(311) Den undervisning, som engelen gav de hebraiske forældre, gjaldt ikke blot moderens vaner, men også barnets opdragelse. Det var ikke tilstrækkeligt, at Samson, som skulle være Israels befrier, fik en god arv fra fødslen. Han skulle også have en omhyggelig opdragelse. Hans forældre skulle lære ham at være strengt afholdende, lige fra han var ganske lille. ret
(311) Der blev sagt det samme til Johannes Døbers forældre. Før barnet blev født, modtog hans far dette budskab fra himlen: ret
(311) »Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden.« ret
(311) Frelseren sagde, at ingen af de ædle mænd, hvis navne står skrevet i himlens bøger, var større end Johannes Døber. For at kunne løse den opgave, han fik betroet, krævedes der ikke blot fysisk styrke og udholdenhed, men ogsåde allerbedste åndelige og sjælelige kvalifikationer. Den fysiske udvikling, som skulle gøre ham skikket til denne gerning, blev anset for at være af så stor betydning, at den øverste engel i himlen blev sendt ned til barnets forældre for at undervise dem. ret
(311) De hebraiske forældre fik en meget grundig undervisning i, hvordan de skulle behandle deres børn. Det viser, at vi ikke må undlade at gøre noget af det, som fremmer barnets fysiske udvikling. Intet er uden betydning. Alt, hvad der påvirker legemet, øver også indflydelse på sin det og karakteren. ret
(312) Det har stor betydning, at man begynder at opdrage barnet så tidligt som muligt. Det, børnene lærer, mens de er spæde og mindreårige, og de vaner, de danner i denne tid, betyder mere for karakterudviklingen end al den undervisning, som et menneske får senere i livet. ret
(312) Det bør forældrene tænke over. De bør sætte sig ind i, hvordan man passer og opdrager børn. De bør kunne give dem en sådan opvækst, at børnene opnår fysisk, sjælelig og moralsk sundhed. Forældrene bør have kendskab til naturlovene. De bør lære menneskelegemet at kende. De bør vide, hvordan de forskellige organer fungerer og samarbejder. De bør sætte sig ind i, hvordan sjæl og legeme påvirker hinanden, og hvordan man kan bevare den legemlige og sjælelige sundhed. Det er syndigt at sætte børn i verden, hvis man ikke har truffet disse forberedelser. ret
(312) Menneskene tænker ikke nok over, hvad der er årsagen til den dødelighed, sygelighed og degeneration, som florerer i selv de mest civiliserede og velstillede lande. Menneskeheden bliver svagere og svagere. Mange børn dør som spæde. De fleste voksne lider af en eller anden sygdom, og der er ikke ret mange, der bliver gamle. ret
(312) De fleste årsager til sygdommene og elendigheden kunne forebygges, og forældrene har store muligheder for at fjerne dem. Det er ikke et »mystisk forsyn«, som er skyld i børnenes død. Det er ikke Guds vilje, at de skal dø. Han giver forældrene børnene, for at de skal opdrage dem, så de kan gøre nytte her i livet og forberede sig til det evige liv. Forholdene i verden ville blive meget bedre, hvis forældrene gjorde, hvad de kunne, for at give deres børn en god arv og traf de rette forholdsregler for at fjerne de fejl, som bliver begået fra fødslen. ret
(313) Barnepleje
Hvis et menneskes barndom er rolig og udramatisk, har det bedre muligheder for at gennemgå en harmonisk fysisk og sjælelig udvikling. Moderen bør altid være rolig og selvbehersket. Mange spædbørn bliver let nervøse, og moderen kan bedst få barnet til at falde til ro, hvis hun selv er rolig og afslappet. ret
(313) Spædbørn skal holdes varme, men mødre begår ofte den fejl at lade dem ligge i et værelse, hvor der er alt for varmt, og hvor der ikke er tilstrækkelig frisk luft. Man bør ikke dække spædbarnets ansigt, mens det sover. Det skal kunne trække vejret frit. ret
(313) Spædbarnet skal beskyttes mod alt, hvad der kan svække eller smitte det. Dets omgivelser skal holdes pinligt rene. Småbørn bør ikke udsættes for pludselige eller store temperatursvingninger. Man bør sørge for, at der altid er ren, frisk luft både dag og nat i det værelse, hvor barnet opholder sig. ret
(313) Barnets tøj
