(269) Når fødemidler eller drikke irriterer maven, forgifter blodet og ophidser nerverne, kan man betegne dem som stimulanser og narkotika. Så er de skadelige. Folk bruger stimulanser, fordi disse får dem til at føle sig godt tilpas lige i øjeblikket, men der indtræder altid en reaktion. Man er altid tilbøjelig til at sætte forbruget i vejret, når man anvender unaturlige stimulanser. Det er en sikker vej til degeneration og forfald. ret
(269) Krydderier
I vor forjagede tid har vi bedst af at spise en kost, som ikke er for krydret. Sennep, peber og madvarer, som har ligget i stærkt krydret eddike, irriterer maven og har en uheldig indflydelse på blodet. Hvis en alkoholiker har mavekatar, er det nærliggende at drage den slutning, at det er alkohol, som har irriteret mavens slimhinde. Men krydderier irriterer slimhinden på samme måde. Man synes ikke, at ukrydret mad smager af noget, men føler trang til noget mere stimulerende. ret
(269) Te og kaffe
Te, kaffe og flere andre populære drikke stimulerer. I begyndelsen virker de opkvikkende. De stimulerer nerverne i maven. Hjernen påvirkes og sender impulser til hjertet, så dette slår hurtigere. Hele organismen får tilført energi en vis tid. Man glemmer trætheden og har på fornemmelsen, at man har fået flere kræfter. Man kan tænke klart, og ens fantasi bliver vakt. ret
(270) Det får mange til at tro, at de har godt af at drikke kaffe eller te, men det er en fejltagelse. Te og kaffe er ikke næringsmidler. De påvirker organismen, inden fordøjelsen har fundet sted. Man føler, at man har fået nye kræfter, men det skyldes blot, at nervesystemet er blevet ophidset. Når det stof, som kvikker en op, ikke virker længere, bliver man træt igen. ret
(270) Hvis man bliver ved med at bruge disse stimulanser, får man hovedpine, hjertebanken, mavekneb og mange andre skavanker, fordi man bruger energireserverne. Trætte nerver skal have hvile og ikke stimuleres og overanstrenges. Man skal tage tid til at samle kræfter, når man er kørt træt. Hvis man tager stimulanser og tvinger sig selv til at arbejde videre, kan man udrette mere en vis tid. Men hvis man bliver ved med at tage stimulanser, bliver organismen svækket, og det tager længere tid at blive kvikket op. Man får efterhånden sværere ved at kontrollere sit forbrug af stimulanser. Viljen svækkes, og man kan ikke sige stop. Man føler trang til stærkere og stærkere midler, og til sidst er man så afkræftet, at organismen ikke reagerer længere. ret
(270) Tobak
Tobak er en ondartet, lumsk gift. Alle former for tobak skader helbredet. Tobak er meget farlig, fordi man næsten ikke kan mærke nogen forandringer i begyndelsen. Nerverne bliver først stimuleret, derefter lammet. Hjernen svækkes og omtåges. Tobak påvirker ofte nerverne stærkere end berusende drikke. Det er en mere lumsk gift, og det er svært at rette op på de skader, som den forvolder. Rygere føler trang til stærke drikke, og i mange tilfælde ender de som vanedrankere. ret
(270) Der er mange ulemper ved at bruge tobak. Den er dyr og uhygiejnisk. Rygning er en smudsig vane, og så er tobaksrygning en plage for ikke-rygere. Der findes rygere overalt. Når man færdes, hvor der er mange mennesker, er der næsten altid en eller anden, der puster sin giftige røg i ansigtet på en. Det er både ubehageligt og usundt at opholde sig i en kupe eller et værelse, hvor der stinker af spiritus og tobak. Hvilken ret har rygere til at forurene den luft, som andre skal indånde? ret
(271) Tobak gør ubodelig skade blandt børn og unge. Forfædrenes usunde vaner præger nutidens børn og unge. Sløvhed, fysisk svækkelse, dårlige nerver og trang til usund mad og drikke går i arv fra forældre til børn. Hvis børnene bærer sig ad ligesom forældrene, bliver slægten mere og mere degenereret. Det er blandt andet her, man kan finde årsagen til den fysiske, sjælelige og moralske tilbagegang, som vækker bekymring i vore dage. ret
(271) Drenge begynder at bruge tobak meget tidligt. Da de vænner sig til at ryge på et tidspunkt, hvor legemet og sindet er meget sårbart, får det alvorlige følger. Deres helbred bliver undergravet, deres legeme bliver forkrøblet, deres sind bliver omtåget, og deres moral bliver fordærvet. ret
(271) Men hvordan skal man kunne lære børn og unge, at det er skadeligt at ryge, når deres forældre, lærere og præster ryger? Der er drenge, som begynder at ryge cigaretter, allerede inden de begynder at gå i skole. Hvis man taler med dem om det, siger de: »Min far ryger også.« De henviser til præsten eller læreren i søndagsskolen og siger: »Det kan vel ikke være skadeligt, at jeg ryger, når han gør det.« Der er mange afholdsfolk, der er forfaldne til at bruge tobak. Hvordan kan disse mennesker bidrage til at modarbejde drikkeriet? ret
