(204) Sindet og legemet står i nær forbindelse med hinanden. Når sindet påvirkes, reagerer legemet, og omvendt. Sindstilstanden påvirker helbredet meget mere, end mange er klar over. Mange af de sygdomme, menneskene lider af, skyldes depression. Sorg, ængstelse, utilfredshed, samvittighedsnag, skyldfølelse og mistro tærer på livskraften og forårsager svækkelse og død. ret
(204) Sygdom skyldes somme tider indbildning, og patienten forestiller sig ofte, at hans tilstand er meget alvorlig. Der er mange mennesker, der er syge hele livet. De kunne blive raske, hvis blot de troede på det. Der er mange, der bilder sig ind, at de vil blive syge, hvis de anstrenger sig den mindste smule. Da de venter at blive syge, bliver de det også. ret
(204) Mod, håb, tro, medfølelse og kærlighed styrker helbredet og forlænger livet. Et glad og tilfreds sind er helse for legeme og sjæl. »Glad hjerte giver godt helbred.« ret
(204) Når man skal behandle syge mennesker, bør man ikke overse betydningen af den sjælelige påvirkning. Hvis man anvender den rigtigt, er den et af de mest virksomme midler i kampen mod sygdom. ret
(204) En advarsel
Der findes imidlertid en form for sjælelig påvirkning, som er til stor skade. Man kalder det en videnskab, og den består i, at et menneskes sind bringes under et andet menneskes kontrol. Den svages personlighed forenes med den stærkes. Den ene retter sig blindt efter den anden. Man påstår, at man kan ændre et menneskes tankegang på denne måde og overføre nogle helbredende impulser til det, så det bliver rask eller undgår at blive syg. ret
(205) Denne behandling er blevet givet af mennesker, som ikke havde kendskab til dens baggrund og dens virkninger. De troede, at den ville gavne de syge, men denne såkaldte videnskab bygger på falske grundsætninger. Den er fremmed for Kristi natur og ånd. Den leder ikke mennesker til ham, som er liv og frelse. Når et menneske henleder opmærksomheden på sig selv, får det andre mennesker til at skille sig fra ham, som er den sande kilde til deres styrke. ret
(205) Det er ikke Guds vilje, at et menneske skal stille sit sind og sin vilje under et andet menneskes kontrol, så det bliver et viljeløst redskab i et andet menneskes hænder. Et menneske må ikke give afkald på sin personlighed. Det må ikke betragte et andet menneske som kilden til helbredelse. Man skal stole på Gud alene. Han er menneskets skaber. Derfor skal han alene have kontrollen over mennesket. ret
(205) Gud ønsker, at menneskene skal have direkte forbindelse med ham. Han har altid hævdet det princip, at mennesket skal stå til ansvar for sine handlinger. Han søger at få dem til at indse, at de er afhængige af ham, og at overbevise dem om, at de bør lade ham være deres vejleder. Han ønsker at bringe mennesket i forbindelse med Gud, for at menneskene kan blive forvandlet og få Guds egenskaber. Satan bestræber sig for at forhindre, at dette sker. Han vil have, at menneskene skal gøre sig afhængige af deres medmennesker. Når menneskene holder op med at tænke på Gud, kan fristeren få herredømmet over dem, og så kan han få menneskene i sin magt. ret
(205) Det er Satan, der har fundet på den teori, at et menneske kan kontrollere et andet menneskes sind. Han optræder som den store mester, og han har til hensigt at erstatte guddommelig visdom med menneskers filosofi. Mennesker, der bekender sig til kristendommen, tror på mange vildfarelser, men dette er den farligste. Der findes ingen mere effektiv metode til at skille mennesket fra Gud. Den tager sig måske uskyldig ud, men hvis man anvender den over for syge mennesker, vil de ikke blive helbredt, men få det værre. Den gør det muligt for Satan at få magten over både det menneske, som lader sig kontrollere af et andet menneske, og over det menneske, som kontrollerer et medmenneske. ret
(206) Det er en frygtelig magt, ondsindede mænd og kvinder får på denne måde. Den rummer rige muligheder for mennesker, som lever af at udnytte andres svaghed eller uforstand. Mange af de mennesker, som har kontrol over svage eller syge menneskers sind, benytter sig af det til at tilfredsstille deres lidenskaber eller deres pengegriskhed. ret