Når man laver børnetøj, bør man tage mere hensyn til barnets sundhed end til moden. Det er vigtigere, at barnet føler sig godt tilpas i tøjet, end at det vækker beundring. Moderen skal ikke tage tid til at pynte på børnenes tøj med broderier. Så risikerer hun blot at overanstrenge sig, og det går ud over både hendes og barnets helbred. Hun bør ikke sidde bøjet over sytøjet, når hun trænger til hvile og motion. Det går både ud over øjnene og nerverne. Hun bør spare på kræfterne for at kunne løse de opgaver, som stilles til hende. ret
(313) Barnets tøj skal være varmt og bekvemt. Når man opfylder dette krav, føler barnet sig bedre tilpas, og moderen behøver ikke at bruge så megen tid og så mange kræfter for at passe barnet. ret
(314) Tøjet må ikke stramme, så det hindrer vejrtrækningen. Det må ikke trykke nogen steder: Barnet skal kunne bevæge sig frit. Tøjet bør sidde sådan, at dets vægt hviler på skuldrene. ret
(314) I nogle lande lader man småbørns skuldre, arme og ben være bare. Det er en meget dårlig skik. Det gælder om at beskytte lemmerne, fordi de er længst fra hjertet. De pulsårer, som fører blodet ud til armene og benene, er store, og de forsyner lemmerne med både varme og næring. Men hvis man fryser om arme og ben, trækker pulsårerne og blodårerne sig sammen, de følsomme legemsdele afkøles, og blodomløbet hæmmes. ret
(314) Børnene bør have de bedst mulige vækstbetingelser for at kunne blive sunde og raske. Hvis man altid lader børn gå med bare arme og ben, og det gælder især for pigernes vedkommende, kan de kun opholde sig udendørs, når det er varmt. Når det er koldt, holder man dem inde, fordi man er bange for, at de skal blive forkølet. Hvis børnene er klædt ordentligt på, har de godt af at være ude både sommer og vinter. ret
(314) Hvis mødrene ønsker, at deres drenge og piger skal være sunde og raske, bør de klæde dem ordentligt på og lade dem opholde sig i det fri, når vejret tillader det. Det kræver en indsats at bryde med indgroede vaner og lære børnene at klæde sig fornuftigt, men det betaler sig. ret
(314) Barnets kost
Spædbørn har bedst af modermælk, og en mor bærer sig hjerteløst ad, hvis hun af magelighed eller af selskabelige grunde ikke vil amme sit barn. ret
(314) Moderen bør tænke alvorligt over, hvilke følger det kan få, at hun lader en anden kvinde amme sit barn. Den kvinde, som giver barnet die, vil i større eller mindre grad bibringe barnet sit eget temperament. ret
(315) Man kan næppe overvurdere betydningen af at lære børnene nogle gode kostvaner. De små bør lære at forstå, at de skal spise for at leve og ikke leve for at spise. Det bør moderen allerede lære barnet, mens hun holder det i sin favn. Barnet bør have mad til bestemte tider. Når det bliver større, skal det ikke have mad så ofte. Man bør ikke give det slik. Man skal heller ikke give 'det den samme slags mad, som de voksne spiser. Det kan barnet ikke tåle. Små børn bliver ikke blot sundere, hvis man giver dem mad til bestemte tider, de bliver også rolige og milde. Desuden lærer de nogle vaner, som de vil få gavn af senere i livet. ret
(315) Man skal blive ved med at påvirke børnenes smag og spisevaner, efter at de er vænnet fra. Børn får ofte lov til at spise, hvad de vil, og når de vil, uden hensyn til, om det er sundt. Når forældrene bruger penge til usundt slik, får børnene det indtryk, at det vigtigste i livet er at tilfredsstille appetitten. Børnene bliver vænnet til frådseri, og når de bliver syge, begynder de at bruge skadelige medikamenter. ret
(315) Forældrene bør påvirke børnenes smag og ikke tillade, at de spiser usund mad. På den anden side bør de ikke forlange, at børnene skal spise noget, de ikke kan lide. Man skal heller ikke nøde dem til at spise mere, end de behøver. Børn har også rettigheder. Der er visse ting, som de synes godt om, og andre ting, som de ikke så godt kan lide. Man bør tage hensyn til deres ønsker, når de er rimelige. ret
(315) Man bør have faste spisetider, og man bør ikke spise mellem måltiderne. Man skal hverken spise kager, nødder, frugt eller andet. Man forstyrrer fordøjelsen, hvis man ikke har faste spisetider, og det går både ud over helbredet og humøret. Børnene har ingen appetit, når familien sætter sig til bords, og de bryder sig ikke om sunde næringsmidler. ret