(271) Jeg vil gerne rette en appel til de mennesker, som bekender sig til at tro på og rette sig efter Guds ord. Kan I som kristne lade jer beherske af en vane, som lammer forstanden og berøver jer evnen til at værdsætte de evige værdier? Vil I virkelig være bekendt at stille færre evner og kræfter til rådighed for Gud, end han har krav på hver dag? Og vil I undlade at hjælpe jeres medmennesker og at vise dem et godt eksempel? ret
(272) Har I tænkt over, at I er Guds husholdere, og at I har ansvaret for de midler, han har betroet jer? Hvor mange af Herrens penge bruger I til tobak? Regn ud, hvor meget I har brugt til tobak indtil i dag. Find også ud af, hvor meget I har givet for at hjælpe de fattige og udbrede evangeliet, og sammenlign så de to beløb. ret
(272) Der er ingen mennesker, der trænger til tobak, men man kunne hjælpe mange mennesker for de penge, som går op i røg. Har I ikke forvaltet Herrens midler dårligt? Har l ikke røvet fra Gud og jeres medmennesker? Ved I ikke, at I ikke tilhører jer selv? »I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme.« ret
(272) Berusende drikke
»Vinen er en spotter, øl giver larm,
ingen, der dingler af det, har visdom.«
»Hvem råber ak, hvem råber ve, hvem har stridigheder,
hvem har klageråb, hvem har flænger
uden at vide hvorfor, hvem har triste øjne?
Det har de, der sidder sent oppe over vinen,
de, som kommer for at smage den krydrede vin.
Se ikke på vinen, når den skinner rødt,
når den glimter i bægeret,
rigeligt flyder den!
Den ender med at bide som en slange,
spy gift som en hugorm.« ret
(272) Dette er den mest levende beskrivelse, der nogensinde er givet af en alkoholikers nedværdigelse og slaveri. Han er så slavebundet, at han ikke har kræfter til at rive sig løs, selvom han vågner og indser sin elendige tilstand. Han siger: »Jeg vil opsøge vinen igen!« ret
(273) Der behøves ikke mange ord til at beskrive, hvordan de berusende drikke påvirker drankeren. Disse stakkels menneskevrag findes alle vegne. Det er sjæle, som Kristus er død for, og som englene græder over: De er en plet på vor lovpriste civilisation. De er en skam og en forbandelse og en fare for ethvert land. ret
(273) Og hvem kan skildre den elendighed, knugende sorg og fortvivlelse, som findes i drankerens hjem? Tænk på drankerens hustru. Hun har måske fået en blid opdragelse og er et følsomt og kultiveret menneske. Nu er hun gift med en mand, som er blevet forvandlet til en drukkenbolt og en dæmon. Og tænk på børnene. De må undvære hjemlig hygge. De kan ikke få en uddannelse. De lever i stadig frygt for ham, som skulle beskytte dem og være deres stolthed. Det er nedværdigende for dem at være børn af en alkoholiker, og de har måske selv arvet lysten til at drikke. ret
(273) Og tænk på de frygtelige ulykker, som sker hver dag, fordi folk drikker alkohol. Der er måske en lokomotivfører, som overser et signal eller misforstår en ordre. Toget drøner af sted, der sker et sammenstød, og der bliver dræbt mange mennesker. Eller der er måske en damper, som går på grund, og passagererne og besætningen synker i den våde grav. Når man undersøger, hvad der er årsagen til ulykken, viser det sig, at en person, som beklædte en nøglestilling, var påvirket af spiritus. Kan man give et menneske, som drikker alkohol, ansvaret for andre menneskers liv? Man kan kun stole på ham, hvis han er totalafholdende. ret
(273) Mildere berusende midler
Mennesker, som har en medfødt trang til unaturlige stimulanser, bør under ingen omstændigheder have adgang til vin eller øl, for det vil hele tiden være en fristelse for dem. ret
(274) Man kan blive lige så beruset af øl og vin som af stærkere drikkevarer. Hvis man drikker øl og vin, får man smag for stærkere drikke, og på den måde vænner man sig til at bruge alkohol. Folk, der begynder at drikke med måde, kan ende som drankere. Men disse milde stimulanser påvirker et menneske så umærkeligt, at det er på vej til alkoholisme uden at vide det. ret
(274) Der er nogle mennesker, der altid er lettere påvirket. De er urolige, ustadige og uligevægtige. De bilder sig ind, at de er på den sikre side, og bliver ved med at indtage milde berusende drikke. Det ender med, at den sidste skranke falder, og at de opgiver alle deres idealer. De kan ikke holde, hvad de lover, og selvom de sætter sig de højeste mål, kan de ikke bringe en fordærvet appetit under fornuftens herredømme. ret
(274) Bibelen tillader ikke, at man bruger gæret vin. Ved brylluppet i Kana gjorde Kristus vand til druesaft. Det er denne »saft i druen«, om hvilken Bibelen siger: »Ødelæg den ikke, der er velsignelse i den.« ret