(206) Vi kan beskæftige os med noget langt bedre end at tilskynde mennesker til at skaffe sig kontrol over deres medmennesker. Lægen bør lære folk, at de bør rette blikket i mod det guddommelige i stedet for imod det menneskelige. Han skal ikke give mennesker med legemlige eller sjælelige sygdomme det indtryk, at deres helbredelse er afhængig af, hvad andre mennesker kan gøre. Han skal henlede deres opmærksomhed på ham, som helt og fuldt kan frelse alle dem, der kommer til ham. Gud har skabt menneskesindet, og han ved, hvad det trænger til. Kun Gud kan helbrede. Mennesker, som lider af legemlige og sjælelige sygdomme, skal betragte Kristus som deres læge. Han siger: »Jeg lever, og I skal leve. «2 Det er dette liv, vi skal tale med de syge om. Vi skal sige til dem, at hvis de tror på Kristus som Den store Læge og samarbejder med ham og retter sig efter sundhedens love og stræber efter at opnå fuldkommen hellighed ved at tjene ham, vil han give dem sit liv. Når vi taler med dem om Kristus på denne måde, tildeler vi dem en værdifuld kraft og styrke, for den kommer ovenfra. Dette er den sande videnskab om lægedom for legeme og sjæl. ret
(207) Medfølelse
Det kræver megen visdom at behandle sjælelige sygdomme. Et såret, sygt hjerte og et sorgfuldt sind trænger til kærlig behandling. Hvis der er problemer i hjemmet, kan de tære på sjælen som et kræftsår og svække livskraften. Hvis et menneske har samvittighedsnag, fordi det har syndet, kan det svække helbredet og bringe sindet ud af ligevægt. Disse mennesker trænger til medfølelse. Når de har fået tillid til lægen, bør han tale med dem om Den store Læge. Hvis man kan få dem til at tro på ham, som er den sande læge, og hvis de stoler på, at han tager sig af deres sag, kan de få fred i sindet og også opnå legemlig helbredelse. ret
(207) Medfølelse og takt vil ofte gavne den syge mere end den bedste behandling, som gives på en kold, ligegyldig måde. En læge kan ligefrem gøre mere skade end gavn, hvis man kan se på ham, når han går hen til sygesengen, at patientens tilstand ikke interesserer ham. Han siger eller gør måske noget, som giver patienten det indtryk, at sygdommen ikke fortjener nogen videre opmærksomhed. Derefter går han og overlader patienten til sine egne tanker. Når patienten ser lægens ligegyldighed, fyldes hans sind med tvivl og mismod, og så får han ikke det fulde udbytte af den behandling, som lægen foreskriver. ret
(207) Hvis lægen kunne sætte sig i patientens sted, ville han bedre kunne forstå hans indstilling. Patienten er ked af det, og hans vilje er svækket på grund af smerterne. Han længes efter at høre nogle opmuntrende ord. Lægens sygebesøg vil være til velsignelse, hvis han forener sine kundskaber med den samme kærlighed og medfølelse, som Kristus viste de syge. ret
(208) Patienten får tillid til en læge, som er åbenhjertig, og det har stor betydning for helbredelsen. Nogle læger anser det for klogest at skjule for patienten, hvad han fejler. De er bange for, at patienten skal blive ophidset eller nedtrykt, hvis de siger sandheden. Derfor siger de, at der er gode udsigter til helbredelse, selvom det ikke er tilfældet, og lader patienten gå i graven uden at advare ham. Men det er uklogt af lægen at bære sig ad på denne måde. ret
(208) Man bør måske ikke altid sige til patienten, hvor alvorlig hans sygdom er. Det kunne gøre ham forskrækket og forsinke eller måske ligefrem forhindre helbredelsen. Man kan heller ikke altid sige hele sandheden til de mennesker, der lider af indbildte sygdomme. Mange af disse mennesker har ikke vænnet sig til at øve selvkontrol. De får de mærkeligste indskydelser og tror, at både de selv og andre har haft de mest besynderlige oplevelser. De opfatter alt dette som virkelighed, og plejepersonalet bør hele tiden være venlige, tålmodige og taktfulde. Hvis man fortalte disse mennesker, hvordan deres tilstand virkelig er, ville nogle af dem blive fornærmet, og andre ville blive mismodige. Kristus sagde til sine disciple: »Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu.« Men selv om man ikke altid kan sige hele sandheden, er det ikke nødvendigt eller berettiget at lyve. Lægen eller sygeplejersken bør ikke komme med udflugter. Hvis de gør det, kan Gud ikke samarbejde med dem. Hvis lægen sætter patienternes tillid over styr, har han forspildt muligheden for at benytte et af de mest effektive midler til deres helbredelse. ret
