(177) Cornelius var romersk officer. Han var velhavende og tilhørte en fornem familie. Han havde en høj og ærefuld stilling. Han var født i et hedensk hjem og var blevet opdraget og uddannet som hedning, men da han kom i forbindelse med jøderne, lærte han den sande Gud at kende. Han tilbad ham, og man kunne se, at hans tro var ægte, for han hjalp de fattige. »Han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud.« ret
(177) Cornelius vidste intet om Kristi liv og død, men Gud sendte bud til ham direkte fra himlen. Derefter gav han apostlen Peter besked på at besøge Cornelius og undervise ham. Cornelius tilhørte ikke den jødiske menighed, og rabbinerne ville have betragtet ham som en hedning og en uren person. Men Gud kunne se, at denne mand var oprigtig, og han lod sendebud fra sin trone samarbejde med sin tjener på jorden for at undervise denne romerske officer i evangeliet. ret
(177) Gud søger også at komme i forbindelse med mennesker fra alle samfundslag i dag. Der er mange, han gerne vil forene med sin menighed, ligesom det skete for Cornelius' vedkommende. De står på Guds folks side, men er knyttet til verden med stærke bånd. De behøver mod for at kunne gøre fælles sag med de små i samfundet. Der bør gøres noget specielt for disse mennesker, for de er i stor fare på grund af deres høje stilling og deres omgangskreds. ret
(177) Vi har ofte fået at vide, at vi har pligt til at hjælpe de fattige, som ingen tager sig af, men bør vi ikke også gøre noget for de rige? Der er mange, der har den opfattelse, at der ikke er noget håb for dem, og de gør næsten ingen ting for at åbne deres øjne. De rige er blevet blændet af al jordens herlighed og har tabt evigheden af syne. Tusinder af rige mennesker er gået i graven uden at være blevet ad varet. Men selvom de rige ser ud til at være sorgløse, er der mange af dem, der bærer på en tung byrde. »Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den.« Den, der sætter sin lid til rent guld, fornægter Gud i det høje. »Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid.« ret
(178) Rigdom og verdslig ære kan ikke tilfredsstille sjælen. Der er mange rige mennesker, der ville ønske, at Gud ville give dem fred i sjælen og skænke dem et åndeligt håb. Mange af dem længes også efter noget, der kan bryde ensformighed en i deres tomme liv. Mange af de mennesker, som beklæder ledende stillinger, savner noget i tilværelsen. Der er ikke ret mange af dem, der går i kirke, for de føler ikke, at de har udbytte af det. De prædikener, de hører, appellerer ikke til deres hjerte. Skal vi ikke rette en personlig henvendelse til disse mennesker? ret
(178) Nogle af de mennesker, som lever i fattigdom og synd, har været velhavende. Mennesker fra alle samfundslag er sunket ned i verdens hængedynd. De er blevet afhængige af spiritus, har givet efter for lidenskaberne og er blevet overvundet af fristelser. Man bør have medfølelse med disse mennesker og hjælpe dem, men bør vi ikke også tage os af dem, der endnu ikke er styrtet i afgrunden, men er slået ind på den vej, som fører nedad? ret
(178) I tusindvis af mennesker, som beklæder ansvarsfulde stillinger, har tillagt sig vaner, som ødelægger både legeme og sjæl. Præster, statsmænd, forfattere, rige og højt begavede mænd og dygtige forretningsmænd er i overhængende fare, fordi de ikke kan indse, at de bør udvise selvkontrol i alt. Man bør henlede deres opmærksomhed på, at afholdenhed har overordentlig stor betydning. Man bør søge at få dem til at se denne sag i lyset af de store planer, Gud har med menneskeheden. Hvis man kunne oplyse dem om, hvor stor betydning ægte afholdenhed har, var der mange mennesker i ledende stillinger, som ville indse, at denne sag er meget værdifuld, og gå ind for den uden forbehold. ret
