Vejen til et bedre liv kapitel 20fra side226.     Fra side 271 i den engelske udgave.

tilbage

Almindelig hygiejne

(226)  Vi har fået at vide, at mennesket skal være Guds tempel, og at Guds herlighed skal åbenbares her. Derfor bør vi gøre alt for at bevare og udvikle vort legeme. Mennesket er underfuldt skabt, og Skaberen siger, at vi skal lære vort legeme at kende, sætte os ind i dets behov og gøre, hvad vi kan, for at beskytte det imod overlast og besmittelse. ret

(226)  Blodets kredsløb
Sundt blod er en forudsætning for et godt helbred, for det er blodet, som holder os i live. Blodet helbreder det nedbrudte væv og ernærer legemet. Når man tilfører det de rette næringsstoffer og lader den friske luft rense det og tilføre det ny energi, forsyner det hele legemet med liv og kraft. Jo bedre blodomløbet er, des bedre kan det løse denne opgave. ret

(226)  Hver gang, hjertet slår, bør blodet strømme hurtigt og uhindret ud til alle dele af legemet. Det bør ikke hæmmes af stramme klæder, eller fordi man fryser om arme og ben. Hvis blodet ikke kan strømme frit gennem legemet, ophobes det i de livsvigtige organer, og man kan få hovedpine, hoste, hjertebanken eller problemer med fordøjelsen. ret

(226)  Åndedrættet
Vejrtrækningen har stor betydning for blodet. Det bliver renset, når man trækker vejret dybt i ren luft og fylder lungerne med ilt. Så bliver blodet lyserødt, og det sendes ud til alle dele af legemet som en livgivende strøm. Et korrekt åndedræt styrker nerverne, skærper appetitten, gavner fordøjelsen og bevirker, at man sover godt. ret

(227)  Lungerne skal have lov til at fungere frit og uhindret. Så kan de arbejde maksimalt. Vejrtrækningen hæmmes, hvis der er noget, der trykker på lungerne. Derfor bør man ikke bøje sig forover, når man arbejder, især ikke hvis man sidder ned. Gør man det, kan man ikke trække vejret dybt. Det bliver snart en vane at trække vejret for let, og så mister lungerne deres elasticitet. Der sker det samme, hvis man bruger et stramt korset. Så får den nederste del af brystkassen ikke plads nok, og musklerne i underlivet, som skal tage del i åndedrættet, får ikke frit spillerum, og lungerne kan ikke arbejde frit. ret

(227)  Som følge heraf bliver blodet ikke iltet nok. Blodomløbet bliver trægt, og blodet bliver ikke renset, når man tømmer lungerne for luft. Det har en uheldig indflydelse påbåde lungerne, maven, leveren og hjernen. Huden bliver gusten, og fordøjelsen går langsommere. Hjertet svækkes, og hjernen omtåges. Man kan ikke tænke klart. Man bliver tungsindig. Organismen funger ikke, som den skal, og man har lettere ved at blive syg. ret

(227)  Ren luft
Lungerne udskiller til stadighed urene stoffer og skal hele tiden forsynes med frist luft. Forurenet luft indeholder ikke ilt nok. Derfor er blodet ikke tilstrækkelig iltet, når det strømmer til hjernen og de øvrige organer. Det er meget vigtigt, at luften bliver fornyet i vore huse. Hele organismen bliver svækket, hvis man opholder sig i lukkede værelser med utilstrækkelig tilførsel af frisk luft. Man bliver særlig følsom over for kulde, og man har let ved at blive syg, hvis man får en smule træk. Hvis kvinder opholder sig meget inde, bliver de blege og svage. De bliver ved med at indånde den samme luft, som fyldes med giftstoffer fra lungerne og porerne, og de risikerer, at disse stoffer optages i blodet igen. ret

(228)  Frisk luft og sollys
Huse bør indrettes sådan, at der både kan komme sollys og frisk luft ind i bygningen. Det tager man ikke altid hensyn til, når man bygger kirker og skoler. Hvis luften ikke bliver fornyet i kirken, bliver folk søvnige, og de får ikke det fulde udbytte af prædikenen. Eleverne i skolen er heller ikke opmærksomme, hvis der er dårlig ventilation i skolestuerne. ret