(208) Viljekraften
Man tillægger ikke viljekraften den betydning, som man burde. Man bør bruge sin vilje rigtigt, så vil man blive meget mere energisk, og den vil yde et stort bidrag til sundhedens bevarelse. Den har også stor betydning for bekæmpelse af sygdom. Hvis man bruger viljen rigtigt, holder den fantasien under kontrol og er en vigtig faktor til at modstå og bekæmpe både legemlige og sjælelige sygdomme. Patienterne kan samarbejde med den læge, som behandler dem, hvis de bruger deres viljekraft og har et positivt forhold til livet. Mangfoldige mennesker kunne blive raske, hvis de selv ville. Det er ikke Herrens vilje, at de skal være syge. Han ønsker, at de skal være raske og glade, og de bør beslutte sig til at blive raske. Svagelige mennesker kan ofte undgå at blive syge ved simpelt hen at nægte at give efter for deres skrøbeligheder og lade være med at være passive. De skal holde op med at tænke på, at de har ondt både her og der, og finde noget nyttigt arbejde, som svarer til deres kræfter. Mange svagelige mennesker kunne genvinde sundhed og kræfter ved at arbejde og opholde sig i frisk luft og solskin. ret
(209) Gode råd fra Bibelen
Bibelen giver mennesker, som gerne vil blive raske og bevare helbredet, dette råd: »Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden.« Der er mennesker, som bruger unaturlige eller usunde stimulanser for at komme i stemning eller for at glemme. Der er også nogle, der skaffer sig vellyst ved at give efter for lidenskaberne. Men hverken legeme eller sjæl bliver helbredt eller opkvikket på denne måde. Der er mange syge mennesker, som ikke kender Gud og ikke har noget håb. De er kede af det, fordi deres ønsker ikke bliver opfyldt. De har problemer med deres stærke drifter, og deres samvittighed anklager dem. De får ikke noget ud af livet, og de kan ikke gøre sig håb om at opnå et liv efter dette. De mennesker, der passer disse patienter, må ikke tro, at de kan hjælpe dem ved at lade dem leve efter deres lyster. Det er jo netop det, der har været en forbandelse for dem. En hungrende og tørstende sjæl vil ikke finde tilfredsstillelse her. Man bliver bedraget, hvis man søger tilfredsstillelse i vellyst. Man tror, at munterhed er det samme som styrke, men når spændingen er forbi, er man ikke i godt humør mere, men er led og kede af det hele. ret
(210) Man kan kun opnå varig fred og sindsro på en måde. Det var det, Kristus talte om, da han sagde: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.«5 »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.«6 Denne fred findes i Kristus, og vi kan kun få den, hvis vi tager imod ham. ret
(210) Kristus er livets kilde. Der er mange, der trænger til at lære ham bedre at kende. Man bør tålmodigt og venligt lære dem, hvordan de kan give himlens helbredende kræfter adgang til hele deres person. Når Guds kærligheds solskin trænger ind i en formørket sjæl, bliver rastløsheden og mismodet drevet på flugt. Når det er sket, vil tilfredshed og glæde styrke sindet, og legemet vil blive sundt og rask. ret
(210) Hjælp under alle prøvelser
Vi lever i en verden, som er fuld af lidelser. Vi vil blive udsat for vanskeligheder, prøvelser og sorger på vejen til vort himmelske hjem. Men der er mange, der gør livets byrder ekstra tunge, fordi de hele tiden bekymrer sig. Hvis de kommer ud for modgang eller skuffelser, tror de, at alt vil mislykkes, og at de har det værre end alle andre, og at de vil komme til at lide nød. På denne måde forbitrer de deres tilværelse og kaster en skygge over deres medmennesker. Livet bliver en byrde for dem. Men det behøver ikke at gå sådan. De skal gøre en kraftanstrengelse for at ændre deres tankegang, men det kan lade sig gøre. De skal tænke på noget glædeligt, hvis de vil være glade både i dette og i det næste liv. De bør lade være med at se på det triste og mørke, for det er kun noget, som eksisterer i deres fantasi. De skal i stedet tænke på alle de velsignelser, som Gud har sendt på deres vej, og løfte blikket til det usynlige og evige. ret