(179) Vi bør gøre disse mennesker opmærksom på, at skadelige nydelser svækker menneskets fysik, åndsevner og moral. Man bør bestræbe sig for at få dem til at forstå at det er et stort ansvar at være forvaltere af Guds gaver.' Få dem til at indse, at de kunne gøre meget godt med de penge, som de nu bruger til noget, som kun gør fortræd. Få dem til at skrive under på afholdsløftet, og foreslå, at de benytter de penge, som de havde tænkt sig at bruge til spiritus, tobak eller andre stimulanser, til at skaffe syge, fattige mennesker lindring eller til at give børn og unge en uddannelse, så de kan gøre nytte i verden. Der er ikke ret mange, der ikke ville overveje et sådant forslag. ret
(179) Der er også en anden fare, som især de rige er udsat for, og her kan kristne læger og sygeplejersker hjælpe. Der er mange mennesker, som er fremgangsrige i verden. De kunne ikke finde på at besmitte sig med de laster, som oftest forekommer blandt mennesker, men kærlighed til penge bliver deres ulykke. Det er sværere at bære et fyldt end et tomt bæger. Man skal være meget forsigtig, når man går med et bæger, som er fyldt til randen. Mennesker bliver skuffede og kede af det, når de møder sygdom og modgang, men velstand er farligst for det åndelige liv. ret
(180) Den busk, som Moses så i ørkenen, er et symbol på de mennesker, som har modgang. Der var ild i den, men den brændte ikke op. Herrens engel befandt sig midt i busken. Herren lader også sit ansigt lyse over os for at trøste og støtte os, når vi er bedrøvede og lider afsavn. Vi bliver ofte anmodet om at bede for mennesker, som er syge eller ramt af ulykker, men velstående og indflydelsesrige mennesker trænger mest til vores forbøn. ret
(180) Når mennesker er nede i en bølgedal og trænger til hjælp og beder Gud om vejledning, kan de føle sig forholdsvis trygge. Der er først virkelig fare på færde, når de har nået berømmelsens tinde og bliver anset for meget vi se i kraft af deres stilling. Hvis de ikke stoler fuldt og fast på Gud, er der fare for, at de skal styrte ned. ret
(180) Der står ikke i Bibelen, at det er forkert at være rig, hvis man har tjent sine penge på en ærlig måde. Det er ikke penge, men kærlighed til penge, der er roden til alt ondt. Det er Gud, der giver menneskene kræfter til at tjene penge. Når et menneske betragter sig som Guds forvalter og gør godt med sine penge, er rigdom en velsignelse både for ejeren og for verden. Men der er mange, der bruger så megen tid og så mange kræfter på at tjene penge, at de ikke tager hensyn til Guds krav og deres medmenneskers behov. De bruger deres rigdom til at forherlige sig selv. De køber det ene hus efter det andet og bliver ved med at opkøbe jord. De fylder deres hjem med kostbarheder, mens der i deres nabolag bor mennesker, som lever i elendighed, begår forbrydelser, er syge og ligger for døden. Mennesker, der kun tænker på sig selv, tilegner sig ikke Guds, men den Ondes egenskaber. ret
(180) Disse mennesker trænger til at høre evangeliet. De bør holde op med at interessere sig for det materielle, som er forgængeligt, og rette blikket imod de evige værdier. De trænger til at opleve glæden ved at give og til at erfare, at der er velsignelse ved at samarbejde med Gud. ret
(181) Herren siger til os: »Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke. . . skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre og samle sig en skat som en god grundvold for Den-kommende-tid, så de kan gribe det virkelige liv.« ret
(181) Man kan ikke få velhavende, verdslige mennesker til at tjene Kristus ved at rette en tilfældig appel til dem nu og da. Det er ofte meget vanskeligt at komme i forbindelse med den slags mennesker. Der skal gøres et personligt arbejde for dem. Det skal fortrinsvis udføres af mænd og kvinder, som har den rette missionsånd og ikke har let ved at give op eller tabe modet. ret
(181) Der er nogle mennesker, som har anlæg for at komme i kontakt med overklassen. De bør bede Gud vise dem hvordan de kan komme i forbindelse med disse mennesker. Det skal ikke blot være et flygtigt bekendtskab. Der skal gøres en virkelig indsats for at få dem til at indse, hvad sjælen har behov for, og der kræves en levende tro. Man skal blive ved at arbejde med dem for at gøre dem bekendt med sandheden i Jesus. ret