(274) Det var Kristus, som gav Israel denne advarsel, som står i Det gamle Testamente: »Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.« Kristus har ikke skabt en sådan drik. Satan frister mennesker til at indtage nydelsesmidler, som sløver forstanden og svækker åndsevnerne, men Kristus lærer os at beherske os. Han frister aldrig menneskene. Han fornægtede altid sig selv. Det var for at bringe appetitten under kontrol, at han fastede fyrre dage i ørkenen og blev sat på den hårdeste prøve, som et menneske kan udholde. Det var Kristus, der gav ordre til, at Johannes Døber hverken måtte drikke vin eller stærk drik. Det var også ham, der gav Manoa besked på, at hans hustru skulle afholde sig fra de samme drikke. Kristus modsagde ikke sig selv. Den ugærede vin, som han gav bryllupsgæsterne, var sund og forfriskende. Det var også denne slags vin, vor frelser og hans disciple brugte ved den første nadver. Man bør altid benytte denne slags vin på nadverbordet som et symbol på Frelserens blod. Denne hellige handling skal tilføre sjælen liv og kraft. Den må ikke forbindes med noget, som kan tjene det ondes sag. ret
(275) Bibelen, naturen og fornuften oplyser os om, hvordan det går, når man bruger berusende drikke. Hvordan kan kristne mennesker så give sig af med at dyrke humle til ølbrygning eller til at fremstille vin? Hvordan kan de lave en fælde for deres næste, hvis de elsker ham, som de elsker sig selv? ret
(275) Forældrenes ansvar
Umådeholdenhed begynder ofte i hjemmet. Fordøjelsesorganerne svækkes, hvis man spiser en kraftig, usund kost. Så føler man trang til endnu mere stimulerende føde. Man får oftere lyst til stimulanser, og det bliver sværere at modstå fristelsen. Organismen fyldes mere eller mindre med giftstoffer, og jo mere den svækkes, desto større bliver lysten til disse ting. Når man har taget et skridt i den forkerte retning, har man let ved at tage et skridt til. Der er mange, der aldrig kunne finde på at sætte vin eller spiritus på bordet, men de nærer ingen betænkeligheder ved at servere mad, som skaber en sådan trang til stærke drikke, at det næsten er umuligt at modstå fristelsen. Forkerte spise- og drikkevaner skader helbredet og baner vejen for drukkenskab. ret
(275) Det er ungdommen, der sætter deres præg på samfundet, og hvis de unge lærte at være afholdende, ville det ikke vare længe, før det ikke mere var nødvendigt at agitere for afholdssagen. Hvis forældrene begyndte at bekæmpe umådeholdenhed i deres eget hjem og lærte deres børn at være afholdende, lige fra de var ganske små, kunne de håbe på at opnå et godt resultat. ret
(276) Mødrene bør hjælpe deres børn med at danne gode vaner. Påvirk deres smag og lær børnene at afsky stimulanser. Opdrag jeres børn således, at de får moralsk styrke til at modstå det onde, som de er omgivet af. Få dem til at indse, at de ikke skal lade sig beherske af andre, og at de ikke skal give efter, selvom der bliver lagt pres på dem, men at de skal øve en god indflydelse over andre. ret
(276) Grib sagen rigtigt an
Der gøres en stor indsats for at bekæmpe umådeholdenhed, men man griber ikke altid sagen an på den rigtige måde. Afholdsfolk bør være opmærksomme på, at usund mad, krydderier, te og kaffe skader helbredet. Vi ønsker alle afholdsfolk held og lykke med deres arbejde, men vi opfordrer dem til at undersøge, hvad der er årsagen til den forbandelse, som de bekæmper, og til at forvisse sig om, at de er konsekvente, når de arbejder for at indføre reformer. ret
(276) Man må gøre folk opmærksom på, at legemet skal være sundt, for at der kan være den rette balance mellem de sjælelige og de moralske kræfter. Alle narkotiske midler og unaturlige stimulanser, som svækker legemet, øver også en negativ indflydelse på forstanden og moralen. Den moralske fordærvelse i verden skyldes for en stor del umådeholdenhed. Når man giver efter for en fordærvet appetit, mister man evnen til at modstå fristelser. ret
(276) Afholdsfolk skal gøre befolkningen opmærksom på alt dette. De skal fortælle, at man skader helbredet og karakteren, og at man kan risikere at miste livet, hvis man bruger stimulanser, som tvinger mennesker til at arbejde videre, når de er dødtrætte. ret
(277) Hvis man vil være på den sikre side, bør man aldrig røre te, kaffe, tobak og alkohol. Te, kaffe og lignende drikke virker til en vis grad på samme måde som alkohol og tobak, og nogle mennesker har lige så svært ved at holde op med at nyde disse drikke, som alkoholisten har ved at lade være med at drikke alkohol. Når folk holder op med at bruge disse stimulanser, vil de savne dem i begyndelsen, men når der er gået et stykke tid, vil de ikke føle trang til dem længere. ret