(211) Gud har sørget for, at vi kan få hjælp i enhver prøvelse. Da Israel fandt det bitre vand i Mara i ørkenen, råbte Moses til Herren. Gud skabte ikke noget helt nyt for at hjælpe dem. Han viste dem noget, som eksisterede i forvejen. Man skulle kaste en busk, som Herren havde skabt, i vandet, så ville det blive rent og godt. Da man havde gjort det, kunne folket drikke vandet og slukke tørsten. Kristus vil hjælpe os, hver gang vi har et problem, hvis vi beder til ham. Så vil han åbne vore øjne, og vi vil finde de løfter om helbredelse, som findes i hans ord. Helligånden vil vise os, hvordan vi skal tilegne os alle de velsignelser, som kan trøste os i vor sorg. Hver gang, vi skal drikke af et bittert bæger, vil vi finde en gren, som kan helbrede. ret
(211) Vi skal ikke tabe modet, lade knæene vakle eller hænderne synke, fordi vi tænker på fremtiden med dens store problemer og dystre udsigter. Den Almægtige opfordrer os til at slutte fred med ham. Når mennesker lægger deres liv i hans hånd og lader ham vejlede dem, og de tjener ham, kan de aldrig komme ud for problemer, som han ikke kan løse. Hvad der end sker, vil han være vores leder, hvis vi retter os efter hans ord. Uanset, hvilke problemer vi har, vil han være vor rådgiver. Når vi sørger, mister vore kære eller føler os ensomme, er han vor medfølende ven. ret
(211) Frelseren svigter os ikke, selvom vi begår fejl på grund af vores uvidenhed. Vi behøver aldrig at føle, at vi er alene. Englene er hos os. Talsmanden, som Kristus lovede at sende i sit navn, bliver hos os. Mens vi vandrer på den vej, som fører til Guds stad, vil vi ikke komme ud for nogen vanskeligheder, som vi ikke kan overvinde, hvis vi stoler på ham. Så kan vi undgå alle farer. Han kan trøste og hjælpe os i al vor sorg, under alle vore vanskeligheder og i al vor svaghed. ret
(212) Der er ingen, der behøver at fortvivle. Satan vil måske fremsætte denne frygtelige påstand: » Det hele er håbløst. Der er intet at stille op.« Men der er håb for dig i Kristus. Gud siger ikke, at vi skal sejre i vor egen kraft. Han siger, at vi skal holde os nær til ham. Han står parat for at hjælpe os, når vi kommer ud for vanskeligheder, som piner både legeme og sjæl. ret
(212) Han, der blev menneske, ved, hvordan han skal vise deltagelse i menneskenes lidelser. Kristus kender ikke blot hvert eneste menneske. Han har også kendskab til alle menneskers behov. Han ved, hvilke prøvelser de bliver udsat for, og ser alt, hvad der piner og plager dem. Han har medlidenhed med hvert lidende barn og rækker hånden ud for afhjælpe det. Han har størst medfølelse med dem der lider mest. Han har medfølelse med vore skrøbeligheder og ønsker, at vi skal lægge vore problemer og vanskeligheder ved hans fødder og lade dem blive der. ret
(212) Det er ikke klogt at vende blikket indad og at tænke på vore følelser. Hvis vi gør det, vil fjenden pege på vanskeligheder og udsætte os for fristelser, som vil svække vor tro og tage modet fra os. Hvis vi lader følelserne løbe af med os kommer vi til at tvivle, og så indvikler vi os i vanskeligheder. Vi skal ikke se på os selv. Vi skal se på Jesus. ret
(212) Når du bliver fristet, og når det ser ud, som om din sjæl er omgivet af bekymringer, problemer og mørke, skal du rette blikket mod det sted, hvor du sidst så lyset. Du skal hvile i Kristi kærlighed og lade ham beskytte dig. Når synden vil tage magten i dit hjerte, og når din sjæl og din samvittighed plages af skyldfølelse, og når dit sind omtåges af vantro, skal du huske, at Kristi nåde kan besejre synden og drive mørket bort. Når vi kommer i forbindelse med Frelseren, får vi fred. ret
(213) Trøsterige løfter
»Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke. «
»Når man frygter Herren, lever man i fuld tryghed,
og for børnene er det en tilflugt.«
»Zion siger: 'Herren har svigtet mig,
Herren har glemt mig!
Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor det barn, hun fødte?
Selvom de skulle glemme,
glemmer jeg ikke dig.
Se, i mine hænder har jeg tegnet dig. «
»Frygt ikke, for jeg er med dig,
fortvivl ikke, for jeg er din Gud.
Jeg styrker dig og hjælper dig,
min sejrrige hånd holder dig fast. «
»Lige fra fødslen blev I løftet op,
I blev båret fra moders liv.