(181) Der er nogle, der mener, at det er en forudsætning for at komme i forbindelse med overklassen, at man vælger en livsstil og benytter en fremgangsmåde, som svarer til disse menneskers kræsne smag. Man anser det for absolut nødvendigt, at vi giver folk det indtryk, at vi er velhavende. Nogle mener, at vi bør have dyre huse, dyrt tøj, bo i fine kvarter, have verdslige skikke, være i besiddelse af overklassens kunstige elegance, klassisk kultur og veltalenhed, men det er en fejltagelse. Gud anbefaler ikke, at man skal benytte verdslige metoder for at komme i forbindelse med overklassen. Det vil gøre størst indtryk på dem, at man forkynder Kristi evangelium konsekvent og uden bagtanke. ret
(182) Vi kan lære noget af det, apostlen Paulus oplevede, da han talte til filosofferne i Athen. Da han forkyndte evangeliet for medlemmerne af domstolen på Areopagos, imødegik han logik med logik, videnskab med videnskab og filosofi med filosofi. De viseste blandt tilhørerne har forundrede og lyttede i tavshed. De kunne ikke gendrive det, han sagde, men der kom ikke ret meget ud af hans tale. Der var kun nogle få stykker, som tog imod evangeliet. Fra den dag benyttede Paulus en anden fremgangsmåde. ret
(182) Han undlod at benytte vidtløftige argumenter og at diskutere teorier. Han fortalte med jævne ord sine tilhørere, at Kristus frelser syndere. Han skrev følgende til korinterne om sit arbejde hos dem: ret
(182) »Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende tale kunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus og det som korsfæstet. ... Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.« ret
(182) I Romerbrevet skriver han: »For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde først og for græker.« ret
(182) De mennesker, der arbejder for overklassen, bør færdes med ægte værdighed og huske på, at de bliver ledsaget af engle. Sindets og hjertets skatkammer bør være fyldt med Guds ord. De bør lære Kristi dyrebare ord udenad. De er mere værdifulde end guld og sølv. ret
(182) Kristus har sagt, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. Når man arbejder for disse mennesker, vil man få mange skuffelser og gøre mange triste opdagelser. Men for Gud er alting muligt. Han kan og vil bruge mennesker til at påvirke de personer, som har brugt al deres tid til at tjene penge. ret
(183) Der vil finde ægte omvendelser sted, ja, rene mirakler, men vi kan ikke forudse, hvornår det vil ske. Gud kan gøre undere, og de største mænd på jorden er ikke uden for hans rækkevidde. Hvis Guds medarbejdere vil gøre deres pligt og udvise mod og troskab, vil Gud omvende begavede og indflydelsesrige mennesker, som beklæder ansvarsfulde stillinger. Helligånden vil tilskynde mange til at gøre Guds vilje. ret
(183) Når folk bliver klar over, at Herren forventer, at de hjælper til med at lindre menneskenes lidelser på hans vegne, vil mange melde sig. De vil give af deres midler for at hjælpe de fattige. Når de holder op med at pleje deres egne interesser, vil mange af dem begynde at tjene Kristus. De vil med glæde bruge deres indflydelse og deres midler til at gøre godt og samarbejde med den ydmyge missionær, som Gud benyttede for at tilskynde dem til at omvende sig. Når de bruger deres jordiske skatte rigtigt, vil de skaffe sig »én uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger.« ret
(183) Når mennesker bliver omvendt til Kristus, vil Gud kunne bruge mange af dem til at arbejde for andre fra det samme samfundslag. De vil komme til det resultat, at de har lært evangeliet at kende, fordi de skal forkynde det for de mennesker, der kun interesserer sig for denne verden. De vil bruge deres tid og deres penge i Guds tjeneste og benytte deres evner og deres indflydelse til at vinde sjæle for Kristus. ret
(183) Det vil først blive oplyst i evigheden, hvad der er blevet udrettet på denne måde, - hvor mange af de sjæle, der har været syge af tvivl og trætte af verdslighed og uro, der er blevet ledet hen til Den store Læge, som længes efter at frelse alle dem, der kommer til ham. Kristus er en opstanden frelser, og der er helbredelse i hans vinger. ret