(305) Børnene vil til en vis grad blive ligesom forældrene. Børnene arver i større eller mindre grad forældrenes helbred og deres fysiske, sjælelige og moralske tilbøjeligheder. ret
(305) Hvis forældrene har høje idealer og er veludrustede i både sjælelig, åndelig og fysisk henseende, har de mulighed for at give deres børn nogle gode livsbetingelser. Hvis forældrene bestræber sig for at udvikle deres bedste egenskaber, kan de øve en positiv indflydelse på samfundet og gøre tilværelsen bedre for de slægter, som kommer efter os. ret
(305) Fædre og mødre bør forstå deres ansvar. Verden er fuld af fristelser, som appellerer til de unge. Utallige mennesker interesserer sig for magelighed og sanselige glæder. De kan ikke se, at den vej, som tilsyneladende fører til et slaraffenland, er fuld af skjulte farer, og at den ender i afgrunden. De spilder deres kræfter ved at give efter for lysterne og lidenskaberne, og millioner af mennesker går til grunde i denne verden og mister det evige liv. Forældrene bør tænke på, at deres børn vil blive udsat for disse fristelser. Allerede før barnet er født, bør forældrene træffe visse forberedelser, så barnet kan sejre i kampen mod det onde. ret
(305) Der påhviler især moderen et stort ansvar. Barnet ernæres af hendes livsblod. Hun påvirker det også sjæleligt og åndeligt og er med til at præge dets sind og karakter. Israels befrier, Moses, var søn af Jokebed. Hun var en hebraisk mor, som havde en stærk tro, og hun »lod sig ikke skræmme af kongens befaling«.l Samuel var søn af Hanna. Hun var en bedende, selvopofrende kvinde, som lod sig vejlede af himlen. Samuel modtog undervisning fra himlen. Han blev Israels ubestikkelige dommer. Det var ham, der grundlagde profetskolerne i Israel. Elisabet var mor til ham, som forkyndte Frelserens komme. Hun var i familie med Maria fra Nazaret og var præget af den samme ånd som hun. ret
(306) Afholdenhed og selvbeherskelse
Der står i Bibelen, hvor nøje en mor bør være med sine vaner. Da Herren ville gøre Samson til Israels befrier, viste »Herrens engel« sig for moderen og fortalte hende, hvordan hun skulle leve. Han fortalte også, hvordan hun skulle behandle barnet. Han sagde: »Nu må du ikke drikke vin eller øl, du må ikke spise noget, der er urent.« ret
(306) Der er mange forældre, som ikke mener, at det har nogen større betydning, hvordan barnet påvirkes før fødslen, men himlen har en anden mening. En engel fra Gud fortalte Samsons mor på den mest højtidelige måde, hvordan hun skulle forholde sig. Han sagde det to gange. Det viser, at det er meget vigtigt. ret
(306) Den vejledning, som Gud lod en engel give den hebraiske mor, gælder alle mødre til alle tider. Engelen sagde: »Din kone skal tage sig i agt for alt det, jeg talte til hende om.« Barnet vil blive påvirket af moderens vaner. Hun bør holde sine lyster og lidenskaber under kontrol. Der er ting, hun bør undgå, og noget, hun bør modarbejde, hvis hun skal kunne opfylde den hensigt, som Gud har med at give hende et barn. Hvis hun gør, hvad hun har lyst til, og hvis hun er egoistisk, utålmodig og fordringsfuld under svangerskabet, vil disse træk gå igen hos barnet. Derfor er der mange børn, som har arvet næsten uovervindelige tilbøjeligheder til at gøre det onde. ret
(307) Hvis moderen på den anden side gør det rette; hvis hun er afholdende og viser selvfornægtelse; hvis hun er venlig, blid og uegennyttig, kan hun skænke barnet disse gode egenskaber. Moderen fik udtrykkelig besked på, at hun ikke måtte drikke vin. Hver eneste dråbe spiritus, som hun nyder, skader barnet både, fysisk, sjæleligt og moralsk, og hun synder imod sin skaber, hvis hun drikker det. ret
(307) Der er mange, der hævder, at en vordende mor bør have alle sine ønsker opfyldt. De siger, at hvis der er et eller andet, hun har lyst til, skal hun bare spise det, selvom det er aldrig så skadeligt. Det er et dårligt råd. Moderens kost bør ikke være mangelfuld. To menneskers liv er afhængige af hende, og man bør tage rimeligt hensyn til hendes ønsker og give hende, hvad hun behøver. Men det er vigtigere end nogensinde, at hun undgår alt, hvad der kan svække hendes legeme og sjæl. Det gælder både med hensyn til kosten og på alle andre områder. Gud har sagt, at hun har pligt til at vise selvbeherskelse. ret
(307) Overanstrengelse
Der bør tages meget hensyn til moderens kræfter. Hun bør ikke bruge dem til anstrengende arbejde. Man bør gøre hendes byrder lettere og skåne hende for bekymringer. Manden og faderen er ikke altid bekendt med de fysiske love, som han burde kende, fordi de er en forudsætning for familiens trivsel. Mens han kæmper for at tjene til det daglige brød, for at samle en formue eller er plaget af bekymringer og problemer, lader han hustruen og moderen bære byrder, som overstiger hendes kræfter på et meget kritisk tidspunkt, og følgen er, at hun bliver svækket og syg. ret
(307) Mange mænd og fædre kunne lære noget af de trofaste hyrder. Da Jakob blev opfordret til at tilbagelægge en vanskelig rejse i en fart, svarede han: ret