(316) Hvis mødrene føjer børnene i stedet for at tage hensyn til deres sundhed, lægger de grunden til nogle dårlige vaner. Så vænner børnene sig til at få deres vilje, og de tager skade på både legeme og sjæl. Mødrene vil senere bittert angre det, de har gjort. Når børnene vokser op, har de ikke udviklet en karakter, som sætter dem i stand til at gøre nytte i samfundet og i hjemmet. Usund mad skader både ånd, sjæl og legeme. Samvittigheden sløves, og børnene er ikke så modtagelige for gode indtryk. ret
(316) Når forældrene forsøger at lære børnene, at de skal holde appetitten under kontrol og kun spise det, som er sundt, skal de forklare dem, at det, de skal lade være med at spise, er noget, som de ikke har godt af. De giver afkald på noget, som er skadeligt, for at få noget, som er godt. Gør bordet så festligt som muligt og forsyn jer med Guds gode gaver, når I spiser. I bør være glade under måltidet. Lad os give udtryk for vor taknemmelighed til Gud, mens vi nyder hans gaver. ret
(316) Når børn bliver syge
Sygdom hos børn skyldes ofte, at de bliver passet forkert. De har måske ikke faste spisetid er. De går måske også ude og fryser om aftenen, eller de får for lidt motion. Det kan også være, at de ikke får nok frisk luft, så blodet kan blive iltet. Det gælder om at finde årsagen til sygdommen, så man kan rette fejlene så hurtigt som muligt. ret
(316) Alle forældre kan lære en hel del om, hvordan man forebygger sygdom og behandler det syge barn. Det er især vigtigt, at moderen ved, hvad hun skal gøre, hvis et af børnene får en børnesygdom. Hun bør vide, hvordan hun skal passe sit syge barn. Hun kan passe barnet bedre end en fremmed, fordi hun elsker det og har lært elementær sygepleje. ret
(317) Børn bør lære fysiologi
Forældrene bør så tidligt som muligt få børnene til at interessere sig for, hvordan menneskelegemet fungerer. De bør lære børnene, hvordan de får en sund sjæl i et sundt legeme, så de kan være til velsignelse for deres medmennesker og ære Gud. Denne viden betyder uendeligt meget for børnene og de unge. Det er vigtigere, at de får kendskab til livets og sundhedens love, end at de lærer mange af de almindelige skolefag. ret
(317) Forældrene burde interessere sig mere for deres børn og mindre for at tage del i selskabelighed. De bør sætte sig ind i, hvordan man holder sig sund og rask, og gøre brug af deres viden. De bør lære børnene at slutte fra årsag til virkning. Få dem til at forstå, at de skal rette sig efter naturlovene, hvis de vil være raske og glade. I skal ikke tabe modet, fordi I ikke ser resultater lige med det samme. Vær tålmodige og fortsæt jeres arbejde. ret
(317) Lær jeres børn at vise selvfornægtelse og at øve selvbeherskelse, lige fra de er spæde. Lær dem at glæde sig over naturens skønhed og at bruge alle legemets og sjælens kræfter til noget nyttigt. Opdrag dem sådan, at de får et godt helbred, en god moral, et lyst sind og et venligt væsen. Forklar dem, at det ikke er Guds vilje, at vi kun skal leve for at opfylde alle vore ønsker, men at vi skal have vort evige vel for øje. Få dem til at forstå, at det er et tegn på svaghed og synd at give efter for fristelse, og at det er ædelt og mandigt at kæmpe imod det onde. Disse lærdomme kan sammenlignes med den gode sæd, som blev sået i den gode jord. De vil bære frugt og glæde jeres hjerte. ret
(317) Forældrene bør frem for alt sørge for, at deres børn lever i en atmosfære af glæde, høflighed og kærlighed. Englene glæder sig over at opholde sig i et hjem, hvor der er kærlighed, og hvor den kommer til udtryk i blikket, i ord og i handling. ret
(318) Forældre, lad kærlighedens, glædens og tilfredshedens solskin trænge ind i jeres eget hjerte og lad det fylde jeres hjem. Vær venlige og milde og prøv også at få jeres børn til at være det. Fremelsk alle de egenskaber, som vil gøre hjemmet lyst. En sådan atmosfære vil betyde lige så meget for børnene, som luften og sollyset betyder for planterne, og fremm_ både den åndelige og den legemlige sundhed. ret