskes hjerte er fyldt med kærlighed til Kristus, fordi Frelseren har fundet det og båret det tilbage til folden, ved det, hvordan man leder efter de fortabte. Et sådant menneske kan lede syndere hen til Guds lam. Det har overgivet sig til Gud uden forbehold, og han har taget imod det for sin elskede søns skyld. Det har grebet den svage hånd, som blev rakt ud for at hjælpe. Takket være det arbejde, som disse mennesker udfører, vil mange fortabte sønner og døtre blive ledet til Faderen. ret

(149)  Kristus er de fristedes håb
Når et menneske kæmper for at komme bort fra synden og leve et rent liv, kan det kun hente kraft et sted, for »der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« Kristus siger, at »den, der tørster« efter hvile og efter at vinde sejr over syndige tilbøjeligheder, »skal komme til mig og drikke.«5 Kristi nåde og kraft er det eneste middel mod laster. ret

(149)  Det nytter ikke, at vi tager gode beslutninger. Selvom vi aflægger aldrig så mange løfter, kan vi ikke bryde de onde vaners magt. Menneskene kan heller ikke blive afholdende på alle områder, før den guddommelige nåde har fornyet deres hjerte. Vi kan ikke holde os borte fra synden et eneste øjeblik uden Guds hjælp. ret

(149)  Sjælen skal renses, før der kan foregå en ægte reformation. Vort arbejde for mennesker, som lever i synd, vil ikke lykkes, før Kristi nåde får lov til at genskabe karakteren, så sjælen kan komme i levende forbindelse med Gud. ret

(149)  Kristus levede i fuldkommen lydighed imod Guds lov, og på dette punkt er han et forbillede for hvert eneste menneske. Vi skal leve, ligesom han levede på denne jord, ved hjælp af hans kraft og under hans vejledning. ret

(150)  Når vi arbejder med mennesker, som lever i synd, skal vi få dem til at forstå, at de skal holde Guds lov, og at de skal være loyale over for Gud. Vi må aldrig glemme at gøre dem opmærksom på, at der er stor forskel på det menneske, der tjener Gud, og det menneske, der ikke tjener ham. Gud er kærlighed, men han frikender os ikke, hvis vi overtræder hans lov med vilje. Så må vi tage følgerne. Han kan kun ære dem, der ærer ham. Menneskets evige skæbne afgøres i denne verden. Vi høster, hvad vi sår. Årsag og virkning følges ad. ret

(150)  Gud kræver fuldkommen lydighed. Hans kraver ikke til at tage fejl af. Han har ikke indskærpet noget, som ikke er nødvendigt, for at der kan skabes harmoni mellem ham og mennesket. Vi skal gøre syndere opmærksom på det ideal, han har opstillet for menneskets karakter, og lede dem hen til Kristus, for de kan kun nå idealet ved hans nåde. ret

(150)  Frelseren tog menneskenes skrøbeligheder på sig og levede et syndfrit liv, for at de ikke skulle nære frygt for, at de ikke kunne sejre, for menneskenaturen er svag. Kristus kom for at lade os »få del i guddommelig natur«, og hans levned er et vidnesbyrd om, at mennesket ikke synder når det er forenet med Guddommen. ret

(150)  Frelseren sejrede for at vise mennesket, hvordan det kan sejre. Kristus afviste alle Satans fristelser ved hjælp af Guds ord. Han fik kraft til at adlyde Guds bud ved at stole på Guds løfter, og fristeren kunne ikke besejre ham. Hver gang, han blev fristet, svarede han: »Der står skrevet.« Gud har givet os sit ord, og vi skal bekæmpe det onde med dette ord. »Han har skænket os sine store, dyrebare løfter, så (vi) ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. « ret

(150)  Man skal ikke opfordre den fristede til at tænke på omstændighederne eller sin svaghed eller den stærke fristelse. Man skal få ham til at tænke på Guds ord. Der er kraft i dette ord, og denne kraft tilhører os. Salmisten siger: »Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde mod dig.« »Jeg vogtede mig for voldsmandens veje ved dit ord.«? ret

(151)  Man skal opmuntre folk. Bed for dem. Der er mange, der bliver skuffet over deres nederlag, når de har givet efter for en fristelse. De synes, at det er forgæves at bede til Gud, men det er fjenden, der får dem til at tænke på denne måde. Sig til dem, at de netop bør bede, når de har syndet og synes, at de ikke kan tillade sig at bede. De er måske skamfulde på grund af deres nederlag, men når de bekender deres synder, vil Gud, som er trofast og retfærdig, tilgive dem deres synder og rense dem fra al uretfærdighed. ret

(151)  Ingen er tilsyneladende så hjælpeløs, men alligevel så uovervindelig, som det menneske, der føler, at det ingen ting kan, men stoler fuldstændig på Frelserens fortjenester. Selv det svageste menneske kan have forbindelse med den levende Kristus ved hjælp af bøn og ved at læse i hans ord og tro på, at han altid er med os. Han vi holde dem fast med en hånd, som aldrig slipper. ret

(151)  Værdifulde løfter
Alle de mennesker, der holder forbindelsen med Kristus ved lige, kan tilegne sig disse værdifulde løfter: ret

(151)  »Jeg spejder efter Herren,
jeg venter på min frelses Gud.
Min Gud vil høre mig!
Du skal ikke glæde dig over mig, fjende,
for jeg faldt, men rejser mig igen,
jeg bor i mørke, men Herren er mit lys.
Han viser os atter barmhjertighed
og træder al vor skyld under fode.
Du kaster alle vore synder i havets dyb!«

Gud har lovet:
»Jeg gør et menneske mere sjældent
end det reneste guld, en mand mere sjælden
end Ofir-guld.«

»Ligger I der i kvægfolden?
Duens vinger er dækket med sølv,
dens fjer med gulgrønt guld. «
ret

(152)  De mennesker, som Kristus har tilgivet mest, vil elske ham mest. De vil stå nærmest ved hans trone på den store dag. ret

(152)  »De skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.« ret

næste kapitel