(228)  Boliger bør så vidt muligt ligge højt, og grunden bør drænes godt. Så undgår man, at beboerne bliver syge på grund af fugtighed og smitstoffer. Det tager man for lidt hensyn til. Dårligt helbred, alvorlige sygdomme og dødsfald kan skyldes, at mennesker bor i huse, som ligger lavt eller er bygget på en grund, som ikke er tilstrækkelig drænet. ret

(228)  Det er især vigtigt, at der er frisk luft i soveværelserne både dag og nat. Man bør ikke sove i et værelse, medmindre døren og vinduet kan åbnes hver dag, så der kan komme luft og sol ind. I de fleste lande er det nødvendigt at opvarme soveværelset, så det kan være varmt og tørt i den kolde årstid. ret

(228)  Gæsteværelset bør være lige så hyggeligt som de værelser, der bruges til daglig. Der bør være sol og frisk luft, og det bør kunne varmes op, så man kan fjerne den fugt, der altid dannes i værelser, som ikke benyttes til stadighed. Hvis man sover i et værelse, hvor der aldrig er sol, eller hvis man lægger sig i en seng, som ikke er grundig udluftet, risikerer man at blive syg. ret

(228)  Der er mange mennesker, som passer deres planter og blomster godt. Der er både varme og sol i vinterhaven eller i det vindue, hvor de stiller planterne. Det er en betingelse for, at blomster og planter kan trives. Men det er endnu vigtigere, at vi mennesker har nogle gode livsbetingelser, hvis vi skal kunne bevare sundhed og kræfter. ret

(229)  Hvis vi ønsker at være sunde og glade, skal vi ikke bygge vort hjem et sted, hvor der er fugtigt og tåget. Vi skal bygge, hvor vi kan drage fordel af himlens livgivende kræfter. Fjern de tunge gardiner og luk vinduerne op. Man bør ikke lade slyngplanter skygge for solen. Man skal heller ikke plante træer så nær ved huset, at solen ikke kan skinne ind i stuerne. Det kan godt være, at gardiner og gulvtæpper falmer i solen, men til gengæld får børnene røde kinder. ret

(229)  Hvis man har ældre mennesker boende i sit hjem, bør deres værelse være varmt og behageligt. Kræfterne svinder med årene, og de ældre har ikke så megen modstandskraft mere. Derfor bør der være meget sol og frisk luft i deres værelse. ret

(229)  Renlighed
Renlighed er en forudsætning for, at man kan være sund og rask. Der udskilles hele tiden urene stoffer gennem huden. Den indeholder millioner af porer, og de bliver hurtigt tilstoppet, hvis man ikke bader hyppigt. Hvis de urene stoffer ikke kan udskilles gennem huden, belaster man nogle andre organer. ret

(229)  De fleste mennesker ville have godt af et koldt eller lunkent bad hver morgen eller aften. Hvis man bærer sig rigtigt ad, forebygger et sådant bad forkølelse, fordi det fremmer blodomløbet. Blodet kommer op til overfladen, og det strømmer lettere og mere regelmæssigt gennem årerne. Et sådant bad kvikker op. Musklerne bliver mere smidige og tankerne klarere. Badet beroliger nerverne og har en gavnlig indflydelse på tarmene, maven og leveren. Det styrker disse organer og forbedrer fordøjelsen. ret

(230)  Tøjet bør også være rent. Klæderne opsuger de urene stoffer, som udskilles gennem porerne. Hvis man ikke skifter tøj hyppigt, optager legemet igen disse urene stoffer. ret

(230)  Alle former for urenlighed kan forårsage sygdom. Der findes dødbringende bakterier i mørke kroge, i affald, som er gået i forrådnelse, og hvor der er fugt, skimmel og mug. Der bør ikke ligge køkken affald eller dynger af nedfaldne blade i nærheden af huset, hvor det kan forurene luften. Der bør ikke findes nogen form for snavs i huset. Man kender flere eksempler på, at der er opstået epidemier i byer, hvor man mente, at hygiejnen var god. Da man søgte at finde smittekilden, viste det sig, at en tankeløs person havde ladet en dynge affald ligge og flyde i nærheden af sit hus. ret

(230)  Hvis alle familiens medlemmer ønsker at være glade og raske, bør de sørge for at holde sig selv og deres omgivelser rene og at opholde sig meget i solen. ret

næste kapitel