(308) »Jeg må tage hensyn til, at børnene er små, og at fårene og køerne er diegivende. Hvis man blot en dag driver dem for hårdt frem, vil alle fårene dø. ... Jeg vil drage videre i ro og mag med den fart, som passer kvæget og børnene.« ret
(308) Faderen bør vandre »i ro og mag« på livets besværlige vej, så hans livsledsager kan følge med. Mens andre mennesker jager efter rigdom og magt, bør han lære at sagtne farten og trøste og støtte hende, som vandrer ved hans side. ret
(308) Glæde
Moderen bør vænne sig til at være glad og tilfreds. Hvis hun er det, vil det påvirke både børnenes sundhedstilstand og deres moral. Hendes glæde vil smitte af på familien og også i høj grad gavne hendes eget helbred. ret
(308) En mand bør altid være venlig og kærlig overfor sin hustru. Hvis han ønsker, at hun skal blive ved med at være ungdommelig og glad og sprede solskin i hjemmet, bør han hjælpe hende med at bære hendes byrder. Hun vil sætte pris på hans venlighed og høflighed, og når han glæder hende, vil han selv blive glad og få fred i sindet. ret
(308) En gnaven, egoistisk og herskesyg mand og far er ikke blot selv ulykkelig. Han kaster en skygge over hele familien. Det kommer til at gå ud over ham selv, for hans hustru bliver led og ked af det hele, og børnene bliver påvirket af hans eget triste sindelag. ret
(308) Hvis man ikke giver moderen den hjælp, hun har brug for, men lader hende blive overanstrengt, bekymre sig og være ked af det, får hendes børn ikke den energi, den intelligens og det livsmod, som de burde have i arv. Man burde hellere gøre moderens tilværelse lys og lykkelig og sørge for, at hun ikke mangler noget. Man bør skåne hende for opslidende arbejde og for bekymringer. Hvis man gør det, har børnene mulighed for at arve et godt helbred, så de kan klare sig i kampen for tilværelsen. ret
(309) Det er en stor ære at være fædre og mødre. De bærer et stort ansvar, for de skal repræsentere Gud over for deres børn. De fortolker Guds ord for de små ved deres væremåde, deres færden til daglig og ved den måde, de opdrager børnene på. Det afhænger af deres indflydelse, om barnet vil få tillid til Herrens løfter eller forkaste dem. ret
(309) Det er et stort ansvar at opdrage børn
Forældrene har grund til at være lykkelige, hvis de kan repræsentere deres himmelske Far så godt, at Guds bud og løfter fremkalder taknemmelighed og ærbødighed hos barnet. De har grund til at glæde sig, hvis deres mildhed, retfærdighed og tålmodighed afspejler de samme egenskaber hos Gud. Det er en lykke for forældrene, hvis barnet lærer at elske og adlyde sin Far i himlen, når det lærer at elske og adlyde forældrene. De forældre, som har givet deres barn en sådan gave, har skænket det noget, som er mere værdifuldt end alverdens rigdom og lige så varigt som evigheden. ret
(309) Gud har betroet enhver mor et helligt ansvar. Han siger: »Tag denne søn og denne datter og opdrag dem for mig. Giv dem en karakter, som gør dem skikket til at få en plads -i de himmelske boliger, hvor de skal skinne for evigt.« ret
(309) Mødre synes ofte, at deres arbejde ikke er særlig vigtigt. Det bliver sjældent påskønnet. Andre mennesker kender ikke ret meget til alle hendes bekymringer og problemer. Til daglig skal hun løse en lang række små opgaver, som kræver tålmodighed, selvkontrol, takt, visdom og selvopofrende kærlighed. Til trods herfor kan hun ikke sige, at hun har udrettet noget stort. Hun har kun fået alting i hjemmet til at fungere stille og roligt. Selvom hun var træt, har hun forsøgt at tale venligt til børnene og holde dem beskæftiget og lede deres små fødder ind på den rette vej. Hun føler ikke, at hun har udrettet noget videre, men det er ikke rigtigt. Himlens engle holder øje med den trætte mor og lægger mærke til de byrder, hun bærer fra dag til dag. Der er måske ingen, som nævner hendes navn i denne verden, men det står skrevet i livets bog. ret
(310) Moderens anledninger
Der er en Gud i det høje, og lyset og herligheden fra hans trone skinner på den trofaste mor, mens hun søger at opdrage sine børn til at kæmpe imod det onde. Hendes arbejde er vigtigere end alt andet. Hun skal ikke male et smukt billede på lærredet eller hugge en statue ud i marmor. Hun skal heller ikke som forfatteren give udtryk for en ædel tanke eller som musikeren tolke en smuk stemning i toner. Hun skal med Guds hjælp danne en menneskesjæl efter det guddommelige forbillede. ret
(310) Når dette går op for en mor, vil hun betragte sine muligheder som uvurderlige. Hun vil være et forbillede for sine børn og benytte sådanne metoder i opdragelsen, at børnene har det højeste ideal for øje. Hun vil alvorligt og tålmodigt søge at udvikle sine evner, så hun kan bruge sine bedste kræfter til at opdrage sine børn. Ved hvert skridt vil hun spørge: »Hvad har Gud sagt?« Hun vi læse flittigt i hans ord. Hun vil holde blikket fæstet på Kristus, så hun kan afspejle ham, som er vejen og sandheden og livet, mens hun i al beskedenhed udfører sit daglige arbejde. ret