Til I bliver gamle, er jeg den samme,
Til I bliver grå, bærer jeg på jer.
Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer,
bære på jer og bringe jer i sikkerhed. « ret
(213) Taknemmelighed og lovprisning
Der er intet, der har så stor betydning for den legemlige og sjælelige sundhed som et taknemmeligt sind. Det er lige så vigtigt at bekæmpe tungsindighed og utilfredshed som at bede. Hvis vi er på vej til himlen, burde vi ikke ligne et sørgetog, som hele tiden jamrer og klager på vej til vor Faders hus. ret
(214) Man har en forkert opfattelse af, hvad kristendom er, hvis man hele tiden beklager sig og mener, at det er syndigt at være glad og tilfreds. Der er nogle mennesker, som finder en sygelig tilfredsstillelse i at betragte alt det triste i naturen. De vil hellere se på de visne blade end plukke de smukke blomster. De kan ikke se skønheden i de majestætiske bjerge eller i dalene, som er dækket med levende grønt. De lytter ikke til det glade fuglekor i naturen. Disse mennesker har ikke forbindelse med Kristus. De omgiver sig med dysterhed og mørke i stedet for at tage imod lyset og lade retfærdighedens sol stå op i deres hjerte med lægedom under sine vinger. ret
(214) Dit sind er måske ofte forpint på grund af smerte. Men lad være med at give dig til at gruble. Du ved, at Jesus elsker dig. Han forstår din svaghed. Du kan gøre hans vilje ved at hvile i hans arme. ret
(214) Det er en naturlov, at det har en positiv indflydelse på vore tanker og følelser, at vi giver udtryk for dem. Vi siger, hvad vi tænker, men det er også sandt, at ordene får os til at tænke. Hvis vi ville tale mere om vores tro og glæde os mere over vore velsignelser, over Guds store nåde og kærlighed, ville vi få mere tro og opleve større glæde. Ingen tunge kan beskrive den velsignelse, man får ved at påskønne Guds godhed og kærlighed, og mennesket kan ikke fatte det med sin begrænsede forstand. Allerede her på jorden kan vor glæde være som et kildespring, der aldrig udtørres, fordi det har sit udspring ved Guds trone. ret
(214) Lad os vænne os til at lovprise Gud med hjerte og mund for hans uforlignelige kærlighed. Lad os bevare håbet og blive stående i det lys, som skinner fra Golgatas kors. Vi må aldrig glemme, at vi er den himmelske konges børn. Vi er Hærskarernes Herres sønner og døtre. Det er vor forret at hvile i Gud. ret
(214) »Kristi fred skal råde i jeres hjerter. ... Og vær taknemlige. « Lad os glemme vore egne vanskeligheder og problemer og takke Gud, fordi vi kan leve til hans navns ære. Lad os love og takke Gud, fordi han skænker os nye velsignelser hver dag som tegn på sin kærlighed og omsorg. Når du åbner øjnene om morgenen, bør du takke Gud, fordi han har bevaret dig gennem natten. Tak ham, fordi du ejer hans fred i hjertet. Lad taknemlighed stige op til himlen som en vellugtende røgelse morgen, middag og aften. ret
(215) Når du bliver spurgt, hvordan du har det, skal du ikke finde på et eller andet trist, for at man skal vise dig medynk. Lad være med at tale om dine sorger og lidelser og din mangel på tro. Fristeren jubler, når han hører nogen tale på den måde. Man ærer ham, når man taler om noget trist. Vi skal ikke tænke så meget på, at Satan har magt til at sejre over os. Vi falder ofte i hans hænder ved at tale om hans magt. Lad os hellere tale om, at Gud har magt til at forene vore interesser med sine. Fortæl om Kristi uforlignelige magt og tal om hans herlighed. Hele himlen er interesseret i vor frelse. Guds engle, tusinde tusinder og titusind titusinder, har fået til opgave at tjene dem, der skal arve frelse. De beskytter os imod det onde og slår mørkets magter på flugt, når de søger at ødelægge os. Har vi ikke grund til at være taknemlige hele tiden, selv om der tilsyneladende findes vanskeligheder på vor vej? ret
(215) Synglovsange
Lad os give udtryk for vor taknemlighed i sang. Når vi bliver fristet, skal vi ikke sige, hvad vi føler. Vi skal hellere synge en lovsang til Gud. ret
(216) Sang er et våben, vi altid kan anvende, når vi er ved at tabe modet. Når vi lader sollyset fra Frelseren skinne ind i vort hjerte, vil han skænke os sundhed og velsigne os. ret
(216) »Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Det skal Herrens løskøbte sige,
dem, som han løskøbte fra fjendens magt.«
»Syng for ham, lovsyng ham,
syng om alle hans undere!
Fryd jer over hans hellige navn,
de, der søger Herren, skal glæde sig. «
»For han gav den tørstige at drikke
og mættede den sultne med gode gaver.
De sad i mulm og mørke
som fanger i lidelser og lænker. ...
Da råbte de til Herren i deres nød,
og han frelste dem fra deres trængsler.
Han førte dem ud fra mulm og mørke
og sprængte deres lænker.
De skal takke Herren for hans trofasthed
og for hans undere mod mennesker.«
»Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl?
Hvorfor skælver du i mig?
Vent på Gud!
For jeg skal takke ham på ny,
min frelser og min Gud.« ret
(217) »Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.« Disse ord er en forsikring om, at selv det, der tilsyneladende går os imod, er til vort bedste. Gud ville ikke sige, at vi skulle være taknemlige for noget, som ville gøre os fortræd. ret
(217) »Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?«
»Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag,
han skjuler mig i sit telt. ...
I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre,
jeg vil synge og spille for Herren. «
»Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.«
»Herren, min styrke, mit skjold,
på ham stoler mit hjerte.
Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
jeg takker ham med sang.« ret
(218) Man skal gøre det gode
Hvis de syge tænker på sig selv, har de meget svært ved at blive raske. Der er mange patienter, som mener, at alle bør hjælpe dem og have medfølelse med dem. Men de trænger til at glemme sig selv og tænke på andre og have omsorg for andre. .. ret
(218) Man bliver ofte anmodet om at bede for de syge, sørgen de og modløse, og det er rigtigt at gøre det. Vi bør bede om, at Gud vil sende lys ind i det formørkede sind og trøste det bedrøvede hjerte. Men Gud besvarer de bønner, som opsendes for de mennesker, som stiller sig der, hvor han udøser sine velsignelser. Mens vi beder for disse sorgfulde mennesker, skal vi opfordre dem til at forsøge at hjælpe nogle, som har det værre. Mørket vil forsvinde fra deres eget hjerte, når de forsøger at hjælpe andre. Vi vil selv blive velsignet, når vi forsøger at trøste andre med den trøst, som vi selv får. ret
(218) Kapitel 58 i Esajas' Bog indeholder en beskrivelse af et middel imod legemlige og sjælelige sygdomme. Hvis vi gerne vil være sunde og opleve en ægte livsglæde, skal vi praktisere det, der står i dette kapitel. Herren siger følgende om den gudsdyrkelse, som han ønsker, og om de velsignelser, som følger med: ret
(219) »At du deler dit brød med den sultne
giver husly til hjemløse stakler, '
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden
og dit sår skal hurtigt læges; ,
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!
Hvis du fjerner åget og holder op
at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter. « ret
(219) Når mennesker er gode ved deres medmennesker bliver både giveren og modtageren velsignet. Der findes ikke noget bedre lægemiddel mod legemlige og sjælelige sygdomme end bevidstheden om, at man gør det rette. Man føler sig glad og veltilpas, når man har gjort sin pligt og været med til at gøre andre glade, og glæde og tilfredshed giver et menneske ny energi. ret
(219) De syge skal ikke hele tiden forlange medfølelse. De skal forsøge at vise andre medfølelse. Kast din svaghed, dine sorger og smerter på vor kære frelser. Lad hans kærlighed strømme ind i dit hjerte og flyde derfra ud til andre. Du skal huske, at alle mennesker har store prøvelser og svære fristelser, og du kan bidrage til at bære deres byrder. Giv udtryk for, at du er taknemlig over de velsignelser, du får. Vis, at du påskønner den opmærksomhed, man viser dig. Fyld dit sind med Guds dyrebare løfter, så du har et skatkammer at øse af, når du skal sige noget, som kan trøste og styrke andre. Når du gør det, er du til hjælp og opmuntring for andre. Beslut dig til at være til velsignelse for dine omgivelser, så vil du altid finde anledninger til at være til hjælp for både din egen familie og for andre. ret
(220) Hvis mennesker, som har et dårligt helbred, ville glemme sig selv og interessere sig for andre, og hvis de - som Herren siger - ville hjælpe mennesker, som har det værre end de selv, ville de erfare sandheden i dette profetiske løfte: »Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges.« ret